Damn Good Shit … og på etiketten blot forkortet til DGS … cool navn på den anden vin, som Steffen havde medtaget til vores vinaften. Vinen er fra et forholdsvis nyt vinhus, nemlig Château Maris, som ligger på en bakketop og skuer ud over den lille by Liviniere. Markerne omkring byen betragtes med rette som Minervois´ Grand Cru´s og vi er selvfølgelig i Languedoc regionen i Frankrig.
Manden bag vinen hedder Robert Eden, og ejede for 8 år siden fire ejendomme i Sydfrankrig, men han solgte de tre fra og kastede al sin kærlighed over ét projekt, nemlig at opføre et vineri, der lever op til hans egen opfattelse af, hvordan verden bør se ud. Et selvforsynende vineri, der er total harmoni med naturen omkring det, og som krævede mindst mulig CO2 at opføre, samt mindst mulig CO2 at drive i hverdagen. I 2012 blev byggeriet færdigt, nemlig Château Maris.
Det lille slot ligger omgivet af stenede bakker, hvor bønderne i århundreder, har måttet slæbe sten væk fra det, der i dag fremstår som små parceller med vinstokke, med stengærder omkring og små stenhuse hvor man kan søge skygge, – for et eller andet skulle man jo bruge stenene til. Mellem vinmarkerne vokser lavendel, blomster og buske, og giver det hele et næsten park-lignende snit.
Det er ikke videnskabeligt bevist, men Robert Eden er ikke i tvivl om, at man kan smage den omkringliggende vegetation i hans vine. Når man ser omgivelserne, så forstår man. Dette er ”terroir” i ordets mest vægtige forstand og Liviniere burde gøre meget mere ud af at fortælle folk om det unikke ved netop dette scenarie. Her hentes druerne ikke blot fra en flad mark på 500 x 500 meter, her hentes druerne fra små parceller omgivet af vegetation og dyreliv. Økologi på højeste plan.
Robert Eden er indædt tilhænger af Rudolph Steiners teorier om, at mennesker, dyr og planter er tættere forbundet end vi selv går og tror i dag. Det er ikke lige meget hvad vi indfører hvor i fødekæden. Det er ikke lige meget hvor meget vi manipulerer med naturen, og det er ikke lige meget hvor meget CO2 vi udleder.
Derfor dyrker han sine marker efter biodynamiske principper. I marken anvendes kun homøopatiske gøde- og sprøjtemidler, ingen kemi. Det sker ud fra filosofien, at det er jorden, der skaber vinen. Er jorden i live – så er vinen det også. Her tager man klar afstand til den ensretning og udpining, der sker af jordbunden i det konventionelle landbrug.
Robert Eden mener, at Steiners teorier er interessante, men at hans praksis er alt for vidtgående. Man vil aldrig se Robert Eden fylde komøg i horn, grave dem ned vinteren over, for så at grave dem op igen og benytte gødningen til foråret. Der findes nemmere metoder at opnå det samme på. En bunke komøg iblandet forskellige urter, dækket med jord, giver samme resultat.
Robert samarbejder med vinmageren Benjamin Darnault om at producere vinene. Benjamin har prøvet lidt af hvert, med ophold i Californien, mange franske, samt australske vinområder på sin CV. De oversøiske områder har nok inspireret ham, men han kan ikke fornægte sine franske rødder. Hans vine har masser af frugt, som var de oversøiske, men en dybde og en god tannin, som franske vine oftest har det. Kombinationen mellem det nye og det klassiske er spændende og forholdet mellem pris og kvalitet er overbevisende.
De foretrukne druer på Roberts vinmarker er de lokale: Grenache, Carignan og Syrah, dog med en klar fordel til Syrah, der udgør næsten halvdelen af markarealet. Benjamin mener helt klart, at gennembruddet for Languedoc skal ske via Syrah, derfor består firmaets topvin også 100% af et udvalg af de bedste Syrah druer fra ejendommens marker.
Vinen her sælges som nævnt under navnet DGS for “Damn Good Shit”; der naturligvis er en englænders mere eller mindre bramfri påfund, men som er valgt bevidst som en hentydning til et af de forhold, der er med til at skabe vinen; den organiske gødning. Ved aftapningen af de bedste vine tilstræbes også det naturlige, her foretages ingen filtrering af vinen, da dette vil fjerne unødigt mange smagsstoffer fra den. Bundfald er derfor udpræget i disse vine, men smag og personlighed er der tonsvis af.
Syrah druerne til DGS stammer fra de ældste parceller på Maris´ marker. Druerne er sorteret af flere omgange for kun at få de bedste med i gæringskaret. Mosten er gæret ved hjælp af naturgær, dels i åbne trækar, dels i æggeformede cement-tanke. Vinen lagrer på 225 liters egetræsfade i 12 måneder. Tappet uden filtrering.
Duftmæssigt meget fyldig med mirabeller, blommer, blæk, røg og egefad. Er måske også en smule animalsk i udtrykket … lidt stald fornemmes. Smagsmæssigt også fylde med blommer og varme, men der er også syre med grønne tanniner, som virkelig giver vinen en god rygrad. Smagen er samtidig blød og cremet, og den smager simpelthen bare godt. Thumbs Up.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Forhandles i Danmark af Propperiet, pris 285 kr.
