Kategoriarkiv: Vinaftener

Vingutterne

Vinaften 28. april 2018 … 10 års jubilæumstur med fruer

En vinaften uden Paul er nærmest som at køre en Formel 1 bil på 3 hjul … den kører ikke helt optimalt, vinder ingen mesterskaber og må humpe i pit. Så da vi vingutter ville fejre 10-året for vores første vinaften, men desværre fik afbud fra en syg Paul, så var 4-kløveret ikke intakt og manglede sgu et vigtigt hjul.

Vi havde endda for at fejre det lille, men særlige jubilæum inviteret vore fruer med. Det skulle samtidig ikke blot holdes hjemme hos én af os, men vi skulle skam til Aarhus og besøge både S’vinbar samt Restaurant Olive … sidstnævnte hvor man selv måtte medbringe vin, således vi selvfølgelig fortsat kunne dyste i blindsmagning.

Det var derfor nærmest en anskudt 3-hjulet Messerschmitt kabinescooter eller måske endda en BMW 300 Isetta, som på 3-hjul og begrænsede hestekræfter måtte tage kursen mod smilets by uden Pauls sædvanlige muntre indfald, mens vi vinmæssigt selvfølgelig havde forberedt os.

Det betød, at vi allerede i toget kunne nyde lidt bobler, som jeg havde taget med i form af en spændende flaske tysk 2016 Crémant Brut – Deutscher Sekt – fra Weingut Jülg i Pfalz. Jeg havde endda forberedt mig godt og medbragt små papkrus.

De blev dog overtruffet af Jan, som velforberedt havde medbragt 6 store vinglas i sin taske. Bingo. Togkontrolløren løftede da også lige øjenbrynet, da han passede og sagde; at man hygger nok. Den påstand – eller var det et spørgsmål – kunne vi ikke modsige ham. Vi var i gang og i horisonten ventede vinbarer og blindsmagning.

Første stop … S’vinbar

S’vinbar var første stop på aftenen. Vi havde reserveret bord, så det var bare at sætte os og finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Sabina var ikke på job til at vejlede os, så da der var stemning for lidt mer’ boblevand, så valgte Jan en totalt lækker Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut champagne var champagnehuset De Sousa.

Det var et godt valg … og til lidt oliven og flæskesvær valgte Steffen og jeg derefter en østrigsk Riesling fra Weingut Bernhard Ott, så samlet så vinene på S’vinbar ud som følgende:

Som vanligt er der linket til smagsnoter og anmeldelser.

Restaurant Olive … med blindsmagning i mørket

Vi hastede efter det sidste Riesling videre, således vi kunne ramme aftenens primære destination til den aftalte tid … Restaurant Olive i Kaløgade, hvor Jan havde reserveret bord.

Restaurant Olive er et hyggeligt sted, hvor maden er franske kvalitetsretter med et tunesisk eller dansk islæt og til meget fornuftige penge. Menukortet skifter en gang imellem, og vi sprang på 4 retter, som samlet koster 350 kr. på fredage og lørdage.

Jeg valgte disse 4 retter:

  • Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie
  • Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod
  • Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo
  • 3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

Generelt blev jeg overrasket over fin kvalitet af maden … bevares med små skønhedsfejl, men samtidig en helt fantastisk, god og hyggelig betjening.

Lad os lige kort kigge på maden inkl. mine korte kommentarer til de forskellige retter.

Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie


Overraskende lækker og fint med perlebyg og ramsløgsolien til at give lidt modspil til muslingesuppen. Og så er det samtidig en pæn stor portion, som lige ligger en god bund. 

Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod

Tatar er kongespise, og denne var helt fin. Den tilhørende chilimayo klart til den stærke side, men ellers igen Thumbs Up.

Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo

Igen en ordentlig portion og et langt navn for retten. Det smagte godt, men der var for meget, så jeg kunne ikk’ spise op. Det virkede som om, at gnocchierne var forkogte og så varmet i ovnen, for de var faktisk lidt hårde og seje.

3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød


På dette tidspunkt kunne jeg ikke rokke med ørerne, men fik dog klemt en smule ost ned. Det trækker klart op med lidt syltede, grønne tomater og pærekompot.

Det samlede billede af Restaurant Olive er absolut godt, så den kan jeg fint anbefale. Der er måske en kende mørkt i restauranten, men det er nok en smagssag. Nu skulle vi selvfølgelig alligevel smage vinene blindt … så det blev blindt og mørkt.

Jan og jeg havde hver 1 x hvid og 1 x rød med, mens Steffen havde 2 x rød med. Det havde vi aftalt, således vi ikke alene skulle drikke rødvine hele aftenen, da vi jo – betænksomme som vi er – ved, at de fleste af vore fruer mest er til hvidvine.

Det betød dette felt af vine på Olive til blindsmagningen:

Her har jeg selvfølgelig også linket til mine smagsnoter og anmeldelser.

Blindsmagningen startede godt for mig, da jeg gættede den hvide bourgogne, som Jan havde med, men så gik det ellers ned af bakke, så vores indbyrdes dyst endte med en sejr til Jan, mens Steffen tog andenpladsen og jeg endte sjok.

Det blev en hyggeligt aften med god mad, godt selskab og igen masser af vin. Det var hyggeligt at ha’ fruerne med, selvom vi også må indrømme, at de ikke interesserer sig så meget for vinene og slet ikke kunne følge med deres charmerende mænd … hverken i tempo eller mængdeindtagelse.

Vi fik dog slet ikke tømt de 6 flasker medbragte vine, så vi satte sgu prop i de flasker, som ikke var tømte. Så var der jo lidt saft til hjemturen i toget.

Imidlertid var vi på det tidspunkt måske en anelse flade, så det blev ikke til mere vin den aften. Men … vi tager revanche og så er bilen forhåbentlig repareret, så vi kan få det sidste hjul med … hjulbenet eller ej.

Byggesjakket

Byggemøde 24. marts 2018 … i det italienske skær

Der findes 3 arter af falken i Danmark … Tårnfalken, Lærkefalken og Vandrefalken, men derudover findes der – hvad de færreste ved – også den storsnakkende, stordrikkende og ganske sjældne Byggefalk.

Den har stor appetit på livet, er en ørn til vin og mad … og så var den med sit skarpe næb og smalle vinger lørdag den 24. marts også vært ved byggesjakkets seneste komsammen … det ikoniske, legendariske byggemøde.

