Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg går i dybden … med test af 3 håndfulde Crémant d’Alsace vine

Vi nærmer os den tid på året, hvor vi skal holde årets sidste fest … nytårsaften. Den aften skal alt være perfekt, så vi gør os umage for at det bliver en mindeværdig aften med den bedste mad samt de bedste vine. Både ved dronningens nytårstale og ved slaget til midnat fejrer vi det ofte med dyre champagner.

Men du kan sparre dine penge – eller i hvert fald nogle af dem – ved i stedet at vælge et fremragende alternativ, nemlig Crémant d’Alsace, lavet på fuldstændig samme måde, men blot fra et andet vinområde i Frankrig. For Crémant d’Alsace er en mousserende vin, der let kan måle sig med rigtig champagne og som de fleste vil sætte pris på.

Nu har Houlberg så besluttet at kigge lidt nærmere på Crémant d’Alsace … gå lidt i dybden omkring Crémant d’Alsace og Alsace, om appellationen, fremstillingen af vinen og så selvfølgelig også teste en stor røvfuld Crémant d’Alsace vine … helt præcis 15 forskellige.

Alsace

De fleste – vinkendere eller ej – kender Alsace på grænsen mellem Frankrig og Tyskland og lige mellem bjergkæderne Vogeserne og Schwarzwald … det smukke gamle tysk/franske område med små, bedårende byer med gamle bindingsværkshuse, storkereder og selvfølgelig masser af hvidvin.

Du har måske endda selv kørt på Route des Vins d’Alsace … den 170 kilometer lange og smukke vinrute, som snor sig gennem hele Alsace og forbi nogle af de bedste vinproducenter og områder.

Alsace er perfekt til dyrkning af vin … ligger i læ af Vogeserne og har et tørt, et solskinsrigt klima og en kompleks jordbundsforhold. Der produceres da også årligt omkring 160 millioner flasker vin i Alsace og heraf er 90% hvidvine på de mest udbredte sorter som Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat d’Alsace, Pinot Gris og Gewurtztraminer.

Der har været dyrket vin i Alsace i hvert fald siden det første årtusinde, og i Middelalderen var vinene fra Alsace blandt de mest anerkendte og siden 1400-tallet har broderskabet Confrérie Saint-Étienne på Château de Kientzheim bestræbt sig på at garantere og promovere Alsace-vinenes omdømme.

Jordbunden i Alsace er meget sammensat, men der er både granit, kalksten, gnejs, skifer, sandsten og andre stenarter. Der er samlet 15.298 hektar vinmarker, som strækker sig over 2 departementer Haut-Rhin og Bas-Rhin. De fleste store producenter befinder sig i det sydligste af Haut-Rhin.

Vinene fra Alsace falder lidt uden for rammerne af den franske vinlovgivning, hvilket bl.a. skyldes regionens lange kulturelle og politiske tilhørsforhold til Tyskland.

Instituttet INAO aka Institut National des Appellations d’Origine har lavet 3 klassifikationer i Alsace, altså AOC’er. Disse attesterer, at vinene stammer fra et geografisk defineret produktionsområde, hvorfor AOC er en officiel ægthedsgaranti.

De 3 AOC’er er AOC Alsace, AOC Alsace Grand Cru og AOC Crémant d’Alsace. AOC Alsace klassifikationen stammer fra 1962, mens AOC Crémant d’Alsace fik sin status i 1976.

Appellationen og lidt om druerne

Man har produceret Crémant d’Alsace siden 1900, men det var altså først i 1976, at appellationen Crémant d’Alsace AOC kom til verden og lige siden har Crémant d’Alsace været en succeshistorie med konstant fremgang.

I dag udgør de mousserende Crémant d’Alsace vine 26% af den samlede mængde AOC vin i hele Alsace og er nu den 2. mest solgte mousserende vin i Frankrig efter Champagne. Der produceres årligt omkring 32 millioner flasker af den mousserende vin fra Alsace … en vild udvikling, for i 1979 producerede området kun 1 million flasker Crémant.

Hele 3.900 hektar vinmarker spredt over 119 kommuner anvendes til produktion af Crémant d’Alsace … og der findes ikke mindre end 3.200 producenter. Og franskmændene elsker selv crémant’erne, hvorfor kun 21% af den samlede produktion eksporteres … resten drikker de selv og de burde vel sige noget om kvaliteten.

I modsætning til Champagne, hvor der alene bruges 3 forskellige druesorter, så må der i Alsace anvendes 6 forskellige druesorter, nemlig Pinot Blanc, Pinot Gris, Riesling, Chardonnay, Auxerrois Blanc og Pinot Noir. Sidstnævnte er eneste drue, som er tilladt anvendt til Crémant d’Alsace Rosé, mens den mest anvendte af druesorterne er Pinot Blanc, som udgør 59% af de druer, som anvendes i Crémant d’Alsace.

Oftest er en Crémant d’Alsace en blandingsvin af flere druesorter, men kan altså også være fremstillet på enkeltdruer … i så fald vil det fremgå af etiketten. Det kan vi også se nærmere på, når vi om lidt kigger nærmere på de vine, som jeg har testet.

Som jeg indledningsvis skrev, så er en Crémant d’Alsace et billigt alternativ til champagner. Det skyldes flere ting. Det skyldes bl.a. at Champagne har været meget dygtige til at markedsføre deres vine, så champagner i dag har prestige og næsten altid kommer på bordet ved bryllupper, ved fejring af sejre og lignende.

Men det skyldes også, at champagner ofte lagrer længere tid i kælderen, hvilket også er med til at fordyre produktionen. Crémant d’Alsace vine skal blot ligge mindst 12 måneder med andengæring på flaske, selvom mange producenter i de senere år også er begyndt at fremstille vintage Crémant, der har lagret i længere tid. I min test smager jeg bl.a. også netop sådan tre vine, hvor den ældste var en årgang 2008.

Fremstilling af Crémant d’Alsace

Lad os kigge nærmere på, hvordan en Crémant d’Alsace egentlig bliver fremstillet:

Høst og presning

Druerne til Crémant d’Alsace bliver altid høstet som de første og helst inden de opnår fuld modenhed. Dermed bibeholder de et livligt og friskt udtryk.

Druerne skal også høstes manuelt, da klaserne skal være hele, hvilket en maskinhøst – hvor druerne rystes af klaserne og dermed nemt beskadiges – ikke kan håndtere. Klaserne skal transporteres til kælderen på en måde, så de ikke bliver trykkede, og de hele klaser kommes i pressen uden afstilkning.

Bundfældning

Efter presning transporteres druemosten til individuelle tanke alt efter druesort og mark. Efter 12-24 timer har de store urenheder så som stilke, skaller og kerner bundfældet sig, og mosten skilles fra bundfaldet og kommes på gæringstanke.

Alkoholgæring

Vinificeringen af Crémant d’Alsace begynder med den første alkoholgæring. Takket være gæren, som kan være den naturlige gær eller en tilsat gærtype, omdannes sukkeret til alkohol og mosten bliver til vin.

Tirage

Denne operation, som først må finde sted efter den 1. januar året efter høst, består i at tilsætte en liqueur de tirage, der er en blanding af sukker og gær, som provokerer en ny gæring … andengæringen. Vinen kommes nu på flaske, bliver lukket med en kapsel og bliver lagt i kælderen.

Andengæring

Tilsætningen af liqueur de tirage, altså gær og sukker gør, at en ny gæring kan gå i gang, kaldet en prise de mousse. Det er her boblerne bliver til. De udvikles i den lukkede, liggende flaske, hvor der takket være den horisontale position, sker en langsom udveksling mellem vinen og gæren.

For at få den bedste kvalitet af bobler, skal vinen ligge mindst 9 måneder, men ofte ligger flaskerne fra Alsace meget længere for at vinen kan udvikle sig yderligere og regler tilsiger, at de skal ligge i mindst 12 måneder fra tirage.

Remuage

I denne proces skal flasken fra den liggende position op at stå på hovedet. Det kan enten ske manuelt i et pupitre, der er et  træstativ med huller til flaskerne eller i en trådkasse, der mekanisk løbende ændrer position.

Hele processen går ud på langsomt og regelmæssigt at få flaskerne fra vandret position til lodret position, så flaskerne står med halsen nedad. Når processen er færdig, har de døde gærrester samlet sig i halsen.

Dégorgement

Dégorgement eller på danske degorgering er den proces, hvor gærresterne fjernes fra flasken. For at få samling på gærresterne i flaskehalsen fryses halsen, så gærproppen kan skydes ud ved hjælp af den kuldioxid, der har dannet sig i flasken under gæring.

Den mængde vin, der nu mangler erstattes af sukkervand … en liqueur d’expédition, som består af vin, eventuelt tilsat sukker alt efter, om man vil have en tør eller en halvtør Crémant d’Alsace.

Lagring og forsendelse

Efter dégorgement bliver den oprindelige kapsel erstattet af en prop – for det meste af kork – og fæstnes med ståltråd. Nu skal Crémanten lagres i kælderen inden den kan sælges. Den skal som skrevet ligge i mindst 12 måneder fra tirage, altså fra man har tilsat gær til den anden gæring og til den må sælges.

Houlbergs test

Med lad os komme til sagen … hvordan smager de mousserende Crémant d’Alsace vine, hvis man tager den store bredskyggede hat på og smager sig igennem 15 forskellige af slagsen?

Jeg havde udvalgt et bredt udsnit crémant’er … dog behændigt udelukket roséudgaverne, men i stedet almindelige hvide på et udsnit af forskellige druer og samtidig inklusiv et par Vintage årgangs crémant’er.

Dermed så feltet sådan her ud i den rækkefølge, som jeg – helt tilfældigt – smagte mig igennem vinene:

Ovenover har jeg selvfølgelig – as usual – linktet til mine beskrivelser og anmeldelser af de 15 Crémant d’Alsace vine.

