Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg smager … 5 sjove fodtrin fra australske Zonte’s Footstep

Zonte’s Footstep er et nyere australsk vinhus, der laver seriøse vine med sjove navne og sjove etiketter … og nu tester jeg – myreflittig som altid – en række vine fra huset downunder.

Zonte’s Footstep

Zonte’s Footstep blev etableret i 2003 af Brad Rey og holder til i McLaren Vale. De laver både vine fra deres egne marker i Langhorne Creek, men køber også druer fra vinavlere McLaren Vale, Barossa og Adelaide Hills.

Brad Rey gav vinhuset navnet Zonte’s Footstep … lidt inspireret af spisedruen kaldet Zante Currant, der oprindelig tilbage i 1893 var plantet på husets første mark … men dog senere udskiftet med Shiraz og Cabernet Sauvignon til deres første vine.

Som en hyldest til druerne, så kaldte de vinhuset Zonte’s Footstep, da man ikke må anvende druesorter i navngivning af et vinhus, så derfor blev A’et i Zante’s blot udskiftet med et O.

Zonte’s Footstep har selv 90 hektar, men køber altså de fleste af deres druer fra en lang række vinavlere og laver spændende vine med sjove navne og deres største sællert er fx en Chocolate Factory Shiraz, mens andre har navne som Lady of the Lake Viognier, Globe Skimmer Rosé, Madrugador Tempranillo og Nature’s Crux Shiraz.

Brad Rey har tidligere arbejdet for Wirra Wirra og fik stor påvirkning fra dette hus’ ejer Greg Trott.

Vinene

Her har jeg smagt et udpluk af vinene og det er disse 5

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover … en enkelt af vinene Baron Von Nemesis Barossa Shiraz havde jeg dog smagt får, så der har jeg blot linket til min tidligere anmeldelse.

Andre smagninger

Houlberg til eksklusiv Valtellina smagning

Mads fra Højbjerg Vine afholdte forleden en lille eksklusiv Valtellina smagning i sin hyggelige kælder under butikken på Kridttorvet med en lille skare af vinnørder … vel nærmest fra hele landet og herunder jeres altid flittige vinblogger.

Mads havde udvalgt et par håndfulde Valtellina Superiore vine fra nogle af områdets mest spændende og mindre kendte producenter, så dermed kunne vi få et indblik i Valtellina området, som de fleste af os er imponeret af, er et spændende alternativ til Barbaresco og Barolo … men de færreste af os kender ret meget til.

Det havde i hvert fald lokket mig til Aarhus og samlet blev vi 8 deltagere, hvilket udover mig og Mads var; Thomas Bohl, der skriver for Flaskevis, DinVinGuide, Winelab og Trink, vor kendte Martin fra  Extra Brut Vinimport, Jonas fra Distinto, Nebbiolo nørden John og Alexander, der er sommelier på Restaurant Gastromé samt Sinne, der både er kok, sommelier og nogle gange passer Mads’ butik.

Vi havde lidt ventetid, da Jonas kom fra København og var havnet i noget trafik, men så tyvstartede vi bare med lidt boblevand. Så snart Jonas arriverede, så fortalte Mads lige kort om områder og hans fascination af området, som han har besøgt ret mange gange.

Aftenens udvalgte vine er også sket i samråd med en af områdets gode producenter … dermed skulle vi også smage vine fra nogle lidt mindre kendte producenter.

Valtellina

Vi er jo i Lombardiet … eller i hvert i den yderste og nordlige del af Lombardiet, hvor Valtellina ligger i en lang og ret smal dal omgivet af Alperne nær Schweiz. Dalen strækker sig over omkring 67 kilometer østpå fra Comosøen mod vest langs floden Adda i bunden af dalen i et meget bjergrigt område.

Det betyder også, at vinmarkerne ligger i forskellig højde fra 270 meter til omkring 700 meters højde, hvilket også er med til at gøre området meget rigt på biodiversitet.

Den nordlige beliggenhed gør også, at det er et forholdsvis køligt område, hvilket forstærkes af de højtbeliggende marker. Heldigvis virker Comosøen som et stabilitetsfaktor på temperaturen.

De fleste marker ligger på den nordlige side af floden i bunden af dalen, hvilket giver dem en optimal eksponering mod solen. De ret farligt stejle marker har gjort, markerne er anlagt på terrasser, som er bygget af sten.

Det giver også den fordel, at stenene opvarmes af solen og samtidig afgiver varme om natten til at modne druerne. Alle disse små ekstra faktorer gør det muligt at modne Nebbiolo så nordligt.

Men de stejle og stenede vinmarker gør markarbejdet og høsten meget tidskrævende … og dermed en bekostelig affære. Generelt bruger en vinavler årligt omkring 1.400 mandetimer pr. hektar i marken og dette er også med til at gøre prisen på Valtellina vine forholdsvis høj.

Nogle vinbønder har dog fået installeret små teleferiche aka kabelbaner til at hjælpe specielt ved høsten. Det letter arbejdet noget og gør også, at høsten kan ske hurtigere og dermed sikre, at druerne høstes, når det er tid … og ikke skal vare for lang tid.

Generelt ligger Valtellina i et område med en sur jordbund med lavere PH-værdi end fx i Piemonte, hvor jorden er mere basisk og det er også med til at give Valtellina vinene et anderledes udtryk samt smag. Jordbunden er sammensat af sten med et tyndt lag øverst. Det er med til at skabe optimale forhold, hvorved jorden netop bedre holder på vandet i tørre perioder.

På kortet ovenover kan I se et kort området, hvor der kun findes beskedne 820 hektar vinmarker, hvor hovedparten af vinene er Rosso du Valtellina DOC, men mest spændende er dog Valtellina Superiore DOCG vinene … og specielt vinene fra de 5 markante underzoner fra vest til øst, som giver forskellig personlighed til vinene.

Disse 5 subzoner er Maroggia, Sassella, Grumello, Inferno og Valgella og denne aften skulle vi smage vine fra 4 af disse områder, som alle er forskellige i udtryk og størrelse.

Maroggia

Det er den nyeste af supzoner og først anerkendt i 2002, men har sammenlagt beskedne 25 hektar vinmarker, som ligger i terrasser på betydelige skråninger. Der er i Maroggia mange over 40 år gamle vinstokke med Chiavennasca aka Nebbiolo stokke.

Sassella

Sassella er en historisk og måske den mest berømte underzone i Valtellina og strækker sig fra Castione Andevenno til den vestlige udkant af Sondrio. Sassella har fået sit navn fra klippeformationen Madonna della Sassella Shrine og har sammenlagt lige over 100 hektar vinmarker i 270-600 meters højde.

Grumello

Lige nordøst for Sasello finder man Grumello … ret nem af spotte på det geografiske og kulturelle vartegn … middelalderslottet Castello di Grumello. Vinmarkerne der er samlet på 80 hektar og ligger i en højde fra 350 til 600 meter.

Inferno

Inferno er et navn, der runger højt i Valtellina vinenes historie og den berømte underzone er på 55 hektar i 300 til 500 meters højde med centrum præget af svimlende stejle skråninger samt en sydlig eksponering. Inferno ligger lige ovenfor jordkløften Paradiso med kølige og lerholdige små skråninger.

Valgella

Dette er den største og mest varierende underzone, som samlet er på 140 hektar og ligger med marker i 350 til 650 meters højde, men adskiller sig ved, at den har lavere nedbør og dybere jord … og er nok det området, hvor flest af de kendte vinproducenter holder til.

