Kategoriarkiv: Andre smagninger

Andre smagninger

Houlberg til smagning på Jysk Vinbar med Weingut Jakob Schneider fra Nahe

Min fridag i Aarhus torsdag 3. oktober sluttede på Jysk Vinbar i Vestergade, hvor jeg deltog i en producentsmagning af vinene fra Weingut Jakob Schneider fra Nahe og de blev præsenteret af Laura Schneider, der besøgte Danmark i forbindelse med Jysk Vins store vinfestival.

Efter både den store Thistledown Wine smagning på Pinot Bar og mit besøg på S’vinbar blev Schneider smagningen således tredje og sidste i denne dags Kinder Æg af vinøse oplevelser.

Laura er Ehefrau til – altså gift med – Jakob Schneider Junior og hun er på vingården ansvarlig for markedsføring, handel og eksport. Hun er selv oprindelig fra Pflaz, har læst vinøkonomi og skulle denne aften på Jysk Vins flotte vinbar i Aarhus guide os igennem et udvalg af de vine, som deres laves på vingården i Nahe.

Weingut Jakob Schneider

Weingut Jakob Schneider bor helt passende på adressen Winzerstraße i den lille vinby Niederhausen lige op til floden Nahe og en af dens mange sluser. Det er omkring 80 kilometer sydvest for Frankfurt i netop Nahe området.

Vingården er grundlagt tilbage i 1575 af familien Schneider, og har siden 1901 produceret og solgt vinene fra vingården i den lille by Niederhausen.

I dag drives vingården fortsat af Schneider … nu i seneste og 9. generation i form af den unge Jakob Schneider Junior med hjælp fra hustruen Laura, faderen Jakob Senior, mutti Monika samt oma – bedstemor – Liesel.

Familien har samlet 24 hektar vinmarker, som ligger langs Nahe floden. Det er parceller på markerne Niederhäuser Hermannshöhle, Niederhäuser Klamm, Niederhäuser Rosenheck, Niederhäuser Felsensteyer samt Norheimer Dellchen.

Markerne på de stejle skråninger byder på et ganske unik terroir med mange forskellige typer sten. Således har Weingut Jakob Schneider ikke mindre end 52 forskellige typer sten på sine marker samt en kæmpe biodiversitet. Det er faderen Jakob Senior, som primært plejer markerne.

Der dyrkes primært Riesling på markerne … faktisk udgør Riesling 85% af den samlede produktion, men der er 10% med burgundiske druer Spät-, Weiß- og Grauburgunder, mens de resterende 5% er mange andre sorter, herunder Dornfelder.

Det gennemsnitlige udbytte ligger på 60 hektoliter pr. hektar og det betyder en samlet produktion på Weingut Jakob Schneider på omkring 180-200.000 flasker vin årligt.

De seneste år er der sket stor udvikling på vingården, hvilket især kan tilskrives den unge Jakob Schneider, som efter sine studier på Geisenheim i Rheingau samt et par ophold hos både Schloss Vollrad i Rheingau og hos fantastisk dygtige Emmerich Knoll i Wachau, har bragt nye idéer i produktionen.

Jakob Schneider er også kåret som Aufsteiger des Jahres af det tyske Gault Millot i 2017.

Vinene i smagningen

I programmet var der reklameret med, at vi skulle igennem 7 vine, men vi endte nu med at smage 9 Riesling vine fra Schneider og det var samlet disse vine:

To af vinene havde jeg smagt før og der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser. De øvrige anmeldelser kommer selvfølgelig – som vanligt – i de kommende indlæg.

Samlet var det en rigtig hyggelig aften … og med masser af Riesling, masser af syre og en sød Laura Schneider, der på god, betryggende og varm måde guidede os igennem de vine, som hendes mand også får store anerkendelser fra.

Jeg har heldig efter aftenen at få et lift retur til Randers med Flemming fra Jysk Vin, da han selv bor i Randers og skulle sætte Laura af på Hotel Randers, så hun kunne være frisk til den store vinfestival … stor tak til Jysk Vin for invitationen.

Andre smagninger

Houlberg mødte … vinmageren Giles Cooke fra Thistledown Wine Company

Giles Cooke er brite, bor i Scotland, er Masters of Wine og så er han vinmager hos det australske vinhus Thistledown Wine Company og forleden var han i Danmark for at præsentere husets vine … og jeres altid flittige vinblogger var selvfølgelig på pletten.

