I den lille trio af Ortsweine fra Weingut Engel, så var den 3. vin husets Dalsheimer Riesling Alte Reben og som foregående igen i en årgang 2020.
Den så lavet som de 2 forrige … altså her blot med druer plukket manuelt fra gamle vinstokke i området Dalsheim i Zellertal og her klart meget ældre end hos de foregående vine.
Vinen er så spontangæret i rustfrie ståltanke alene med druernes egne gærceller og også har lagret på ståltanke inden flaskning og endelig frigivelse.
Duftmæssigt virker Dalsheimer Riesling Alte Reben lige en tak mere raffineret … har fortsat en smule petroleum og tyk linolie, men bedre balance mellem alle noterne … der er nødder, nougat, sødlig og saftig hvid frugt af fersken, pærer, syltet lemon og syltet citroner, blomster samt denne kalkede mineralitet.
I munde er vinen også balanceret bedre end Nieder-Flörsheimer Riesling, for det virker meget mere afrundet, blød og alligevel med en rund og komplet smag. Det er lige før, at vinen smelter i munden med fine og sarte smage med lidt citroner, lemon, grape, en sødlig bitterhed … har en vildt dejlig smag … 92 point.
Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 169 kr.