Det kan være svært at skelne udtrykket på de forskellige underzoner, idet vinene mere får et udtryk af, hvor langt oppe af bjergsiderne, at druerne er høstet. De lokale siger selv, at marker under 400 meters højde er de nemmere marker, som også leverer e blødeste vine.

De fleste af vinene kommer fra de midterste vinmarker i 400-500 meters højde, mens vinene med druer fra marker i over 500 meter højde regnes som de højtbeliggende og generelt har en lidt mere stringent karakter. Omvendt, så blander nogle af producenterne også druer fra flere højdeniveauer, for at få den ønskede stil.

Chiavennasca aka Nebbiolo druen

I Valtellina er al vinproduktion centreret om Chiavennasca druen … navnet betyder en højtydende plante og man har i Valtellina brugt dette navn siden 1595 og man mener selvfølgelig, at den har fået navnet på grund af den nærliggende by Chiavenna.

Chiavennasca er lig med Nebbiolo … og samlet er Valtellina også det område, hvor man finder næstflest Nebbiolo vinstokke efter Barolo, så Chiavennasca er virkelig kongedruen i Valtellina … en alpe Nebbiolo kunne kan fristes til at sige.

Der findes dog 10% andre druesorter i Valtellina og det er mest de lokale sorter Rossola, Pignola og Brugnola … men disse er skam også alle tre i familie med Chiavennasca. Men selvfølgelig dyrker man tillige andre og mere internationale sorter … men i lille målestok.

Vinene på Chiavennasca

Der laves jo flere forskellige vine i Valtellina og det er typisk:

Rosso di Valtellina DOC

Rosso di Valtellina er den vin, som der laves mest af. Det er typisk en yngre, let og frisk vin, der producerer over hele Valtellina. Den skal indeholde mindst 80% Chiavennasca/Nebbiolo.

De sidste 20% må bestå af andre druer som Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah, men oftest er Rossola, Pignola og Brugnola. Suppleringsdruerne kommer ofte fra de laveste beliggende marker.

En Rosso di Valtellina skal holde sig indenfor et par regler … først må man maksimalt høste 10 tons druer pr. hektar og så skal vinen også være lagret minimum i 6 måneder.

Valtellina Superiore DOCG

En Valtellina Superiore er Valtellinas bedste vine, som er fra et område, der er mindre end ved Rosso’erne. Det er vine fra de bedste marker mellem Buglio i Monte og Tirano … lavet efter detaljerede og faste regler. Vinene er resultatet af udvælgelsen af særlige områder og opfylder den stramhed og elegance, der kræves til produktionen.

Valtellina Superiore er det bedste udtryk for områdets forskellige vinterroirer, en dyb vin, med stramme og tanniske spor sammen med den typiske finesse og nuance. En rig, men klog vin … kompleks men aldrig kompliceret.

En Valtellina Superiore vin kan gøre brug af betegnelsen for en af de fem underzoner Maroggia, Sassella, Grumello, Inferno eller Valgella for at forstærke det særlige bånd til vinområderne.

Der skal være mindst 90% Chiavennasca/Nebbiolo i vinen og den maksimale produktion pr. hektar er 8 tons og en Valtellina Superiore skal lagre i minimum 24 måneder, heraf mindst 1 år på træfade. Den findes også Riserva version med eller uden reference til subzone og den kræver  mindst 36 måneders lagring.

Sforzato di Valtellina DOCG

I Valtellina laver man også en vin kaldet Sforzato di Valtellina, der er lavet på tørrede druer. Tørreprocessen, kaldet apassimento, er den samme som den, der bruges i Veneto  til fremstilling af Amarone della Valpolicella.

Druerne, der typisk kommer fra de højeste beliggende vinmarker, skal mindst gennemgå en tørreperiode på 110 dage. Derefter vil de  have tabt smellem 35 og 40 % af deres vægt. Derefter sker gæring helt normalt og herefter ska vinen lagre i minimum 20 måneder på  træfade … og så skal alkoholprocenter mindst være 14%.

Selvom reglerne minder om Amarone, så er den største forskal, at Sforzato di Valtellina udelukkende skal være tørre.

Alpi Retiche IGT

Der laves faktisk også en smule IGT vin i Valtellina … vine, hvor producenterne bliver kreativitet, legesyge og nysgerrige, så under betegnelsen Alpi Retiche kan man finde hvidvine, rosévine, rødvin og vine lavet efter passito metoden eller endda sødere Vendemmia Tardiva vine.

Disse kan være lavet på Chiavennasca/Nebbiolo, men man ser også enkeltdruevine på fx historiske druer som Pignola. Men derudover er det også vine lavet på internationale druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot, Pinot Nero, Traminer og Riesling.

Vinene

Denne aften handlede det dog udelukkende om Valtellina Superiore og endda alene fra subzonerne.

Mads havde samlet et lille felt på 11 vine, som vi smagte blindt, så ingen havde forudindtagede meninger om vinene, men efter hver vin, så afslørede Mads, hvad vi lige havde smagt.

Samlet så feltet derfor sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser af de forskellige vinhuse og anmeldelser af vinene og det var et spændende felt med kæmpe diversitet og vurdering. Min klare favorit blev vinen St Sixtus Valtellina Superiore fra Franzina Vini.

Tak til Mads for en spændende og hyggelig aften … Thumbs Up.

Andre smagninger

Rueda Masterclass med MW Jonas Tofterup

Forleden var jeg til en MasterClass med temaet Rueda … henlagt til de fabelagtige lokaler hos erhvervsskolen College360, der uddanner vore fremtidige kokke, tjenere og sommelier.

Det var Danmarks første Master of Wine Jonas Tofterup, der skulle fortælle om Rueda området, vinene og forestå en smagning af 10 udvalgte vine fra området.

Derefter ville der være lejlighed til at smage flere vine i en walk around smagning hos en række producenter, hvor en række samtidig også ledte efter importører i Danmark.

Det var en MasterClass, som Jonas havde kaldt; Rueda – meget mere end forfriskende hvidvine. Deltagerkredsen var mest vinhandlere og folk fra restaurantbranchen og selvfølgelig en flok af de studerende på skolen … og så et par vinnørder som mig …  jeg spottede da også overvinnørden René Langdahl Jørgensen.

De fleste kendte jeg dog ikke, men mødte heldigvis også gode folk som Mads fra Højbjerg Vine og Claus fra Propperiet. Og sikke fine faciliteter, som College360 har og de studerende skulle også hjælpe med det praktiske med at skænke de vine, som vi undervejs skulle smage i erhvervsskolens restaurant.

Rueda området

Rueda er en historisk vinregion, der ligger godt 170 kilometer nordvest for Madrid. Regionen ligger som nabo til Ribera del Duero blot 45 kilometer fra Valladolid og den berømte Douro flod strømmer også igennem det nordlige Rueda.

Rueda er – som Ribera del Duero – en del af Castilla y León vindistriket og er i dag  Spaniens suverænt vigtigste og mest kendte hvidvinsregion. Det er primært kendt for sine tørre, aromatiske og friske hvidvine lavet overvejende på druesorten Verdejo.

Vinregionen er opkaldt efter den lille by Rueda og området ligger nærmest fladt  i en fordybning skabt af Dueroflodens sedimentering ved dens udstrømning mod Atlanterhavet for 28 millioner år siden.

