Kategoriarkiv: Andre smagninger

Andre smagninger

Houlberg mødte … kongen af Hermitage Jean-Louis Chave på besøg i Danmark

Jysk Vin inviterede jeres altid flittige vinblogger til en lille, lukket og eksklusiv sommeliersmagning med kongen af Hermitage Jean-Louis Chave, som besøgte Danmark for første gang nogensinde … og det skulle jeg absolut med til.

Vinsmagningen blev holdt på Jysk Vin Vinbar i Aarhus, så jeg flexede ud fra jobbet og tog afsted i god tid, selvom ballet først startede  kl. 15.00, men så var der lige tid til at slentre rundt i byen i det dejlige forårsvejr og undervejs mødte jeg endda en gammel bekendt.

Udover Houlberg deltog Henrik, Anders og Christian fra Jysk Vin og Jysk Vin Vinbar, et par fra Restaurant ET, en vintjener fra Restaurant Østergade i Randers og jeg sad i en sandwich mellem Rene Langdahl Jørgensen samt den rare Søren, men fandt ikke lige ud af, hvor Søren stammede fra.

Ja … så var er selvfølgelig Jean-Louis Chave og han havde taget sin hustru med og da vi ankom var Jean-Louis allerede i gang med at teste de vine, som vi skulle smage og kunne berette, at de endda fremstod bedre end dagen før ved et tilsvarende arrangement i København, hvorved forventningerne steg endnu et par grader.

Da alle var vel ankommet, så satte vi os til bords med Jean-Louis Chave for bordenden … og så var vi klar til store vine og til at høre lidt om dem og vinhuset fra manden selv … Kongen af Hermitage, men lad os endelig lige først se nærmere på vinhuset.

Jean-Louis Chave

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på flere af husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481 … og det er vel at betragte som et af de mest ikoniske vinhuse i det nordlige Rhône.

Domaine Jean-Louis Chave holder nemlig til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon i Ardeche området. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape, så holder det anerkendte vinhus til i en ganske uanselig ejendom, som man nemt overser og blot kører forbi.

Oprindelig lå vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre.

Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis Chave, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard Chave.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne og det var således ham, som udbyggede domænets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset.

Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage.

Da Jean-Louis Chave overtog driften fra faderen i 1992, havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine og da det ikke er muligt at øge produktionen – også dannet det lidt billigere brand J. L. Chave Sélection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave både køber druerne fra andre vinbønder i området og anvender druer fra egne marker, men druer endnu ikke velegnet til hans domænevine. De opkøbte druer kommer fra 10 små vinavlere, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Smagningen

Vi startede vinsmagningen med først af smage vinene fra J. L. Chave Sélection og først 3 hvide og derefter 4 rødvine … og det er alle vine, som Jean-Louis selv definerer som bistrovine, der passer til let eller daglig mad, mens vi så i heat 2 skulle smage de eksklusive vine fra selve Domaine Jean-Louis Chave.

De dyre domaine vine karakteriserede Jean-Louis selv om vintervine … vine til hovedretter og vi skulle i heat 2 også smage Hermitage Blanc i 3 årgange, 2 røde Saint-Joseph vine og så sluttelig 4 Hermitage Rouge vine.

Der blev masser af vinsnak og vi fandt hurtigt ud af, at Jean-Louis menerr, at terroiret er langt det vigtigste, for han fortalte heller ikke meget om lagringen og fadenes påvirkning. For Jean-Louis Chave er markerne indflydelse det altafgørende.

Han fortalte fx også om udviklingen af Crozes-Hermitage, hvor man har udvidet voldsomt antal vinmarker, da Hermitage navnet i dag er blevet meget populært og vinene meget efterspurgte.

De store udvidelser har betydet, at den gennemsnitlige kvalitet i bedste fald kun middelmådig og svinger fra middel til fremragende. I 2024 var der 2.073 hektar vinmarker og bare de sidste 5 år er de udvidet med over 200 hektar.

Jean-Louis fortalte, at de nyeste Crozes-Hermitage marker i dag laver på flade områder. Tidligere lavede man også vine i Crozes, men det er ikke længere tilfældet fortalte Jean-Louis videre.

Derudover fortalte Jean-Louis selvfølgelig om alle de 16 forskellige vine, så lad os lige kigge nærmere på dem.

Vinene

Samlet så smageprogrammet dermed sådan her ud:

J. L. Chave Sélection

Domaine Jean Louis Chave
  • 2022 Hermitage Blanc
  • 2016 Hermitage Blanc
  • 2005 Hermitage Blanc
  • 2022 Saint-Joseph
  • 2015 Saint-Joseph
  • 2022 Hermitage Rouge
  • 2012 Hermitage Rouge
  • 2007 Hermitage Rouge
  • 2004 Hermitage Rouge

Som vanligt kommer der selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, men jeg kan godt afsløre, at Hermitage vinene lige har et par gear mere end de andre.

Jeg havde ikke før smagt Hermitage Blanc vin fra Domaine Jean Louis Chave, men de overraskede virkelig og det var som at komme i drømmeland. Jean-Louis fortalte, at nogle havde svært ved modne hvidvine som 2005 Hermitage Blanc.

Men det skyldes, at de ikke ved tilstrækkelig om vin … de dufter og synes, at vinen er overmoden. Men Jean-Louis fortalte, at der er stor forskel på en oxidativ vine og en oxideret vin … og jeg fangede det totalt, vekslede flere gange mellem, hvilken årgang af Hermitage Blanc var bedst … men endte faktisk med 2005’eren.

Jeg har før smagt Hermitage Rouge fra Domaine Jean Louis Chave i både årgang 2011 og 2010, hvor sidstnævnte havde fået 100 point fra Parker, mens 2011’eren “kun” havde fået 96 point.

Her smagte vi 4 forskellige Hermitage rødvine, hvor kun 2022’eren ikke var anmeldt af Parker og de øvrige thavde fået 95-96 point, men Jean-Louis fortalte, at han ikke synes, at en vin kan få 100 point, for det kan altid gøres lidt bedre.

Sikke en smagning … sikke vinmager … og stor tak til Henrik Ehlers fra Jysk Vin for indbydelsen og det er også Henrik, der løbende tog fotos og står for mange af billederne i denne artikel. Sikke en dejlig, fremrygende dag på Jysk Vin Vinbar.

