Det seneste byggemøde blev et veritabelt – og langt fra vegitabilsk – showdown og showoff i nærmest para-olympisk blindsmagning med et felt af imponatorer, mytologiske giganter, udbrydere, funklende og falmede stjerner samt affældige has-been dirigeret af aftenens vært den altid storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix … og som urpremiere denne gang orkestreret med musik i finalen. Så fik vi også set den kattekilling med.

Med andre ord … så tog vi igen hul på endnu et byggemøde … en aften med testosteron, pral, grin, koncentreret mobning, lækker mad og masser af vin. Det sidste havde vores verbalskrydende vært taget ganske bogstaveligt. Han havde indkøbt et felt af ikke mindre end 14 vine i vanlig supermarkedsniveau … men mere om dette senere.

Vort vært – som i øvrigt internt i den landlige luksusvilla – går under navnet “nullermanden”, bød os velkommen og så gik der ellers ikke lang tid inden første glas var stukket i vore kolde og klamme hænder. Med Deja-vu fra sidst selvfølgelig et glas Dom Pérignon og her i seneste 2005 udgave af den mytologiske væske … og så blev vi ellers jaget ud i havestuen … starten var dermed gået. Sæt i gang.

Champagnen skulle vi ikke gætte, men herfra skulle alle vinene smages blindt. Og vi skulle så bare gætte land samt den primære drue i hver af vinene. Easy … bring them on. Klogelig havde Lyngvild-attrappen hældt champagnen op i et hvidvinsglas, hvilket frigiver langt flere aromaer end i helt tynde champagneglas. På det punkt kunne alle blive enige … så vi nikkede indforstået. Vi er jo mænd.

Vi havde en lille present med til værten … som altid gode flasker vin, bl.a. lidt Arzuaga Navarro og en Flor de Pingus. Jeg havde også taget en speciel værtindegave med … et sødt lille forklæde, grønt med nuttede jordbær-lommer. Brix sprang selvfølgelig fluks i og snak om et match made in heaven. Men som Coco havde sagt i bilen på vej til byggemødet; “Man kan sige meget om Brix … men det er normalt ikke nok”.

Efter lidt snack var det tid til at gå til bords. Menuen var denne aften:

• Forret: Røget laks, rejer, fennikel m/creme
• Hovedret: Tapasbord
• Dessert: Créme brülée samt Bailey-is

Vi bringer da også fluks et par billeder fra bordet:

Røget laks, rejer, fennikel m/creme

Brix havde fået lidt laks røget .. ganske fint. Det er jo altid godt. Og fisk giver jo også en god undskyldning for at drikke lidt godt hvidvin.

Tapasbord

Godt med mad til 5 personer … og tapas er altid hyggelig spise. Her var der mad i overflod, og selv da vi var stopmætte, så kunne man næsten ikke se, at vi havde taget af fadene.

Ja, det ser sgu godt ud.

Her disikerer Jesper en stor og meget lækker lufttørret, italiensk parmaskinke. Den var i topklasse, selvom Mikkel på et tidspunkt sagde, at hvis det var hestekød, så havde han fået sadlen. Den var nu på ingen måder sej … men smagte bare godt. Respekt for svinet. Også for skinken.

Ja, desserten fik jeg ikke taget billeder af … så den må I tænke jer til. Sådan går det nogle gange.

Lad os i stedet springe til det imponerende felt af vine, som forstadsfruen havde indkøbt til aftenen. Han havde fundet de gamle, mølædte spendérbukser frem fra det gamle skab med hans normale udklædningskostumer, oppustelige dyr, sexlegetøj og arbejdskitler og købt ganske dyre vine … også en kende over det normale. Men det kunne vi så bare nyde.

Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Lyngvild havde valgt til os

• 2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig
• 2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig
• 2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateau, Alsace, Frankrig
• 1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig
• 1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig
• 2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien
• 2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA
• 2007 Castello Banfi, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
• 2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USA
• 2006 Bodegas Faustino, Faustino de Autor Reserva Especial, Rioja, Spanien
• 1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig
• 2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA
• 1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien
• 2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne af vinene. Højdepunkterne var klart den lidt ældre Pauillac de Latour, 3. vinen fra 1. Cru slottet Latour, Pio Cesare (selvfølgelig), Guigal samt Bertani. Men det kan de læse mere end i det enkelte blogindlæg for hver af vinene.