Historisk set går vinproduktionen i Rueda langt tilbage og Verdejo druen er sporet tilbage til Vestafrika, hvorfra den kom til Rueda med Maurerne. De første Verdejo vine kan dateres helt tilbage til det 11. århundrede, så der er produceret vin i området i århundreder.

Selvom Rueda er temmelig fladt, så ligger det relativt højt over havets overflade i 700-870 meters højde spændt ud over området i en trekant mellem de tre byer Segovia, Ávila og Valladolid,

Klimaet, kulturen og appellationen

Rueda ligger således i et barsk klima … vintrene er lange og kolde, mens foråret er meget kort med stor risiko for frostskader langt ind i maj måned. Faktisk er området kun frostfrit i en forholdsvis kort tid fra 6. juni til 17. september.

Somrene er til gengæld varme og tørre … afbrydes kun af uvelkomne storme. Samtidig er nedbørsmængden i Rueda endda begrænset til omkring sølle 400-500 mm om året, mens regnen på den anden side af bjergene i fx Rías Baixas ligger et sted mellem 1.400-1.800 mm.

Den enorme forskel mellem de høje dagstemperaturer om sommeren og efteråret samt de kølige nattetemperaturer ned til 2-4 grader allerede i september, er kernen i at skabe balancerede vine.

Sukkeret dannes i takt med sommerens varme dage, mens druens syre fastholdes gennem den køligere nat. Derfor kommer vinene fra Rueda altid med en fantastisk syre og frugt balance. De tørre somre tvinger også vinstokkende til at trænge dybt ned i jordbunden efter vand og er med til at give vinene et delikat mineralsk præg.

Rueda er en relativt stort region med omkring 20.000 hektar vinmarker, der dyrkes af blot 75 forskellige vinerier. Det er altså et område, hvor der findes få, men meget store producenter, som råder over et stort antal hektar … selvom der selvfølgelig også findes små producenter.

Man har nemlig i Rueda en stærk og stolt vinkultur … og tidligere gik flere vinbønderne og familier sammen i såkaldt peñas, som er små grupper af familier, som sammen lavede deres vine og lagrede dem i underjordiske små huler … men i dag er de fleste dog efterhånden ophørt eller opslugt af større vinproducenter.

Ser man på, hvor producenterne holder til, så er de primært koncentreret to steder … de fleste ligger mellem Rueda by østpå op mod Valladolid, mens der også er en koncentration længere mod syd mellem Ávila og Segovia … første område mest præget af ler i jorden og det sydligere med mere sandet jord.

Allerede i 1977 startede arbejdet på at lave en DO aka Denominación de Origen appellation for Rueda og det fik Rueda i januar 1980 som første i Castilla y León og dermed endda 2 år før Ribera del Duero fik deres appellation. Under DO Rueda er der hele 72 kommuner, hvoraf 53 ligger i  Valladolid-provinsen, 17 i Segovia provinsen, og 2 i Ávila provinsen.

Druerne og vinene i Rueda

Verdejo er den mest udbredte drue i Rueda, som i dag står for produktion af 35-40% af al DO appellations hvidvin i hele Spanien og de 20.000 hektar vinmarker giver i alt omkring 110 millioner flasker vin årligt.

Ud af de mange hektar udgør Verdejo også 86,56%, mens de øvrige sorter primært er Sauvignon Blanc med 7,36% og Viura med 5,27% og resten fordelt på sorter som Palomino, Chardonnay, Viognier samt ganske lidt af Merlot, Syrah, Grenache, Tempranillo og Cabernet Sauvignon.

Som nævnt er Verdejo stjernen i Rueda … men mens at stamme helt tilbage fra 1100-tallet og komme fra det nordlige Afrika. Druen var egentlig glemt i mange hundrede år, men fik en opblomstring i løbet af 1980’erne af Rioja producenten Marques de Riscal, som i stedet for den gamle stil satsede på friske og aromatiske vine.

Verdejo modner tidligt og er moderat produktiv. Druerne har tynde skaller og er modtagelige for meldug. Da den er meget overfølsom for iltning, så derfor høster man den ofte om natten, hvor der er køligt og fugtigt.

Vinene på Verdejo egner sig bedst til at blive drukket unge og er som regel både friske, aromatiske og fyldige med urteagtige samt nøddet karakterer med afbalanceret syre og noget kælderpotentiale.

Jonas Tofterup fortalte, at Verdejo vinene ofte er billigere vine … en vinavler i Rueda vil ofte alene kunne få 0,50-0,60 euro pr. kilo druer, mens fx prisen på Albarino druer i Rías Baixas ligger omkring 4 euro pr. kilo, da de er langt mere efter efterspurgte hos forbrugerne.

Imidlertid er efterspørgslen – og produktionen – af Verdejo vine stigende på verdensplan. I dag står Rueda og deres Verdejo drue som det ultimative glas hvidvin, der kan produceres på den i Spanien og nye typer med bl.a. mere fadlagring er også dukket op. Man har også forsøgt at gøre det nemmere for forbrugerne af navigerer i området efterhånden forskellige vine.

I Rueda finder man således i dag flere typer vine og disse kan inddeles i disse klasser, hvilket for de hvide vine er:

  • Blanco
  • Blanco Dorado (oxidativ)
  • Blanco Pálida (fino)
  • Blanco Espumoso (mousserende)
  • Gran Vino de Rueda
  • Vino de Pueblo (villages)

Derudover er der rosévin, men de røde vine er inddelt helt klassisk i:

  • Joven
  • Crianza
  • Reserva
  • Gran Reserva

På de hvide vine kan du finde disse mærkater

Gran Vino Rueda er den nye kategori og betegnes som toppen af de hvidvinene og kræver, at vinstokkene er mindst 30 år gamle og så er der også restriktioner for størrelsen af høstudbyttet.

Vinene i MasterClass smagningen

Denne tirsdag formiddag med Jonas Tofterup ved roret skulle vi smage disse 10 vine, som Jonas fortalte om … en efter en med en række relevante kommentarer og indsigt:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser af vinhusene samt mine anmeldelserne er vinene. Men det var absolut et bredt udvalg af, hvad Rueda kan byde på af forskellige vine i helt forskellige prisklasser.

Vinene fra walk around smagningen

Efter selve MasterClass’en kunne vi lige besøge kantinen, hvor andre af skolens studerende kokke havde forberedt lidt mad, men derefter gik jeg rundt og smagte lidt flere vine hos en række udvalgte producenter.

Det var ikke fordi, at jeg var speciel tørstig og sådan en lille walk around smagning er jeg heller ikke speciel vild med. Jeg vil helst nu sidde ned, så jeg i ro og mag kan smage vinene ordentlig. Så det gjorde jeg også … hentede et glas, satte mig ned og smagte.

Det blev dog kun til 5 vine blandt de 66 vine, som man kunne finde på de 25 forskellige små boder … men heraf havde jeg jo allerede lige smagt 10 af dem til MasterClass smagningen og jeg spottede også flere vine, som jeg tidligere har smagt og anmeldt på bloggen.

Men samlet smagte jeg disse 5 vine:

Konklusion

Fed dag … professionelt og fedt at få så megen information om et område, som man tror man kender til … men alligevel ikke ved satans meget om. Den viden øgede denne dag, så stor tak til Jonas Tofterup for at guide os igennem dagen med masser af information og smagte vine … der viste lidt om spændviden i Rueda.