Andre smagninger

Houlberg smager … en himmelsk kvartet langt udover det sædvanlige

Der er mange kvartetter, der historisk var været dømt til storhed … kan fx i flæng nævne kvartetter som The Beatles, Led Zeppelin, U2 og jeg kan blive ved … nu har jeg fået en kvartet af vine med samme potentiale og det er fra Aux Mages projektet.

Det er Emil Skytte Pedersen samt vennerne i Aux mages projektets nyeste 4 vine i årgang 2023, som jeres flittige vinblogger Houlberg har fået sendt fra importøren Bichel Vine og nu skal smage … dirty job, men nogle skal jo gøre det 🙂

Men inden jeg med fråde om munden kaster mig over vinene, så lad os lige igen se nærmere på Aux Mages og hele historien om den lille ælling, der er blevet til en stor, forpjusket og fortsat vild svane.

Aux Mages projektet

Historien om Aux Mages startede egentlig hos Emil Skytte Pedersen, der ikke startede i vinens verden, men på et kinesisk studie på Aarhus Universitet og har mest interesse for te og smage forskellige typer te, bl.a. rejste han rundt i Kina og smagte te.

Han havde dog samtidig en brændende interesse for vin, der også fik ham sideløbende med Kina studiet til at tage et WSET Advanced Certificate som sommelier for at få det teoretiske på plads og få mulighed for at smage forskellige vine på en struktureret måde.

Det førte til småjobs i den aarhusianske vinhandel, men på en tur til Italien fik Emil pludselig mulighed for at arbejde hos nogle af de bedste i Barolo og så tog tingene fart.

Han kom til at arbejde hos Pete Gygax på Cascina Ebreo, hos Mauro Veglia samt hos Silvia Altare på Elio Altare. Det førte ham videre til den dybt spirituelle og biodynamiske Elisabeta Foradori … hende der kaldes dronningen af Teroldego og vi her op vinbloggen også har smagt mange fremragende vine fra.

Samtidig med Emil puslede med vin i Italien, så fik han mulighed for selv af lave vin  i Santa Ynez Valley i Californien, hvor han indledte et samarbejde med naturvinsproducenten Ryan Roark på Roark Wine Company i Buelton.

Ryan Roark blev lidt en læremester for Emil … og det var også Ryan, der fandt den ret utilgængelige og vindblæste vinmark, hvorfra Emil købte og høstede Grenache druer til sin første vin … og det var vinen Ætheria, som han første gang lavede i årgang 2016.

Da den ellers ret stille og meget fåmælte Ryan Roark smagte vinen, så udbrød han bare; Holy Shit og da vinen i 2008 ramte markedet i  Danmark, så lagde den også alle vinanmeldere ned – herunder Yours Trully – og er siden næsten blevet uopdrivelig samtidig med, at prisen bare er steget år efter år.

Siden er er vennerne Lars Blom Ellegaard samt Joakim Bugge Raarup kommet med i projektet og man har ledt efter andre marker og lavet flere vine … de har udvidet sortimentet med vine på druerne Pinot Noir, Chardonnay samt Mourvèdre udover Grenache.

Aux Mages ejer ikke selv vinmarker, så druerne findes ved, at Emil finder nogle spændende marker, som de også selv høster. Det er en mikro produktion, som trækker på erfaringer fra de passionerede mennesker, som Emil har mødt i vinens verden.

For dem alle er vin mere end et nydelsesmiddel – det er en måde at udtrykke sig på, en måde at formidle naturen og en fortolkning af det sted, der har leveret druerne. De elsker at eksperimentere, lave vine spontant efter deres humør og lyster.

Druerne til de forskellige vine kommer primært fra marker i Santa Ynez Valley og Santa Rita Hills i Santa Barbara County nord for Los Angeles. Det er et køligt område, der også giver kølige vine.

Santa Ynez området er beriget med den største tværgående dal, der løber fra vest mod øst og skærer sig igennem bjergkæden, som ellers løber i nordlig retning. Dalen er et geografisk unikum og den eneste af sin slags på den vestlige halvkugle.

Det er et område med stor diversitet, da klimaet ændrer sig drastisk igennem hele dalen. Gennemsnitstemperaturen svinger ti grader fra det nord til syd og dette har stor indvirkning for dette afgrænsede område.

Aux Mages tilgang til produktionen af vinene er helt Lars von Trier dogmeagtig … de kommer druerne i et stort trækar og er så trampet med de bare fødder og så lavet med spontangæring. De forsøger at lave deres vine lyse og lette med så lidt ekstraktion som overhovedet muligt og der svovles absolut minimalt.

I det seneste år har Aux Mages også lavet 2 sommervine under navnet Faux Pas … lette, lyse vine og det er Suncrusher på Grenache og Mourvèdre og Kaihua på Gamay … dem har jeg tidligere anmeldt.

Faktisk har jeg anmeldt en hel del af Aux Mages vinene igennem årene, siden Emil lavede den første Ætheria.

I dag laves vine ikke længere hos Ryan Roark på Roark Wine Company i Buelton, da der efterhånden var for lidt plads. I stedet laves vinene længere ud på landet i Santa Ynez Valley, hvor de også kan overnatte og med bedre faciliteter til at producere vinene.

Vinene

I årgang 2022 lavede Aux Mages de 4 vine Ætheria, Parallax, Diaspora og Aurora, men nu er årgang 2023 landet … igen 4 vine, hvor Ætheria naturligvis fortsat er i sortimentet, men ellers ser line-up’et sådan her ud:

Dermed er det vine … 1 på Chardonnay, 2 på Pinot Noir og 1 på  Grenache og jeg smager dem nu også i den rækkefølge. Emil og hans vinøse crew laver ikke samme vine hver år, for de laver kun de vine, som de selv føler for og passer til deres humør … så måske laver de også helt andre vine næste år.

Konklusion

Der er sgu en monstrøs kvartet … og på de kendte vine, som Aux Mages har lavet før, der står Abscirrus absolut stærkest, imedens klassikeren Ætheria – som er lavet hvert år – fortsat er ret lækker, men ikke bedste årgang af vinen. Vil dog hjertens gerne drikke den til enhver lejlighed 🙂 Abscirrus har dog et ekstra gear … et bjerg-gear, der får den til at kravle op på øverste utilgængelig plads.

For de 2 nye i klassen Kumulu og Vemod, så er begge meget imødekommende af at være Aux Mages vine og jeg faldt for begge …. med en svag fordel til Kumulu, der har noget særligt, mens Vemod får noget kendt frem og får mig til at tænke på lidt lækkertysk Spätburgunder, men måske er det bare fadpræget.