Byggemødet – som netop var henlagt til Falkens rede – startede med et glas af den lige så ikoniske Dom Pérignon, mens Falken aka sjakbasen fortalte lidt om aftenens jagtbytte … en menu med både lidt sundt til forret, ægte vildt til hovedret og ost til dessert.

Derudover havde han besluttet, at vores blindsmagning denne aften skulle ske på samme måde, som sidst vi besøgte rovfuglens hjem, nemlig ved at alle vinene først blev afsløret, når vi var igennem dem alle. Denne aften var det beskedne 13 vine … altså udover Dom’en, som vi ikke skulle gætte. Og som I kan se på billedet ovenover, er det en alvorlig sag og ikke sådan at spøge med.

Og som en høg ville Falken derfor overvåge, at vi løbende skrev vores svar i et skema, som han havde lavet til lejligheden. Og ikke noget med at ændre og overstrege svar, når vi først havde drukket en vin. Og som loyale stormtroopers fulgte vi selvfølgelig hans anvisninger uden at blive næbet.

Menuen så derfor sådan her ud:

  • Caesar salad
  • Vildtragout
  • Ost- og pølsebord

Vi bringer som vanligt et par fotos af maden

Caesar salad

Jeg elsker sgu ceasar salad … vel en af mine yndlingssalater, så helt fint at starte med den, her med lidt kyllingstykker i. Hvis man tager den helt officielle opskrift, så er den vistnok uden kød, men jeg synes, at det er fint med lidt kød i salaten.

Vildtragout

Braiseret kød er altid godt og braiseret vildt gør det sgu ikke ringere, så en dejlig lille hovedret. Jeg nøjedes med at tage én portion for at sikre den kuren … bare sådanne nogenlunde.

Ost- og pølsebord

Pølse- og ostebordet fra Aug. Frandsen til 55 kr. pr. person er både billigt og supergodt. Jeg har selv brugt det en del gange i bl.a. Randers Vinlaugh og det er bare godt. De fleste elsker ost og ostebordet byder på et fint udvalg af forskellige oste.

På den vinmæssige front havde Falken udvalgt 13 vine, og måske endda med et tema, som vi dog – måske lidt undtagen Coco – fangede efter 5-6 vine … nemlig Italien.

Her et overblik over vinene:

Flere af vinene havde jeg smagt før, blot i andre årgange, men som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser af de mange vine.

Der var mange godbidder, og bl.a. vakte Vinding-Diers’ Il Piccolo stor begejstring, som I kan se på øverste foto, mens jeg selv var specielt begejstret for Barolo’en og selvfølgelig Ruffo … men generelt et ganske flot felt, specielt når man nu elsker italiensk vin.

Undervejs smagte vi faktisk også lidt Malus Danica fra Cold Hand Winery og det smager oss’ bare rigtigt godt.

Efter kampen … indtagelsen af de 13 vine, så fik vi vinene afsløret, og Keeper endte med at tage sejren med 22 point med jeres flittige vinblogger lige i hælene. Coco måtte nøjes med 7 point og ser – som I kan se på billedet nedenunder – også en smule slukøret ud.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var denne aften en smule afdæmpet efter en operation for diskusprolaps forleden … men det klædte skam den ellers hurtigsnakkende undermurer.

Sammenlagt – som altid – en god aften med rigelig vin. 14 vine er en pæn slat, men jeg forsøgte at skænke lidt mindre i mit glas end normalt, hvilket egentlig var helt fint.

Jeg havde det endda overraskende godt dagen efter, hvor jeg om morgenen endda kunne tage en 7½ kilometer løbetur inden fødselsdagsbrunch i familien.

Men tak til Byggefalken … fuglen der under sit store vingefang stod for endnu et flot byggemøde.

Byggesjakket

Byggemøde 20. januar 2018 … og nu er det nat

Årets første byggemøde var ikke i baggården til Tony’s restaurant, selvom billedet måske kunne få enkelte til at tro dette. Så skulle man dog være noget synsforstyret, for hverken sjakbajs Jesper eller undermurer Brix aka nullermanden fra byggesjakket er særlig kønne, søde eller endsige nuttede. Dermed har de ikke meget til fælles med de to hunde fra Disneys klassiker … udover de begge er nogle tegninger og Brix engang imellem godt kan opføre sig som en lille skinhellig siameser.

Men den bizare scene mellem lady og vagabonden – og så bestemmer I selv, hvem der er hvem – var blot et af de muntre indslag, som fandt i sted til byggemødet, som blev afholdt hos arbejdsformand Keeper, hvor vi indfandt os en tidlig lørdag kl. 16.00 … godt sultne og godt tørstige efter god vin.

Og begge dele havde Keeper sørget for, og der duftede allerede godt som på Tonys restaurant, da vi trådte indenfor. Der gik da heller ikke længe førend første vin var i glasset … lidt ikonisk Dom Pérignon … så er man ligesom i gang.

Vi nød champagnen i køkkenet … ja faktisk nød vi de første fire vine stående i køkkenet, mens vi snakkede og nippede til lidt oliven, ost, pølser, dyppelse og nogle små, lærke knækbrød. Faktisk rigtigt hyggeligt med et stående taffel først … det skal jeg da vist prøve derhjemme næste gang jeg skal ha’ gæster.

Falken

Vi nåede i oprejst stilling – foruden champagnen – at smage 3 vine, hvor vi som vanligt skulle gætte land og primær druesort. Samtidig skulle vi også finde en rød tråd mellem de 3 vine, hvorfor Keeper således først afslørede vinene bagefter.

Der var jeg sgu ganske uskarp, men Falken fik sgu flotte 6 point. Sådan. Og den røde tråd var, at de 3 vine alle kom fra samme producent … Weingut Christian Bamberger.

Stående taffel

Derefter satte vi os til bords. Middagen var dog ikke en tallerken spaghetti serveret et på et bord med rød- og hvidternet dug, og akkompagnementet var heller ikke italiensk skønsang med harmonika og mandolin fra Tony og Joe. Keeper havde i stedet forberedt en 3-retters menu, som bestod af

  • Cremet porresuppe
  • Striploin steak med bagt kartoffelmos, bagte gulerødder og whiskeysauce
  • Citronfromage med knas

mens Falken stod for musikken behændigt styret via hans iPhone, og bordet var smukt pyntet i moderne stil … vistnok med hjælp fra Keepers yndige frue. Der var med andre ord lagt op til et festlig måltid og en aften med vin, jokes og godmodige drillerier.