Andre smagninger

Houlberg smager … Juravine fra Domaine Pierre Richard

En lille smagning forleden bød på 8 vine fra Domaine Pierre Richard, der er en lille familieejet producent beliggende midt i den lille by Le Vernois omkring 40 kilometer svag sydvest for Arbois i Jura.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1919 af Xavier Richard, som startede med lidt vinproduktion, selvom vindruer kun var én af afgrøderne, idet man havde polykultur, herunder var salg af honning en af husets vigtige indtægtskilder. Xavier havde købt den gamle ejendom fra det 18. århundrede i Le Vernois fra Bon familien.

Efter den anden verdenskrig overtog Jean Richard – en af Xaviers sønner – driften og han opgav de mange afgrøder og satsede alene på vinproduktion. Allerede i 1937 var Côtes de Jura blevet landets første AOC aka Appellation d’Origine Contrôlée, hvilket havde gjort vinene fra Jura meget kendte.

Men det var imidlertid hans søn Pierre Richard, som gjorde huset kendt for deres kvalitet, efter han i 1976 overtog ejerskabet fra far Jean. Han besluttede sig også for at købe en yderligere  ejendom, som ligger i den nærliggende kommune Mantry med marker på velkendte bakkeskråninger.

I dag er det Pierres søn Vincent Richard, der driver familiens 12 hektar vinmarker sammen med sin hustru Emmanuelle. Vincent er uddannet i vinavl og ønologi fra vinskolen i Beaune efterfulgt af  arbejde hos producenter i Saint-Emilion og Côtes de Provence.

Vincent har siden 2009 arbejdet sammen med far Pierre og har efterfølgende også langsomt overtaget ansvaret. Han startede i 2018 med at omlægge gården til økologisk drift og siden også biodynamisk under Ecocert certificering.

Vinene

Under vor smagning smagte vi et bredt udvalg af vinene fra Domaine Pierre Richard og de 5 druesorter, som er udbredt i Jura … altså Savagnin, Chardonnay, Poulsard, Trousseau og Pinot Noir.

Vi smagte også de specielle vine på Savagnin, som Jura mest er kendt for, herunder også den lokale specialitet Vin Jaune, der er fremstillet på samme måde som sherry. Vinen har  en karakteristisk duft af nødder.

Druerne høstes når de er så modne som muligt, hvorefter de ligger på tanke i mere end 6 år. I takt med at vinen fordamper, oxiderer den også og skaber et lag af gær. Når den er færdiglagret hældes den på karakteristiske 62 centiliter flasker.

Samlet smagte vi disse 8 vine fra Domaine Pierre Richard:

Jeg har selvfølgelig ovenover linket til mine anmeldelser.

Konklusion

Men allerede nu kan jeg godt afsløre, at vinene fra Domaine Pierre Richard holder et virkelig flot niveau og det var sjovt at smage hele 8 vine fra samme producent … det gør man sjældent med vine fra Jura.

Som altid deler vinene på Savagnin og specielt Vin Jaune vandene, for mange er slet ikke til den oxyderede duft. Det er også en duft, jeg ikke selv er vild med … men på én eller anden møde passer det bare til Jura og både Savagnin 54 samt Vin Jaune fra Domaine Pierre Richard har en flot og skarp syre, men er ret fantastisk.

Ludovic Riautè, som præsenterede vine fortalte, at Vin Jaune kan være ret fantastisk i madmæssig sammenhæng. Han havde tidligere  serveret den sammen med Comté ost med tøffel og det havde været et match made in heaven.

På den røde side var jeg selv imponeret over Poulsard og Trousseau vinene, som jeg også før har været svært begejstret for og Domaine Pierre Richards Poulsard var let og legende, men deres Trousseau var mørkere og mere bondsk.

Men alt det kan du jo læse om i mine anmeldelser … lige om lidt.

Andre smagninger

Houlberg smager vine fra Weingut Christopher Full i Zellertal i Rheinhessen

På der Hauptstraße midt i byen Mölsheim i Zellertal i Rheinhessen finder vi Weingut Full, som er et lille familieforetagende, som i dag drives af den unge Christopher Full sammen med sin far Thomas.

Zellertal er en tysk kommune i den sydøstlige del af delstaten Rheinland-Pfalz. Den ligger i kreisen Donnersbergkreis omkring 9 kilometer øst for kredshovedstaden Kirchheimbolanden og samtidig omkring 42 kilometer sydvest for delstatens hovedstad Mainz.

Vi er med andre ord i den rheinhessiske del af Zellertal.  Så fik vi lige det sat på plads.

Lidt om Weingut Full

Weingit Full skulle have eksisteret siden 1340 … men jeg kan ikke finde meget om historien. Men vingården er i dag ejet af Thomas og Claudia Full og deres 3 børn Christopher, Miriam og Melissa.

Det er dog den unge Christopher Full, som har overtaget driften og han har en  bachelorgrad i vinavl fra det berømte Geisenheim og han arbejder også ved siden af for Weingut Battenfeld-Spanier samt Kühling-Gillot.

Christopher er lidt af en revolutionær, når det kommer til vindyrkning og han laver vine både på forældrenes vingård og siden 2016 også med sin egen linje af vine ved siden af og udgives under hans eget navn Weingut Christopher Full … for ham er det vigtigt med innovation og kreative processer.

Familien har samlet 13,5 hektar vinmarker, hvor de bedste vinmarker er Mölsheimer Zellerweg am Schwarzen Herrgot samt  Silberberg og ved Hohen-Sülzer er det markerne Kirchenstück og Sonnenberg og i Nieder-Flörsheimer marken Frauenberg.

Der dyrker Christopher sorterne Riesling, Müller-Thurgau, Silvaner, Gewürztraminer, Bacchus, Ehrenfelser og Scheurebe samt de røde sorter Dornfelder, Spätburgunder. Saint Laurent og Portugieser.

Christopher kan godt lide at eksperimentere og især hans hvidvine laves med innovation via eksperimenter og ofte anvendes der enten barriques eller træfade ved lagringen af vinene.

Undergrunden er præget af kalksten og Rieslingdruen er den drue der bedst kan vise både historik, knowhow og undergrund. Han har selv kaldt de bedste af vinene for full-minante efter fulminante, som jo netop betyder strålende, mens indgangsvinen på Riesling er hans Full of Joy Riesling.

Vinene

Fra den danske importør Hands on Wines tester jeg nu en Ranger Magnum Chrome 6-løber af hvidvine fra Christopher Fulls egen linje, der selvfølgelig jo også laves på familiens vingård på hovedgaden i Mölsheim og det er disse vine:

Det er med andre ord et fint og blandet felt … med en fadlagret Sauvignon Blanc, to på burgundiske druer og så sidst 3 Riesling vine, hvor vi slutter med den bedste … enkeltsmarksvinen Mölsheimer Zellerweg am Schwartzen Herrgott Riesling.

Alle vin har næsten hver deres unikke etiket, der er en sommerfugl med noget, der nærmest minder om en Rorschach-test. Christopher siger selv, at hver sommerfugleart har et unikt mønster på vingerne  for at give dig Christophers personlige vision om vinenes karakter.

Konklusion

Sikke et dejlig felt af vine … næsten alle med et lille innovativt tvist, hvor Grauburgunder Full Of Rage var en ægte orangevin, der bare smagte monstergodt og imponerede mig.

Samlet et rigtigt højt niveau … og det mærkes bl.a. på de 3 vine på Riesling, hvor alle imponerede … selv den billigste Gutsriesling, der også meget passende hedder Full of Joy, men topvinen Mölsheimer Zellerweg am Schwartzen Herrgott Riesling også er toplækker.