Men Houlberg er fortsat imponeret over, at vi i Danmark har sådan et hold dedikerede vinelskere, der i Californien formår at lave sådan lækker vin … så tak Emil Skytte og tak Bichel Vine for at sende vinene til anmeldelse 🙂

Andre smagninger

Houlberg smager … en piemontesisk sixpack fra Giovanni Manzone

Foran mig står der nu 6 flasker vin fra det piemontesiske Barolo vinhus Azienda Agricola Giovanni Manzone … et vinhus, som jeg før har smagt vine fra og laver fabelagtige Barolo vine.

Det er 3 velkendte Barolo – Gramolere, Castelletto og Bricat – vine, som jeg har smagt flere gange før, men også en hvidvin på den mere ukendte drue Rossese Bianco og så en Dolcetto og en Barbera … med andre ord et udsnit af typiske Piemonte vine.

Azienda Agricola Giovanni Manzone er da også et klassisk Barolo vinhus og tilgangen er også overvejende traditionel … men inden jeg lige kaster mig over vinene, så lad os lige se lidt nærmere på vinhuset.

Giovanni Manzone

Manzone ligger ved Monforte d’Alba, med berømte Poderi Aldo Conterno blandt de nærmeste naboer og vinhuset blev etableret i 1925, hvor Stefano Manzone købte Monforte d’Alba ejendommen Ciabot del Preve, som såmænd tidligere havde været residens for sognekontoret i den nærliggende by Castelletto.

Det var dog først i 1965, at Giovanni Manzone, far til den nuværende ejer Mauro, aftappede de første vine og i løbet af de kommende år også opkøbte parceller på Castelletto og Gramolere, der er to af de bedste marker i Monforte d’Alba.

I dag drives vingården af Mauro Manzone som 4. generation, dog fortsat med hjælp fra sin far. Unge Mauros vej var allerede kortlagt fra fødslen, da hans mor, som var højgravid ved Nebbiolo-høsten i 1985, pludselig gik i fødsel.

Høsten blev stoppet med det samme, Mauro blev derefter født sund og 14 dage senere blev høsten fortsat med succes. Denne Barolo-årgang var i øvrigt fremragende og vil altid blive husket med glæde af familien.

Det var også midt i 1980’erne, at hektararealet af vinmarker – og efterspørgslen på Barolo vine – var vokset så meget, at Giovanni Manzone kunne leve af at producere vine i eget navn.

I 2005 sluttede Mauro Manzone sig til virksomheden efter at have afsluttet sine studier som ønolog på den berømte Scuola enologica di Alba ønologiskole i Alba og og i 2012 fulgte Mauros ene søster Mirella trop.

Manzone familie har samlet 13,5 hektar jord, hvor 8,5 hektar er vinmarker, som ligger i 450 meters højde. Det er nogle ekstrem stejle og højtliggende topmarker med meget gamle vinstokke, der giver naturligt lave høstudbytter af ekstraordinær høj kvalitet.

I markarbejdet hylder Manzone familien bæredygtige og naturlige principper … der fokuseres udelukkende på topkvalitet med bl.a. et pænt lavt høstudbytte og samtidig arbejdes der udelukkende efter økologiske principper i markerne.

Det betyder, at der ikke bruges pesticider eller kunstgødning og i kælderen tappes alle vinene uden klaring eller filtrering, ligesom der udelukkende tilsættes kun et minimum af svovl. Produktionen er beskeden og udgør årligt 50.000 flasker vin, der alene er lavet af druer fra egne marker.

Resultatet er nogle af de mest koncentrerede og gemmeværdige af alle Barolo vine. Samlet producerer Manzone 9 forskellige vine, en hvid, en Dolcetto, 2 forskellige Barbera vine, 1 enkelt Langhe Nebbiolo og så 4 forskellige Barolo’er, hvilket en Gramolere og en Gramolere Riserva fra deres bedste mark, som klart er Gramolere. Riservaen laves kun i de bedste år og anvender alene den allerbedste frugt. S

å er der Barolo Bricat, som også er lavet med druer fra Gramolere marken, blot fra nogle af de ældste vinstokke på den øverste del af marken. Endelig er der Barolo Castelletto fra deres 1 hektar store parcel på Castelletto marken.

Barolo vinene fra Giovanni Manzone har igennem tiden fået et utal af 3 glas fra Gambero Rosso og flotte scores fra både Decanter, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

De smagte vine

Samlet var feltet – som jeg skrev indledningsvis – et bredt udsnit på 6 vine fra Manzones samlede udvalg af 9 forskellige vine. Det betyder, at jeg smager dette fine felt sendt fra Supervin:

Som vanligt har jeg ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Manzone laver fremragende Barolo og det viste denne smagning også. Årgang 2020 af Barolo vinene er for mig klart mere runde og mere varme i stilen … mere klar til at drikke nu.

Barolo vinene i årgang 2020 har også mindre tanninbid, men 2020 var også præget af en varm vækstsæson og også usædvanlig varm i forhold til tidligere, hvilket giver fine vine … men uden de bidende, skarpe og mundspidsende tanniner.

Det kan – vil jeg vurdere – også påvirke evne til at gemme vinene i kælderen i lang tid i negativ retning, men så er det jo bare med at drikke dem nu og det kan du med fornøjelse gøre med Manzones Barolo’er.

Til gengæld er de smagte 2022’er vine på Dolcetto og Barbera helt i den anden boldgade, for der fandt jeg masser af syre … og også langt mere end jeg havde forventet af vine på de to druer.  Det kan jeg dog rigtigt godt li’ … men 2022 var en tør sæson … og så må vi jo vente og se, hvordan Barolo vinene for 2022 bliver.

Andre smagninger

Houlberg til smagning på Jysk Vinbar med Weingut Jakob Schneider fra Nahe

Min fridag i Aarhus torsdag 3. oktober sluttede på Jysk Vinbar i Vestergade, hvor jeg deltog i en producentsmagning af vinene fra Weingut Jakob Schneider fra Nahe og de blev præsenteret af Laura Schneider, der besøgte Danmark i forbindelse med Jysk Vins store vinfestival.

Efter både den store Thistledown Wine smagning på Pinot Bar og mit besøg på S’vinbar blev Schneider smagningen således tredje og sidste i denne dags Kinder Æg af vinøse oplevelser.