Vort byggesjak var denne gang ikke komplet … vi manglede arbejdsformand Keeper. Det betød selvfølgelig omvendt, at de lange og inspirerende pauser mellem vinene – hvor vores arbejdsformand normalt grubler, slumrer, beder og mediterer – var decimeret. Dermed kom vi igennem feltet på nogenlunde anstændig tid.

Ja, det er måske en sandhed med modifikationer, idet Coco aka Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske bed smagningen over i etaper … so to speak. Første break havde han efter 8. vin … hvor hans smagsnoter ramte banan, bambus og en smule bræk. Men ellers var han i hopla resten af aftenen. Vi forstod dog efterfølgende intet af, hvad han sagde, men vininfluenza på stemmebåndet kan jo ramme alle. Snort snik.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer, for som de siger i filmen Highlander; “There can be only one”. Og her er Connor MacLeod = Houlberg. Mesteren aka Danmarks flittigste vinblogger løb med sejren. Pointhøsten blev 11 point, efterfulgt af Jesper og Flemming med hver 6 point og Coco i slæbesporet med 5 point. Keeper fik 0 point og gik glip af gode vine samt eminent selskab … so ist der Leben.

Vi sluttede overraskende med en musisk triumf … livekoncert og sing-along. Klasse. Tak til værten for en sjov, hyggelig og vinøs aften med flotte vine, god mad og masser af historier, sang, sjov, drillerier og gas.

Vi bringer selvfølgelig til sidst endnu et par stemningsbilleder fra aftenen:

Hygge i havestuen … Dom & snacks

Mikkel forklarer, mens Flemming lytter

Mikkel i hopla … headbanger til toner fra den danske sangskat

Et byggemøde er normalt et struktureret arbejdsmøde, hvor man holder styr, drøfter, overholder tidsplaner, gør status, aftaler og justerer for at sikre gnidningsfrit samarbejde, fodslag, økonomi og sikkerhed frem mod det endelige mål. Og ofte holdes det tidligt om morgenen med en basse til.

Sådan er det ikke ved vores byggemøder aka vinaftener med byggeslænget. Trods en vis struktur hersker her kaos, hån, latter, voksenmobning og intet mål … udover, at forstandsfruen aka Tånums svar på Lyngvild gerne vil være fuld. Læg dertil lange perioder, hvor vi venter på svar fra arbejdsformand Keeper (og nogle gange kan være i tvivl om, hvorvidt der er liv i manden). Samtidig er eneste basse helt uden glasur og helt uden smag … eller i hvert fald kanelsmag. Bassen er nemlig sjakbajsen J. Falk, som netop denne lørdag sidst i september var vært ved seneste udgave af byggemødet.

Med andre ord, var alt som det plejer. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be råbte som vanligt “Hej banksvin”, da jeg trådte ind af døren. Heller ingen overraskelser dér. Og indenfor få sekunder var der også hvidvin i første glas og konkurrencen om at gætte druer og land i fuld gang.

Lyngvild var denne aften ikke til at kende … altså fysisk. (Verbalt var der selvfølgelig lige så meget sludder, som der plejer at være). Iført habitjakke var illusionen om bredde skuldre komplet, og det klædte faktisk manden. Læg dertil, at manden – som alle forstadsfruer i Hellerup og Tabernøje – kører Audi, så er han jo et rigtig godt parti for smådøve kvindefolk i det danske land … i hvert fald så lang tid, at han beholder habitjakken på.

Sjakbajsen havde gjort 13 projektiler klar, 13 vine som byggesjakket skulle gætte, 13 vine med smagsindtryk fra hele den vide verden og den var vi selvfølgelig fuldstændig klar på. Derudover havde sjakbajsen også forberedt en 3-retters middag, så på denne front var tingene faktisk også, som det plejer.

