Den sidste rigtige Barolo hos Conterno Fantino blev denne Barolo Mosconi Vigna Ped … altså med druer fra Mosconi marken, der ligger syd for Ginestra.
Og selve produktionen af vinen bliver lidt en gentagelse, hvor druerne er høstet med et udbytte på 37-40 hektoliter pr. hektar og så er vinen lavet med fermentering og maceration i ståltanke over 12-15 dage efterfulgt af 24 måneders lagring på franske egefade.
Igen er det en lidt moderne og maskulin Barolo, men måske lidt mere klassisk end de forrige. Næsen er læder, ribs, hindbær samt nogle mørkere bær, balsamiske elementer, trøfler, mineraler og forførende syre.
Smagsmæssigt er det præcist og direkte, lettere maskulin, læder, tobak, fennikel og med masser af dybde. Det hele leveres cremet, blødt og har god finesse. Det smager simpelthen også godt.
Forhandles af Phlipson Wine, hvor en flaske koster 549,95 kr., mens prisen 450 kr. ved køb af 12 flasker.