Laura er Ehefrau til – altså gift med – Jakob Schneider Junior og hun er på vingården ansvarlig for markedsføring, handel og eksport. Hun er selv oprindelig fra Pflaz, har læst vinøkonomi og skulle denne aften på Jysk Vins flotte vinbar i Aarhus guide os igennem et udvalg af de vine, som deres laves på vingården i Nahe.

Weingut Jakob Schneider

Weingut Jakob Schneider bor helt passende på adressen Winzerstraße i den lille vinby Niederhausen lige op til floden Nahe og en af dens mange sluser. Det er omkring 80 kilometer sydvest for Frankfurt i netop Nahe området.

Vingården er grundlagt tilbage i 1575 af familien Schneider, og har siden 1901 produceret og solgt vinene fra vingården i den lille by Niederhausen.

I dag drives vingården fortsat af Schneider … nu i seneste og 9. generation i form af den unge Jakob Schneider Junior med hjælp fra hustruen Laura, faderen Jakob Senior, mutti Monika samt oma – bedstemor – Liesel.

Familien har samlet 24 hektar vinmarker, som ligger langs Nahe floden. Det er parceller på markerne Niederhäuser Hermannshöhle, Niederhäuser Klamm, Niederhäuser Rosenheck, Niederhäuser Felsensteyer samt Norheimer Dellchen.

Markerne på de stejle skråninger byder på et ganske unik terroir med mange forskellige typer sten. Således har Weingut Jakob Schneider ikke mindre end 52 forskellige typer sten på sine marker samt en kæmpe biodiversitet. Det er faderen Jakob Senior, som primært plejer markerne.

Der dyrkes primært Riesling på markerne … faktisk udgør Riesling 85% af den samlede produktion, men der er 10% med burgundiske druer Spät-, Weiß- og Grauburgunder, mens de resterende 5% er mange andre sorter, herunder Dornfelder.

Det gennemsnitlige udbytte ligger på 60 hektoliter pr. hektar og det betyder en samlet produktion på Weingut Jakob Schneider på omkring 180-200.000 flasker vin årligt.

De seneste år er der sket stor udvikling på vingården, hvilket især kan tilskrives den unge Jakob Schneider, som efter sine studier på Geisenheim i Rheingau samt et par ophold hos både Schloss Vollrad i Rheingau og hos fantastisk dygtige Emmerich Knoll i Wachau, har bragt nye idéer i produktionen.

Jakob Schneider er også kåret som Aufsteiger des Jahres af det tyske Gault Millot i 2017.

Vinene i smagningen

I programmet var der reklameret med, at vi skulle igennem 7 vine, men vi endte nu med at smage 9 Riesling vine fra Schneider og det var samlet disse vine:

To af vinene havde jeg smagt før og der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser. De øvrige anmeldelser kommer selvfølgelig – som vanligt – i de kommende indlæg.

Samlet var det en rigtig hyggelig aften … og med masser af Riesling, masser af syre og en sød Laura Schneider, der på god, betryggende og varm måde guidede os igennem de vine, som hendes mand også får store anerkendelser fra.

Jeg har heldig efter aftenen at få et lift retur til Randers med Flemming fra Jysk Vin, da han selv bor i Randers og skulle sætte Laura af på Hotel Randers, så hun kunne være frisk til den store vinfestival … stor tak til Jysk Vin for invitationen.

Andre smagninger

Houlberg mødte … vinmageren Giles Cooke fra Thistledown Wine Company

Giles Cooke er brite, bor i Scotland, er Masters of Wine og så er han vinmager hos det australske vinhus Thistledown Wine Company og forleden var han i Danmark for at præsentere husets vine … og jeres altid flittige vinblogger var selvfølgelig på pletten.

Det var den danske importør Brdr. D’s Vinhandel, som havde lokket Giles Cooke til Aarhus, hvor der blev afholdt en fin, lille og eksklusiv smagning for en flok branchefolk. Smagningen blev afholdt på Pinot Butik & Bar på Frue Kirkeplads og jeg havde taget en fridag for at nyde en efterårsdag uden noget i kalenderen end vin.

Jeg havde allerede om formiddagen taget toget fra Randers til Aarhus og denne dag havde endda tilsmilet alle jyderne med et fint, varmt og dejligt efterårsvejr. Så fra spor 3 på Randers Station var der ikke langt til banegården i Aarhus C … og så gik den derefter på gåben ned til Pinot Butik & Bar.

Indenfor mødte jeg Tjalfe fra Brdr. D’s Vinhandel samt Giles Cooke, der stod parat til at holde smagningen. Lidt efter lidt dukkede alle de inviterede så op med René Langdahl Jørgensen som rosinen i pølseenden. Derefter var vi klar.

Thistledown Wine Company

Thistledown Wine Company ejes og drives af Giles Cooke  og Fergal Tynan. De er begge Masters of Wine og mødtes faktisk i 1998, da de lige var startet med den vildt svære vinuddannelse, som så få slipper igennem.

Men de bestod begge eksamen og kom til sidst til at arbejde sammen og endte så med i 2010 at grundlægge Thistledown Wine Company, der ganske vist ikke selv har vinmarker, men laver vine via opkøbte druer i McLaren Vale. Barossa Valley, Adelaide Hills, Riverland samt Langhorn Creek.

Deres vision var fra starten at lave lette vine på Grenache med præcision, elegance og energi … meget anderledes vine end de store og tykke frugtbomber, som Australien ellers nemt bliver synonym med. De ville bryde med disse normer.

De ville starte og drive en moderne Grenache bevægelse i Australien. Det sker under deres brand Thistledown Wine Company samt Wild & Wilder og de fleste af vinene med underlige navne som She’s Electric Old Vine Grenache, The Charming Man Old Vine Grenache, Fool on the Hill osv.

Der anvendes kun de allerbedste druer, som er håndplukket og vinene laves med vildgæring i hele klaser og helt uden industrielle tilsætninger. Det er primært Giles Cooke, der producerer vinene og han styrer benhårdt efter renhed, præcision, energisk friskhed, terroir og samtidig good old Aussie juiciness.

Thistledown Wine Company er som den eneste vingård blevet tildelt Halliday Wine Companion Grenache of the Year Award to gange og i dag er vinhuset også en klar Halliday Wine Companion 5 rød stjerne vingård og modtager konsekvent meget høje karakterer og ros fra verdens mest respekterede vinskribenter.

