2019 Di Majo Norante, Don Luigi Riserva, Molise, Italien

2019 Di Majo Norante, Don Luigi Riserva, Molise, ItalienDe to sidste rødvine fra Di Majo Norante var deres to imposante topvine og den første af dem var denne 2019 Don Luigi Riserva.

Det er en vin, som primært er lavet på Montepulciano druen og endda tidligere alene 100% på Montepulciano

Men her i årgang 2019 er Montepulciano suppleret med 10% Tintillia.

Druerne kommer alle fra den 6 hektar store vinmark Contrada Cocciolete i Martarosa området. På marken i 100-150 meters højde er vinstokkene 15 år gamle. Vinificeringen er sket helt traditionelt med lang tids maceration og er efter endt fermentering lagret 12 måneder på barriques og derefter også lagret på ståltanke og flaske inden frigivelse.

Tintillia har jeg vist ikke skrevet om før her på vinbloggen, men det er en rød drue, som dyrkes i meget små mængder i Molise i det sydlige Italien. Dens nøjagtige oprindelse er ukendt, selvom dens navn menes at være afledt af det spanske ord tintilla, der henviser til den plet, der efterlades på duge af druens dybe røde saft.

Tintilia vinstokkene giver mellemstore, ægformede bær i forholdsvis løse klaser og under modningen vil nogle bær endda løsne sig, hvilket blot gør klaserne endnu mindre og sænker vinstokkens udbytte yderligere.

Vine på Tintilia har en tendens til en rig, rubinrød farve og er fyldige, med tydelige – men dog bløde – tanniner. De er for det meste høje i alkohol, men det balanceres normalt af en meget aromatisk og saftig natur. Typiske smagsvarianter omfatter svesker, blommer, sure kirsebær, lakrids og sort peber.

Tintilia var engang den mest plantede sort i Molise vinregionen, men på grund af det lave udbytte, så blev sorten stort set opgivet efter 2. verdenskrig, da producenterne ønskede mere højtydende og rentable alternativer.

Men i 1990’erne fik Tintilia dog en stor opblomstring takket være nogle få – men omhyggelige – producenter, bl.a. være indførsel af appellationen Molise del Molise DOC i 1998.

Det blev så ekstra forstærket i 2011, da Tintilia fik så helt egen appellation Tintilia del Molise DOC. I dag indgår druen i flere og flere vine, men er fortsat forholdsvis sjælden.

Nok snak … lad os smage vinen, som i øvrigt trækker en højoktan på hele 15,5% alkohol.

I næsen er det et helt kraftværk … powervin med både fadpræg og en mørk, fyldig frugt af sorte kirsebær, kirsebærlikør, svesker, dadler, blommer og blåbær suppleret af kakao, mørk chokolade, vanilje og derudover lidt nøddekompot, ristede hassenødder. kastanjer samt lakridskonfekt.

Smagsmæssigt er vinen fuldstændig mundsmeltende, men man får en smule alkoholvarme og rammes samtidig af noget peber, tør frugt med blommer, sorte kirsebær, blåbær … og så sætter tanninerne ind med et sindssygt tørt bid. hvor de sætter sig vildt rund i munden og masserer gummerne suppleret med lidt letbitre noter af grape samt lemon og sætter virkelig et markant aftryk midt i munden. Slam. Det er tørt, fedt og koncentreret … flot vin og klart 94 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 379 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7