Vi bringer sgu da lige et par fotos af maden

Cremet porresuppe

Fed, fyldig, kraftig og lækker porresuppe. På en kold vinterdag er det bare dejligt og her godt  cremet med fløde og andre lækre sager.

Striploin med bagt kartoffelmos, gulerødder og whiskeysauce

Striploin steak … nu er jeg ikk’ slagter, men mener at det er en del af oksefileten og den del, der har mest fedtmarmorering. Nå, men i hvert fald blev denne motherfucker striploin steak grillet på Weber’en udenfor … helt til perfektion, godt rød … lige efter min smag.

Keeper serverede den med en god omgang whiskey sauce, nogle bagte gulerødder og bagt kartoffelmos, som var rullet i lidt nødder … eller i hvert fald noget i den retning. Smagte sindssygt godt og for en altid kurfastende dude som mig, så var det himmelsk.

Citronfromage med knas

En gammel mormor klassiker … citronfromage, så her kom lidt lidt knas ovenpå … eller crumble, som det vist hedder i det nye, moderne køkken. Citronfromage er gud.

Aftenens vært og kok

På den vinøse side, så diskede arbejdsformand Keeper også op med lidt en perlerække. Det var virkelig flotte vine, som smagte rasende godt … og uden det store at spise i ugen op til, så endte jeg sgu også med at blive en kende påvirket. Her får I lige det flotte lineup:

Jeg har smagt og anmeldt 5 af vinene tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere indlæg, mens resten selvfølgelig følger i de kommende dage. Men flotte, flotte vine, hvor mit højdepunkt klart var ultrabløde Barbaresco Maria Adelaide fra Bruno Rocca, men også elskede Bambergers Spätburgunder – selvfølgelig – og en poleret, frisk Margaux i en stor årgang.

Meget sjovt smagte vi to 2008’er Marchesi di Barolo enkeltmarks Barolo’er op imod hinanden, nemlig fra henholdsvis Sarmassa og Cannubi markerne. Der var en himmelvid forskel, da Cannubi’en duftede meget gammel, men egentligt smagte godt, mens søsteren var langt mere typisk Barolo.

Jeg vil påstå, at Cannubi’en havde en fejl, for duften var så markant meget anderledes end søstervinen. og samtidig også meget anderledes end da jeg smagte vinen sidst, selvom det var helt tilbage i september 2014.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var i hopla, men også en kende nervøs, da han om 14 dage skal holde stor fødselsdagsfest og – meget begrundet – er nervøs for, hvad vi kan finde på af indslag, så vi fik selvfølgelig pustet mere til den ild.

Derudover forsøgte Keeper også at sparke til vores kreativitet med en omgang gæt og grimasser. Det gik da vist nogenlunde hæderligt, men hvem der egentligt vandt, står hen i det uvisse.

Det konkurrencemæssigt element kommer vi dog nok ikke udenom, selvom det ikke blev en glorværdig aftenen for jeres flittige vinblogger, som vistnok fik skrabet point til en sidsteplads, mens Falken med sin flydende tyskerstart hele aftenen holdte sig forrest i feltet og endte øverst på podiet. Så fik han jo også prøvet det.

Vi slutter den pligtskyldige referat med et par fotos fra aftenen sammen med en stor tak til aftenens vært.

Vingutterne

Vinaften 2. december 2017 … & Paul i gastronomisk hopla

Paul var i gastronomisk hopla ved seneste møde i jeres flittige vinbloggers lille uofficielle vinklub, som næste år kører på 10. årgang og selvfølgelig bare bliver bedre og bedre med alderen.

Quincy Jones Big Band blæste gennem æteren, da vi drypvis ankom en for en. Og – som en indøvet rutine – fik vi hurtigt første glas i hånden, mens Paul fortsat sine kokkerier i køkkenet.

Mens hornsektionen insisterende truttede lystigt på Happy Faces … helt i tråd – men uden sammenhæng – med vor glade ansigter, så indsnusede vi den herlige duft fra Pauls haute cuisine og gættede snart aftenen ene hvidvin, der selvfølgelig også var serveret blindt.

Riesling var alle enige om. Jeg mente, at den var tysk, mens både Jan og Steffen satsede på, at den var fra Alsace … men der kom jeg bedst fra land og scorede aftenen 2 første point.

Mens vi nød den lille Mosel Riesling, så serverede Paul nogle friterede croquetas med skinke og svampe. De var lavet med lidt svampe i en opbagt sovs med skinke, paneret og friteret. Fin appetizer, som fra start lagde en god bund.

Inden den sidste friterede bolle var fortæret havde Paul også afsløret menuen, som bestod af:

  • Appetizers: Croquetas med skinke og svampe
  • Forret: Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie
  • Hovedret: Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips
  • Dessert: Tiramisu

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Croquetas med skinke og svampe

Her de smagfulde – og mættende – croquetas, en lille spansk tapas ret. Jeg tror faktisk, at Paul havde fundet opskriften hos Prise brødrene … og det forklarer vel også, at de mætter pænt ;o)

Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie

Jordskokker blev nærmest et tema for aftenen, og vi startede med en jordskokkesuppe til forret. Der var lidt bacon, hasselnødder og trøffelolie i suppen … og specielt trøflen udsendt de dejligste dufte, da Paul serverede forretten.

Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips

Aftenens bedste ret … virkelig smagfuld svinebryst, som Paul dagen forinden havde confiteret, lagt i pres natten over og nu sprødstegt på panden.

Dertil havde Paul valgt lidt jordskokkemos, sprøde jordskokkechips samt nogle råmarinerede jordskokker, der fungerede helt perfekt, som små syrlige, hård elementer. Dertil var der lidt sauce og små svampe.  Perfekt ret.

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert … og en pæn stor portion, og dermed var jeres flittige vinblogger sgu mæt og måske nærmere mæt+

Paul fortalte, at det alene var 2. gang, at han havde lavet retten og at det var mislykkedes første gang. Men dette gang var alle enige om, at det lykkedes til UG.

På den vinøse side, ja så var der igen 9 dejlige vine. Vinene denne aften var:

Valget af vinene bar præg af, at vi var gået ind i den kolde tid. Således var der helt atypisk slet ingen Pinot Noir vine, men i stedet for lidt kraftigere vine.  Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Vor sædvanlige blindsmagning konkurrence endte med en sejr til jeres flittige vinblogger. På øverste foto ses vinbloggeren … stærkt stolt, svagt fuld, godt mæt og en smule træt.