Men alt det kan du jo læse mere om i mine anmeldelser, som jeg har linket til ovenover … som sædvanligt.

Andre smagninger

Houlberg smager igen … vine fra Morten Hallgren på Ravines Wine Cellars

I december 2020 smagte jeg en hel række vine fra danske Morten Hallgren og hans ejet vinhus Ravines Wine Cellars ved Geneva i den nordlige del af Seneca søen i Finger Lakes i vinområdet New York State.

Det kom der en længere artikel ud af, hvor jeg bl.a. skrev hele historien om vor danske vinmager og -producent, hans nuværende vinhus Ravines Wine Cellars og selvfølgelig hans vine. Det kan du læse i blogindlægget; Houlberg tester flere vine fra … danske Morten i Finger Lakes, New York State.

Siden har jeg både smagt flere af Mortens vine, men også endnu flere vine fra New York State. Det er et område, som jeg er blevet meget fascineret af og det leverer – ofte i modsætning til det store og dominerende Californien – mere stringente og kølige vine … lidt som man også kan finde i fx Oregon og Washington State.

Du kan også læse mere om New York State og nogle af vinene derfra i disse indlæg:

New York State i den østlige del af USA er vinmæssigt ikke særlig kendt herhjemme og de laver da også langt mindre end i Californien, som – by far – er det største vinproducerende område med en årlig produktion på cirka 680 millioner gallons svarende til knap 2,6 milliarder liter.

Men selvom produktionen i New York således kun udgør 4,1% af produktionen i Californien, så er produktionen på 106 millioner liter vin alligevel nok til, at området er det 3. største vinområde i USA, så derfor burde vinene derfra være mere på vores radar.

Vinene

Nu smager jeg igen en ordentlig røvfuld vine fra Morten, ja faktisk hele 7 forskellige vine, der sælges af Ravines Wine Cellars’ danske importør Supervin og det er disse vine:

To af vinene har jeg faktisk smagt før … nemlig i en af de online smagninger, som jeg har linket til ovenover. For de 2 Riesling vine linker jeg selvfølgelig bare til mine tidligere anmeldelser.

Konklusion

Det er alle ret fantastiske vine … hver på sin måde, men fælles for dem alle er, at de faktisk smager mere europæiske end amerikanske, så dermed er jeg nu oppe på den helt store Vingegaard klinge i min ros af vinene. Med de hvide er det specielt Riesling vinene, der er fabelagtige, men også Chardonnay’en er møjlækker.

De røde har også denne kølige og fine stil, hvor specielt Cabernet Franc’en med en stringent Loireagtig stil er fin og den bordeauxfile Maximilien har en lys og let sjæl med masser af frisk frugt.

Vi kipper atter med Dannebrog for Morten, hans vine og Supervin for forhandlingen af vinene. Skål.

Andre smagninger

Houlberg til New York State webinar/smagning med temaet Wine

Efter de to New York State webinarer aka onlinesmagninger med henholdsvis temaerne Earth og Water, så sluttede vi nu med den tredje og sidste smagning rækken og det var med temaet Wine.

Det blev som de to foregående dirigeret af den altid rare og joviale Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, stor forfatter, vinskribent, underviser og endda PhD i plantebiologi.

Den virtuelle smagning bød også igen på 3 vinhuse, og det var RG|NY, Chautauqua Cellars samt Six Eighty Cellars … alle huse, som jeg ikke tidligere er stødt på. Til at repræsentere disse vinhuse deltog disse 3 vinmagere:

  • Maria Rivero González, RG|NY
  • Mario Mazza, Mazza Chautauqua Cellars
  • Ian Berry, Six Eighty Cellars

De 3 vinhuse ligger alle i forskellige områder i New York State, hvor RG|NY ligger på Long Island, mens Mazza Chautauqua Cellars ligger ved Lake Erie helt ovre mod Canada og endelig ligger Six Eighty Cellars ved Finger Lakes.

Her kan I se, hvor de 3 vinhuse helt præcis ligger:

Omkring New York State, så har jeg jo tidligere skrevet om vinområdet og vinene i flere artikler:

Og de to foregående New York State webinarer/smagninger kan du læse mere om i disse indlæg:

Områdets vine

I de to foregående webinarer/smagninger har Jamie Goode sammen med vinmagerne gennemgået, hvilken betydning jord og henholdsvis vand har af betydning for vinproduktionen i New York State.

Ved dette webinar var fokus så i stedet på vinene … og hvordan de laves, hvordan man eksperimenterer og vinmagernes dygtighed, så det interessante var således vinene … eller det var det jo faktisk alle gangene.

Derfor var der ikke den store indledende forklaring, så vi startede derfor også næsten omgående med at smage vinene og fik så de 3 vinmagere til at kommentere dem.

Vinene

Således guidede de 3 vinmagere os så igennem 2 vine fra hvert vinhus og det var 4 hvidvine, en rosé og en rødvin, således det samlet blev en rækkefølge som følgende:

Beskrivelserne og anmeldelserne af vinene har jeg linket til ovenover … og dermed lukker og slukker jeg så for de 3 New York State webinarer og smagninger med temaerne Earth, Water og Wine.

Andre smagninger

Houlberg til New York State webinar/smagning med temaet Water

Jeg mangler faktisk at fortælle og anmelde vine fra endnu et New York State webinar/smagning, som jeg var til under temaet Water … og det kom selvfølgelig i forlængelse af foregående tilsvarende smagning med temaet Earth.

Det blev – som tidligere – afholdt af den altid rare og joviale Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, forfatter, vinskribent, underviser og endda PhD i plantebiologi.

Den virtuelle smagning bød også her på 3 vinhuse, hvoraf jeg tidligere kun er stødt på ét af dem, nemlig Herman J., Wiemer Vineyards, mens jeg aldrig tidligere har smagt vine fra de to andre vinhuse og det var McCall Wines samt Hosmer Winery.

Og til at repræsentere vine fra disse huse var det vinmagerne selv, der deltog i den lille Masterclass. Fra McCall Wines var det Miguel Martin og fra Hosmer Winery var det Julia Hoyle.

Sidst var Herman J., Wiemer Vineyards repræsenteret af Oskar Bynke, men denne gang var det Oskars medejer Fred Merwarth.

Det betød også, at appellationen Finger Lakes var repræsenteret to gange, da Hermann J. Wiemer Vineyard ligger på den vestlige side af Seneca Lake og Hosmer Winery på den vestlige side af Cayaga Lake, mens McCall Wines ligger ved North Fork på Long Island.

Vi skulle også denne gang smage 2 vine fra hver af de 3 producenter med særligt fokus på vandet i de respektive områder. Så igen havde jeg via FEDEX fået tilsendt de 6 vine, som vi i løbet af denne Masterclass skulle igennem.

Jeg har tidligere skrevet om New York State i flere artikler:

Denne gang skulle vi fokusere lidt på, hvordan vandet i søerne ved Finger Lakes og havet omkring Long Island har betydning for vinene fra de 3 forskellige vinhuse.

Områdets vand

Da vi i denne Masterclass alene smagte vine fra New York State samt Long Island, så kigger vi alene nærmere på disse  2 områder – der ligger en køretur på 10-11 timer fra hinanden – og begge præget af vand … for Long Island som en halvø med havet omkring sig og for Finger Lakes vedkommende med de store, dybe og karakteristiske, lange søer.