Giles Cooke om køb af druer

Under vores vinsmagning fortalte Giles selvfølgelig lidt om vinhuset og etableringen, men også samarbejdet med de forskellige vinavlere, som de allerede ved etableringen fik et godt og tæt samarbejde med.

I starten skulle de overtale vinavlerne til at høste tidligere, da men hos Thistledown Wine Company ønsker disse lette og rene vine. De forsøger derfor at minimere meget modne druer … også lidt imod, hvad kutyme ellers er i Australien.

Giles oplevede, at der i det hele taget var svært at finde marker med gode Grenache vinstokke, da mange vinavlere i stol stil omlægger til de mere populære Shiraz druer. Men de har fundet en række marker med gamle Grenache vinstokke … alle bush stokke, der ikke behøver kunstvanding, da rødderne går langt ned i jorden.

Hos Thistledown Wine Company er det derfor også politikken, at betale en ordentlig pris for druerne, som vinavlerne fortsætter med med at dyrke Grenache. Giles fortalte, at priserne på et tons druer normalt ligger på 4.000 australske dollars for A druer, mens prisen falder ved lavere kvalitet … omkring 2.200 AUD for B- kvalitet og 1.500 AUD for C-kvalitet og 1.200 AUD for D-kvalitet.

Thistledown Wine Company har valgt at betale god pris for alle deres druer, hvilket har været politikken fra start, da der bl.a, også er tale om gamle vinstokke. Det er dog Giles erfaring, at gamle stokke ikke giver stor koncentration … snarere tværtimod, så giver de i stedet mere finesse og bedre aftryk af terroir.

Det betyder dog også, at druerne fra de gamle vinstokke fremmer smag … og ikke blot sukker, som hos helt unge vinstokke, hvilket også er årsagen til, at man kan høste en postgang tidligere end normalt.

Det passer også tilgangen hos Thistledown Wine Company, hvor man anvender hele klaser og ellers har så meget hands-off i vineriet for at skabe lette, lidt grønne og ranke vine.

Derefter fik vi en snart omkring kloner … og både med Shiraz/Syrah og Pinot Noir ved de fleste vinavlere, hvilket typer kloner de har på deres vinmarker. Med Grenache er det meget anderledes … ingen kender rigtigt til, hvilke kloner man dyrker.

Vinene i smagningen

Vi startede med at smage de røde vine, da man havde glemt at få hvidvinene med, men de var dog undervejs og nåede frem senere i vores smagning.

Men det gav sindssyg god mening af starte med Grenache vinene, idet det jo netop er disse vine, der har størst fokus på Thistledown Wine Company og har gjort vinhuset kendt. Så samlet smagte vi så disse vine i denne rækkefølge:

Jeg må ærligt indrømme, at Grenache vinene fra Thistledown Wine Company virkelig imponerede. Jeg er en af dem, der ofte bliver træt, når jeg skal smage australske vine, der er bulder, marmelade, sol og alt for kraftige efter min smag.

Men her skiller Thistledown Wine Company vinene på Grenache sig heldigvis meget ud og er med til at vise, at Australien er andet end de gumpetunge Shiraz vine … men alt det kan I jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Tak til Tjalfe, Brdr. D’s Vinhandel og Giles Cooke for invitationen og for at åbne vore øjne for disse små perler fra Thistledown Wine Company.

Andre smagninger

Houlberg laver lille spansk battle … med 18 Ribera del Duero vine

Jeg har før skrevet om min første vinøse forelskelse i vinene fra Ribera del Duero og også før lavet en battle med test af flere vine fra dette dejlige område. Jeg elsker fortsat vinene fra Ribera del Duero selvom der også er kommet mange andre områder på min liste over vinøse hotspots i verdenen.

Jeg har i lang tid igen skulle lave en lille smagning eller battle med en stor håndfuld Ribera del Duero vine, som jeg for et stykke tid siden fik sendt fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation – der varetager markedsføring af Ribera del Duero herhjemme. Tak ♥

Et par planlagte aftener til denne battle blev ikke til noget, så derfor er smagningen et par gange blevet udskudt … men nu har jeg holdt den på mit job for en flok kolleger og vintosser … med et lille foredrag om Ribera del Duero som indledning.

Samlet blev vi 12 deltagere … og jeg smed et par ekstra Ribera del Duero vine ind i feltet, som dermed endte på hele 18 forskellige vine fra Ribera del Duero … og som en lille og totalt uofficiel konkurrence, hvor vi skulle kåre den bedste Ribera del Duero vin blandt vinene.

Dermed samme koncept som den battle, som jeg lavede tilbage i november 2022. Den kan du i øvrigt læse om i indlægget; Houlberg deltager i uofficiel minitest af 15 Ribera del Duero vine.

Det blev en hyggelig og sjov aften med masser af vinsnak … og jeg serverede også lidt små tapasretter, lidt oste, pølser og skinke til at følge vinene undervejs.

Det var sammen med lidt hjemmebagt brød, men da vi på mit job alene har et ganske lille te-køkken og ingen ovn. så blev det varmet på en brødrister … men en overfølsom røgalarm blev udløst, så vi fik pludselig også besøg af brandvæsenet.

Vinene i konkurrencen

De 18 Ribera del Duero vine blev – selvom de fleste omkring bordet nok ikke kendte de forskellige vinhuse og vinene – alle serveret helt blindt med sølvpapirer om. Dermed var ingen forudindtagede og måske kunne have en mening om nogle af husene.

Det var en lidt uretfærdig kamp, da feltet bestod af vine i helt forskellige prisklasser, så der var således lige fra Cosecha vine til Crianza, Reserva og Gran Reserva vine.

En 2018 Reserva fra Bodegas de Bardos skulle have været med i feltet, men den havde desværre fæl prop og måtte derfor udgå og erstattet med en anden.

Dermed så feltet sådan her ud og vinene kom i denne rækkefølge og bagefter har jeg også skrevet scoren for hver vin … min egen, men så bagefter også den gennemsnitsscore, som smagepanelet denne aften gav vinene:

Det betyder med andre ord, at vinderne blev

Det var noget anderledes end mine egne anmeldelser, hvor jeg ubetinget havde 2009 Bodegas Valdeviñas, Mirat Gran Reserva og 2020 Dominio del Aguila, Reserva som de bedste vine. Men smag og behag er jo heldigvis forskellig.