Denne gang blev der igen omkamp om sidstepladsen, hvor Jan og Paul gik flere omgange inden der kom et endeligt udfald, hvor Paul trak det længste strå.

Byggesjakket

Xtra byggemøde … et decimeret sjak ved Vesterhavet

Jeres flittige vinblogger elsker Vesterhavet … og på et tidspunkt havde netop det faktum nok været drøftet på et byggemøde. I hvert fald opstod idéen om et lille vinøst rendezvous i sommerhuset ved Nørlev Strand lige ved Skallerup Klit.

Og det lød jo ikke helt ringe … samling af sjakket en fredag efter job med fælles madlavning, dårlige jokes, god vin og lange vindblæste gåture ved Vesterhavet. Måske endda lidt brunch på Vendia næste formiddag inden turen tilbage til familien.

Jeg havde insisteret på at sørge for menuen og indkøb af råvarer til maden, mens alle hver skulle medbringe et par vine, således vi også – som altid – kunne dyste i en blindsmagning. Imidlertid var sjakket decimeret … et par forfald, så sjakket ville alene tælle 4 denne fredag/lørdag.

Jeg snød lidt og tog op til sommerhuset dagen før … meget praktisk med et stop hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård på vej derop, men mit besøg på den fremragende danske vingård har du måske allerede læst her på bloggen. Fremragende sted.

Jan havde givet mig de 2 flaske hvidvine, som han havde åbnet under mit besøg, og det passede mig fint. Så skulle sjakket nemlig drilles aka forkæles med vinene for at se, om de måske kunne gætte, at det er dansk vin.

Torsdag aften viste Vesterhavet sig fra sin rå, blæsende og næsten stormfulde – dog ganske smukke – side, men vejrudsigten havde heldigvis lovet bedre vejr de kommende dage.

Kraftig vind = hvidt skum på bølgerne, næsten ingen strand

Fredag fik jeg klaret den obligatoriske løbetur på stranden og handlet ind i Hjørring. Menuen for aftenen blev lidt improviseret, men nåede frem til, at sjakket i forening skulle frembringe en 4-retters menu bestående af:

  • Forret; Dampede blåmuslinger og rødtunge med løg, hvidvin fløde samt et godt hjemmelavet brød med oliven og gedeost.
  • Hovedret; Rødvinsbraiserede svinekæber med mos af rodfrugter med bl.a. sweet potato, pastinak, bagte hvidløg og blue cheese samt lidt brunet smør. Hertil en rødbedesalat med revet peberrod, ristede hasselnødder, feta og vinaigrette.
  • Diverse ost med knækbrød
  • Æblecrumble med brun farin og hertil lidt vaniljeis.

Brix og Flemming arriverede først. Det betød, at vi kunne nå en lille gåtur inden Falken sluttede sig til sjakket. Med alle mand vel ankommet, var der vel egentlig så blot at sætte i gang. Og så satte vi i gang.

Vi startede med de to danske vine … sådan lige som en slags velkomst. De blev selvfølgelig – som aftenen øvrige vine – serveret blindt, og som ventet gættede ingen af drengene, at det var dansk vin. De var alle imponerede over kvaliteten, men dermed 0 point for de første 2 runder. Og 2 point til Guldbæk Vingård. Sådan.

Vi kastede os derefter over madlavningen, hvor første opgave var at få skubbet stegesoen med kæber, rodfrugter og italiensk rosso i ovnen, hvilket hurtigt var overstået. Brix gjorde muslinger rene og skrællede rodfrugter, mens Flemming tog sig af løg, hvidløg, kruspersille og alt, der skulle hakkes. Falken gjorde det, som han er bedst til … snakke, underholde og se godt ud ;o)

Det var sgu – hvis vi selv skal sige det – et ganske habilt måltid, som vi fik flækket sammen, og vi bringer selvfølgelig et par billeder af de første retter. Ost og dessert fik vi forholdsvis sent … og der missede jeg sgu ærligt talt at få taget fotos. Sorry.

Dampede blåmuslinger og rødtunge

Svinekæber, mos og rødbedesalat

Som nævnt havde alle medbragt to flasker rødvin, og sammenlagt kom vinprogrammet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene – Pico Cuadro og Pago de Santa Cruz havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til tidligere blogindlæg.


Der gættes vin … og Falken startede også en improviseret lille musikquiz i det lille sommerhus i mørket.

Som vanlig – og nærmest proklameret på forhånd – blev det en aften med dårlige jokes, en improviseret musikquiz og selvfølgelig masser af snak om alt mellem himmel og jord … herunder selvfølgelig vin.

Vores blindsmagning – hvor vi gætter både land og primær drue – endte med 8 point til jeres flittige vinblogger, 6 til Falken, 4 til Brix og 2 til Flemming. Naturen går med andre ord altid sin rette gang og verdensordenen falder på plads. Således også i sommerhuset ved Nørlev strand denne mørke fredag den 13. i oktober.


Spørg mig ikke.

Det blev sgu ikke sent … for kombinationen af, at fredag var en arbejdsdag for de fleste, den krævende køkkentjans, den rene luft fra Vesterhavet, en gåtur og en lang køretur til det nordjyske – samt en slat vin – havde gjort sjakket mørt, så vi gik sgu i seng uden at drikke slanterne op. Sikke en uorden.

Imidlertid betød det, at alle var friske dagen efter … arghhh måske lige undtagen Falken. Vi begav os dog ud i det friske vejr for at hente lidt morgenbrød hos den lokale Spar købmand i feriecenteret Skallerup Klit, som dog nu – mere politisk korrekt – hedder Skallerup Seaside Resort.

Måske er ordet klit bare lidt for frækt … eller også ønsker man blot – i den kommercielle sags tjeneste –  at kunne tiltrække flere internationale turister. Men slår man klit op i synonym ordbogen, så er klit faktisk også et synonym for klitoris … udover sandklit, bakke, tappen, krillerbassen m.m. Nå, det var vist et sidespor.

Vi havde droppet brunch på Vendia, da Brix havde medbragt diverse lækker pålæg, så morgenmaden blev kernerige skagenslapper fra Spar købmanden, godt pålæg, ost og nes-kaffe med eller uden mælk. Falken var småramt og satte – efter morgenmaden – kursen hjem.

