2023 Weingut Dr. Corvers Kauter, R3 Rheingau Riesling Remastered Trocken, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Dr. Corvers Kauter, R3 Rheingau Riesling Remastered Trocken, Rheingau, TysklandDen første hvidvin hos Weingut Dr. Corvers Kauter var fra deres serie kaldt R3 og det var en R3 Rheingau Riesling Remastered Trocken fra årgang 2023.

Hos Weingut Dr. Corvers Kauter laver de vine i flere forskellige serier og de er opdelt i Gutswein, Terroirwein, Erste Lage, Grosse Lage og så R3 … sidstnævnte er helt friske og moderne Riesling vine, der både laves med og uden alkohol. Corvers Kauter har faktisk lavet et helt manifest om, hvordan vinene skal laves og opleves.

Vinene har fået navnet R3, da Riesling druerne til vinene kommer fra marker ved de 3 Rheingau byer Oestrich, Winkel og Rüdesheim … og det meste arbejde er da også sket i markerne. I vinkælderen er hele vinificering – både gæring og lagring – sket på ståltanke.

Det er også i næsen en frisk og alligevel imødekommende Riesling, hvor der er æbler, pærer og citroner tilsat en smule nødder, hvide blomster og flint, sten samt mineraler. Enjoyable.

Smagen er også til den meget fornøjelige side, lidt blød med citrus, lemon og en omgang eksotisk frugt med hvide ferskner, pærer samt grønne æbler … og virker faktisk lidt cremet i udtrykket. 90 point.

På vingården koster en flaske 9,90€ … svarende til 74 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Besøg hos Weingut Dr. Corvers Kauter … og deres Gutsausschank

Vores første hele dag i Rheingau sluttede hos Weingut Dr. Corvers Kauter, hvor vi dels skulle have en smagning af nogle af deres vine og så efterfølgende spise aftensmad i deres Gutsausschank og med det gode og varme vejr selvfølgelig udenfor i deres hyggelige gårdhave.

Fra vores hotel fik vi derfor bestilt den sædvanlige 8-personers taxa og hørt til Oestrich-Winkel, hvor vi blev mødte af den søde Birgitte Kauter, der fik os bænket lige under en overdækket terrasse … men der gik ikke lang tid, førend Mathias Corvers himself kom forbi og hilste på hele vor lille 8-mands flok.

Birgitte og Mathias er bare så flinke, søde og gæstfrie.

Weingut Dr. Corvers Kauter

Vinhuset ligger på Rheingaustrasse i Oestrich-Winkel og blev grundlagt for 30 år, hvor Birgitte Kauter fra Winkel og Herr Dr. Mathias Corvers fra Geisenheim giftede sig og lagde deres respektive familiers 2 små vinbrug sammen.

Begge vinfamilier havde inden sammenlægningen til Weingut Corvers Kauter over 250 års vinfremstillingstradition, men i dag er det parrets søn Phillip, som med fuld fart driver vingården.

Phillip overtog driften i 2013 og har siden ikke set sig tilbage. Han har bl.a. opkøbt flere marker, således vinhuset i dag har 31 hektar vinmarker, bl.a. parceller på velkendte marker som Rüdesheimer Berg, Winkeler Hasensprung, Oestricher Doosberg og Assmannshäuser Höllenberg.

Vinhuset er økologisk certificeret, arbejder biodynamisk og ekstremt præcist, samt med enormt fokus på de enkelte terriors og forskellige jordbunde. De har en smittende stolthed og glæde over deres vine, som også afspejles i det endelige produkt.

Udover vinproduktionen, så driver familien en lille Gutsausschank aka restaurant … en Innengastronomie og Außengastronomie, altså indendørs- og udendørsrestaurant, der styres med hård hånd af mor Birgitte.

Deres Gutsausschank er – som hos mange andre vinproducenter – kun åben i sommerhalvåret og det er typisk fra midt i april og frem til udgangen af oktober.

Vinsmagningen

I Corvers Kauters Vinothek für weinprobe mødte vi Phillip, som skulle guide os igennem smagningen … og vi startede hurtigt med en lille mousserende sekt, som jeg dog hverken fik foto af eller noter til anmeldelse … men derefter så programmet sådan her ud:c

Jeg har– som vanligt – skrevet om og anmeldt hver vin … links finder du ovenover. Men det var et bredt udsnit, som vi fik smagt, hvor specielt de to røde Pinot Noir topvine var i særklasse.

Da nogle fra vores lille gruppe før havde besøgt vinhuset og da klokken også var mange, så fik vi ikke set deres vinkælder samt deres produktion.

I stedet fik vi en plads i haven og bestilt lidt mad …. og sikke lækker mad, hvor jeg til forret fik en lækker servering med noget Duroc gris og til hovedet en fin kylling … og det blev selvfølgelig skyllet ned med noget top Pinot Noir fra Weingut Dr. Corvers Kauter,

2022 Rui Roboredo Madeira, Fafide Reserva Branco, Douro, Portugal

2022 Rui Roboredo Madeira, Fafide Reserva Branco, Douro, PortugalRui Roboredo Madeira har jeg smagt mange vine fra og jeg har endda også smagt et par stykker af Fafide vinene … men de har dog alle været rødvine, men nu smager jeg hans hvide 2022 Fafide Reserva Branco.

Historien om Rui Roboredo Madeira er meget interessant og den kan du fx læse om i min anmeldelse af hans 2018 Beyra Reserva … herunder alle de mange vinhuse, som den ihærdige vinmager har gang i.

På vingården Quinta de Fafide i São João da Pesqueira har han 12 hektar højtbeliggende og skiferholdig marker med storslået udsigt udover floden Torto.

Fra disse marker laver Rui 4 forskellige vine, herunder af denne Fafide Reserva Branco, der er lavet på de lokale druer Codega do Larinho, Rabigato og Viosinho, der som de burgundiske vine har været lagret på egetræsfade sur lie med løbende bâtonnage.

Blendet er helt præcis 50% Codega do Larinho, 30% Rabigato og 20% Viosinho, som kommer fra skiferholdige marker med meget gamle vinstokke på Quinta de Fafide. En del af mosten gærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, mens resten gærer på franske egetræsfade. Efter endt fermentering er vine lagret 6 måneder på franske og amerikanske egefade.

Der er allerede fra første snif i glasset skrald på frugten … virkelig eksotisk, tropisk og fyldig. Der er kryokoncentreret æblemost, gule æbler, ananas, abrikos og en halv Faxe Kondi, en Københavnerstang samt saftig fersken … virker cremet og let olieret … ekspressiv, stor og udtryksfuld … som at male med en stor pensel.

I munden er det også en kraftig og fyldig vin … har en varm og stærk frugt med lidt peber og en maskulin syre. Det er ingen elegantier og har i stedet masser af cremet frugt af abrikos, modne æbler, fersken samt mango. Det er også smagsmæssigt en fed og ekspressiv vin og den er cremet på en vin og comfortagtig måde. 89 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7