Nogle af vinene havde jeg smagt før … der har jeg blot linket til mine gamle beskrivelser og anmeldelser, men ellers har jeg nu linket til egne beskrivelser og anmeldelser.

Men igen imponerede stort set alle vine … så smagepanelet var tilpas og nød vist alle vinene.

Andre smagninger

Masterclass med Christiaan Coetzee fra Uva Mira Mountain Vineyards i Sydafrika

Hans fra Lesedi Wines afholdte forleden en lille eksklusiv masterclass, da vinmageren Christiaan Coetzee fra Uva Mira Mountain Vineyards for første gang nogensinde var i Danmark og besøgte den danske importør Lesedi Wines i Aarhus.

Jeres altid flittige vinblogger var selvfølgelig med til denne eksklusive masterclass og det var sammen med 5 feinschmecker vinnørder, der vidste masser af vin. Vi fik en lang snak og smagte i alt 8 flotte vine fra det sydafrikanske vinhus.

Christiaan Coetzee er manden, der har gjort Uva Mira vingården berømt verden over og han startede – efter at ha’ hældt lidt Sauvignon Blanc i vores glas – med at fortælle lidt om udviklingen generelt i sydafrikansk vin, historien og derefter om selve det vinhus, som Christiaan har været vinmager for siden 2014.

Han fortalte også senere lidt om sig selv og selvfølgelig en masse om, hvordan de forskellige vine var lavet … masser af teknik omkring produktionen og plejen af vinmarkerne.

Uva Mira Mountain Vineyards

Det sydafrikanske vinhus Uva Mira ligger i 620 meters højde på skråningerne af Helderberg Mountain bjergkæden tæt ved Helderberg naturreservatet omkring 15 kilometer syd for Stellenbosch. Uva Mira betyder vidunderlige druer, da Uva er det latinske ord for drue og Mira betyder fantastisk eller vidunderlig.

Uva Mira Mountain Vineyards er reelt grundlagt i 2014, da Toby Venter købte vingården for et hulens masse penge. Han er øverste direktør for Porsche South Africa og driver en succesfuld forretning med import og salg af dyre, eksklusive biler som Porsche, Bentley og andre fede øser … og det har han tjent kassen på.

Til Uva Mira Mountain Vineyards er der 127 hektar jord, men alene 33 hektar af disse er vinmarker, som er spredt på vildt mange små parceller. Den mindste parcel er på 0,2 hektar og den største er på 0,9 hektar. De ligger dog helt  perfekt ved Helderberg i 260-620 meters højde med alene 9 kilometer til havet ved False Bay mod vest.

På markerne dyrker de 6 forskellige druesorter … selvfølgelig Sauvignon Blanc, Chardonnay, Shiraz, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, mens vinstokke med Merlot løbende er ved at blive udskiftet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Christiaan Coetzee

Til at lave vinene har Toby Venter allieret sig med vinmageren Christiaan Coetzee, mens Christo Crous er ansat som ansvarlig for markerne. Christiaan Coetzee er en erfaren vinmager, som tidligere har arbejdet i Champagne i Frankrig, i Tyskland og vinhuse som Graham Beck, Nederburg og KWV i Sydafrika.

Siden etableringen har Uva Mira Mountain Vineyards fået en række flotte priser og udmærkelser, bl.a. prisen The Best South African Winemaker of the Year og The Best Chardonnay in the World i International Wine and Spirit Competition samt The Top Ten Winemakers in the World.

Det har til gengæld også betydet, at priserne på vinhusets vine er strøget i vejret en fart som … en Bentley eller måske nærmere en Porsche og i dag er mange af vinene hundedyre.

Christiaan fortalte også lidt om sin baggrund … for han er fra en mindre by længere oppe i Sydafrika, men blev ikke født i en familie af vinproducenter … hans familie var da landmænd, så Christiaan tog en uddannelse på Elsenburg Agricultural College og det var første derefter, at han valgte at blive vinmager ud fra, at det ville være en perfekt kombination af noget landbrug og en mere kemisk og videnskabelig tilgang.

Derfor startede han sin rejse i vinbranchen hos Graham Beck og senere i Champagne, hvor han hjalp med at lave mousserende vine. Da han vende tilbage til Sydafrika så lavede han først vin hos KWV, hvor han bl.a. var ansvarlig for det prisvindende sortiment The Mentors, før han sluttede sig til Uva Mira.

Vinsmagningen

Hans havde gjort klar til smagningen … bordet var smukt dækket og med glas med små skilte om stilken på hvert glas, hvor navnet på den enkelte vin fremgik.

Vi var jo allerede gået i gang med den første vin, som Christiaan Coetzee havde serveret ved vores ankomst, men ellers så vores program for denne aften således ud:

Jeg har som vanligt linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover og jeg havde ikke før smagt nogle af vinene.

Undervejs fortalte Christiaan Coetzee en masse om produktion, plejen af markerne og teknikkerne. Han fortalte bl.a. om, hvordan de foretager grøn beskæring, som skal ske på det rigtige tidspunkt … og det skal ske forholdsvis tidligt … for sent, så risikerer druerne at få sunburn … så det er noget, man overvejer hele tiden.

Vi smagte til sidst den eksklusive og dyre topvin O.T.V … og den blev serveret med en smuk – og formentlig skrøbelig – olielampeformet vindekanter, som I kan se på billedet ovenover.

Hans havde også sørget for et par små lækre retter til vinene, hvorved det blev en rigtig lækker aften med både lækker mad og så de 8 fremragende vine. Nedenunder kan I se alle vinene.

Det blev en sjov, spændende og interessant aften og Christiaan Coetzee var også god til at gå lidt rundt og fik dermed snakket med alle omkring bordet.

Dermed stor tak til Christiaan Coetzee og særlig til Hans fra Lesedi Wines for en fremragende aften … og vi slutter med et foto af Hans og den dygtige vinmager.

Andre smagninger

Houlberg tester nu … 6 østrigske vine fra Weingut Scheiblhofer

Weingut Scheiblhofer er et tjekket vinhus, restaurant, bar, spa og hotel resort beliggende i Andau i Neusiedl am See distriket, hvilket ligger i Burgenland i Østrig og derfra smager jeres altid flittige vinblogger nu en lille håndfuld vine tilsendt fra Andrup Vin.

Alt ser vildt tjekket ud på stedet … både vinhus og resortet, der udover bar, restaurant, bar, spa haret  hotel med ikke mindre end 118 værelser og Weingut Scheiblhofer er da også samtidig én af de største vingårde i Burgenland.