Inden vi røg til bords skulle vi gætte første vin … jeg gættede land, drue og selve vinen. Kunne smage, at det var den Golfina, som Jesper og jeg havde smagt i sommerferie i det herlige ferieland. Fabelagtig start, og derefter fortalte værten om aftenens menu, som bestod af:

• Krebsehale-cocktail
• Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat
• Panna cotta

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, hvor især hovedretten var second-to-nonne. Det møreste kød, som jeg har fået i lang, lang tid, danske kartofler, vildtsovs med et snert af bluecheese og så selvfølgelig tyttebær og waldorfsalat til. Sådan skal det bare gøres.

Krebsehale-cocktail

Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat

Panna cotta

Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Jesper havde valgt til os denne aften:

• 2014 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien
• 2008 Tamellini, Le Bine de Costiola Soave Classico, Veneto, Italien
• 2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien
• 2010 Winzergemeinschaft Franken, Randersacker Ewig Leben Portugieser, Franken, Tyskland
• 2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland
• 2011 Angelo Gaja, Ca’ Marcanda di Gaja Promis, Toscana, Italien
• 2009 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien
• 2013 Viña Errazuriz, Merlot Max Reserva, Aconcagua Valley, Chile
• 2012 Clos i Terrasses, Laurel, Priorat, Spanien
• 2011 Clos des Papes, Châteauneuf du Pape, Rhône, Frankrig
• 2007 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella ClassicoVigneto Il Fornetto, Veneto, Italien
• 2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Alto, Veneto, Italien

Som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser. 3 af vinene har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, og dér linker jeg selvfølgelig bare til de “gamle” blogindlæg. Den opmærksomme læser vil sikkert allerede ha’ fanget, at der “kun” er 12 vine ovenfor, og at jeg tidligere nævnte 13 skydeklare projektiler. Og dén læser har ret … én af vinene havde desværre prop og udgik af smageprogrammet.

Det var som – som vanligt – en fornøjelig aften. Vinmæssigt blev byggesjakket trukket igennem en flot række vine, og værten drillede mig, at jeg fik et par vine helt galt, bl.a. ikke kunne gætte en Spätburgunder samt én af mine totale ynglingsvine Clos des Papes. Nu skal det jo også siges, at jeg kun har smagt Clos des Papes få gange før … men ikke at gætte en Spätburgunder … hmmmm, ikke godt.

På den anden side, så gættede jeg Golfina spot on … og gættede også blindt, at vin nr. 6 (Gajas Promis) bestod af druerne Merlot, Syrah og Sangiovese. Og der var samtidig mange herlige vinoplevelser, bl.a. synes jeg specielt godt om den hvide Coenobium fra Monastero Suore Cistercensi, de to imponerende Amaroner selvfølgelig, Clos des Papes og Promis … det siger sig selv, men også den lille Randersacker Ewig Leben Portugieser faldt bestemt i min smag.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer – og nu protesterer hele byggesjakket sikkert – med sejr til mig, mens Flemming nuppede sidstepladsen. Dermed sluttede alting – om ikke i fred og fordragelighed – så i opløftet stemning … god mætte, halv- og helfulde (på det punkt vandt Flemming vist) og fyldt med indtryk fra en herlig herreaften. Sådan skal det være.

Med en kryptisk SMS som optakt – kort, præcis og hemmelighedsfuld – blev sommerens byggemøde indledt. SMS’en sagde blot, at jeg ville blive afhentet i det houlbergske palads kl. 14.02 og at jeg skulle huske tøj og sko til markvandring. WTF? Og da det samtidig var debut for Mikkel aka. Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske som vært for byggesjakket, så steg forventningen, spekulationerne og gætterierne om missionen for denne lørdag eftermiddag?

Men Mikkel havde sgu lagt en plan i bedste Egon Olsen stil, og den omfattede både os hundehoveder, hængerøve og lusede amatører, en matrød stationcar med 321K på tælleren, en vinbonde i Skødstrup, en to-go menu fra gourmetrestauranten Østergade 1 samt en røvfuld gode vine, udvalgt af Hans Peter fra Jysk Vin. Dermed var vi vist ovre i kategorien “A Bulletproof Plan”.

Dansk vinmark hos Hedegårdens Vinavl.