Konklusion

Men lad mig slå det fast med det samme … man får  masser af kvalitet i en Crémant d’Alsace. En sammenligning med champagner vil aldrig være helt korrekt, for de fleste crémant’er er lavet på druer eller et blend af druer, som er anderledes end i Champagne, hvor kun 3 druesorter er tilladte … mod de 6 forskellige i Alsace.

I en sammenligning med champagner skal man også huske på, at de fleste af de smagte Crémant d’Alsace vine bare koster langt mindre end en flaske af de mousserende vine fra Champagne, så på den måde får man masser af vin for pengene i en Crémant d’Alsace.

Men selve bredden, variationen og forskelligheden er simpelthen større i Alsace, hvorfor de testede mousserende Crémant d’Alsace vine byder på ret forskellige indtryk, men hvor mange fuldt ud kan matche de bedste champagner, som nu fx Sohler Philippes fine, fabelagtige vintage Crémant d’Alsace Millésimé 2008.

Crémant d’Alsace er således et godt bud på en mousserende vin til både hverdag og fest, da de kan fås i alle prislejer, kvaliteter og efter den stil, som man ønsker. Så måske skal vi bare gøre som  franskmændene selv … drikke Crémant d’Alsace.

Lad os slutte med at proppe endnu en Crémant d’Alsace op og så ønske hinanden et godt nytår!

Andre smagninger

Houlberg tester Ribera del Duero som julevin … et match made af De Hellige Trekonger

I Spanien kommer julemanden aldrig med gaver til børnene … så  niños pequeños – de små børn – må tålmodigt vente 12 dage mere end os for at få deres julegaver den 6. januar ved åbenbaringens fest, hvor de så bliver leveret af Reyes Magos … De Hellige Trekonger.

Men rolig nu … de seneste år har den kommercielle jul selvfølgelig også ramt Spanien, således de fleste spanske familier nu også har et juletræ den 24. december, mens børnene får én gave … resten får de så traditionen tro til Los Reyes Magos.

På La Noche Buena aka selve juleaftenen er der ingen specielle traditioner for julemiddagen, så det er ofte cochinillo aka pattegris i det centrale Spanien, mens man spiser mere mariscos aka skaldyr i det sydlige. Men også skinken jamón serrano og osten queso manchego er hyppige gæster på julebordet.

Men altså ingen and, flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og sovs, hvilket er lidt en skam, for netop nogle af Spaniens egne vine passer nemlig rigtig godt til vor hjemmelige, dejlige julemad. Specielt er det min første vinøse kærlighed … Ribera del Duero vinene, der passer som fod i hose til julemaden.

Generelt set giver vor fede, dejlige julemad de tilhørende vine 4 store udfordringer, for de skal kunne match;  1. fedmen fra kødet, 2. saltet fra skind og svær, 3. syren fra rødkålen og 4. sødmen fra de brunede kartofler.

Det betyder ret beset, at en god julevin faktisk skal have følgende egenskaber:

  • Høj alkoholprocent, fylde, kødfuldhed og godt med tanniner for at kunne modsvare fedtet i maden.
  • Pænt med syre for at kunne modsvare rødkålen.
  • En vis portion sødme, således vinen ikke opfattes sur sammen med de brunede kartofter.

Og det er netop nogle af de kvaliteter, som vinene fra Ribera del Duero byder på. Det er fyldige kødvine, som har pænt med tanniner aka garvesyre bl.a. grundet et skrapt klima med vinmarker i 800-1.000 meters højde … varme somre med 2.400 timers solskin om året, mens området om vinteren kan nå ned på -20 grader.

Det betyder, at druerne får et tykt skind … og det er jo netop i skallerne, at både farve og tanniner sidder. Derfor bliver vinene ret maskuline med smag af sveske, oliven, tjære, lakrids, peber, røget kød og mørke bær som brombær og solbær, kanel, nelliker, læder samt chokolade.

Smagsmæssigt er der således ofte høj alkohol, masser af tanniner, hvilket endda mange producenter forstærker med lagring på nye barriques … endda er den høje alkohol med til at udtrække endnu flere tanniner fra egefadene.

Samtidig betyder de meget modne druer også, at vinene ofte får nogen sødme, som tit forstærkes af lagringen på de brændte fade, hvilket bidrager med aromaer af både vanilje, kanel, kakao, kaffe og chokolade … eller med andre ord, nogle af de ting, som en rigtig god  julevin skal indeholde. Samtidig bevarer mange Ribera del Duero også en vis friskhed i smagen … så what’s not to like.

Houlberg tester nu 10 forskellige Ribera del Duero vine af højeste kvalitet for at se, hvilke jeg selv skal sætte på mit eget julebord, men inden jeg gør dette, så lad os lige se lidt nærmere på Ribera del Duero området.

Området

Ribera del Duero er beliggende i den centrale, nordlige del af Spanien, nord for Madrid på en højslette – en meseta – langs med Duero floden mellem provinserne Soria, Burgos, Segovia og Valladolid i regionen Castilla y León.

Det er er bredt område, som det kan ses på kortet nedenunder. Det følger floden Duero fra øst mod vest … en strækning på omkring 115 kilometer og navnet Ribera del Duero betyder netop Duero flodens bredder.

De fleste marker i Ribera del Duero ligger i en højde på mellem 750-850 meters højde, men marker over 850 meter har en speciel status som højt beliggende marker … ja faktisk findes der marker helt op til 1.100 meters højde.

Mange af markerne er svært tilgængelige og ligger med store afstande mellem hinanden. De er meget små og udbyttet er lavt grundet den magre jord og stokkenes alder.

Klimaet er middelhavsklima med indflydelse fra fastlandsklima. Den årlige nedbør er 400-500 mm og der er årligt 2.400 solskinstimer. Somrene er lange og tørre med op til 40 graders varme og vintrene strenge med ned til -20 grader samt store udsving mellem dag- og nattemperatur.

Historien

Man har lavet vin i Ribera del Duero siden romerne, og der er indenfor de senere år fundet beviser på, at der er lavet vin i området i over 2.000 år. I 1994 fandt man nemlig et gammelt, skjult 66 meter stort mosaikgulv af vinguden Bacchus i en gammel ejendom Villa de Santa Cruz beliggende i den lille by Baños de Valdearados med 424 indbyggere.

Men vinavl, som vi kender det, stammer formentlig fra tilrejsende benediktinermunke fra Cluny i Bourgogne. De kom i det 12. århundrede til Ribera del Duero og man ved fra gamle arkiver, at man allerede tilbage i 1295 begyndte af regulere høsten af druer i marken og siden 1400-tallet har også bevidst har styret kvaliteten af vinene i selve produktionen.

I byen Aranda de Duero findes der også dokumentation på tidlig vinproduktion i form af et stort netværk af 7 kilometer tunneler, som er udgravet mellem det 12. og 18. århundrede og som har været anvendt til produktion og lagring af vin.

Det er udviklingen gennem de sidste årtier, der har sat Ribera del Duero på verdenskortet. Den store succes skyldes en kombination af flere faktorer. For det første det fantastiske terroir og dernæst mikroklimaet, som med sine varme dage og kølige nætter giver de perfekte betingelser for at lave stor og lagringsværdig vin.

For det tredje er Ribera del Duero det blevet velsignet med en usædvanlig indfødte drue, Tempranillo og så er udviklingen forceret dygtige vinmagere, som alle har produceret ikoniske kultvine bl.a. Pingus, Pesquera, Aalto og Vega-Sicilia, der fik høje ratings … og dermed bevågenhed fra en hel vinverden.

Det har betydet et sandt boom i vinindustrien i området. Således er antallet af vingårde blevet 35 gange større på blot 30 år, så Ribera del Duero i dag har mere end 315 vingårde og over 22.552 hektar vinmarker. Samlet findes der dog 8.224 vinavlere og den årlige produktion ligger på lidt over en halv million hektoliter vin.

DO Appellation Ribera del Duero

Området fik sin DO status i 1982, selvom man allerede midt i 1970’erne så et stort potentiale i Ribera del Duero. I 1982 var der dengang alene 5.000 hektar vinmarker og 9 vinhuse, der producerede vin.

Trods den eksplosive ekspansion og udbredelse af vinene fra Ribera del Duero, så er appellationen i dag alene en DO appellation aka Denominación de Origen og ikke en Denominación de Origen Calificada, hvilket kan virke en anelse underligt.

I 2008 ansøgte man godt nok om en opgradering til DOC status, men en fejl i ansøgningen betød, at den blev afvist som værende ikke fyldestgørende og siden har man ikke forsøgt igen.

Appellationen Ribera del Duero dækker over 4 distrikter, nemlig Soria, Burgos, Segovia og Valladolid. Det er specielt i Burgos og Valladolid, at vi finder de fleste og bedste vinhuse, og huse som Pingus, Vega Sicilia, Hacienda Monasterio, Arzuaga, Emillio Moro, Pesquera og Alión ligger alle i Valladolid.

Druerne

Hoveddruen i Ribera del Duero er Tempranillo, som også i resten af det nordlige Spanien. I Ribera del Duero kaldes Tempranillo druen for Tinto Fino eller Tinta del Pais og den udgør omkring 90% af hele produktionen i Ribera del Duero.

Mange vinhuse producerer deres rødvine udelukkende på Tempranillo, og hvis man blander andre druer i, skal der mindst være 75% Tempranillo. Derudover skal 95% af vinen bestå af Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec jf. regulativerne for området.

Udbyttet ligger typisk på 30 hektoliter pr. hektar og maksimalt udbytte er 49 hektoliter pr. hektar, hvilket dog sjældent opnås, da en stor del af vinstokke er gamle, typisk over 50 år, og derfor ikke giver så mange druer.

Rødvinene er – som også i Rioja – inddelt i kategorierne Joven, som betyder ung, Crianza. Reserva og Grand Reserva. Reglerne for lagringen af vinene følger også regler i Rioja, og det betyder:

  • Joven – her er der ingen krav til, hvor lang tid en vin lagres eller krav om lagring på egefade, så det er oftest de helt unge og billigere vinrøde.
  • Crianza – skal være lagret i mindst 24 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Reserva – skal være lagret i mindst 36 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Gran Reserva – skal være lagret i mindst 60 måneder og heraf skal de 24 måneder være i egetræsfade.

