Vinaften 15. april 2023 og med Jan som vært

Pludselig var det igen tid til vinaften med vingutterne … og denne aften var det med Jan som vært … en aften i selskab med 4 andre vintosser og så ellers masser af god mad og lækker vin.

Da alle var ankommet lige omkring klokken 18.00, så startede vi aftenens seance i Jans vinrum, hvor vi omkring en vintønde fik et glas mousserende vin stukket i hånden. Det tog vi imod uden den mindste protest … og det var en dejlig start.

Vinen havde vi svært ved at gætte, men det var såmænd fra Piemonte, da det skulle vise sig at være en Chardonnay og Pinot Noir baseret vin … en 2016 Millesimato Metodo Classico fra vinhuset Azienda Agricola Marcalberto.

Jan havde endda forberedt lidt fine, små appetizers til vinen … så dermed en fabelagtig lille start.

Maden

I det hele taget havde Jan gjort klar til en aften, som stod i det klassiske hjørne med både risotto og ikke mindst en gammeldags bøfsandwich med sovs. Dermed fortsatte vi – som sidst – med lidt gamle retter … hos mig var det sidst wienerschnitzel.

Det betød en samlet menu, som så sådan her ud:

  • Appetizers; Ristede rugbrød med rygeost og rogn samt ørredmousse med rogn
  • Forret: Risotto med forårsløg og kammuslinger
  • Hovedret: Gammeldags bøfsandwich
  • Dessert: Diverse oste

Lad os lige kigge nærmere på retterne:

Ristede rugbrød med rygeost og rogn samt ørredmousse med rogn

Der var to slags appetizers … begge ovenpå ristede rugbrød og begge med lidt rogn ovenpå. Den ene med en mousse af rygeost og den anden med laksemousse.

Risotto med forårsløg og kammuslinger

Jeg elsker bare risotto og kammuslinger og derfor var dette bare en perfekt ret. Sådan havde Jan også lavet den … altså perfekt til retten serverede han også aftenens eneste hvidvin, som blev en 2018 Sonoma Coast Chardonnay fra Flowers Vineyard & Winery.

Gammeldags bøfsandwich

Bøfsandwich med brun sovs … og den havde vi ikke lige set komme, men damm for en dejlig ret, som vi også smager alt for sjældent. En ærkedanske grillbarsklassiker og her var det med masser af lækre hjemmelavede ristede løg og masser andet godt. Jeg er fan.

Diverse oste

Efter en bunke vin, så sluttede vin aftenen med en lille ostetallerken med lidt gode oste … og det spiller jo altid.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Der var et par vine, som jeg før havde smagt … jeg havde bl.a. selv taget Emil Skytte Pedersens Aux Mages 2018 Ætheria med, mens Steffen også havde et par gengangere med i form af Carandelle 2019 fra Podere San Cristoforo og 2017 Il Glicine Valtellina Superiore fra Sandro Fay.

Der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser, mens jeg blandt de andre blev meget duperet … men det kan du læse mere om i mine anmeldelser.

Konkurrencen

Vi skal jo også omkring vor lille konkurrence, hvor jeg havde taget gaven med … men den vandt Gert E denne gang, mens Steffen igen trak en nitte og dermed endte sidst. Sidst vandt han og forrige gang tabte han … så han forstår at placere sig i top eller bund, mens vi andre var mere leverpostej farvede.

Det blev atter en stille og hyggelig aften, så tak for det Jan.