Og det var lige hvad det blev. En helt fantastisk eftermiddag og aften, hvor første del bestod i et besøg på en vaskeægte dansk vingård, nemlig Hedegårdens Vinavl, som ligger i Skødstrup nord for Århus. Her mødte vi vinbonden Simon, som viste os rundt på vingården, altså både i vinmarken, i produktionslokalerne, i vinbutikken og ikke mindst i den hyggelige staldbygning, som var lavet til smagelokale.

Vejret havde op til arrangementet vist sig typisk dansk … altså ganske vådt. Ja faktisk havde der nærmest været skybrud hele formiddagen, så udsigten til en markvandring stod ikke øverst på ens mentale hylde, men overraskende nok så holdt regnen op … og der kom kun ganske let regn under vort besøg, så det blev en ganske fornøjelig tur.

Simon Hedegaard er en virkelig hyggelig fætter … underfundig, eftertænksom, sjov og god til – og det elsker jeg sgu – indskudte sætninger. Han havde købt den gamle gård fra 1830 i 2005 og tilplantet omkring 1 hektar med 3.000 vinstokke. De blå druer er primært Bolero, Lion Millot, Regent og Rondo, mens de grønne druesorter er Solaris og lidt Chardonnay.

Simon er en god historiefortæller, og udover at fortælle en masse om vinene, arbejdet i marken, økologi eller ikke økologi, så havde han en masse sjove historier, løgnhistorier, vinhistorier og små anekdoter. Han siger selv, at han både er vinbonde, ønolog, kældermester og historiefortæller.

Den humoristiske vinkel kan man også fornemme på vingårdens hjemmeside, hvor Simon bl.a. fortæller, at da der har været optræk til skærmysler i hverdagen mellem vinbonden, ønologen, kældermesteren og historiefortælleren, har vi været nødt til at indføre ”værdibaseret ledelse” på vingården. På en temadag, hvor de alle deltog, enedes vi om, at den bærende værdi skulle være ”det skal være sjovt!”.

Udover en række vine, så laver Simon også lidt frugtvin og kryddersnapse, hvilket måske er ganske fint. Dels fordi, at den smagte Æbleisvin smagte ganske fortræffeligt, og dels fordi høsten af druer i år ser ganske katastrofal ud. Ja, faktisk ser det ud til, at der slet ikke bliver nogen høst, og dermed ingen dansk vin anno 2015 … udover fra de få vinstokke, som Simon har i et par drivhuse.

Under vort besøg smagte vi følgende vine:

• 2013 Hedegårdens Vinavl, Æbleisvin
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Bolero & Rondo
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Regent
• 2013 Hedegårdens Vinavl, Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent

Og hvorfor ikke forsøge at lave anmeldelser af disse vine? Jeg fik i hvert fald noteret en række smagsnoter, og har nu smidt dem op på bloggen. Generelt var alle dog overraskede over kvaliteten af vinene, og Simon fik velfortjente roser for sin produktion. Vi smagte slutteligt også en bjesk … men den skal jeg nok holde mig fra at skrive om.

Vinbonden Simon fortæller om at dyrke vin i Danmark.

Lineup af nogle af de danske vine fra Hedegårdens Vinavl.

Den gamle stald er ombygget til smagelokale.

Efter gårdbesøget gik turen retur til Randers, hvor Mikkel klarede madlavningen på et splitsekund via et pitstop hos Østergade 1. Om det var evnerne i køkkenet eller den manglende tid sammesteds pga. gårdbesøget skal jeg være udsagt, men vi fik en herlig middag. Og da det jo ikke er et afsnit af “til middag hos … eller Masterchef”, så trækker det skam heller ikke ned.

Mikkel kunne dog ikke huske, hvad har havde bestilt … hmmmmmm …. men det var vistnok noget i retning af:

• Forret; Charcuteri
• Hovedret; Kalvemørbrad m/bagte rodfrugter, kartofelrösti & tomatsalat
• Dessert; Franske oste & oliven

Lad os da lige dvæle bare et øjeblik ved middagen.

Charcuteri

Lidt charcuteri er altid godt, her lidt – og nu gætter jeg bare – serano, lomo & chorizo … fin start.