Så inden jeg kaster mig over de 6 vine fra Weingut Scheiblhofer, så lad os da lige kigge nærmere på dette store og tjekkede sted.

Scheiblhofer – The Wine

Det hele er egentlig startet i 1983, hvor Johann Scheiblhofer grundlagde Weingut Scheiblhofer. Johan deltager fortsat i driften, som dog i år 2000 blev overtaget af hans søn Erich Scheiblhofer, der siden da  har været en ledende skikkelse og har formet vingårdens profil og dens anerkendte vine.

Man har også bygget et stort welness-hotel/resort til de mange besøgende vinturister. Der er investeret massivt i stedet, så derfor er driften i dag delt op i to … Scheiblhofer – The Wine og Scheiblhofer – The Resort.

Scheiblhofer – The Wine aka Weingut Scheiblhofer er isæt kendt for deres rødvine, der laves i en meget kraftfuld stil og deres cuvée Big John – opkaldt efter Johann Scheiblhofer – er pænt berømt.

Vingården er ligeledes meget moderne og udstyret med de mest moderne produktionsfaciliteter, bl.a. et flaskeanlæg, der kan fylde 2.000 flasker i timen og 15.000 flasker på en dag. Det er nødvendigt, da Weingut Scheiblhofer årligt laver 1,5 millioner flasker vin.

Druerne til vinene kommer fra husets egne 104 hektar vinmarker, hvilket også gør Weingut Scheiblhofer til en af de største vingårde i Burgenland.

Deres vigtigste mark er klart Andreasberg, der ligger tæt på vingården og – udover at levere druer til vinene – også anvendes til forskellige aktiviteter.

Andreasberg ligger på det højeste punkt i Andau og er en unik og officielt klassificeret vinmark. Gæster på stedet kan besøge marken via en vinsti, hvor de kan lære om alle de østrigske druesorter.

Derudover har Scheiblhofer bygget store bogstaver med navnet Andreasberg med vinranker opad navnet samt et højt udsigtstårn, der byder på udsigt over Schneeberg og dybt ind i Ungarn.

Udover Andreasberg har man ved Andau også marken Prädium, men derudover er der markerne Breitenbrunn Rosenberg, Grosshöflein Point, Halbturn Kaiserberg, Horitschon Dürrau, Mönchhof Satz, Jois Jungenberg, Kleinhöflein Tatschler,  Neckenmarkt Hussy, Pamhagen Lerchenfeld-Wörthäcker, St. Georgen Krainer, Tadten Oberzick og endelig Winden Alter Berg.

På vineriet er der i alt 2.568 solceller, der giver en samlet effekt på 668 kWp, hvilket nogenlunde svarer til 170 husstandes el-behov og gør vingården i stand til at producere vin med selvforsynende energi.

Scheiblhofer – The Resort

Scheiblhofer – The Resort omfatter i dag helt præcis Restaurant Infinity, 2 barer kaldet Frizzante Bar og Mordor Bar, en 4.000 m² kæmpestor ind- og udendørs spa med sauna og så selve welness-hotellet med på samlet 84.123 m² med 118 værelser.

Et par af luksus-suiterne har navnene Big John og Legends … efter vingården mest berømte vine.

Derudover har de såmænd også en lille klatrepark, aktivitetspark og byder i det hele taget på mange forskellige oplevelser og aktiviteter til de besøgende gæster … herunder selvfølgelig besøg på vingården med rundtur i markerne og smagning af vinene.

Vinene

Andrup Vin har sendt mig 6 vine til test og det er disse:

Altså 2 hvidvine og 4 rødvine … og heraf altså de 2 kendte aka berømte vine Big John Cuvée Reserve og The Legends. Jeg har ovenover som vanligt linket til mine beskrivelser af vinene.

Konklusion

Skal jeg komme med en konklusion, så er det anderledes vine end jeg normalt smager fra Østrig, for de er ikke kølige og stringente. Alle de smagte vine – faktisk uden undtagelse – har i stedet et bredt appeal med noget sødme og rødvinene med masser af solmoden kraft.

Der er dog ingen tvivl om, at både Big John Cuvée Reserve og The Legends, for virker begge komplette og sammenhængende i balance med et fint og matchende fadpræg.

Hvidvinene var nok – for mig – til den mere spinkle side, men for alle vinene gælder, at det er vine. som de fleste vin sætte pris på …. men det kan du jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser.

Andre smagninger

Houlberg smager … 9 vine fra Charles Hopkins på De Grendel

Jeg skulle forleden til en vinsmagning med vinmageren Charles Hopkins på De Grendel, mens på grund af problemer med at få et visum, så måtte rejsen aflyses og i stedet blev smagningen forestået af den danske importør Hans fra Lesedi Wines.

Men det var med hjælp fra Charles Hopkins via videooptagelser, hvor han fortalte om de 9 vine, som vi smagte i løbet af aftenen og det var både bobler, hvidvine og rødvine. Men før vi kigger nærmere på disse vine, så lad os se lidt info om vinhuset.

Historien om De Grendel

Vingården ligger på tæt på Cape Town på skråningerne af bjerget Tygerberg ved Tygerberg Natur reservatet. Gården kan dateres helt tilbage til 1720, hvor den første ejer var forrretningsmanden Claas Meyboom. Men siden 1891, hvor David De Villiers Graaff – som var borgmester i Cape Town – købte gården, har den været i Graff familiens eje.

Det er nu ikke vinmarkerne, som fik David De Villiers Graaff til at købe De Grendel, men derimod klimaet for hans araberheste, så han fik bygget storslåede stalde og vognhuse – kaldet Koetshuis – men fortsatte også med at købe yderligere jord, så De Grendel blev en imponerende stor farm, der strakte sig milevidt.

David De Villiers Graaff var i det hele taget en kendt skikkelse i Sydafrika … indflydelsesrig politikker, dygtig forretningsmand og succesfuld farmer og han startede også med opdræt af kvæg på De Grendel. Han havde også været finansminister og højkommissær i London, var personlig ven med de to første premierministre i det samlede Sydafrika og kendte mange generaler.

Han endte også med at blive adlet af kong George V og opnåede titlen Sir og blev baron … et titel, som siden er blevet i familien.

I dag drives gården af 4. generation i Graaff familien, nemlig David Pieter Berkeley de Villiers Graaff, som overtog tøjlerne i 2015, hvor hans far David Graaff – opkaldt efter den innovative og karismatiske grundlægger – døde.

