Min anden medbragte vin blev en Toscaner, lavet på 100% merlot, og fra det store vinhus Frescobaldi.
Tenuta di Castel Giocondo, som tilhører den toscanske adelsslægt Frescobaldi, har et totalt jordareal på ca. 855 ha, fordelt på forskellige agrikulturer så som oliventræer, forskellige årsafgrøder og så selve vinstokkene.
Den ansvarlige kældermester på Tenuta di Castel Giocondo er Dr. Cosci, uddannet ønolog på Bordeaux universitet og i besiddelse af et langt og spændende erfaringsgrundlag.
Perioden i Frankrig har tydeligvis påvirket Dr. Cosci, idet han har skabt et for Montalcino-området meget utraditionelt produkt. Hans hjertebarn har lige fra studietiden været Merlot-druen, og efter ansættelsen på Castelgiocondo er denne sort ikke blevet mindre interessant for ham.
Merlot-vinen kommer fra en 14 ha stor enkeltmark kaldet Lamaione. Lamaione er udelukkende beplantet med Merlot og er beliggende ca. 350 meter over vandets overflade ved grusvejen, som fører op til det nyistandsatte og utroligt smukke Castel Giocondo.
Lamaione produceres i en meget begrænset mængde og må absolut siges at tilhøre de mere sjældne italienske rariteter.
I glasset fremstår vinen til den mørke side. Duften er hen af mørke bær, lidt læder og også syre. Det går igen i smagen, hvor vinen er meget rank, men fortsat med flot dybde og lang eftersmag. Havde læst, at vinen ville gå godt til vildt, og da vi fik den sammen med hovedretten, så var det perfekt. Syren i vinen passede godt til vildtretten, mens fx Pegau’en – som vi havde fået forinden – måske var for rund til vildtretten. Det smagte sgu meget godt.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Næste vin var meget italiensk, og Steffen havde da også medbragt vinen fra en ferietur til Italien. Det er altid spændende, når der kommer små perler, som er fundet et lille sted under ferierejsen.
Pauls anden vin var fransk og fra Côtes du Roussillon og et vinhus, som hedder Domaine Mas Becha.
Aftenens blev vinmæssigt afsluttet med manér, nemlig med denne Resalte 2005, som blev den øverste placerede spanske vin på WINE SPECTATOR TOP-100 i 2010.
Et lille ekstranummer i et forsøg på at få opgjort aftenens konkurrence. Det blev en lille dessertvin i form af en late harvest sauvignon blanc fra det kendte vinhus Errazuriz i Chile. En dejlig afslutning på en super aften. Imidlertid medførte vinen ingen ændring i konkurrencen, da ingen gætte på Chile.
Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Har bestemt, at det kun er vine, som jeg virkelig vil anbefale, som kommer med her på bloggen, og her er virkelig én, som jeg vil anbefale.
Gastro havde i seneste udgave givet denne vin 6 stjener, så fluks fik jeg bestilt en sending fra Atom Wine. Jeg har altid haft det lidt svært med italienske vine, men i de senere år har de italienske vine langsomt … men sikkert … vundet ind på mig, og denne vin er bestemt med til at skubbe i den retning, endda ret kraftigt.
En frisk og syrholdig hvidvin og på græske ukendte druer. En vin jeg fik købt til en græsk smagning hos HJ, hvor jeg var eneste deltager. Følte jeg lige skulle købe noget, og det blev denne, som jeg synes overrasker positivt med masser af frugt og friskhed.