Kalvemørbrad m/bagte rodfrugter, kartofelrösti & tomatsalat

Lækker mør kalvemørbrad og hertil lidt bagte rodfrugter, en kartoffelpandekage eller -rösti og en virkelig lækker tomatsalat med alle typer tomater. I skal ikke lade jer snyde af billedet, hvor kødet ser lidt kedeligt/tørt ud … det var ikke tilfældet.

Franske oste & oliven

Ser måske lidt rodet ud, men det var fint potionsanrettet på et fad … og led altså blot et anretningsmæssigt knæk under rejsen til min tallerken. Men fandme godt med ost til de gode rødvine.

Og på den vinøse front havde Mikkel også investeret i et overdådig felt af flotte vine, nemlig

• 2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Schubert Wines, Pinot Noir Block B, Wairarapa, New Zealand
• 2012 Château Rouget, Pomerol, Bordeaux, Frankrig
• 2011 Graceland Vineyards, Three Graces, Stellenbosch, Sydafrika
• 2008 I Luoghi, Campo Al Fico, Toscana, Italien
• 2010 Stonestreet Wines, Monument Ridge Cabernet Sauvignon, Californien, USA
• 2007 Elio Grasso, Barolo Rüncot Riserva, Piemonte, Italien
• 2007 Domaine de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape Chaupin, Rhône, Frankrig
• 2008 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Duero, Portugal
• 2009 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene har jeg smagt og skrevet om tidligere her på bloggen, så der har jeg blot linket til tidligere indlæg.

Ellers var alt ved det vante … eller næsten. Vi startede med en hvidvin, hvor vi skulle gætte land og drue … og vi gættede alle drue … mens Flemming missede landet. I øvrigt en helt fantastisk hvid Bourgogne … men det kan I læse om i kommende anmeldelse.

Men derfra havde Mikkel ændret reglerne lidt, således vi fik oplyst alle vinene, men ikke rækkefølgen, og så skulle vi ”bare” gætte rækkefølgen. Det er unægtelig noget nemmere end at gætte druer og land helt fra scratch … og jeg var da også ret sikker på, at jeg havde alle rigtige. Det havde jeg sgu ikke … havde byttet rundt på to vine … men ellers var det spot on. Keeper var lige så dygtig. Dermed endte Keeper og jeg a point som aftenens vindere.

Taberen blev som vanligt Lyngvild aka. Tånum-Kaj aka. Brix … men da han ikke deltog i hele konkurrencen er han denne gang en smule undskyldt … men også kun en smule. Her gælder myndighedslovens §64 stk. 2 fortsat; thi han ikke vide, hvad han gøre! Fra vort faste byggesjak måtte Flemming derfor i stedet påtage sig rollen som taberen, den besejrede … sidstemanden, boldhenteren.

Og vi slutter med et par fotos fra dagens besøg hos Hedegårdens Vinavl … og med en stor tak til Monsieur Coco for flot arrangement.

Svag sol over den danske vinmark anno 2015.

De ydmyge produktionslokaler og vin-/gårdbutik.

Et kig ind i gårdbutikken.

Vinbonden Simon som oplagt historiefortæller.

Produktionen fra 2014 ligger klar.

Lørdag den 14. februar … første byggemøde i 2015, og jeg havde værtsrollen. Byggesjakket var udvidet, så udover besætningen fra sidste møde, bestående af bygherre, sjakbajs, kuli, arbejdsdreng og nabo … så omfattede det nu også en barmhjertig samaritaner samt en maler, henholdsvis Mikkel Coco, aka. byens grimmeste sygeplejerske samt HP, aka. HC HP.

Jeg havde glædet mig til dagen og startede den med 21K i benene … i øvrigt andet halvmaraton denne uge. Sådan Houlberg! Så var der da plads til lidt kalorier og lidt alkohol. Ellers skulle dagen bruges på at fremstille en lille menu, nemlig lidt appetizers samt 4 spændende retter … og herudover finde vinene frem og få nogle af dem dekanteret. Da sjakket var større end sædvanligt, så havde jeg valgt ikke mindre end 14 vine ud, hvoraf jeg tidligere havde smagt halvdelen.

Menuen var jeg tyvstartet på dagen forinden, idet hovedretten var Chili Con Oksehaler … en opskrift fra seneste eksemplar af Michael Poulsens kogebog Vinpusheren III. Oksehalerne var om fredagen brunet af i ovnen, så de fik fin karamelliseret overflade og havde derefter simret i støbejerngryden i 5 stive timer.