Testen af de 10 Ribera del Duero julevine

Houlbergs juletest af Ribera del Duero vinene omfatter 10 forskellige vine, som områdets danske PR bureau Ehrenberg Sørensen Kommunikation har sendt til testen.

Alle vinene har lidt alder … fra 2014 til en enkelt 2017. Hvis vi lige skal kigge på årgangene, så ligger de i ratingerne meget ens, hvor fx Wine Spectator har givet årgangene 2014-2017 henholdsvis 92, 92, 93 og endelig 84-87 til 2017, hvor dog de færreste vine endnu er frigivet.

Dermed ser mit felt sådan her ud:

Jeg har testet vinene i denne tilfældige rækkefølge sammen med en portion julemad med både confiteret og rosastegt and, rødkål og så selvfølgelig kartofter og sovs. Endda i flere omgange.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere, men i andre årgange, så dermed et spændende felt af vine, som jeg dermed skulle smage for allerførste gang. Som vanligt har jeg linket til anmeldelserne af de enkelte vine ovenover.

Konklusion – er de gode til julemaden?

Svaret er ja … Ribera del Duero vinene er perfekte til en danske julemiddag … og faktisk serverede jeg først to af ovennævnte vine til en moderne ret med både confiteret og rosastegt andebryst, syltede rødløg, Pommes Anna samt indkogt portvins-sauce og der sagde et par af vine vinbuddies, at vinene virkelig virkelig blev fremhævet sammen med maden.

Og så det skal med billedet, at to Ribera del Duero vine endda blev serveret blindt. Med vinene lever fuldt op til de krav, som god julevin skal indeholde, høj alkohol, kødfuldhed, masser af tanniner, syre og samtidig en vis portion sødme sammen med en ofte fin og frisk smag i de mørkere frugter. Og så smager Ribera del Duero vinene samtidig vildt godt … og det er jo egentlig det vigtigste.

Derfor kan du roligt sætte en sådan Ribera del Duero fætter på bordet til julemanden. Jeg skal selv ha’ en sådan flaske på bordet eller to 😉

Tilbage er der vel så kun én ting at sige … Feliz Navidad 🙂 Glædelig jul.

Andre smagninger

Houlberg tester flere vine fra … danske Morten i Finger Lakes, New York State

I den østlige del af USA – langt fra Napa Valley, Sonoma og hvad de forskellige kendte vinområder i Californien hedder – i et lille område kaldt Finger Lakes i staten New York finder vi danskfødte Morten Hallgren. Han laver vin … god vin.

New York staten er vinmæssigt nok ikke så kendt herhjemme og de laver da også langt mindre vin end i Californien, som – by far – er det største vinproducerende område med en årlig produktion på cirka  680 millioner gallons svarende til knap 2,6 milliarder liter.

Men selvom produktionen i New York således kun udgør 4,1% af produktionen i Californien, så er produktionen på 106 millioner liter vin alligevel nok til, at området er det 3. største vinområde i USA. Så derfor burde vi måske også oftere støde på vine fra New York, som derfor er mere udbredte end fx vine fra det langt mere hypede og efterspurgte Oregon.

En af de største vinregioner i New York er Finger Lakes AVA, som ligger i Upstate New York syd for Lake Ontario søen. Det har navnet Finger Lakes efter de 11 gletsjersøer, som der findes i området, hvor områderne omkring søer Canandaigua, Keuka, Seneca samt Cayuga Lakes har flest vinhuse. Samlet er der faktisk hele 3.800 hektar vinmarker i Finger Lakes.

Morten Hallgren i Finger Lakes

Det er netop der, i det kølige område ved Keuka søen lidt nord for byen Hammondsport, at vi finder danskfødte Morten Hallgren, som siden 2001 har drevet sit vinhus Ravines Wine Cellars sammen med sin hustru Lisa … i det område, som er kendt for at lave kølige og elegante vine, specielt Chardonnay i burgundisk stil.

Morten er født i Danmark, men han flyttede som 15-årig til Frankrig sammen med sine forældre, som drev vingården Domaine de Castel Roubine i Côtes de Provence regionen i Frankrig.

Forældrene drev deres vingård med knap 70 hektar vinmarker og dér lærte Morten først om fremstilling af vin. Det var derfor heller ikke underligt, at Morten senere valgte at uddanne sig til vinmager/ønolog på Ecole Nationale Supérieure d’Agronomie i Montpellier ..  en af ​​verdens største skoler indenfor vin.

Derefter fik Morten arbejde på 2. Cru Classé slottet Cos d’Estournel i Medóc i Bordeaux, men rejste herefter sammen med sin hustru Lisa – som han havde mødt i perioden, mens han boede på Domaine de Castel Roubine – til USA.

Der arbejdede han bl.a. på Cordier Estates i West Texas og senere hos Biltmore Estate i North Carolina inden han i 1998 blev spottet af Willy Frank fra Dr. Frank’s Vinifera Wine Cellars. Og Willy tilbød Morten et job som ansvarlig vinmager på vingården ved Keuka Lake i Finger Lakes området i staten New York i det østlige USA. Dr. Frank’s Vinifera Wine Cellars var en af pionererne indenfor vinproduktionen i Finger Lakes området.

Morten så straks et kæmpe potentiale i det ukendte vinområde og satte også straks sit præg på disse cool-climate vine og sideløbende med arbejdet for Willy Frank, så kunne han opkøbe udvalgte marker på nogle af området bedste sites. Og i 2001 grundlagde han så sit eget vinhus Ravines Wine Cellars, hvor vinene dog blev lavet i kælderen hos Willy Frank.

I 2006 forlod Morten jobbet hos Willy Frank og satsede så udelukkende på sine egne vine på Ravines Wine Cellers … opkaldt efter de mange kløfter aka Ravines, som der findes i området. Han flyttede i 2010 selve produktionen til White Springs Winery i Genève i den nordvestlige ende af Seneca Lake.

White Springs Winery var ejet af landmanden og filantropen Carl Fribolin og Morten blev samtidig ansvarlig for produktionen af vin for White Springs Winery  … lige indtil 2012, hvor Carl Fribolin ville sælge vingården og ha’ Morten til at overtage.

Sådan blev det … Morten købte White Springs vingården inklusiv dens 50 hektar vinmarker og en gammel skiferlade, som Morten så efterfølgende har renoveret og i dag både anvendes som vinkælder, laboratorie, smagsrum og lager.

I dag driver Morten og Lisa Hallgren samlet 130 hektar vinmarker, hvoraf nogle af markerne er ejet og andre lejet. De fordeler sig på en række marker, men de 3 vigtigste marker er Argetsinger Vineyard og 16 Falls Vineyard ved Seneca Lake og White Springs Vineyard ved Keuka Lake.

Smagning af vinene fra Morten Hallgren

Allerede for et par uger siden fik jeg muligheden for at smage et par vine fra Morten Hallgren, nemlig et par herlige hvidvine. Dér fik jeg første indtryk … og bestemt vine, som virker mere kølige, ranke og slanke end meget af det vin, vi ellers ser fra fx Californien.

Jeg bragte allerede for et par uger siden et par blogindlæg om de to hvidvine og dem kan du læse her:

Nu har jeg imidlertid også fået mulighed for at smage 4 af Mortens rødvine, så derfor var det en god lejlighed, til lige at kigge nærmere på Ravines Wine Cellars og Finger Lakes området.

Rødvinene er en enkelt Pinot Noir, en ren Cabernet Franc baseret vin og så 2 vine, som læner sig skræmmende tæt op af Bordeaux og endda næsten smager mere af Bordeaux end mange vine fra selve området i Frankrig … men det kan I læse om mine anmeldelser, som jeg har linket til nedenunder:

Konklusion

Så stay in tune .. . men jeg kan godt allerede nu afsløre, at de smagte  rødvine – på samme måde som hvidvinene – har en fin, kølig stil og er således meget interessante.

Vinens verden er forunderlig og stor … man lærer hele tiden nyt, så det nye bekendtskab med vinene fra Finger Lakes har været en god oplevelse. Og hvem havde lige forventet, at vi der skulle finde en vinmager, som kommer fra vor danske andedam.

Vi kipper med Dannebrog for Morten, hans vine og Supervin for præsentationen af vinene. Skål.

Andre smagninger

Houlberg smager 2018 Spätburgunder med Ruby & Langdahl

Den gode Mr Ruby inviterede forleden jeres flittige og trofaste Spätburgunder elskende vinskribent samt den gode topanmelder René Langdahl Jørgensen til Aarhus for at smage lidt nye sager aka Spätburgunder anno 2018 og måske også en bid brød ude i byen bagefter smagningen.

I kender mig … sådan et tilbud siger jeg ikke nej til, så jeg afspadserede et par timer fra jobbet, således jeg kunne nå ud til Rubys rå og hyggelige vinlokaler i Brabrand til tiden. Jeg var der små 10 minutter før tid og havde lige tid til at vende verdenssituationen med Mr Ruby inden Langdahl himself mødte op med punktlig præcision på slaget 15.30.

Imidlertid havde Mr. Langdahl en bagkant … og havde kun lidt over en halv time, så det blev en smagning med fart på og klart hurtigere end jeres flittige – men langsomme – vinblogger havde forestillet sig, men til gengæld både sjov, interessant og med nogle virkelig flotte perler af tysk Spätburgunder anno 2018.

Det tog også længere tid en den halve time, for undervejs ringede Jacob til vinbonden Daniel Twardowski, således vi kunne spørge om vinene. Han var også selv meget ivrig til at fortælle om sine vin, vinhuset og hvordan han laver sine vine.

