2020 Weingut Solveigs, Present Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2020 Weingut Solveigs, Present Pinot Noir, Rheingau, TysklandVi smagte også Weingut Solveigs anden enkeltmarksvin og det er selvfølgelig Present Pinot Noir … og vi smagte kun én årgang og det var 2020’eren.

Det er også en vin, som jeg har smagt før, både i årgang 1995, 19981999, 200320042006200920112012 og 2018 … med 1999’eren som en af de bedste.

Present er en vin fremstillet på druer fra en lille udvalgt parcel Presenteberg, der ligger lige mellem byerne Assmannshausen og Lorch og har en hældning på 70 grader. Det er på skråningen Assmanshauser Steil, et af Rheingaus bedste områder for Pinot/Spätburgunder nær Assmannshausen.

Duftmæssigt er Present lidt tættere i duften end Micke … måske endda også mere burgundisk på en mørkere måde, så lidt Pommard bombastisk med en frugt af sorte kirsebær, jordbær, krydderier samt noget fad med vanilje, lakrids, læder, skovbund, nedfaldsblade og en svag lille sødme … lidt kølig og reserveret i stilen.

Heller ikke smagsmæssigt er det en generøs, åben eller storskrydende vin, men er mere reserveret med en lækker, blød, koncentreret, nogle rustikke og grove tanniner, mens frugten også virker lidt mørkere end fx Micke. Der erkirsebær, hindbær, brombær og ribs samt bitter lemon og lidt grape … virker også ret ung 94 point.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske af 2019’eren koster 699 kr., mens prisen er 599 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Weingut Solveigs, Micke Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2019 Weingut Solveigs, Micke Pinot Noir, Rheingau, Tyskland2019’eren af Weingut Solveigs’ topvin Micke Pinot Noir viste samme mønster som hos Steil … at 2019’eren er blødere, blidere og mere tilgængelig nu end 2020’eren.

Igen lavet fuldstændigt som de foregående vine, så slet ingen forskel der.

Duft er nu mere luftig, æterisk, overjordisk og kosmisk med et meget diskret fadpræg med lidt mælkechokolade, sød lakrids, marcipan, gazebind … lidt mulle og så ellers med den lyse frugt af jordbær, hindbær, ribs og nogle varme, spicy og alligevel sødmefulde krydderier … WAUW.

I munden er viser vinen også en lys og frugtrig side med let bitterhed, en vis saftighed og så er det en vin, der hænger virkelig lang tid i smagen. Der er jordbær, hindbær, ribs, lemon og grape, lys og stram syre, mens tanninerne er intelligente og lister sig langsomt ind og sætter sig på tænder og giver bid og struktur. Vinen har en fin, flot og smuk elegance over sig … 96 point.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 699 kr., mens prisen er 599 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Weingut Solveigs, Micke Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2020 Weingut Solveigs, Micke Pinot Noir, Rheingau, TysklandMed Solveigs’ Micke Pinot Noir lavede vi samme nummer … altså først smagte 2020’eren og derefter også smagte årgang 2019, men lad os lige starte med 2020 Micke Pinot Noir.

Ny er der tale om en enkeltmarksvin, hvor Pinot Noir druerne kommer fra  marken Mickelberg, der ligger på Assmanshauser Steil nær landsbyen Assmannshausen.

Jens laver kun vinen fra parcellen i de år, han mener kvaliteten har Micke-niveau. Alle øvrige år, bliver druerne i stedet anvendt i vinene Steil eller Phyllit. Vinstokkene er minimum 25 år gamle og den er – sammen med Present – Jens’ topvine og de to vine ligger også rent prismæssigt fuldstændig ens.

I forhold til foregående, så er vinen duftmæssigt langt mere urtet, frugten mere eksplosiv … der er kirsebær, mørkere bær og ribs, men virker mere koncentreret og samtidig mere krydret, har mere syre og virker meget ung. Den har et ganske lille fadpræg med en ganske lille snert af kaffe, vanilje og lakrids.

Smagsmæssig er der også godt med syre, hvilket også bekræfter mig i, at vinen fortsat er alt, alt for ung. Den har masser af frugt, lys, syrlig og stringent frugt … igen en kende mørkere end forventet med mere fedme i frugten end Steil. Der er udover kirsebær, hindbær og ribs også lidt bitter lemon, grape … hviner næsten mellem tænderne og bør nok gemmes nogle år, men smager sgu godt  … 94 point.

Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske af 2019’eren koster 699 kr., mens prisen er 599 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7