Vinmæssigt havde jeg valgt lidt forskellige vine … sjove, anderledes vine samt vine, som jeg mente ville falde i byggesjakkets smag.

Det skulle også blive en test for Brix, aka. Tånums svar på Lyngvild, aka. snakkechatollet, aka. The Spanish Conquistador, som ved sidste byggemøde ganske overraskende vandt vores vindyst om at gætte druer og land på de smagte vine. Som vi skrev sidst, så tilskrev vi den præstation en pæn portion held. Og det skulle Lyngvild også ha’ med, hvis han denne gang skulle løbe med sejren.

Her er mit valgt af forskellige vine fra aftenen:

• 2009 Château Belá, Riesling, Južnoslovenská, Slovakiet
• 2009 The Paring, White Blend, Californien, USA
• 2008 Weingut Karl H. Johner, Chardonnay “SJ” , Baden, Tyskland
• 2013 Weingut Jean Stodden, Blanc de Noir Spätburgunder, Ahr, Tyskland
• 2012 Weingut Richard Friedrich-Bauer, Schwartzriesling Trocken, Mosel, Tyskland
• 2009 Weingut Am Stein, Montonia Frühburgunder, Franken, Tyskland
• 2009 L. A. Cetto, Nebbiolo Private Reservè, Baja California, Mexico
• 2012 Bodegas Ego, Gorú Organic, Jumilla, Spanien
• 2007 Clos Saron, Syrah Heart of Stone, Californien, USA
• 2009 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig
• 2009 Viña Cobos, Cobos Malbec, Mondoza, Argentina
• 2010 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien
• 2011 Domaine des Escaravailles, Rasteau La Ponce, Rhône, Frankrig
• 2013 Cantine San Giorgio, Diodoro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Jeg har – as usual – linket til alle vinene og beskrivelserne af disse.

Her aftenens menu:

Bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven

Vi startede som vanligt i havestuen med første glas. Som appetizers havde jeg lavet lidt bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven samt et par dadler med bluecheese og seranoskinke.

Tunpuk med chili, kikærtepuré samt arkistokcreme

Sjov lille ret … firsttimer … ligner lidt en karbonade, men er lavet af tun, som er blandet med kikærtemos, brødterninger, chili, hvidløg, løg m.m. Servede den med lidt artiskokcreme, og det fungerede ganske okay. Drysset med lidt dild og nødder. Tunpukken ser måske lidt kedelig ud, men et fint alternativ til en bøf.

Lasagne med torsk, søde kartofler, rødbeder & sennepsauce i cocotte

En ret, som jeg er blevet ganske glad for, her i en udgave med både torsk og lidt rejer. Havde også lavet en lille brød, som var bagt i cocotterne forinden. Lasagnepladerne består af tyndskårne, kogte rødbeder og søde kartofler.

Chili Con Oksehaler

  
Mandemand … BIG TIME. Stor sort gryde med oksehaler, som dagen forinden er ristet af i ovnen og har simret en halv dag. Derefter pillet og brugt i en god gang Chili Con Carne … blot med oksehaler i stedet for. Kogt yderligere ind med bønner af forskellig slags, chili (selvfølgelig), spidskommen, stænger kanel, hvidløg, chokolade og rødvin. Virkelig vintermad.

Ingen tilbehør … ægte mandstil, udover lidt brød. Her er hjemmebagt brød med lidt tomater, bacon, oliven og forskellige krydderurter.

Drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas

Desserten her har jeg tidligere fået ude hos Steffen. Opskriften kommer også fra Michael Poulsens kogebog Vinpusheren III, og det er en drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas. Ricottaen røres med lidt citron og vanilje og toppes med smeltet smør, brun farin og kokos. Hertil ananas, som er kogt ind med hvidvin, sukker, ingefær, kardemomme og kanel.

Det som – som vanligt – en fornøjelig aften. Vinmæssigt blev byggesjakket trukket igennem en række både sjove og anderledes vine, bl.a. Schwartzriesling, Blanc de Noir Spätburgunder samt Frühburgunder fra Tyskland og Nebbiolo fra Mexico. Aftenen bød også på nogle fyldige og elegante Rhônevine samt et par volumiøse mastodonter.