Jacob aka Mr Ruby havde gjort 8 vine klar til vor smagning … en enkelt 2017’er, nemlig den netop frigivne Pinot Noix fra Weingut Daniel Twardowski, mesn de to andre fra Twardowski vine netop var flasket, men først frigives om et år. Så dermed var der 1 vin fra 2017 og 7 flasker fra 2018 … et felt, der så sådan her ud:

Jeg har som vanligt linket til mine anmeldelser af alle vinene. Det var lutter lækre Spätburgunder vine fra de øverste hylder, men specielt vinene fra Daniel Twardowski imponerede og var i sin helt egen klasse.

Det var også sjovt at ha’ Twardowski med på telefonen. Han fortalte masser om vinene, de forskellige kloner og han fortalte bl.a. også om marken Hofberg, hvor han har har skåret nogle 40-70 år gamle stokke med Riesling ned og podet dem med Pinot Noir.

Som han selv sagde, så vidste han ikke, hvad han havde under jorden på Hofberg … var det en Fiat eller en Porsche. Han fandt ud af, at det var en raceren Porsche!

Jeg snakkede i øvrigt efterfølgende selv i telefon med Daniel, da jeg gerne ville ha’ lov til at bruge nogle billeder fra hans hjemmeside til mine blogindlæg. Det var ingen problem … han sendt fluks mail med links til en side, hvorfra, jeg kunne downloade billeder. Han skrev også, at jeg endelig skulle kigge ind, næste gang jeg var i Mosel.

Grundet Langdahls stramme bagkant, så droppede vi dog middagen ude i byen. I stedet takkede jeg Mr Ruby og tøffede bare hjem … godt veltilfreds, for det er sjældent at smage et felt af Spätburgunder på så højt niveau og for nogle af vinene endda førend de reelt er frigivet.

Tak til Mr Ruby … altid en fornøjelse af besøge dig.

Andre smagninger

Houlberg tester vine fra Weingut Birgit Eischinger … sød winzerin i Straß im Straßertale

På Langenloiserstraße 365 i den lille østrigske by Straß im Straßertale finder vi Weingut Birgit Eischinger. Det er i den østlige del af Waldviertel i Niederösterreich og helt præcis det lillebitte Kamptal område.

Der findes 28.145 hektar vinmarker i hele Niederösterreich, hvoraf der i det lille Kamptal er 3.907 hektar marker. Af disse hektarer ejes 15 hektar beliggende i den smukke Straßertale dal netop af Birgit Eischinger, der siden 1992 har lavet vin på den paradisiske plet.

Hun overtog sine forældres vinmarker på 3,5 hektar sammen med hendes mand Christian og startede Weingut Birgit Eichinger. I dag har Birgit 15 hektar vinmarker på nogle af de bedste steder omkring Straß og er fordelt med parceller på vinmarkerne Hasel, Rosengartl, Stangl og Wechselberg samt de 3 Erste Lage marker Gaisberg, Heiligenstein og endelige Lamm, der ligger for foden af Heiligenstein.

Netop Heilingenstein betegnes som en af de allerbedste marker i Kamptal … helt klassisk Riesling mark med rødlig forvitret sandsten og basaltisk, vulkansk undergrund. Flere hævder endda, at marken nok er den bedste Riesling mark i hele Østrig.

Derfor dyrker Birgit selvfølgelig også Riesling på Heilingenstein og kigger vi samlet på fordelingen mellem druersorterne, så er hendes marker beplantet med 60% Grüner Veltliner, 10% Roter Veltliner, 25% Riesling samt 5% Chardonnay.

Birgit driver vinhuset efter de stolte østrigske traditioner og er da også medlem af Traditionsweingütern Österreich, som vel nærmest er en sammenslutning af vinproducenter fra Krems og Kamptal, der mødes og udveksler erfaringer med henblik på at lave vine, der afspejler netop deres lokale terroir.

I dag hjælper datteren Gloria også til på vingården, så det er rigtigt girlpower … og Birgit er faktisk også medlem af den lille erfa-gruppe 11 Frauen und Ihre Weine, der mødes og drøfter vin. De siger ikke, at de er bedre end mænd … faktisk siger de blot, at

  • kvinder har absolut ingen fordel i forhold til mænd,
  • kvinder klipper ikke nødvendigvis vinstokkene bedre, kører heller ikke traktoren bedre eller pløjer bedre,
  • kvinder er heller ikke bedre til at beskytte druerne mod sygdomme og skadedyr,
  • kvinder er heller ikke på nogen måde mere omhyggelige med at skære druer fra vinstokkene,
  • kvinder laver heller ikke vinen mere entusiastisk eller forsigtig i kælderen,
  • kvinder taler ikke mere med vinen end mænd,

… og alligevel, når kvinder producerer vin, så er resultatet altid vine, som mange mænd gerne ville ha’ lavet! Og hvorfor det er sådan, det ved kun de 11 kvinder i 11 Frauen und Ihre Weine … så lad dig blive overrasket. Det er sgu god stil 🙂

Nå, men Birgit Eischinger laver 11 forskellige vine fordelt på 2 Ortsweine, som er hendes basisvine, og så 9 Lagenweine. Her i vor egen andedam importeres vinene af de gæve gutter hos Andrup Vin, som har bedt mig teste 6 af Eichingers vine … de 2 Ortsweine og 4 Lagenweine og samlet på Birgits 3 hvidvinsdruer.

Samlet er det disse vine:

Jeg har smagt alle vinene, så mine anmeldelser og beskrivelser af vinene har jeg linket til ovenover.

Og lad mig med det samme sige, at Birgit Eichinger laver rigtig fine hvidvine. Hun laver arketypisk Grüner Veltliner, en charmerende vin på Chardonnay, men de bedste er – i mit småslørede objektiv – hendes Riesling vine.

Vinen er på Riesling er klart anderledes end både i Tyskland eller Alsace. Her er der ikke masser af petroleum, sødme eller en stor tyngde, men meget blide, sarte vine, som måske endda kan betegnes som værende småfeminine. Jeg synes, at specielt hendes topvin fra marken Heiligenstein imponerer, men giv vinene god tid i glasset til at udvikle sig … så får du flest indtryk.

Så tak til Andrup Vin for den lille test … sjovt at smage sådan et lille batteri fra en enkelt producent.

Andre smagninger

Barolo MGA terroir smagning part 2 … fra kommunerne La Morra, Monforte og Serralunga

Menzione Geografica Aggiuntiva – eller blot MGA – er en slags opdeling af subzoner/kommuner og vinmarker i Piemonte lavet i 2010 af det lokale konsortie Consorzio di Tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe e Dogliani og alle kommunerne.

Det kan ingenlunde sammenlignes med inddeling af Cru’er i fx Frankrig, men giver en nogenlunde orden på de mange marker i området, hvor flere og flere producenter gennem de seneste år er begyndt at anvende markbetegnelser på deres vine. Man kan vel sige, at MGA’erne giver forbrugeren en større sikkerhed for de købte Barolo’er.

Jacob aka Mr Ruby havde kigget lidt nærmere disse MGA’er og så taget et godt initiativ til at nørde lidt med det til en ny Barolo terroir smagning, hvor vi kunne dykke ned i nogle af disse MGA områder … og så sammenligne vinene og blive en lille smule klogere … måske?

Sidst jeres flittige vinblogger smagte Barolo vine hos Jacob var til tilbage i maj sidste år, hvor vi smagte vin fra 3 forskellige fine Barolo marker, nemlig Ravera, Bussia og Cannubi. Det var i øvrigt den store Bussia mark, der stik imod forventninger løb med sejren. Du kan da læse om smagningen i mit blogindlæg; Barolo terroir smagning … er bedste Barolo fra Ravera, Bussia eller Cannubi?

Vi var samlet 17 deltagere til smagningen … herunder med et par glædelige gensyn med bl.a. baroloelskeren Jesper Stig samt sødeste Sofie fra VildMedVin … og så ellers en flok dejlige mennesker, som alle også var nysgerrige på aftenens tema  … men hvad var også not to like?

Jeg fik mig placeret ved kaptajnbordet … aka bordet med Mr Ruby, hans barolobuddy Jesper, dennes frue, Sofie samt et par unge fyre, der også var skarpe på Barolo. Derefter var vi – spændte som springfjedrene på en madras i et gammelt bordel – klar til at konsumere lækker Barolo.

Menzione Geografica Aggiuntiva

Der er mange delte meninger om MGA systemet i Barolo … vinbønderne er selv ikke helt tilfredse, for et sådant system har en tendens til at tilgodese de bedste vine og nærmest overse de mere ordinære vine.

Så MGA inddelingen forstærker med andre ord udviklingen med anvendelse af marknavne … bare fra 2011 til 2016 er andelen af vine med marknavn steget fra 39% til 57%.

Der er i alt 181 MGA’er, hvoraf 11 er kommuner … og 170 dermed marker. Og dér kommer også en anke mere, for vinmarkerne i de 11 områder er ikke udvalgt på samme måde, for hver kommune skulle selv udpege hvilke parceller/områder, som skulle have en MGA.

La Morra og Serralunga d’Alba har hver 39 MGA’er skarpt forfulgt af Barolo med 37 MGA’er og Castiglione Falletto med 20 MGA’er, Den største MGA vinmark er Bricco San Pietro, der dækker 380 hektar, mens den mindste er Bricco Rocche, der kun dækker 1,5 hektar.

Dermed kan jordbundsforholdene på de store MGA’er være enormt forskellige. Om selvom Castiglione Falletto fx har hele 20 MGA’er, så dækker de samlet alene 25 hektar. Til sammenligning er Bussia omkring 300 hektar.

Smagningen

Vinskribenten Alessandro Masnaghetti er en af dem, som i alle detaljer har skrevet om MGA’erne i Barolo … og to tykke bøger med titlerne Barolo MGA Vol. 1 og Barolo MGA Vol. 2 vidner om, at det virkelig er et område, som man nørde i … og derfor startede Jacob også smagningen med at vise os de 3 MGA’er La Morra, Monforte samt Serralunga på Masnaghettis 360 grader online Barolo kort.

En virtuel tur, hvor Masnaghetti har kortlagt, hvor de forskellige vinproducenters marker ligger på de forskellige parceller og lavet med 360 grader view, zoom og et fantastisk detaljegrad.

Vi fokuserede kort på de 3 MGA’er, som var i spil denne aften, nemlig La Morra, Monforte og Serralunga. Der var 4 vine fra hvert af disse 3 områder og de repræsenterede samtidig 11 forskellige marker.

Jeg har ledt efter en oversigt, hvor de 170 forskellige MGA marker er listet op i hvert område, men kan ikke finde en sådan på nettet, hvilket pisser mig lidt af. Den er sikkert i Alessandro Masnaghettis bog … men hvorfor er en sådan liste ellers så svær af finde på fx internettet? Når jeg finder en, så skal jeg nok bringe den her på Houlbergs Vinblog. I promise.

Den overordnede opgave for deltagerne denne aften var at spotte, om vinene kom fra enten La Morra, Monforte eller Serralunga, mens vi sekundært selvfølgelig også skulle forsøge at gætte producenten. Alle vinene blev hældt op i glassene, mens vi ikke var i lokalet og inden vi  gik i gang så fortalte Mr Ruby lige kort om nogle af de karakteristika, som hvert område har.

La Morra

Det er områdets højest beliggende by i det nordvestlige hjørne af Barolo området. De syd/sydøst vendte skråninger under La Morra skaber fantastisk Nebbiolo, som er mere let tilgængelig som ung og ofte med et floralt strejf. De mest imødekommende vine i aftenens lineup.

Monforte d´Alba

Monforte ligger i den sydlige del af området, hvor vinmarkerne er langt mere varieret … og hvor Bussia fylder meget på grund af sin størrelse. Vinene fra Monforte har måske lidt mere dybde, mere varme i stilen og måske endda med et strejf af lidt chokolade.

Serralunga

Området ligger i en del mod øst og leverer klart de mest tanninrige vine denne aften. Jordbunden her består af sandsten og er meget fattig, så vinstokkene skal søge megetdybt for at finde næring.

Med disse få rettesnore gik vi så i gang … 3 sæt med 4 vine i hvert sæt og det betød, at aftenens vine dermed kom til at se sådan her ud i den rækkefølge, som vi smagte vinene:

Resultatet og vinderne

Skal vi først kigge på den primære udfordring med at spotte, om vinene kom fra enten La Morra, Monforte eller Serralunga, gik ret godt. Jeg havde selv 10 ud af 12 rigtig og det gjaldt vist hos store dele af deltagerne, selvom en kæk kommentar om, at Conterno Fantino havde flyttet alle sine marker til Serralunga fik hele forsamlingen til at grine.

Vinderen målt på højeste gennemsnit blev måske lidt overraskende Giovanni Manzone, men også Rattis høje placering havde jeg heller ikke selv set komme. Dermed kom top 5 til at se sådan her ud.

  1. 2015 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere – 95,5
  2. 2015 Parusso, Barolo Bussia – 94
  3. 2015 Renato Ratti, Barolo Conca – 93,8
  4. 2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio – 93,7
  5. 2015 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera – 93,7

Min egen top 5 så selv lidt anderledes ud:

  1. 2015 Parusso, Barolo Bussia – 97
  2. 2015 Voerzio Martini, Barolo La Serra – 97
  3. 2015 Renato Ratti, Barolo Conca – 96
  4. 2015 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio – 95
  5. 2015 Giovanni Manzone, Barolo Gramolere – 95

Det passer meget godt med, at jeg simpelthen elsker Parusso, Voerzio og Chiarlo, men både Manzone og Ratti var simpelthen i topform denne aften. På min egen 6. plads kom Elio Grasso lige efterfulgt af Conterno Fantino.

Ud af de 12 vine, så havde jeg smagt 4 af vinene tidligere, så der har jeg selvfølgelig bare linket til mine gamle smagsnoter og ratings, men hverken smag eller min rating af disse var meget anderledes end første gang. De øvrige anmeldelser og beskrivelser har jeg selvfølgelig også linket til ovenover.

Samlet blev det igen en monstrøs vinaften extraordinaire … så en stor tak til Mr Ruby for at sætte en sådan smagning op. Det var ret enestående at smage 12 top Barolo vine fra 3 områder målt op imod hinanden. I starten virker vinene ens … men hurtigt kommer alle de små, finurlige forskelle op og man finder hurtigt frem til, hvad man bedst kan lide og omvendt.

Vi sluttede som de andre aftener med lidt ost og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Jeg nåede dog kun et lille glas Chiarlo inden fruen holdte udenfor klar til at hente og høre mine røverhistorier om alle vinene og det herlige Barolo selskab. Tror ingenlunde, at hun hørte efter.

Andre smagninger

Best Riesling Alsace 2020 … og Houlberg smager og vurderer vinderne

For anden gang i Danmark er der afholdt Best Riesling Alsace … en udvælgelse af de 30 bedste Riesling fra Alsace valgt ud mellem ikke mindre end 100 tilmeldte vine. Og jeres flittige vinblogger har selvfølgelig testet vinderne … eller 27 af dem.

Det gjorde jeg også sidste år, hvilket du kan læse mere om mit blogindlæg Houlberg kårer bedste Alsace Riesling … sammen med en lille jury. De 100 tilmeldte vine var i alle prisklasser fra forskellige producenter og ikke mindre end 65 af vinene var fra Grand Cru marker og 58 af de tilmeldte vine var enten økologiske eller biodynamiske.

Det var et dommerpanel af 8 rutinerede vinfolk, som havde smagt de 100 vine og udvalgt de 30 bedste, bl.a. sommelier Nina Højgaard Jensen, Mads Jordansen, Frederik Kreutzer og andre kyndige, kompetente vinnørder.

Da næsten alle de udvalgte var havnet hos jeres private vinblogger, hvorfor så ikke teste dem blindt for at finde de 3 vine, som kunne indtage podiet som de allerbedste af de allerede bedste?

Som i dommerpanelets kåring af de 30 bedste Alsace Riesling, så blev alle vinene her også smagt blindt uden nogle ydre kendetegn på flaskene … så som halsfolie. Men i stedet for 100 point-skalaen, så skulle vinene blot bedømmes efter Houlbergs helt egen 7 Thumbs Up skala … det skal jeg nok vende tilbage til.

Inden skal vi dog lige kaste et blik på Alsace og jeg vil først kigge generelt på Alsace og områdets store fokus på Riesling. Da hele 58 af de samlede 100 vine enten var økologiske eller biodynamiske, så kigger jeg også nærmere på, hvorfor dette i dag fylder så meget i Alsace. Sidst måske lidt om Alsace som turistmål?

Alsace og Riesling

De fleste – vinkendere eller ej – kender Alsace på grænsen mellem Frankrig og Tyskland og lige mellem bjergkæderne Vogeserne og Schwarzwald … det smukke gamle tysk/franske område med små, bedårende byer med gamle bindingsværkshuse, storkereder og selvfølgelig masser af hvidvin.

Du har måske endda selv kørt på Route des Vins d’Alsace … den 170 kilometer lange og smukke vinrute, som snor sig gennem hele Alsace og forbi nogle af de bedste vinproducenter og områder.

Alsace er perfekt til dyrkning af vin … ligger i læ af Vogeserne og har et tørt, et solskinsrigt klima og en kompleks jordbundsforhold. Der produceres da også årligt omkring 160 millioner flasker vin i Alsace og heraf er 90% hvidvine på de mest udbredte sorter som Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat d’Alsace, Pinot Gris og Gewurtztraminer.

Der har været dyrket vin i Alsace i hvert fald siden det første årtusinde, og i Middelalderen var vinene fra Alsace blandt de mest anerkendte og siden 1400-tallet har broderskabet Confrérie Saint-Étienne på Château de Kientzheim bestræbt sig på at garantere og promovere Alsace-vinenes omdømme.

Jordbunden i Alsace er meget sammensat, men der er både granit, kalksten, gnejs, skifer, sandsten og andre stenarter. Der er samlet 15.298 hektar vinmarker, som strækker sig over 2 departementer Haut-Rhin og Bas-Rhin. De fleste store producenter befinder sig i det sydligste af Haut-Rhin.

Vinene fra Alsace falder lidt uden for rammerne af den franske vinlovgivning, hvilket bl.a. skyldes regionens lange kulturelle og politiske tilhørsforhold til Tyskland.

Instituttet INAO aka Institut National des Appellations d’Origine har lavet 3 klassifikationer i Alsace, altså AOC’er. Disse attesterer, at vinene stammer fra et geografisk defineret produktionsområde, hvorfor AOC er en officiel ægthedsgaranti.

De 3 AOC’er er AOC Alsace, AOC Alsace Grand Cru og AOC Crémant d’Alsace. AOC Alsace klassifikationen stammer fra 1962, mens AOC Crémant d’Alsace fik sin status i 1976.

AOC Alsace Grand Cru appellationen startede i 1983, hvor de første 25 marker fik deres Grand Cru status. Der er senere kommet flere til og i dag findes der 51 Grand Cru marker i Alsace og de står bag omkring 4% af de samlede produktion.

Der må alene dyrkes Riesling, Pinot Gris, Gewurtztraminer og Muskat på Grand Cru markerne … dog er der på en enkelt mark tilladt Sylvaner.

I de bedste årgange bliver AOC Alsace eller AOC Alsace Grand Cru vine tildelt en af betegnelserne Vendanges Tardives eller Sélection de Grain Nobles, som gives til mere sjældne, naturligt rige og søde vine af sent høstede druer.

Ud af alle de tilladte druer, så benævnes Riesling ofte som kongen af Alsace. Duens enestående evne til at kombinere koncentration og fylde med dybde og finesse er berømt verden over, ikke mindst på grund af de sublime resultater der opnås i Alsace.