De sidste stumper af byggesjakket besluttede dog, at vi så ville tage en lang gåtur langs stranden hele vejen til Lønstrup. Efter opvasken satte vi derfor kursen de 3-4 kilometer til den lille turist/fiskerby, hvor vi sluttede turen med et par kolde fadøl. Fint punktum for et afslappet mini-byggemøde ved Vesterhavet.


Smukt vejr på vej retur fra Lønstrup

Vingutterne

Vinaften 9. september 2017 … og endnu en håndfuld vine

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

  • Velkomst; aperitif med let snacks
  • Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
  • Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
  • Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks


Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller


Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie


Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær


Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

Byggesjakket

Byggemøde 20. maj 2017 … i pølsemandens tegn

Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dens tarme bagefter, sagde den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger – spillet af Ole Thestrup – i filmen De grønne slagtere, da en ældre dame skulle købe lidt pølser.

Og pølsen var netop temaet for seneste byggemøde, som jeg skulle være vært for. Jeg havde besluttet at udsætte sjakket for en lille overraskelse … et lille pølsemagerkursus hos min svoger, den gode Slagter Primby … kødpusheren fra Assentoft. Hver skulle lave deres egen grillpølse, som i løbet af aftenen skulle konkurrere indbyrdes om titlen som sjakkets bedste pølse.

Men alt dette vidste det gæve byggesjak intet om, da jeg – med støtte fra fruen – hentede dem på deres hjemadresser. De havde blot fået at vide, at de ville blive hentet mellem 13.30 og 13.45, at de skulle tage en ekstra skiftetrøje med samt at aftenen ville indeholde lidt bobler, biovin og måske lidt Petrus.

Alle havde vist været lidt nervøse for, hvad jeg mon havde arrangeret og måske endda svedt lidt over det som Svend Sved, for alle havde næsten kontaktet mig om formiddagen for at høre, om der måske var mere information at hente. Det var der ikke.

Men omkring kl. 14.10 trillede vi op foran slagterbutikken og sjakket fortalt, at de nu skulle være pølsemagere. Hver skulle – selvfølgelig under kyndig vejledning fra slagteren – lave en ordentlig omgang pølser … samlet omkring 3 kg., som de kunne få med hjem.

Primby havde hakket en grundfars og så var det bare med at gå i gang med krydre og tilsætte ingredienser til farsen. Jeg havde medbragt en ordentlig portion af forskellige ting til at krydre farsen, bl.a. en flaske Amaron, mørke øl, feta, soltørrede tomater, friske urter, krydderier, æbler, parmesan, worcestersauce, hvidløg, honning, sirup og meget andet.

Og så blev der æltet fars til den store guldmedalje … ivrigt og intensivt. Nogle kom øl i farsen, nogle vin og andre vand og snart var der kø ved stopperen, hvor farsen skulle stoppes i lammetarme. Keeper var første mand med en pind stoppede pølser og snart fulgte vi andre efter med Coco som rosinen i pølseenden … so to speak.

Undervejs servicerede jeg gutterne med lidt vin … som de selvfølgelig skulle gætte. Vi startede med lidt champagne, hvor udfordringen var at gætte, om det var Blanc de Blancs, altså ren Chardonnay, Blanc de Noirs – ren Pinot Noir – eller en champagne lavet på et blend.

Samlet smagte vi 5 vine i baglokalet til slagterbutikken, mens vi ventede på, at pølserne blev færdige i røgeovnen og nød lidt af Primbys tørrede chorizo pølse samt lidt hjemmelavet flæskesvær og bacon. De 5 vine var:

Jeg havde i min SMS til drengene ugen forinden svagt indikeret, at vi også skulle smage Petrus, mest fordi det helt sikkert ville falde i Brix’ – aka wannabee Brixtofte ekstravagante smag.

Så efter vi havde smagt de to champagner, så fortalte jeg, at nu skulle vi smage Petrus, uden blindsmagning og således helt udenfor konkurrencen. Brixtofte Wannabee voksede hurtigt 30 centimeter og nåede dermed årets alltime high på 1,40 meter med blinkende BING lys i øjnene og logrende hale.

Da han fandt ud af, at Petrus dækkede over 7 flasker belgisk Petrus Dubbel Bruin mørke øl, så vendte udtrykket, således han igen lignede Lyngvild en dag, hvor han ikke – som lovet – havde fået 17 timers eftersidning i mandefængslet blandt 73 veludrustede domsanbragte. Men til stor morskab for alle os andre. Fedt stunt fra jeres flittige vinblogger … hvis jeg selv skal sige det.

Efter 1 time og 40 minutter i røgeovnen var pølserne færdige … 7 forskellige slags … én fra hver af de 6 gutter i byggesjakket og en lavet af resterne fra stopperen … vel nærmest en fællespølse, et godt mix af forskellige smage og retninger.

Og hold nu kæft nogle lækre pølser, som vi havde fået lavet. Helt perfekte, selvom de nu i længde varierede en del. Men slagteren brækkede et par smagsprøver … og de smagte fandeme lige så godt, som de så ud. Uddannelse til pølsemager well done, tjek!

Tak til Primby for en fantastisk eftermiddag … virkelig guf for et bundt gourmetdrenge.

Derefter gik turen til det houlbergske palæ, hvor de næste 9 vine ventede sammen med en 10-retters menu, hvor de flotte grillpølser var én af retterne. Brixtofte var også allerede begyndt at klage over, at han var sulten. Sådan er effekten af Petrus åbenbart.

Menuen stod i det nye nordiske køkkens tegn og så sådan her ud:

Jeg havde snydt en smule og bestilt maden hos Kevin fra Nor’event, men sjovt nok opdagede drengene ikke, at maden ikke var hjemmelavet. Det tager jeg sgu som en kompliment, da jeg jo ellers synes, at det var meget tydeligt, for Kevin laver sgu ganske imponerende mad og smukt præsenteret.

Jeg havde smagt retterne først på ugen til en lille champagne smagning med Champaniac – den skal jeg nok vende tilbage til – og var ganske imponeret, og da eftermiddagen jo skulle tilbringes med pølsefremstilling og jeg samtidig var lidt ophængt, så valgte jeg at få maden fra Nor’event.

Og min bedste anbefaling af Nor’event … Kevin laver lækker, lækker mad og lige i min ånd. Samtidig er det til ganske fornuftige priser, så har du brug for at kræse om lidt gæster, så kontakt Nor’event.