Den helt store oplevelse var aftenens topvin Cobos Malbec fra Viña Cobos … en vin til over 1.000 kroner, men også billigere vine, som fx vinen Gorú Organic fra Bodegas Ego i det forholdsvis ukendte område Jumilla i Spanien høstede pæne ord fra sjakket. Og den vin koster alene 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Tankevækkende, at man kan få 21 flasker Gorú Organic for samme pris som Cobos Malbec !!!

De nye sjakmedarbejdere sugede viden til sig, og klarede sig endda ganske pænt i vores indbyrdes dyst. Mikkel kom på 3. pladsen med hæderlige 6 point, mens HP høstede 5 point. Jesper vandt dysten med 8 point efter omkamp med Keeper.

Vores alles ammens hurtigsnakker … Heises offspring aka. Lyngvild endte næstsidst med 4 point … og bekræftede dermed det faktum, at det alene skyldes Fru Fornuna … eller en god omgang snyd … at han vandt sidste gang. Flemming endte sidst med 3 point.

Omregnes point til rigtige svarprocenter, så ser resultatet sådan ud: Jesper og Keeper 28%, Mikkel 21%, HP 17%, Lyngvild 14% og Flemming 10%.

Drenge … tak for hyggelig aften, dårlig vittigheder, gamle løgnhistorier … men først og fremmest godt humør og stor drikfældighed.

Tja, det måtte jo ske på et tidspunkt. Miraklernes tid er ikke forbi. Blind høne finder også korn. Men har den, som ikke kan tælle, men som finder et firkløver, ikke også ret til lykken?

Byggesjakkets eget snakke chatol … Tånums svar på Lyngvild, aka manden de kaldte Conquistador Brix, vandt den indbyrdes dyst ved årets sidste byggemøde. Og det kommer vi ikke til at glemme foreløbig … bl.a. er den første SMS tikket ind fra den stolte vinder med teksten; Glem nu ikke, hvem der vandt, når der skal skrives på bloggen. Hermed er Lyngvild udødeliggjort her på bloggen … både ærefuldt og smagfuldt.

The Return of the Spanish Conquistador

Og Conquistador er meget rammende ét af ordene for byggemødet 1. november i det herrens år 2014 hos Flemming, som eftertryggeligt tog fusen på alle, da han serverede en sand perlerække … udelukkende af spanske vine. I hvert fald, hvis man fraregner aftenens første 2 hvidvine, som kom fra henholdsvis Chile og New Zealand. Derefter fik vi bogstaveligt af spanskrøret! Av for pokker! På den gode måde!

10 spanske rødvine, montón de excelentes vinos … og nye, udfordrende regler, hvor vinene først blev afsløret, da vi var igennem alle 10 … ellers havde vi måske også lugtet lunten. Men vi lugtede ingenting … eller i hvert fald til dels de forkerte ting, for ingen gættede, at alle vinene kom fra Spanien. Måske vi også blev sløret af den fantastiske menu, som Flemming havde bikset sammen til aftenens Vuelta a España.

Beskedent havde Flemming sagt, at han ikke var den store kok … men for pokker en omgang lækkerier. Spitzenklasse … eller absolutamente de primera clase, som de vel nærmere siger i Spanien. Jeg bringer fluks billeder og kommentarer af aftenens menu:

Forret – Kammuslinger m/bagte kartofler, bacon og sauce

Forretten med kammuslinger, som var sprødstegte … ikke meget, men forsigtigt og perfekt, så kødet fortsat var blødt og sagtigt. Hertil lidt små, bagte kartofler og tyndskåret baconcrisp … sådan, en kongestart.

Hovedret – Beef Wellington m/kartofler og rødvinssauce

Til hovedret havde Flemming begivet sig ud i den engelske klassiker Beef Wellington … og ja. jeg fik 2 gange. Hmmmmm.