Generelt er Riesling fra Alsace – og det gælder sådan set alle hvidvinene fra Alsace – mere fyldige og ekstraktrige end deres tyske søstre bl.a. på grund af forholdene i områdets terroir. Vinbønderne i Alsace har heller ikke helt så mange regler, fx er chaptalisering aka tilsætning af sukker i vinen lovligt, men anvendes sjældent i dag og primært noget man gjorde før klimaforandringerne … problemet i dag er nærmest det modsatte- for meget sukker.

Riesling er i dag hoved druen i Alsace … altså den druesort, som er mest udbredt. Den udgør omkring 21,7% af markerne og det tal er endda stigende, da Riesling er meget populær.

En Alsace Riesling har en elegant duft og typisk med noter af citrus, pære, hvide blomster, men også krydderier som anis, spidskommen, lakrids og fennikelfrø.

Når Riesling modner, har den en evne til at give forskelligt udtryk afhængig af den jordbund, den gror på, især når det drejer sig om vin med betegnelserne Grand Cru og Lieu-dit. Alsace Riesling er tør og rank og kan holde sig i årtier. Den bliver kun bedre af at ligge i kælderen.

Økologiske og biodynamiske Alsace

Alsace er et af de vinområder, hvor økologisk og biodynamisk drift i dag er meget udbredt. Det var allerede i begyndelsen af 1970’erne, at denne form for landbrug og vinproduktion begyndte.

Man startede startede med at stille spørgsmål ved brugen af både svovl, pesticider og andre kunstige sprøjtemidler, som førte til både en forringelse forringelse af jord, luft, vand og natur, bl.a. en nedsat balance mellem fauna og flora. Dernæst … er det sundt for menneskerne?

I dag er Alsace den største biodynamiske vinregion i hele Europa med ikke mindre end 880 hektar vinmarker biodynamisk certificeret og det svarer til 5,6% af alle vinmarker i Alsace. Det er simpelthen rekord i Europa.

Omkring 70 producenter er certificeret enten med via Demeter, som er den internationale certificeringsforening, eller via franske Biodyvin. Alle disse producenter er selvfølgelig også certificeret som værende økologiske, hvilket er et krav både med Demeter og med Biodyvin.

Samlet drives 2.550 hektar vinmarker i Alsace økologisk certificeret, hvilket svarer til  16,5% af samlet vinmarker i Alsace … og det er også en hel andel sammenlignet med de fleste andre europæiske vinregioner.

Mange er lidt skeptiske omkring den biodynamiske vinproduktion, bl.a. det med tilrettelæggelse af arbejdet efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner. Det omfatter mange som totalt hokuspokus og hippiesnak. Det kan du i øvrigt læse mere om i mit blogindlæg Har en yndig månestråle påvirket min vin?

Men én ting er i hvert fald positivt ved den biodynamiske drift i forhold til den økologiske, og det er brugen af kobbersulfat. Det er nemlig et faktum, at de biodynamiske vinproducenter bruger langt mindre kobbersulfat sammenlignet med de fleste af de økologiske avlere.

Grænsen for biodynamiske avlere er sat til kun 3 kg kobber pr. hektar årligt, hvilket er halvdelen af, hvad der i øjeblikket er tilladt i de økologiske regler.

Hvis du undrer dig, så er kobbersulfat er et kemikalie, der blandes med kalk for at blive sprøjtet på vinstokkene. Det modvirker bakterier og svamp … typisk meldug.

I denne smagning var 58 af de oprindelig 100 tilmeldte vine enten økologiske eller biodynamiske, hvilket også vidner om Alsace flotte position på dette vigtige område.

Turist i Alsace

De økologiske og biodynamiske vine kan også nydes som turist i Alsace … fx når man følger vinruten … Route des Vins d’Alsace, der 170 kilometer lang snor sig gennem alle de vinproducerende områder af Alsace og samtidig nogle af de kønneste steder.

Ruten er lagt så den, på dens hovedsageligt nord-sydgående retning, passerer gennem i alt 67 kommuner i regionen. Det er maleriske  landskaber, charmerende byer, dejlig vin og god mad i rigelige mængder.

Den mest berømte by på vinruten er Colmar, der på grund af sine charmerende små kanaler, også bliver kaldt Lille Venedig. Byen er ganske enkelt enestående med sine fine og rige kulturarv, der byder på maleriske bindingsværkshuse, hyggelig byliv og en over 1.000 år gammel historie … en god base for udforskning af Alsace.

Og Alsace er fyldt med små, charmerende byer … fx Ribeauvillé, Eguisheim og Bergheim som nogle af de mest vinøse. Det er smukke, gamle middelalderbyer med brostensgader flankeret af skæve bindingsværkshuse i alverdens farver.

Smagningen af vinene

Og det var også farverige vine, som vi smagte en varm sommeraften i august og i forhold til sidste år, så synes jeg faktisk, at niveauet var endnu højere … masser af af lække Riesling.

Vi holdte smagningen hos Falken … under hans overdækkede terrasse og vi havde alle spyttet lidt i kassen til lidt let tapas til undervejs at følge vinene på vej. 27 vine uden mad kan godt være lidt af en mundfuld, så lidt fast føde efter 3-4 sæt gjorde underværker.

Som nævnt indledningsvis, så var det en blindsmagning, hvor alle vinene var skønsomt blandet, således jeg heller ikke vidste, hvilken vin vi fik i glasset. … med andre ord helt tilfældigt. Herunder har I oversigten over vinene:

Vi smagte vinene i sæt af 3 vine, afgav point og sådan fortsatte vi så hele 9 gange. Ovenover har jeg efter hver vin skrevet både min egen rating og derefter den gennemsnitlige rating. Der var stor variation i vore vurderinger og nogle gav generelt lave karakterer, mens Jan og undertegnede var de mest gavmilde.

Vinderen var der aldrig tvivl om … alle var totalt begejstrede, da de smagte Riesling Grossi Laüe fra Famille Hugel. Dermed kom top 3 til at se sådan her ud:

  1. 2013 Famille Hugel, Riesling Grossi Laüe
  2. 2010 Château d`Orschwir, Riesling Grand Cru Kessler
  3. 2017 Henri Fuchs, Riesling Grand Cru Kirchberg de Ribeauville

Det passer nogenlunde med min egen vurdering … dog ville jeg bytte om på 2. og 3. pladsen. Men Hugel vinen var simpelthen outstanding, men vistnok også den dyreste i feltet … så god smag koster og selv i en blindsmagning står sådan en vin ud.

Jeg har selvfølgelig as usual linket til mine anmeldelser af alle de smagte vine … hele 27 af slagsen og som vanlig med noget om vinhusene, historien, folkene og mine præcise smagsnoter.

Fed oplevelse … stor tak til Falken for lokation og selvfølgelig CIVA samt Dorte Pontoppidan for fremsendelsen af vinene.

Andre smagninger

Julien Guillon smagning … den gode biodynamiske, schweiziske vildmand

Martin fra Extra Brut Vinimport er dansk importør af vinene fra Domaine Julien Guillon og planlagde en spontan sommersmagning af vinene fra den lille kultproducent i Valais i Schweiz.

Jeg sagde omgående ja, for med en ferie næsten kun brugt på renovering af køkken, så savnede mit sociale gen klart menneskelig kontakt og vinsnak over et glas vin. På den måde kom smagningen helt perfekt … og samtidig med et utroligt spændende tema med de schweiziske vine, som vi sjældent smager herhjemme … og endda naturvine.

Julien Guillon er en forholdsvis ny vinproducent i Extra Brut Vinimports sortiment … og Martin har længe haft kig på domænet og kontakt til Julien, men har ikke helt haft modet, for dels er vinene en kende dyre, de er ukendte herhjemme og samtidig er det virkelig syrerige naturvine af bedste skuffe.

Men Martin siger selv, at han aldrig før har oplevet så meget nerve, energi og vildskab pakket i voldsom syre, moden dyb frugt samt et duftunivers som har sin helt egen og nærmest ubeskrivelige karakter.

Med dette var Houlberg selvfølgelig mere end nysgerrig på at prøvesmage ikke bare én vin fra Guillon, men hele 11 af slagsen. Så denne sommeraften skulle bestemt blive interessant.

Julien Guillon

Den unge Julien Guillon er en rigtig øko-bonde, som laver beskidte, vilde og vaskeægte biodynamiske naturvine. Han er næsten kun lige startet med at lave vin, da han i 2017 etablerede sin lille vingård øst for byen Sion i Valais området i Schweiz.

Valais er jo én af Schweiz’ 26 kantoner, altså delområder. Det ligger mod grænsen op til både Italien og Frankrig i en nærmest Rhônedal, hvor Rhônefloden tålmodigt smyger sig igennem, mens Matterhorn fra dens 4.477 meter høje top kigger nysgerrig med.

Julien Guillon er næsten født til at være vinbonde … for han er født i september i den gamle græsk-romerske vingud Bacchus’ tegn og han hjalp allerede som 5-årig sin broder med at høste druer i Gevrey i Bourgogne, hvor han også år senere studerede vinproduktion på Lycée Viticole de Beaune.

Derefter returnerede han til Genève i Schweiz, hvor han arbejdede på Cave 20G … en lille vinkælder i Carouge lidt syd for Genève. Det var dér, at Julien fik øjnene op for naturvin … hvilket også medførte, at han senere ville åbne sin egen vinbar i Valais.

Men i stedet fik han et tilbud om at arbejde hos Marc Balzan på Domaine Chèrouche ved Argnou tæt på Ayent lidt nordøst for Sion i Valais. Dér lærte Julien alt om naturvin og blev endnu mere forelsket i den form for vin og vinfremstilling.

I 2017 fik Julien selv fat i en 1 hektar vinmark i Ayent ikke langt fra Chèrouche og så startede han ellers med at lave naturvin selv. Siden er det gået slag i slag, således han i dag har samlet 5,7 hektar marker i det bjergrige landskab og markerne ligger også højt … en endda i hele 900 meters højde.

Markerne er vildt stejle og kræver stor fysisk indsats af passe, men Julien Guillon er selv gammel bjergklatrer, så derfor passer det ham ganske perfekt … og øger kun hans motivation.