I får lige her fotos af retterne:

Saltet torsk m/ramsløg, syltede bøgehatte og nye skud

Laks m/rygeostcreme, agurk & fennikel

Rørt tatar m/kapers af ramsløg & sprøde chips

Kylling m/røg, mandler & karse

Skagenskinke m/ostecreme

Kalveinderlår m/trøffelmayo, kapers & vesterhavsost

Pølsekonkurrence – hvem har bedste pølse


Her et foto af de 7 forskellige pølser, som byggesjakket fik fabrikeret hos Primby. Her hygger de sig på Weber’en. Vi smagte pølserne – som med vinene – blindt og kårede de 3 bedste ud fra en simpel pointscore.

Vinderen blev Keeper med jeres flittige vinblogger på 2. pladsen og det uægte barn, bastarden, fællespølsen på 3. pladsen. Men det skal retfærdigvis siges, at alle pølserne imponerede, så det var faktisk svært at kåre en vinder.

Danske oste fra Arla Unika m/knækbrød

Rødbede-is m/rugbrødsdrys & skovsyre


Denne ret var ikke fra Nor’event, men en rest rødbede-is fra sidste vinaften med de andre vingutter … og så var en gentagelse overfor byggesjakket jo nemt og lige til højrebenet.

Rabarber m/vanilje & hvid chokolade

Det blev på alle måder en fin eftermiddag og aften. Jeg havde ingen stress og kunne nyde aftenen i fulde drag. Trods samlet 14 vine, så var vi forholdsvis sobre … masser af snak, vittigheder og sædvanlig indbyrdes voksenmobning.

I vores vinøse blindsmagning havde jeg indført et simpelt seddelsystem, hvor hver enkelt skulle skrive land og drue, når de havde et bud på vinen. Sedlen skulle afleveres til mig og det gjorde det selvfølgelig sværere at sidde på baghjul.

Til de mange retter havde jeg udvalgt disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Og uha … der var mange højdepunkter for mig, specielt de to hvidvine måtte jeg give topkarakteren 7 Thumbs Up. Hegers 2007 GG Riesling var formidabel og Perticaias Delposto Trebbiano Spoletino gav jeg allerede 7 Thumbs Up i Umbrien og det blev kun bekræftet denne aften.


Line-up af dagens 14 vine

Konkurrencemæssigt gik det mere beskedent. Ud af 29 mulige point endte Keeper og Jesper på en delt førsteplads med 9 point, men da Keeper hentede 3 point fra sin superpølse, så mente han, at den vinøse førsteplads skulle tildeles Jesper.

Monsieur sjok blev Brix med 6 point. Måske den megen Petrus havde gjort ham ør i hovedet.  Flemming endte med 8 point og Coco med 7 point, så det var faktisk et ganske tæt løb.

Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra en minderig dag:

Vingutterne

Vinaften 29. april 2017 … houlbergsk rød front

En rødbede er – udover at være ganske rød – en herlig knold, som er i familie aka slægt med både sukkerroen og sølvbeden. Den er samtidig sprængfyldt med god energi og fremmende for restitution efter store præstationer, da den indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit og dermed påvirker blodårene, så der strømmer mere ilt til musklerne.

Det siges endda, at der kan laves rødbedevin af den røde og aflange knold. Under krigen blev ristede rødbeder sågar anvendt som kaffeerstatning. Så kan man da snakke om rød Gevalia ;o)

Og en vinaften omfatter såmænd – meget lig rødbeden – også en flok knolde aka vingutterne, masser af suk, god energi, røde ører og næser samt godt med røde vine. En sådan aften kræver bestemt også store kraftanstrengelser, som kan nødvendiggøre restitution dagen derpå.

Så hvad var mere naturligt et par dage før 1. maj – de røde faners arbejderdag – at vælge den røde knold som tema for seneste udgave af netop sådan en vinaften. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg elsker nemlig rødbeder.

Og jeg – jeres flittige vinblogger – var værten, som med røde fingre havde forberedt en rød blok af en menu med overskriften “De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne”. Og ja … rødbeder sviner sgu i et køkken, når de massakreres.

Og vi skulle ha’ den farvede grønsag på forskellige måder … bagt som chips, som presset saft, kogt, rå samt frossen. Og selvfølgelig også som suppe i en afart af den russiske klassiker borsjtj. Den danske klassiker sildesalat havde jeg dog sprunget over.

Det betød med andre ord en menu, som denne aften så sådan her ud:

Rødderne ankom til det houlbergske palæ med omhyggelig akkuratesse kl. 18.00 … det indstævnede tidspunkt, og så startede vi som altid hos mig i havestuen. Jeg havde forberedt en start med lidt hjemmelavede rødbedechips og en rødbedeshot … sådan bare lige for at komme i gang.

Chipsene havde dog været lidt besværlige at lave, da de både skulle ha’ lang tid i ovnen og samtidig skrumpede ind til næsten ingenting. Undervejs måtte jeg derfor forbi grønsagspusheren for at supplere forrådet med flere rødbeder. Enkelte chips ville heller ikke blive sprøde, men det lykkedes dog at få produceret en anstændig skål med de runkne, små, men sprøde rødbedechips.

Jeg havde fra gemmerne også fundeten mousserende vin fra Piemonte, lavet på ren Nebbiolo, som vi kunne nyde inden maden. Da den selvfølgelig var svær at gætte, så havde jeg ladet den indgå i vores blindtest konkurrence og kun Paul gættede landet i et totalt vildskud. Og så var han omgående i spidsen af konkurrencen.

Således opløftet, så gik vi til bords – alle bevæbnet med 2 medbragte flasker vin, selvfølgelig behørigt indpakket i sølvpapir, mens Paul havde flottet sig og indpakket hans 2 flasker i harlekinmønstret gavepapir. Jo, ingen grund til beskedenhed der.

Forinden havde jeg dog hældt lidt hvidvin i glasset, og så gik vores traditionelle vinaften ellers i gang. Lad os inden vi kommer til vinene lige tage et kig på de forskellige knaldrøde retter.

Rødbedeshots & rødbedechips


Chips – tjek … glas sat frem – tjek

Pizza med rødbede


Pizza på Weber’en er jeg efterhånden blevet ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Hvorfor så ikke forsøge sig med en pizza med rødbede? Her er den rødbeder samt stegte, kandiserede rødløg og en langtidshævet dej af helt almindelig mel …


… selvfølgelig serveret totalt Bistro-moderne med grønt på toppen i bedste nutidig næsten-sund stil.