Ost – Rødkit m/æblemos, æblestykker, sirup & ristet rugbrød

Lidt ost inden desserten skader jo ingen, og her i flot samspil med lidt æblemos/-kompot, sirup med æblestykker samt lidt ristet rugbrød. Osten var en rødkit … og er man rigtig ostefan, så kunne osten også godt skrues op i volumen … aka styrke. Mere kras. Tror vi her tog hensyn til Lyngvild, som vistnok ikke er til oste.

Dessert – Nøddetærte m/is & hindbærsauce

Is er altid godt … og meget is meget godt. Her fuldt til døren af tærte og hindbærsauce.

Til første hvidvin nød vi lidt appetizer i form af champignon med bacon … bagt i oven, og ganske fine. Ja, forinden havde vi dog lige skyndsomt kvalt en lille rom og cola … bare lige for at lægge en bund. Om det er en optimal start til de mange vine ved jeg ikke, men bestemt ganske fornøjeligt.

Ellers startede vi som nævnt med en Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc fra vinhuset Viña Casa Marín i Chile. En aromatisk og ganske speciel vin … overraskende. Den blev efterfulgt af en sprød og frisk Chardonnay fra vinhuset Ti Point Vineyard i New Zealand. Her lige et foto af de små appetizers:

I sædvanlig byggemøde stil blev det en aften med vittigheder, hån, spot, pral og godt humør. Og så var der selvfølgelig den vinøse side, hvor feltet af 10 spanske rødvine vistnok overrumplede os. Alle vinene var – helt eller delvist – på Tempranillo, og der burde derfor være visse gennemgående fælles træk i vinene. Vi smagte vinene i par, først 3 sammen, dernæst 2 sammen … tre gange … for slutteligt at smage aftenens topvin alene.

I første runde fik jeg hurtigt spottet en spansk Tempranillo, men man leder automatisk efter små nuancer, som man kan henlede til andre druer, områder og lande … da vi ikke just forventede lutter spansk druesaft. Indrømmet, nuancerne var sværere at finde denne gang … og det var der jo så også en forklaring på.

Brix var enten standhaftig, doven eller en sand torero español, for han fik – som jeg lige husker det – 8 eller 10 point, dvs. gættede 4 eller 5 ud af de ti spanske viños. Vi andre var mere beskedne og jeg var den mest beskedne. Beskedenhed er efter sigende jo også en dyd. Og dydig er man.

Det beviser også bare, hvor svært det kan være at gætte både land og druer. I mit optik kræver det fordybelse, hvilket kan være svært en aften med råb og sjov. Ja, det er selvfølgelig alene undskyldninger, no bullshit … vi kæmper videre til næste byggemøde. Nå, det er i øvrigt hos mig, så det må blive de andre på holdet, som må kæmpe der. Jeg skal udfordre dem … skal jeg.

Her får I den lange række af vine, som vi nød og kæmpede med denne aften:

• 2013 Casa Marín, Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc, San Antonio Valley, Chile
• 2013 Ti Point Vineyard, Chardonnay, Hawkes Bay, New Zealand
• 2001 Bodegas Faustino, Faustino I Gran Reserva, Rioja, Spanien
• 2008 Bodegas Lagunilla, Optimus, Rioja, Spanien
• 2009 Bodegas Numanthia, Numanthia, Toro, Spanien
• 2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien
• 2005 Bodegas Muga, Torre Muga, Rioja, Spanien
• 2010 Bodegas Numanthia, Termes, Toro, Spanien
• 2011 Bodegas López Cristobal, Bagús, Ribera del Duero, Spanien
• 2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien
• 2010 Bodegas López Cristobal, Selección, Ribero del Duero, Spanien
• 2009 Bodegas Numanthia, Termanthia, Toro, Spanien

Som vanligt er der link til mine beskrivelser og bedømmelser af vinene.

Alle vinene havde Flemming købt hos SuperVin i Hjørring, og et virkeligt flot arsenal af spanske vine. Hatten … eller nærmere sombreroen af for Flemmings valg. Dyre, men bestemt dejlige. Der bliver noget af leve op til for undertegnede til næste byggemøde. Må lige overveje, om der skal være et tema … rumænske vine, kinesiske vine … eller bare; som det plejer.

Vi får at se.

I vanlig stil bringer vi sluttelig lidt fotos fra aftenen. Først et foto af Los Comedores Orgullosos Españoles: