Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Vinen er mørk og tæt i glasset. Det er en vin med en flot næse, animalsk, bæreksplosion af mørke bær og måske lidt lakrids og franske kryderier. Smagen er meget velbalanceret og saftig, stadig med rankhed af tanniner. En intens og potent vin lavet på 50 % Syrah og 50 % Grenache fra gamle vinstokke. Det smager sgu da bare godt, og selv konen er helt vild med denne vin, som hurtigt tømmes sådan en fredag aften. Vi drak den i øvrigt lige efter en flaske 2010 Château de Pesquie fra samme område, men her var “Nadal” ret overlegen i vores smag. Château de Pesquie er ellers én af de meget hypede vine fra Phillipson Wine, da vinen har fået gode Parker bedømmelser. Faktisk er det tredje gang jeg smager “Nadal”, og jeg er blevet lige begejstret hver gang.
Nadal er købt i Randers Vinhus, og prisen er omkring 120 kr., så det er bare om at få hentet nogle.
Har bestemt, at det kun er vine, som jeg virkelig vil anbefale, som kommer med her på bloggen, og her er virkelig én, som jeg vil anbefale.
Gastro havde i seneste udgave givet denne vin 6 stjener, så fluks fik jeg bestilt en sending fra Atom Wine. Jeg har altid haft det lidt svært med italienske vine, men i de senere år har de italienske vine langsomt … men sikkert … vundet ind på mig, og denne vin er bestemt med til at skubbe i den retning, endda ret kraftigt.
En frisk og syrholdig hvidvin og på græske ukendte druer. En vin jeg fik købt til en græsk smagning hos HJ, hvor jeg var eneste deltager. Følte jeg lige skulle købe noget, og det blev denne, som jeg synes overrasker positivt med masser af frugt og friskhed.
Første røde vin … og leveret af Paul. Vi kom hurtigt på sporet af, at der her var tale om en pinot noir vin i europæisk stil, men landet gættede ingen. Budene lød på Italien, Frankring og New Zealand, men den kom fra Østrig, og en fornem repræsentant for pinot noir. Godt valg Paul!
Fra min Frankrig tur havde jeg fundet denne bourgogne vin frem, og den var da også nemmere at gætte. Trods alder på 8 år meget syre, og ikke en decideret imponator, men en frisk og drikkevenlig bourgogne, som sagtens kunne klare flere år i vinkøleskabet inden nydelse.
Tredje vin på pinot noir, og hvilken en fra Flowers Vineyard & Winery. Klart mere sol end bourgognen, men fortsat meget elegant … smelter næsten på tungen. Fløjl og karamel. Flot syrebalance.
Minsandten om der ikke kom én mere … Château Julia Merlot fra samme vinhus Domaine Costa Lazaridi i Grækenland, og også en vin, som vi tidligere har fået (det var endda mig, der havde den med tidligere).
Jeg havde taget en flasken fra mesteren med, og havde glædet mig afsindigt til denne vin. Det er sørme gudedrik, når det er bedst. Klart en Rhone næse, men den er så klassisk og klar i udtrykket, at man må bøje sig. Ungdommelig stram, og flot balance, det er sgu stort. Jeg er bare vild med den, wauw wauw og wauw !!!