Rødbedesuppe med creme fraiche & friskrevet peberrod


En forenklet udgave af russisk borsjtj … her med oksekødsuppe, løg, hvidløg, en bagekartoffel og tonsvis af rødbeder, godt blendet og serveret med fed creme fraiche og friskrevet peberrod.

Rørt oksetatar med rødbedecrudité


Rørt oksetatar – selv skrabet – efter bedste opskrift fra Michel Michaud havde vi aldrig smagt i vores lille vinklub, så det havde jeg valgt og selvfølgelig serveret med rødbeder til … god supplement. Det blev en rødbedecrudité – rå, revne rødbeder med bl.a. løg, kapers, ansjoser, worcestersauce og meget andet godt. FÅK jeg elsker tatar.

Onde ben med rødbedemash og saltbagt selleri


Onde ben, som egentlig ikke var særlig onde. Den er svineskank eller rettere spoleben, som jeg marinerede i bl.a. porter, soya og krydderier og efter et døgn i køleskabet røg i stegesoen et par timer inden endelig grill, hvor de blev penslet med en glace indkogt på marinaden.


Og her på tallerkenen med en saltbagt selleri samt rødbedmash, som er blendede, kogte rødbeder med lidt balsamico. Ovenpå sellerien timian, revet citronskal og hakket, bredbladet persille. Det fungerede sgu da vist meget godt.

Rødbedeis med chokorug-drys


Vi sluttede menuen med søde rødbeder, nemlig en rødbedeis lavet på rødbedesaft, kondenseret mælk og græsk yoghurt … alene 2%, således den slanke linje kan holdes. De blev serveret ovenpå lidt grov rugbrød revet i småstykker og vendt i mørk, smeltet chokolade. Fin kombo.

På den vinmæssigt front blev retterne fint suppleret med forskellige vine. Efter den mousserende vin, så serverede jeg en hvidvin fra Slovenien … en herlig aromatisk vin, hvor Paul – formentlig igen i et vildt vildskud – gættede druen, som var Sauvignon Blanc.

Men så gik vi over til de 8 rødvine, altså de 2 medbragte vine fra hver af os. Og Steffen lagde omgående ud. Samlet så feltet sådan her ud – både i billede og tekst:

Som vanligt følger beskrivelser og anmeldelser selvfølgelig i den kommende tid. Kun en enkelt vin havde jeg smagt før … og den havde jeg selv taget med, nemlig Sagrantino’en fra Antonelli. Selvfølgelig skulle drengene ha’ en smagsprøve fra nogle af de hjembragte souvenirs fra min tur til Umbrien.

Igen et herligt og broget felt af vine … bl.a. med en Spätburgunder, som vi slet ikke gættede (helligbrøde) samt en virkelig lækker Blaufränkisch, som jeg var meget imponeret af. Der var lidt for alle smagssanser … lette vine samt fede og kraftfulde banditter, som kunne spille op til rødbederne.

Der var dagen efter lidt leftovers … sjatter i flaskerne, om du vil … så jeg fik derfor lige lov at smage nogle af dem igen. Smagsnoterne fra aftenen var dog ganske præcise, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til i anmeldelserne.


Der diskuteres og overvejes … hvilken drue og hvilket land?

I blindsmagningen havde vi fortsat den praksis, som vi endte sidst, altså med at vi både skulle identificere druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og lad os afsløre vinderen med det samme.

Det blev Paul på en suveræn 1. plads … godt skudt i gang med et forspring på den mousserende og den hvide. Det forspring holdt han hele battlen igennem. Hva’ skal vi sige? Efter Paul holdt op med trofast at gætte på Sydafrika, så er det sgu kun gået fremad.


Her er jeres flittige vinblogger foreviget i selfie med aftenens vinder i blindsmagningskonkurrencen.

Jan havde derimod en offdag på den vinøse front og måtte nøjes med sidstepladsen. Måske var det bekymringer om et forestående skarpt hjørne, som rumsterede i baghovedet ;o)

Skål på endnu en vinaften med vingutterne.

Byggesjakket

Byggemøde 25. marts 2017

Holberg var om nogen ordets mand … samfundssatiriker og ironisk moralist. Og mange af den danske litteraturfaders teaterkomedier startede altid med en præsentation af persongalleriet … af de elskelige, skæve eksistenser, som var centrale i forestillingen, som fx Jeppe i komedien Jeppe på bjerget.

Nu er jeg ikke Holberg … er blot et afgørende u foran poeten og således mere præcis Houlberg , en ubetydelig vinskribent og jeg vogter ikke over nogen moral, men kan til tider kan måske ha’ en satirisk og lettere ironisk tilgang til den væske, som store og kommercielle industriforetagender betegner som vin og nogle gange uforvarende havner i mit vinglas.

Men – med nogen inspiration fra gamle Ludvig – vil jeg dog starte lørdagens folkekomedie – blandt byggesjakket kaldt et byggemøde – med netop at præsentere det farverige persongalleri.

Og måske er Jeppe på bjerget ikke en så fjern sammenligning, for et byggemøde er på mange måder en teatralsk folkesamling af bedste skuffe og ofte i fem akter med både BUH tilråb, latter og et plot, som selv Erasmus Montanus ville være misundelig på og forvirret over. Og så må I selv bestemme, hvem er der Jeppe, hvem der er Montanus og hvem der er bjerget.

Så vi sætter dermed lige scenen til seneste byggemøde, som blev spillet lørdag den 25. marts i det herrens år 2017. Og alle byggesjakkets medlemmer havde kl.17.00 indfundet sig på scenen. Nu betegnes et sjak jo som værende en lille gruppe håndværkere eller andre arbejdere, typisk temmelig autonom, mens deres formand – mere eller mindre formaliseret – er deres sjakbajs.

Nu kan dette sjak ikke meget med hænderne, så at kalde dem håndværkere vil nok være lidt af en tilsnigelse. De eneste håndværkere – som rammer disse gutter – er de tømmermænd, som normalvis opleves efter et byggemøde.

Men lad os da endelig tage et nærmere kig på sjakket.

Persongalleriet

Kønne er de ikke, men egentlig opdraget ganske pænt. Det er bare i løbet af årene, at de har udviklet alle de mærkelige og mystiske sider af deres personlighed. Det er bare noget ved dem, som ikke er helt rigtigt. Citat gamle Tom Waits ;o)

Det var kuli og arbejdsdreng Flemming, der med millimeterpræcis akkuratesse – som en politisk kandestøber og aftenens vært – havde sat scenen for aftenens teater. Og ikke overraskende for de øvrige 5 på rollelisten – stykkets persongalleri – stod der såmænd en smækker gastronomisk vaudeville af Heibergske dimensioner på programmet.