Det er marker med bl.a, en række gamle vinstokke, hvor de ældste med Muscat er over 80 år gamle, mens hans Chasselas stokke er 70 år gamle og de ældste Pinot Noir vinstokke 60 år. Derudover dyrkes druer som Savagnin, Gamaret, Chardonnay, Pinot Gris og Gamay … men sikkert også nogle stykker mere.

Alt dyrkes totalt biodynamisk efter Rudolf Steiners metoder … og i dag er vingården Demeter certificeret som fuld biodynamisk. Julien går også meget op i, at jordens mikrobiologi beskyttes, hvilket i sidste ende vil kunne smages i vinene.

Valais har et fremragende klima for at dyrke vin … hver by sit eget terroir og omkring 300 solskinsdage hvert år. Det kombineret med markerne højde beliggenhed giver mere friskhed i druerne og giver efter Juliens mening vinene mere tiltalende fenolforbindelser, hvilket han tilstræber i sine vine.

Den fenolske modenhed sker, når kernerne i druer går fra at være grønne til at blive brune og når druerne mere gule end grønne.

Allerede efter det første år fik Julien også købt sin egen vingård, hvilket blev finansieret via kapital fra Steward, som vel nærmest er en slags crowdfunding portal, hvor bl.a. en række vininteresserede investorer tilbyder lån målrettet vinbønder. Derfor kalder Steward også selv deres platform for CrowdFarming.

Det gjorde imidlertid, at Julien Guillon kunne købe sin vingård, renovere vinkælderen og endda købe lidt flere vinmarker … i det hele taget komme godt i gang med vinproduktionen inden indtægterne fra de første vine kom i hus.

Det første år som selvstændig vinbonde blev ekstraordinært og Julien producerede 4 forskellige vine og forsøgte sig lidt frem. Året efter gjorde han tingene lidt anderledes, så der blev stor forskel på produktionen i 2017 og 2018. Siden har Julien taget det bedste fra de to årgange og brugt det i de følgende årgange.

I vinkælderen arbejder Julien med både rustfrie ståltanke, egefade, barriques og lerkrukker. I starten var det hans holdning, at der kun skulle anvendes ståltanke og amphora krukker, men så han smagte nogle af vinene, ændrede han mening og bruger nu også egefade … og målet er at få 200 fade i kælderen og måske lade nogle af sine vine lagre 48-60 måneder.

Han arbejder meget med hele klaser, anvender lang macerationstid, bruger flittigt carbonic maceration, men aldrig remontage og er i det hele taget tilhænger af så lidt indgriben som muligt.

Selvom det meste vin fra Schweiz drikkes i landet, så eksporterer Julien normalt 95% af sin samlede produktion. Til sammenligning så eksporterer Schweiz samlet set kun 1% af deres vinproduktion, mens tallet i Valais dog er lidt større med 5% eksport.

Når Julien Guillon så eksporterer så stor del af sin produktion, så skyldes det bl.a. at schweizerne selv ikke endnu er klar til naturvin, så derfor er Julien også selv meget aktiv på de sociale medier og løbende poster indlæg på fx Instagram for at udbrede sine vine.

Som Julien selv siger … I eat Vine, I sleep Vine, I dream Vine, I drink Vine, I dress Vine, I’m a slave to my Vines and I’m happy about it like that.

Men udover vin, så drømmer Julien også om at sælge kød … købe lidt landbrugsjord til græsning af får og så sælge Demeter mærket lam til de schweiziske restauratører.

Smagningen

Vi var en lille håndfuld tilsmagningen … Martin som vært, men ellers var det Bo, Caspar, Bjarne og undertegnede, mens Peter stødte til en smule senere. Vejret kunne vi ikke klage over … faktisk lå Martins terrasse dejligt i skygge. Meget behageligt med i denne sommers sene hedebølge.

Inden vi gik i gang med Julien Guillon smagningen, så skulle vi lige smage en lille særlig vin … en Pét-Nat fra Emil Skytte Pedersen. Det var en vin, som Martin havde fået af Emil for nogle år siden og måske mest et lille eksperiment lavet på Sauvignon Blanc med 2-3 ugers maceration.

Om den er lavet herhjemme eller lavet i Californien står lidt uklart for mig, men i min fiberoptik var den også et stykke fra Emils to fine og fabelagtige kongevine Ætheria og Abscition. Der var godt med gær i flaskehalsen, men det fik Martin ud med et kunstgreb ved åbningen af kapslen.

Det er en rigtig Orange Pét-Nat, som Emil selv tidligere har tagget på Instagram med #petnasty ;o) Men læs mer’ om den i næste indlæg her på Houlbergs Vinblog.

Derefter satte Martin gang i aftenens smagning … 11 biodynamiske naturvine fra Julien Guillon, som vi smagte i følgende rækkefølge og jeg har efter hver vin skrevet, hvilke druer der er anvendt:

Jeg har som vanligt selvfølgelig linket til mine beskrivelse og smagsnoter på hver vin. De 5 af vinene havde Martin allerede i sit sortiment og de andre 6 var netop lige hjemkommet. Det er dem, som du kan se på billedet nedenunder.

Konklusion

Det var virkelig meget interessant af smage vinene fra Julien Guillon, der – udover at være både biodynamiske, naturvine og endda orangevine – klart ligger i den syrerige ende af skalaen. Den rå, markante og rene syre var måske det gennemgående tema for vinene fra Guillon.

Martin er vild med sådanne syrebasser, og det er også vine, som virkelig har karakter. Som vinblogger er vinene svære at rate, for de ligger simpelthen i en galakse, som er lidt sin egen. Mens enkelte i duften blev for meget for mig, så synes jeg faktisk, at de fleste smagte rigtigt godt … men med vild meget syre.

Vi drøftede vinenes syre ret meget i løbet af aftenen og jeg fik også foræret et nyt niveau i beskrivelse af vinsyre … halsbrandsyre! Et par af vinene var i den kategori, men generelt er Julien Guillons vine rene, friske og … syrerige med masser af karakter.

Priserne på vinene ligger også i en høje ende … vistnok fra 330-500 kr. for en flaske, men sådan er det generelt for schweiziske vine, som altid er i den dyrere ende. Man får også en oplevelse, som er unik og er man specielt vild med syrerige vine, så skal du bestemt prøve vinene fra Julien Guillon.

Restauranter & vinbarer

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … for nu er Koch brødrene i Randers

Det er nu 7 år siden, at jeg besøgte Koch brødrenes koncept restaurant Det Glade Vanvid, hvor man for en fast pris, i et fast tidspunkt får en all-inklusive restaurantoplevelse med en allerede fastlagt menu med appetizer, 3-retters gourmetmåltid, fri vinbar og såmænd også efterfølgende kaffe med lidt sødt til.

Dengang var det i Aarhus, men nu har Koch brødrene udvidet med en restaurant i Randers, så den skulle vi jo selvfølgelig forbi og atter indtage et godt måltid … for brødrene kan absolut lave god mad og det skulle denne aften også vise med al tydelighed.

Imidlertid var vinene derimod helt modsat usvigelig ringe, men alt det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Restauranten

Det nye restaurant Det Glade Vanvid i Randers ligger for enden af Østervold … fin placering og lokalerne minder stilmæssigt også om deres Aarhus restaurant holdt i sorte farver.

Til forskel fra mit besøg i Aarhus for 7 år siden, så er der langt mere plads mellem bordene i Randers restauranten, hvilket glædede mig, for dengang sad man simpelt alt for tæt med meget kort afstand til nabobordet.

Vi havde samlet 12 mand m/k fra en lille spiseklub, og da døren åbnede på slaget 18.30, så blev vi vel modtaget og anvist vores plads fordelt ved 2 borde, hvilket vel var okay, selvom vi måske kunne ha’ foretrukket ét bord som et samlet selskab, men det kan man vel absolut ikke forvente er muligt alle steder.

Vi fik vores egen tjener som høfligt præsenterede sig og kort fortalte om konceptet bag Det Glade Vanvid.

Maden

Det Glade Vanvids koncept passer mange rigtigt godt, for det er billigt, overskueligt og nem at forstå. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få en flot restaurantoplevelse til billige penge … for blot 399 kr. i hverdagene eller 599 kr. fredag/lørdag får du

  • Appetizer & Sprudlende Cava … og du kan endda få alkoholfrie bobler, hvis du er til den slags.
  • 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os
  • Vine ad libitum fra vinbaren med 7 forskellige vine, men også mulighed for 4 slags alkoholfrie vine eller øl, sodavand eller økologisk saft.
  • Tilbehør med hjemmebagt brød og tilhørende olier
  • Kaffe efter maden, hertil lidt sødt og avec … enten rom, cognac eller calvados.
Appetizer

Vi startede et glas Cava … en Non Vintage Cava Brut fra Bodegas Bonaval og dermed lidt atypisk Cava fra det varme Extremadura i Spanien. Dertil nød vi en lille appetizer, som var en fin canneloni med salat på røget laks, quinoa, urter og grillet agurk på sennepscreme parfumeret med dild.

Flot start … smagte sgu godt. Cava’en var faktisk også fin … men den skulle imidlertid også blive aftenens bedste vin.

Forret

Forretten bestod af dagens sart tilberedte fisk – som i øvrigt var en torsk –  på kold sauce med asparges, purløg og ærter i skøn symbiose med salturt & løvstikke. Hertil sprød blæksprutte croustillant med hyldeblomst-limesorbet, purløgsolie, encrispy sommerfugl og kornblomst

Jeg er nok mest til forretter af alle retter, og denne var simpelthen fantastisk. Faktisk er den så god, at jeg egentlig gerne besøger Det Glade Vanvid igen for at smage retten igen. Kombinationen af den lune torsk, den kolde sauce og limesorbet’en spillede max.

Til forretten kunne man vælge mellem 3 hvidvine og valget stod mellem Sauvignon Blanc fra Chile, Chardonnay fra Australien og en meget sød Gewürztraminer fra Rheinhessen i Tyskland. Ingen af vinene støttede dog retten særlig godt … dertil var kvaliteten simpelthen for ringe.

