2009 Les Perrières, Gamaret de Peissy, Genéve, Schweiz

2009 Les Perrières, Gamaret de Peissy, Genéve, SchweizGamaret de Peissy fra Les Perrières i Schweiz. En vin, hvor det var svært … nærmest umuligt at gætte landet, for hvor tit har vi hørt om vinproduktion i Schweiz?

Men schweizerne laver vin … og drikker det meste selv. Der produceres vin over det meste af Schweiz, men ikke i store mængder.

Produktionen er på niveau med det der laves i Alsaceområdet i Frankrig, men vi fik også et bevis på, at de kan lave god vin. Vinen her er fra familien Perrieres, som har haft vingården i 300 år og de er i dag den største producent i Geneve-området.

De ejer selv marker og derudover lejer de jord. Les Perrieres dyrker mange forskellige druer og de har to vinerier der kører på fuldt tryk i høsten – på det ene laves hvid og rose, på det andet rødvin.

Der er 30 ansatte, men i høstperioden fordobles antallet – man hyrer drueplukkere fra Portugal (de kan tjene fem gange så meget i Schweiz som i Portugal).

Vinen er lavet på en drue der er helt speciel for Genève-området – Gamaret, en 30 år gammel opfindelse fra Schweiz, hvor Gamay blev krydset  med den tyske hvidvinsdrue Reichensteiner.

Duften i glasset er moden, lidt svedsker og bær. Smagen er rund og behagelig, og virkelig en vin, som bare overrasker.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Skriv et svar