Umiddelbart skulle man måske synes, at vandets indflydelse var størst på Long Island, der jo som som en halvø stort set er omgivet af havet … som naturligvis får en indflydelse på markerne.

Imidlertid lød det som om, at Finger Lake søerne faktisk har en større indflydelse, da Julia Hoyle fortalte, at der er stor forskel på klimaet i hver ende af søen og det har også en indflydelse, om man har vinstokkene tæt på søerne eller længere væk fra dem.

På Seneca Lake har man næsten forskellig vejr fra den sydligste del af søen i modsætning til den nordligste. Derudover er vinmarkerne mere kølige, når de ligger på stejle skråninger ned til søen, men de er klart varmere på de flade områder. Julia Hoyle fortalte, at hun dyrker Chardonnay tættest på søen.

Ellers var der faktisk ikke så megen snak om vand ,,, for derefter gik vi hurtigt over til de 6 vine, hvor de 3 vinmagere fortalte og vinene, hvor vi kunne smage nogle af forskellene.

Vinene

Derefter guidede de 3 vinmagere os så igennem 2 vine fra hvert vinhus og det var 3 hvidvine amt 3 rødvine, således det samlet blev en rækkefølge som følgende:

Beskrivelserne og anmeldelserne af vinene har jeg linket til ovenover og alle vinene var faktisk på et højt niveau, Jeg havde måske frygtet lidt, at rødvinene ikke kunne leve op til den flotte friskhed, som hvidvinene har, men det kunne de.

Andre smagninger

Houlberg fortæller lidt om Maderia vin & smager vine fra Vinhos Barbeito

Der findes reelt 3 forskellige historiske hedvine … og alle kender og har smagt både Portvin og Sherry, men det er nok de færreste af os, som har så stort kendskab til Maderia, der laves på øen af samme navn midt i Atlanten 900 kilomenter sydvest fra Lissabon.

Nu skal jeg smage 3 Maderia vine og endda på 3 forskellige druesorter, hvorfor det måske var en idé, at stoppe op og så lige kigge lidt nærmere på Maderia vinene og blive en smule klogere på disse specielle hedvine fra den solbeskinnede ø ud for Afrikas kyst.

Maderia vine laves i flere stilarter fra tør til sød og har en original og anderledes smag, som skyldes den særlige metode, som traditionelt bruges i produktionen, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Historien om Maderia vinene

Maderia vinene blev reelt set opdaget ved et uheld i det 15. århundrede. Dengang var øen Maderia en regelmæssigt og vigtig anløbshavn for skibe, som sejlede til Østindien på de gamle handelsruter.

Gamle optegnelser viser, at man fra øen forsynede skibene med lokaleproduceret vin som proviant, men det var almindelig vin, der oftest blev ret dårlig i skibenes varme lastrum.

Derfor tilførte man vintønderne med vinene en lille mængde destilleret alkohol fremstillet af rørsukker for at forbedre deres holdbarhed under de lange sørejser.

Det skulle dog vise sig, at den ekstremt høje varme i skibenes lastrum samtidig forbedrede alle vinene dramatisk og gjorde dem både rigere og mere komplekse, mere stabile og i stand til at modnes næsten uendeligt.

Den intense og langsomme opvarmning i skibenes lastrum havde – med andre ord – en forvandlende effekt på vinen. Det blev hurtigt opdaget af Madeira producenter selv, da en sending blev returneret til øerne efter en lang tur over ækvator.

Smagen blev hurtigt ekstremt populær … ikke mindst i 1700-tallet, hvor en særlig fan var den amerikanske  journalist, forfatter, videnskabsmand og politiker Benjamin Franklin.

Også det hollandske Østindiske Kompagni blev en fast kunde, der hentede store 423 liter fade – kendt som piber – til deres lange rejser til Indien. Mange elskede denne vinstil, og Madeira vine blev kendte under navnet Vinho da Roda … vine, der har været en tur-retur.

Maderia vinenes succes

I takt med stigende popularitet, så begyndte producenterne på Maderia selvfølgelig også at lave vinene i denne stil. Det var dog  meget dyrt at lagre vinen på de lange sørejser, så de begyndte at i stedet at udvikle metoder på øerne til at producere den samme lagrede og opvarmede stil … blot på land.

Til at begynde med brugte de simpelthen solens varme til at varme tønderne op. Dette er kendt som Canteiro-processen og den bruges stadig. Desuden blev fadene aldrig fyldt helt op, så vinen langsomt blev iltet og fik den særlige iltede smag.

Senere blev der også skabt specielle rum eller ovne kaldet estufas til at varme tønderne med vin op … her vil varmen fra øens sol således bare ælde vinen.  Den metode kaldes normalt estufagem.

Det 18. århundrede blev guldalderen for Madeira. Vinens store popularitet strakte sig fra de amerikanske kolonier og Brasilien i den nye verden til Storbritannien, Rusland og det nordlige Afrika. Især de amerikanske kolonier var entusiastiske kunder, der indtog så meget som 95% af al vin produceret fra øerne hvert år.

Nedgangen

I midten af det 19. århundrede stoppede succesen imidlertid, for først opdagede man i 1851 melduggen, som kraftigt reducerede produktionen i løbet af de næste tre år.

Netop som man var ved at være på fode igen, så nåede phylloxera epidemien, der havde plaget Frankrig og andre europæiske områder, også Maderia og de fleste af øens vinmarker blev rykket op med rode og mange blev omlagt til sukkerrørsproduktion.

Det var først ved begyndelsen af ​​det 20. århundrede, at salget begyndte at vende tilbage til det normale, … lige indtil industrien så igen blev rystet … først af den russiske borgerkrig og senere også det amerikanske spiritusforbud, som lukkede to af Madeiras største markeder.

Efter ophævelsen af ​​forbuddet var skibsteknologi samtidig blevet forbedret så meget, at skibene ikke længere behøvede at stoppe på Madeira og dermed blev Maderia vinene overset og glemt. Resten af ​​det 20. århundrede blev lidt en nedtur for Madeira vinene … både i salg og omdømme.

Det var reelt set først i 1988, hvor Symington familien begyndte at investerede i Madeira Wine Company, som ejede mange af Madeira-varemærkerne, at Maderia igen fik opmærksomhed. Symington bad Bartholomew Broadbent om at relancere Madeira og genskabe et marked i Amerika, hvilket han gjorde i 1989 … og det blev en fast genfødsel af Madeira.

En række producenter havde allerede starten genfødslen  med en  fornyet fokus på kvalitet … de har bl.a. revet hybrid og amerikanske vinstokke op og genplantet markerne med de mere ædle druesorter som Sercial, Verdelho, Bual og Malvasia.

De arbejder fortsat med den lokale arbejdshest Tinta Negra Mole … nu blot officielt kendt som Tinta Negra, mens sorten Complexa også fortsat er til stede. Siden 1979 er hybriddruer også officielt blevet forbudt i vinproduktionen.

Produktionen i dag

Maderia vinene produceres i dag med en start som andre vine … hvilket betyder, at druerne først høstes, knuses, presses og så gæres enten i rustfrie ståltanke eller egetræsfade-

De druesorter, der er bestemt til sødere vine, er typisk Bual og Malvasia, der oftest gæret med skindet for at udvaske flere phenoler fra druerne og afbalancere vinens sødme.