Hovedret

Til hovedret skulle vi have slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, oliven & middelhavets urter hertil tomatkiks med rygeost & confiterede hvidløg. Dertil sæsonens svampe-kartoffelmousseline med blødende dariole, luftig bearnaise og henkogte grønne tomater.

Igen et tårnhøjt niveau, hvor tingene spillede rigtigt godt sammen. Der var masser af velsmag … en tæt og kraftig ret med masser af små og lækre elementer, bl.a. en formidabel luftig bearnaise, den lille søde, syltede, grønne tomat, let mousseline og fint kød.

Igen var der 3 vine at vælge imellem, nemlig 3 rødvine … enten Pinot Noir fra Chile, en tung og sød Puglia vine på et mix af Negroamaro og Primitivo samt endelig en Tempranillo fra Castilla-La Mancha i Spanien. Lidt samme historie som med de hvide.

Dessert

Nu var stemningen omkring vores to borde efterhånden steget et par decibel eller mere, men vi skulle alligevel ha’ lidt dessert, som var en lille karamelmousse med karamelliseret rabarberpure, råsyltede rabarber, saltet karamel, hasselnøddekrokant, jordbærsorbet med rosen peber, danske jordbær, vaffelbrud og sød jord.

Absolut godkendt dessert, som vinmæssigt – fra den høflige selvbetjening fra vinbaren kunne suppleres med lidt Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux, hvilket egentligt var et meget godt match.

Kaffe og sødt

Vi sluttede med en dejlig kop kaffe … og for os moderne mænd, der elsker café-latte, så var det dejligt, at der i baren var varm mælk, som man kunne blande i kaffen. Vi fik også lidt sødt til vor kaffe, nemlig  konditorens mandelkage så en lille skarp, hvor valget stod mellem rom, cognac eller calvados.

Jeg valgte en calvados, men er egentlig ikke så meget til de stærke spiritus drikke. Kaffen var dog god og denne lille søde ting smagte også fint. Dermed blev det et fint punktum for et rigtigt godt måltid mad på Det Glade Vanvid.

Vinene fra vinbaren

Nå, men vi skal også lige kigge lidt nærmere på vinene fra vinbaren på Det Glade Vanvid. For fanden … det er jo en vinblog. Jeg – og alle, der besøger restauranten og konceptet – er selvfølgelig klar over, at det aldrig vil være dyre vine, som findes i ad libitum vinbar med en pris på 399/599 kr. for en all-inklusive restaurantoplevelse.

Men alligevel var jeg overrasket over, hvor ringe vinene faktisk var. I forhold til min oplevelse for 7 år siden på Det Glade Vanvid i Aarhus eller hos det konkurrerende Villa Dining, så er vinene i dag langt billigere og dårligere.

Men måske er jeg også blevet forvænt? Jeg tænkte faktisk forleden, at jeg var inde i en stime, hvor jeg gav mange af de smagte vine pænt høje karakterer. Men omvendt smager jeg bare rigtigt meget godt vin, som enten jeg selv eller andre omhyggeligt har valgt.

Derfor bliver forskellene også bare langt mere tydelige, når man så oplever vine, som ligger ligger flere niveauer under. Og det leverede Det Glade Vanvid i deres vinbar … her kom jeg virkelig ned på jorden.

For nogle er det selvfølgelig vigtigt, at man til små penge får vine efter kvantitet, men når maden nu bare er så fremragende, som det faktisk er tilfældet på Det Glade Vanvid, så er det bare en skam, at kvaliteten ligger så lavt, hvilket ikke bidrager voldsomt til den samlede oplevelse.

Jeg vil vove den påstand, at restauranten ved fx en egen import fra udvalgte producenter vil kunne holde en lav indkøbspris, men så øge niveauet betragtelig … men det kræver selvfølgelig lidt mere benarbejde og ressourcer.

Nå, men lad os lige line alle vinene op, som jeg kæmpede mig igennem. Altså en mousserende, 3 hvidvine, 3 rødvine samt en enkelt dessertvin, samlet 8 forskellige vine:

Som du måske kan se, så er vinene af meget forskellig herkomst … nogle er vel nærmest designervine, altså vine hentet til Danmark i store tanke, derefter flasket og så forsynet med fiktivt navn og etiket, andre er fra store vinkoncerner og andre fra vinhuse.

Jeg har selvfølgelig ovenover linket til alle de forskellige vine og mine beskrivelser og anmeldelser.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver vanvittig god mad og det var bedre end min forventning, som ellers var ret høj. Jeg synes, at deres niveau endda er højere end fra mit besøg i Aarhus for 7 år siden. Dermed den varmeste anbefaling af stedet.

Men vinene er ikke noget at skrive om, så derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og dem er der altid til sådanne aftener. Skulle jeg – med den viden jeg nu har efter besøget – igen på Det Glade Vanvid, så ville jeg nok vælge at besøge stedet en hverdagsaften og så måske vælge noget økologisk saft, måske en enkelt øl, så jeg kan køre hjem.

Selvfølgelig har man en time ekstra fredag/lørdag, hvor lukketid er 22.30 mod 21.30 i hverdagen. Den time kan bruges på mer’ vin fra vinbaren, men det er mest for dem, som skal ha’ en festlig aften eller ikke er vinnørder. Vi var lidt af begge dele denne aften.

Vi havde i hvert fald ikke fået helt nok, så vi sluttede derfor meget passende denne smukke og varme sommeraften med en stor fadøl udenfor en lille café, mens mørket langsomt sænkede sig. Derefter luskede vi veltilfredse hjem.

Skal jeg rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver jeg nødsaget til at dele det op i to … maden for sig og vinene generelt set.

Maden 6/7 
Vinene 2/7
Andre smagninger

Houlberg tester en serie vine fra Weingut Krämer … fra det store Rheinhessen

Med hele 26.758 hektar vinmarker er Rheinhessen Tysklands største vinområde … og det betyder også, at man i Rheinhessen ofte finder masser af gode vine til fornuftige penge.

I det er netop midt i Rheinhessen og midt i den lille by Gau-Weinheim ved Wißberg, at vi finder Weingut Krämer. Det er et lille familieforetagende, der drives af den unge Tobias Krämer sammen med sin far Hans-Bernhard.

Tobias overtog i 2013 ansvaret for driften fra sin fader efter han havde afsluttet sin uddannelse til vinmager på Geisenheim lidt nord for vingården, men havde allerede forinden været godt involveret i produktionen på familiens vingård.

Han havde allerede forinden lavet sin egne serie af vine under navnet Straight … som fortolker Tobias’ filosofi om, at hans vine skal være ligetil, ægte og direkte. Og allerede i 2011 blev Tobias hædret som en af de bedste unge vinproducenter af landmandsforeningen Deutschen Bauernverband.

Familien Krämer har samlet 19 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Uffhofener La Roche samt Gau-Weinheimer Kaisergarten og Wißberg. Det er særligt det store hvide kalkstens bjerg Wißberg, som danner basen for vinene fra Weingut Krämer. Det kan I se på billedet nedenunder … okay ikke et voldsomt højt bjerg.

Wißberg rejser sig stoisk 270 meter højt nordvest for byen Gau-Weinheim i et ellers overvejende fladt kuperet landskab med den store Gau-Bickelheimer Kreuzkapelle på toppen. Der er samlet omkring 59 hektar vinmarker på skrænterne af Wißberg, som derudover har et tilhørende naturreservat.

Jordbunden på markerne ved Wißberg er kendetegnet ved at være meget rig på hvid kalksten, hvilket jo selvfølgelig også har været med til at give det hvide bjerg Wißberg sit navn. Men det er nu sjovt nok Uffhofener La Roche, der regnes som Krämers bedste mark. Den ligger omkring 10 kilometer længere mod vest ved Uffhofen og dermed altså et stykke fra vingården.

Weingut Krämer har 2 stjerner hos Eichelmann og 1 rød drue hos Gault Millau, så der er allerede opmærksomhed på vingården. Og så er jungwinzer Tobias Krämer også medlem af Generation Riesling, hvis formål netop er at højde kvaliteten af Riesling i Tyskland.

Jeg tester nu 7 af Tobias Krämers vine, et bredt udsnit af hans vine, og kigger på, om man også – som påstået indledningsvis – får masser af god vin til fornuftige penge. De 7 rheinhessiske missiler fordeler sig på 6 hvidvine – primært Riesling- og så en enkelt rød cuvée.

Jeg har smagt alle vinene, og mine anmeldelser og beskrivelser af vinene har jeg linket til ovenover.

Den første vin er en cuveée med navnet Pudelwohl, der måske meget passende betyder munter, lystig eller veltilpas … og vistnok også har en eller anden sammenhæng med en puddelhund, der meget passende er illustreret på etiketten.

Men jeg kan godt allerede nu afsløre, at der altså er noget om snakken, altså at man får masser af god kvalitet for pengene i netop Rheinhessen. Krämer laver rigtig fine vine … hans enkelte rødvin er måske ikke weltklasse, men ganske interessant.

Det er i stedet hvidvinene, som Tobias Krämer slipper rigtigt godt afsted med. Det er selvfølgelig heller ikke underligt, da Tobias’ fokus jo primært ligger på de hvide vine og specielt Riesling, Men niveauet er højt og det gælder faktisk allerede for hans helt almindelige basisvine.

Det var dog de to vine i “mellemklassen” … altså hans Ortsweine, som specielt imponerede mig. Både Gau-Weinheimer Riesling og Uffhofer Riesling har allerede fra første fløjt masser af skøn, dejlig petroleum og masser af herlige Riesling kvaliteter. Det kan du selvfølgelig læse mere om i de kommende indlæg.

Alle billederne fra vingården har jeg i øvrigt fået fra Tobias selv, og da han sendte dem, så skrev han også, at han var glad for, at jeg ville skrive om hans vine … og roste vinbloggen. Lidt stolt bliver man da.