Og vaudevillen indeholdt lækker mad og derudover havde kulien også 15 vine på rekvisitlisten ventende i kuliens kulisse. Og inden tæppet var gået fra, så var første vin allerede skænket i vores glas … selvfølgelig serveret blindt som alle aftenens øvrige vine. Lad endelig første akt begynde.

Den var nem … tysk Riesling. Spot on og så satte vi os ellers til bords, hvor aftenens 3-retters menu bestod af:

  • Forret; Fiskeroulade
  • Hovedret; Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.
  • Dessert; Ostelagkage

Vi bringer – som vi plejer – fluks et par billeder af maden:

Fiskeroulade

Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.

Ostelagkage

Stående applaus til Flemming for maden. Virkelig lækre retter og det kan mærkes, at arbejdsdrengen er en vaskeægte foodie, gourmand, connaisseur, slikmund og feinschmecker.

Og fra kulissen kørte den madelskende kuli også den ene fine vin frem efter den anden … akkompagneret således de langsomt steg i takt, tempo og intensitet, en perfekt instruktion fra start til tæppefald. Fra pianissimo til fortissimo … en serenade di grazioso. Samlet blev det til disse 15 vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.  Det var et fremragende felt, lutter cabaret og igen respekt til Flemming. Lidt af en mundfuld med 15 vine, men vi er jo et byggesjak, så vi klarede selvfølgelig hele stykket uden pauseservering.

Og samtidig var vi rigtig gode til at gætte land og druerne på vinene. Jeg holdt ikke styr på pointene, men det gjorde Flemming … men vi fik spottet rigtig mange helt præcist. Vi er efterhånden blevet ganske habile, så ingen sceneskræk der. Sjakbajs Jesper løb fortjent med sejren, mens jeg fulgt tæt på.

Tak til Flemming for forrygende aften … og vi slutter sgu lige med aftenens selfie af de gæve winedudes.

Vingutterne

Vinaften 21. januar 2017

Byggemøde forrige lørdag … og så på den igen med vinaften i lørdags. Jeres flittige vinblogger er allerede tidligt i det nye år spændt hårdt for med masser af vine … selvfølgelig alt sammen trofast i læsernes tjeneste.

Det blev til en aften med græske opfordringer, et par druer kaldet Porno Noir og Pikant … en skotskternet Sangiovese samt en vin fra Unionen. Og derudover selvfølgelig … lækker mad, exceptionelle vine samt det bedst muligt opdrivelige selskab med godt humør og – som det måske allerede fornemmes – sjove vrøvlerier.

Ja, de gode vingutter er sgu ikke helt almindelige … heldigvis.

Det var denne gang Steffen, som var itrukket værtsrollen, og han havde stævnet os til kl. 18.00 og næsten på klokkeslettet arriverede vi selvfølgelig. Der duftede skønt af mad i hele boligen, så forventningerne røg en ekstra tak i vejret.

Og med god grund, for Steffen havde tilberedt en 3-retters middag … men også en omgang lækre appetizers, som vi lige skulle side og nyde sammen med aftenens første vin, som Steffen allerede havde skænket inden vi ankom.

Middagen så sådan her ud:

  • Appetizers; Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost
  • Forret; Brød med sauterede østershatte
  • Hovedret; Kylling med druer, perleløg & kartofler
  • Dessert; Pærer i champagne med is og jordbær

Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost


Dadlerne med gedeost og omviklet med seranoskinke og overhældt med lidt god balsamico smagte himmelsk. Tror mange af os tidligere har lavet dadler viklet i bacon, men gedeosten og balsamicoen løftede det sgu bare yderligere.

Svampene var fyldt med tomat, hakkede svampe, ost, ansjoser og lidt chili, som lige bed et smule i munden. Ikke meget … bare lige lidt. Og ansjoser er altid godt.

Vinen til appetizerne var rød …og de fleste gættede, at det var Pinot Noir, men ingen at den var fra New Zealand. Det var vinen Paladin Pinot Noir fra Stadt Landt … et vinhus, jeg tidligere har smagt en del vine fra.

Brød med sauterede østershatte


Klassisk og enkelt … brød med sauterede østershatte. Hvor smager det bare godt.

Kylling med druer, perleløg & kartofler


Hovedretten blev dansk kylling med både flødesauce, grønne druer og perleløg. Hertil også lidt saltbagte kartofler. God og ærlig mad … og dejlig velsmagende.

Pærer i champagne med is og jordbær


Desserten blev pærer, som var indkogt i champagne … eller i hvert fald mousserende vin. Jeg så det ikke. Hertil lidt vaniljeis og jordbær. Flot ret.

Som altid var humøret hos drengene helt i top … og vi gik alle ind i blindsmagningen med full throttle. Paul spurgte, om vi var til græsk … og vi vælger at tro, at han mente græsk vin.

Men sådan var der mange sjove udtalelser i løbet af aftenen. Sådan er det vel altid … jo mere vin, jo klogere bliver vi bare. Og denne aften var vi altså bare MEGET kloge.

Vi bruger derfor en kort ordbog for fulde mennesker:

Porno Noir = Pinot Noir
Skotskternet Sangiovese = Toscansk Sangiovese
Pikant = Primitivo
Unionen = Umbrien

Imidlertid står det klart, at det – igen – blev et rigtigt godt og spændende felt af vine. 9 herlige projektiler, som så sådan her:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene. En enkelt vin havde jeg smagt tidligere – vinen Montefalco Sagrantino fra Tenuta Bellafonte, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelser.

I blindsmagningen havde vi denne gang – som hos byggesjakket – udvidet gætterierne, således vi skulle gætte både hoveddrue samt land, og det gik faktisk over forventning. Det gav flere point … og dermed også mere substans i gætterierne.

Jan vandt blindsmagningen, men Steffen rundede feltet af. Paul og jeg lagde os i det anonyme midterfelt. Paul gik død omkring kl. 01.00 … mens de sidste hardcore hardnittere Jan og jeg fortsat med slanterne frem til omkring kl. 2.30.

Tak til Steffen for fantastisk værtskab. Som vanligt slutter vi med et par fotos af de herlige vingutter.


Så skal aftenens vine lige lines up … og fotograferes … arghhh Paul gider sgu ikke.


Jan tjekker lige kvaliteten af billederne … eller måske vinene