De mere tørre vine – typisk lavet på druerne Sercial, Verdelho og Tinta Negra – adskilles fra deres skind før gæring. Afhængigt af den ønskede sødme, standses gæringen af ​​vinen på et tidspunkt ved tilsætning af neutral druespiritus.

De yngre vine – typisk 3 og 5 år gamle-  gennemgår estufagem-lagringsprocessen, hvor Madeiras karakteristiske smag, sker  ved kunstig opvarmning, mens vinene beregnet til lang lagring, fadlagres ved kun at bruge de naturligt høje temperaturer i lagringsrummene efter Canteiro metoden.

Estufa-processen er blevet ændret i de senere år. I dag opbevares vinene nu i beholdere eller tanke, hovedsageligt af rustfrit stål, som opvarmes i endnu større tanke – eller estufas – på 20.000-100.000 liter tanke med vand, hvorved man kan holde den helt nødvendige temperatur på 45-50 grader over 3 måneder inden en langsom nedkøling.

Efter Canteiro- eller estufa-processen testes alle vine omhyggeligt for kvalitet og potentiale for yderligere lagring. Hvor lang tid en vin skal lagres, er en beslutning baseret på kvalitet og den krævede vinstil.

Vinene lagres på gamle træfade og tilbydes derefter som en 3, 5, 10 eller 15 års vin, hvor de allerbedste tilbydes som vintage aka årgangs Madeira efter minimum 20 års fadlagring.

Madeira vine er uden tvivl nogle af de vine, som har længst holdbarhed. En årgang Madeira kan holde i et århundrede eller mere, og når vinen er åbnet, kan den nydes, stoppes igen og opbevares i månedsvis uden forringelse.

Druerne i Madeira

Normalt kan man se druesorten på etiketten af Madeira vinene, hvilket betyder, at indholdet mindst skal indeholde 85% af denne sort. De anførte druesorter giver et kæmpe fingerpeg om vinens stil og de vigtigste sorter er:

Sercial

En hvid druesort, der normalt dyrkes på vinmarker i højder på op til 1.000 meter på nordsiden af ​​øen. Druen er også kendt som Esgana Cão på fastlandet, hvor den fortsat også dyrkes.

På grund af den højde, som Sercial dyrkes i, så modner den langsomt og med besvær, men giver en tør og syrlig vin. Med tilsat alkohol og fadlagring giver den en god bleg, tør, syrlig og stram Maderia. Server gerne vine på druen køligt som aperitif sammen med fx oliven, røget laks eller ristede mandler.

Verdelho

En hvid druesort, der også overvejende er plantet på den køligere nordside af øen. Verdelho har tendens til at producere en mellemtør til mellemsød vin … måske med et let karamelskær. Mere blød end fx  Sercial og bevarer syren. Server vinen køligt med skinke eller lidt patéer.

Bual (Boal)

En hvid drue dyrket på varmere steder på øens sydkyst og har et højere sukkerniveau end både Sercial og Verdelho. Den giver typisk mørke, middelrige rosin- og karamelvine, som dog fortsat bevarer en vis syre. Server ved stuetemperatur med en hård ost, tørret frugt, kager eller frugttærte.

Malmsey (Malvasia)

Det er også en hvid druesort, som hovedsageligt findes på de varmere steder på den sydlige del af øen omkring Camara de Lobos vest for Funchal. Druen giver rige og søde vin, der undgår at være alt for tunge på grund af opretholdelsen af ​​det høje niveau af syre, der findes i alle Madeira-vine. Server ved stuetemperatur med fyldig frugtkage, chokolade eller kaffedesserter.

Tinta Negra

Det er en rød druesort og den mest plantede drue på øen, hvorfor den også kaldes arbejdshesten. Den giver anstændigt Madeira, men vinene på druen har sjældent de holdbare kvaliteter og stil som de ovennævnte fire druesorter.

Terrantez

Der er tale om en hvid druesort, men der findes meget lidt af sorten, selvom der i øjeblikket sker noget genplantning. Druen giver et lavt udbytte, hvorfor vinavlerne egentlig ikke er særlig entusiastiske for druen, men den findes hovedsageligt i gamle årgange og den kan variere i stil fra tør til rig.

Bastardo

Druen, som vi i Jura i Frankrig kender under navnet Trousseau, er en sød rød drue, som der produceres meget lidt af på Maderia, men den kan findes i nogle herlige gamle årgange og viser ofte en vis bitterhed.

Madeira typer

Maderia vinene laves i forskellige typer, der kan minde en smule om systemet, som vi kender fra portvine. Skal man forsøge at inddele i forskellige kategorier, så findes der disse typer:

3, 5, 10 og 15-årige

Det er de mest tilgængelige vine, hvor etiketterne typisk viser alderen på den yngste bestanddel. Vinene er hovedsageligt lavet efter estufa processen.

Hvis vinen er lavet på en af ​​de første fire klassiske druesorter, som jeg har nævnt ovenfor, så vil dette fremgå af etiketten. Hvis der ikke er angivet en druesort, laves vinen hovedsageligt af den udbredte røde Tinta Negra druen og ellers mærkes vinene normalt med sødmeniveauet.

Single Harvest

En Single Harvest Maderia er en vin fra én enkelt årgang og den skal have haft 5-10 års fadlagring efter Canteiro-systemet. Den må  ikke mærkes som en Vintage vin, hvis den ikke har fået nok fadlagring.

Colheita

Dette er en Single Harvest Maderia vin, der har lagret 12-18 år efter Canteiro-systemet. Det er typisk vine, som man har vurderet ikke vil blive bedre med yderligere lagring, idet den dermed ikke vil kunne blive en Vintage vin.

Vintage

Dette er højeste niveau af Madeira vine og igen fra en enkelt årgang, men lagret i mindst 20 år – og  i mange tilfælde op til 40 år – efter Canteiro-systemet.

Disse vine bliver mere og mere sjældne, men er fremragende eksempler på vine, der kan holde hele livet og længere og stadig forbliver bemærkelsesværdigt friske og tiltalende, når de til sidst åbnes.

Disse vine deler en karakteristisk nøddeagtighed med strejf af karamel, karamel, marmelade og rosiner. Al denne kompleksitet og smagsdybde er underbygget af en lys, sprød syre, som efterlader ganen forfrisket.

Vinene fra Vinhos Barbeito

Jeg sidder her med 3 Maderia vine … alle i kategorien 5 årige og alle fra Vinhos Barbeito, der ligger ved Câmara de Lobos i den nedre del af Maderia vest for Funchal.

Vinhos Barbeito er grundlagt i 1945 af Mário Barbeito de Vasconcelos umiddelbart efter 2. verdenskrig. Han havde løbende opkøbt gamle fade med lidt gylden Madeira igennem årene. På det tidspunkt var der over 30 lignende eksportører, men lidt efter lidt fik Mário kunder i mange dele af verdenen.

Lige siden starten har Vinhos Barbeito opkøbt druerne fra  små bønder og vinificeret dem omhyggeligt og efterfølgende lagret dem og i alle årene har virksomheden været ejet af samme familie.

Mário Barbeito døde i 1985, men virksomheden ledes i dag af  Ricardo Diego Vasconcelos Freitas og han varetager den samlede ledelse i samarbejde med sønnerne Emanuel Diego og José Diego Vasconcelos de Freitas samt Yasumitsu Kinoshita.