David Graff havde ellers sat sit aftryk på De Grendel, bl.a. med større fokus på den vinproduktion, som der altid havde været på gården i mindre omfang siden 1800-tallet. Han startede med en genplantning af omkring 300 hektar vinmarker og ansatte også vinmageren Charles Hopkins, der tidligere havde arbejdet hos Graham Beck’s Cellar.

I 2003 kunne vingården præsentere de første flasker De Grendel vine til nogensinde at komme på markedet og siden har vingården haft det primære fokus på vinproduktion. David Graff indledte også i 2012 et samarbejde med Michelin kokken Jonathan Davies om drift af en restaurant på vingården … De Grendel Restaurant, hvor man både kan smage husets vine og sydafrikansk gourmetmad.

De Grendel har i dag samlet omkring 330 hektar vinmarker, der nyder godt af de kølige briser fra Atlanterhavet kun 7 kilometer mod vest. De kølige vinde afhjælper sommervarmen, så druerne på De Grendels marker kan hænge længere før perfekt modenhed.

Smagningen af 9 De Grendel vine

Samlet så smageprogrammet for aftenen sådan her ud:

Jeg har ovenover som valgt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle de 9 vine,

Konklusion

De Grendel er et lille fint vinhus med et ganske habilt niveau … det er venlige og velsmagende vin. Stilen er til den kølige og let europæiske stil, men de fleste lavet med en lidt pleasende og blød side, hvor der aldrig bliver virkelig stram eller rank syre.

Mine egne favoritter er nok Op die Berg Chardonnay, men også de to Syrah vine er skruet godt sammen og Op die Berg Syrah blev vist aftenens bedste vin.

Andre smagninger

Houlberg tester nu … 5 bulgarske vine fra Edoardo Miroglio

Det er ærligt talt ikke særlig ofte, at vi smager bulgarsk vin og nogle vil sikkert også tænke, at østeuropæiske vine ikke er noget for dem, men det er synd, for der findes virkelig fremragende vine i landet, som vi mest kender som feriedestination med lækre sandstrande.

En af dem, som er faldet for vinene fra Bulgarien og importerer en del er Vinsnobben og de har før sendt lidt bulgarske bobler til test og nu har de også sendt 5 almindelige vine, som alle kommer fra et flot , imponerende og eksklusivt hus, der hedder Edoardo Miroglio.

Derfor har jeg nu smagt de 5 vine, men lad os starte med at se nærmere på vinhuset, der også omfatter 10 lejligheder – alle opkaldt efter forskellige druesorter – og en toplækker restaurant.

Edoardo Miroglio

Edoardo Miroglio er ikke selv bulgarer, men en italiensk forretningsmand, som har tjent en mindre formue indenfor tekstilindustrien. Han kommer oprindelig fra Alba i Piemonte, hvor familien er vinbønder på vingården Cantina Tenuta Carretta, så selvom Edoardo valgte tekstilindustrien, så har han nærmest fået vinen ind med modermælken.

Edoardo Miroglio kom til Det Trakiske Lavlande i Bulgarien for dels af sælge sin stoffer og oprette sin egen tekstil- og uldfabrik i Sliven, men ville samtidig udforske de lokale bulgarske vine.

Der blev han betaget af vinene og de gamle produktionsmetoder, som er gået fra generation til generation. Han kunne samtidig se et stort potentiale i Det Trakiske Lavlandes terroir og klima med meget svigende temperaturer med afkøling fra bjergene i nord samt de meget varme og tørre somre.

Billig jordpriser gjorde også en investering i Bulgarien tillokkende, og efter 2 års søgen efter det ideelle sted, så købte Edoardo Miroglio i 1999 omkring 220 hektar jord ved Saint Ilia bjergene i fjerneste ende af Thracian dalen ved byen Elenovo.

Lige der og lidt øst for byen Stora Zagora på en bakketop i det ellers flade landskab startede han med at tilplante marker med vinstokke og byggede et moderne og futuristisk slot ovenpå en imponerende vinkælder med en årlig kapacitet på over en million liter vin.

Der har Edoardo siden opstarten investeret ikke mindre end 22 millioner euro i projektet, som i dag omfatter det moderne vineri og marker, et stort hotel og restaurant på stedet.

De første vine på markedet var årgang 2005, som blev lavet i samarbejde med den italienske vinkonsulent Marco Monchiero, men i dag er den ansvarlige vinmager på stedet Alberto La Rosa, som tidligere har arbejdet i Piemonte for Luciano Sandrone.

Efterhånden er alle 220 hektar tilplantet med en lang række internationalkendte druetyper – samt lokale druesorter som både Melnik 55, Mavrud, Rubin og Bouquet … alle sorter har været kendt i Det Trakiske Lavlande i flere tusinde år.

Alle marker drives 100% økologiske. Udover at fremstille skønne hvid-, rosé- og rødvine laver de også nogle mousserende vine, der godt kan tage kampen op mod den ægte vare.

Allerede fra starten har Edoardo Miroglio satset på specielt Pinot Noir samt mousserende vine efter champagnemetoden. Derudover har Miroglio også satset meget på Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot samt de lokale druesorter.

Vinene

Jeg har tidligere smagt nogle af Miroglios mousserende vine, nemlig disse vine, der alle kommer fra serie, som Edoardo har kaldt Spumanti Metodo Classico

Nu har jeg dog smagt 5 ikke mousserende vine … og alle fra den eksklusive serie, der hedder Riserva Elenovo og omfatter 6 vine på 6 forskellige druer, så faktisk er det kun Merlot’en, som jeg ikke har smagt, så derfor er det disse vine:

Alle vinene er opkaldt efter byen Elenovo, som ligger tæt på vinhuset.

Konklusion

Det er en 5’er af eksklusive og bløde vin … kraftig, tætte og fyldige vine, der alle rummer lidt Syditalien, men også deres helt egne med aftryk fra det lokale terroir og noget, som er lidt anderledes end vine fra større vinlande i Europa.

Men alle har også godt med fadpræg, så der er ingen tvivl om, at vinene har fået masser af TLC … Tender, Love and Care … men alt det og mine anmeldelser kan du jo læse om i mine indlæg, som jeg har linket til ovenover.

Men konklusionen må også være … bulgarske vine er bestemt ved at komme op i gear og måle sig med mange vine fra de større vinlande og bestemt værd at anbefale.