I 1970’erne gik det at gå ned af bakke for Vinhos Barbeito, som lavede for meget billig bulkvin og konkurrerede for meget på pris på de store eksportmarkeder. Det indså man først sent, men da Ricardo Vasconcelos de Freitas i 1991 overtog styringen, så stoppede man med en del af eksporten og indgik et joint-venture med Kinoshita-familien, som man allerede havde et tæt kommercielt og personligt forhold til siden 1967.

Denne beslutning gjorde det muligt for Vinhos Barbeito at koncentrere indsatsen om at lagre, producere og blande samt flaske de bedste kvalitetsvine. Derudover indførte Ricardo også moderne vinfremstillingsteknikker … alt for at sikre en høj kvalitet.

Det er selvfølgelig også derfor, at Yasumitsu Kinoshita er en del af ledelsen i firma.

Siden da holdt Vinhos Barbeito aldrig op med at investere i køb af druer af god kvalitet til at lave fine vine. For at nå det mål arbejder de i dag – år efter år – tæt sammen med alle vinavlerne.

Jeg smager nu disse 3 vine, som jeg har fået tilsendt fra Vinmonopolet.dk:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 3 vine.

Konklusion

Jeg har – indrømmet – ikke smagt meget Maderia og det er da også en vin, som man lige skal tune sig ind på. Den har ikke samme varme imødekommenhed som fx portvin, så man skal lige vende sig til den lidt oxidative floragtige note.

Men når man er tunet ind, så får man vine med masser af  særegenhed, autenticitet og stor dybde … og med ovennævnte er vi endda hverken på Single Harvest, Colheita eller Vintage niveau. Det giver en speciel oplevelse.

Jeg vil tro, at det kan være vine, som deler vandene … nogle vil sikkert stå helt af på det lidt oxidative, men andre vil finde vinene vildt spændende. Jeg er absolut blevet nysgerrig og synes bestemt, at de kan noget andet end portvin og sherry, men synes også, at de bedste har noget sødme, som kan runde dem lidt af.

Det er nok også derfor, at Maderia er blevet så populær til de mere kendte syltede Blommer i Maderia, som anvendes til desserter, hvor Maderia anvendes til syltelagen. De er selvfølgelig anderledes end den lille kendte marcipantærte Anthon Berg Blomme i Madeira.

I hvert fald har Maderia vinene en fabelagtig historie … så snup endelig en flaske, næste gang du skal smage noget til fx gammel ost, budding eller måske lidt foie-gras.

Hedvinsverdenens oversete diamanter fra den solbeskinnede ø.

Vidnesbyrd fra en svunden tid!

Andre smagninger

Houlberg til Rocca di Montegrossi smagning

Jeg var forleden til en Rocca di Montegrossi smagning, hvor huset og vinene blev præsenteret af hyggelige Viggo Jørgensen, der – udover at være far til Rene Langdahl Jørgensen – driver vinfirmaet Vitis Vinifera i Guldbæk tæt på Støvring.

Et af husene hos Vitis Vinifera er netop Rocca di Montegrossi, som Viggo har en stor forkærlighed for, hvilket vi også kom til at mærke ved smagningen af 9 vine fra huset.

Rocca di Montegrossi

Vinhuset Rocca di Montegrossi ligger i nærheden af ​​Monti in Chianti … en af ​​de fineste sektioner af Chianti Classico omkring 7 kilometer  syd for Gaiole in Chianti med fornemme naboer som fx San Giusto a Rentennano, Badia a Coltibuono og Il Palazzino.

Kældrene ligger i nærheden af ​​den romanske kirke San Marcellino og Rocca di Montegrossis ejer Marco Ricasoli-Firidolfi stammer fra en familie, der spillede en central rolle i Chianti Classico-regionens historie og var med til at lægge grundlaget for Chianti Classico.

I det hele taget er Ricasoli navnet uløseligt forbundet med både Chiantis og hele Toscanas historie. Det var oprindelig Geremia, der var grundlægger af Ricasoli-Firidolfi familien og han etablerede et slot aka Rocca ved Montegrossi i det 7. århundrede.

Senere i 1141 fik familien også ejerskab af slottet Castello di Brolio beliggende i San Regolo i kommunen Gaiole in Chianti omkring 20 kilometer nordøst for Siena.

Det var lige præcis dér, at den såkaldte jernbaron Bettino Ricasoli  i 1872 skabte opskriften på Chianti. Ricasoli familien ejede Castello di Brolio i næsten 800 år og den blev ødelagt mere end én gang under krigene mellem Siena og Firenze.

De 800 år har også betydet en alenlangt stamtræ … det kan man faktisk se på dette foto, som Gert forsøger at holde og og vise frem.

I dag laver Ricasoli-Firidolfi igen vine, idet Marco Ricasoli-Firidolfi nu i ​​Monti in Chianti laver vine fra Rocca di Montegrossi, som samlet har 100 hektar jord, hvoraf 20 hektar er vinmarker, mens 20 andre hektar består af olivenlunde.

Det var dog Marcos far, der i 1966 startede med tilplante San Marcellino marken ved Rocca di Montegrossi. Desværre døde han tragisk i 1972, hvorefter Marcos mor overtog produktionen af vinene, som opnåede international berømmelse i 1970’erne og 1980’erne.

Marco overtog driften i 1994 og har dedikeret sit arbejdsliv til at lave kvalitetsvine, hvilket bl.a. betød, at han i 1999 byggede en moderne vinkælder til Rocca di Montegrossi, hvilket også omfattede et rum til at lagre sine elskede Vin Santo.

Vinmarkerne ligger på syd- og sydøstvendte bakker med kalkholdige lerjord i  340 til 510 meters højde. Der dyrkes mest Sangiovese, der med sine 13 hektar udgør hele rygraden i vinene, herefter er der 2,5 hektar med Merlot, mens de resterende 4,5 hektar er med druerne Canaiolo, Colorino, Cabernet Sauvignon, Pugnitello og Malvasia Bianca del Chianti.

Rocca di Montegrossis olivenlunde er plantet omkring vingården på blide, eksponerede skråninger under ideelle forhold til produktion af olie af høj kvalitet. Marco har omkring 1.000 træer, som er sorterne Coreggiolo og Moraiolo.

Olivenlundene plantes på den traditionelle coltura promiscua måde, blandet med andre frugttræer og i overensstemmelse med Chiantis traditioner beskæres det i det polykoniske vasesystem.

I 2006 startede han den møjsommelige proces med at konvertere til økologisk vindyrkning og blev certificeret i 2010. Derudover bruger Marco solpaneler til strøm til vineriet, mens resten udelukkende kommer fra certificerede vedvarende kilder.

Han har også bygget store cisterner til at samle regnvand til landbrugsarbejdet for at spare dyrebart drikkevand.

Produktionen af vinene sker med hjælp fra den konsulterende ønolog Attilio Pagli og sammen har de frembragt en række vine, som har begejstret den internationale presse.

Vinene

Denne aften skulle vi smage et pænt udsnit af vinene og de fleste i par, hvor man kunne sammenligne 2 årgange op mod hinanden. Det betød, at smageprogrammet kom til at så sådan her ud;

Ovenover har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Men jeg kan allerede nu afsløre, at niveaet er højt, men det var specielt de to Chianti Classico Gran Zelezione Vigneto San Marcellino, som virkelig imponerede mig … og så Rodolfo.

Ved smagningen havde vi lidt brød til, mens Viggo havde medtaget lidt olivenolie fra Rocca di Montegrossi … Olio Extra Virgin Olive DOP del Chianti Classico.