Det var den danske importør Brdr. D’s Vinhandel, som havde lokket Giles Cooke til Aarhus, hvor der blev afholdt en fin, lille og eksklusiv smagning for en flok branchefolk. Smagningen blev afholdt på Pinot Butik & Bar på Frue Kirkeplads og jeg havde taget en fridag for at nyde en efterårsdag uden noget i kalenderen end vin.

Jeg havde allerede om formiddagen taget toget fra Randers til Aarhus og denne dag havde endda tilsmilet alle jyderne med et fint, varmt og dejligt efterårsvejr. Så fra spor 3 på Randers Station var der ikke langt til banegården i Aarhus C … og så gik den derefter på gåben ned til Pinot Butik & Bar.

Indenfor mødte jeg Tjalfe fra Brdr. D’s Vinhandel samt Giles Cooke, der stod parat til at holde smagningen. Lidt efter lidt dukkede alle de inviterede så op med René Langdahl Jørgensen som rosinen i pølseenden. Derefter var vi klar.

Thistledown Wine Company

Thistledown Wine Company ejes og drives af Giles Cooke  og Fergal Tynan. De er begge Masters of Wine og mødtes faktisk i 1998, da de lige var startet med den vildt svære vinuddannelse, som så få slipper igennem.

Men de bestod begge eksamen og kom til sidst til at arbejde sammen og endte så med i 2010 at grundlægge Thistledown Wine Company, der ganske vist ikke selv har vinmarker, men laver vine via opkøbte druer i McLaren Vale. Barossa Valley, Adelaide Hills, Riverland samt Langhorn Creek.

Deres vision var fra starten at lave lette vine på Grenache med præcision, elegance og energi … meget anderledes vine end de store og tykke frugtbomber, som Australien ellers nemt bliver synonym med. De ville bryde med disse normer.

De ville starte og drive en moderne Grenache bevægelse i Australien. Det sker under deres brand Thistledown Wine Company samt Wild & Wilder og de fleste af vinene med underlige navne som She’s Electric Old Vine Grenache, The Charming Man Old Vine Grenache, Fool on the Hill osv.

Der anvendes kun de allerbedste druer, som er håndplukket og vinene laves med vildgæring i hele klaser og helt uden industrielle tilsætninger. Det er primært Giles Cooke, der producerer vinene og han styrer benhårdt efter renhed, præcision, energisk friskhed, terroir og samtidig good old Aussie juiciness.

Thistledown Wine Company er som den eneste vingård blevet tildelt Halliday Wine Companion Grenache of the Year Award to gange og i dag er vinhuset også en klar Halliday Wine Companion 5 rød stjerne vingård og modtager konsekvent meget høje karakterer og ros fra verdens mest respekterede vinskribenter.

Giles Cooke om køb af druer

Under vores vinsmagning fortalte Giles selvfølgelig lidt om vinhuset og etableringen, men også samarbejdet med de forskellige vinavlere, som de allerede ved etableringen fik et godt og tæt samarbejde med.

I starten skulle de overtale vinavlerne til at høste tidligere, da men hos Thistledown Wine Company ønsker disse lette og rene vine. De forsøger derfor at minimere meget modne druer … også lidt imod, hvad kutyme ellers er i Australien.

Giles oplevede, at der i det hele taget var svært at finde marker med gode Grenache vinstokke, da mange vinavlere i stol stil omlægger til de mere populære Shiraz druer. Men de har fundet en række marker med gamle Grenache vinstokke … alle bush stokke, der ikke behøver kunstvanding, da rødderne går langt ned i jorden.

Hos Thistledown Wine Company er det derfor også politikken, at betale en ordentlig pris for druerne, som vinavlerne fortsætter med med at dyrke Grenache. Giles fortalte, at priserne på et tons druer normalt ligger på 4.000 australske dollars for A druer, mens prisen falder ved lavere kvalitet … omkring 2.200 AUD for B- kvalitet og 1.500 AUD for C-kvalitet og 1.200 AUD for D-kvalitet.

Thistledown Wine Company har valgt at betale god pris for alle deres druer, hvilket har været politikken fra start, da der bl.a, også er tale om gamle vinstokke. Det er dog Giles erfaring, at gamle stokke ikke giver stor koncentration … snarere tværtimod, så giver de i stedet mere finesse og bedre aftryk af terroir.

Det betyder dog også, at druerne fra de gamle vinstokke fremmer smag … og ikke blot sukker, som hos helt unge vinstokke, hvilket også er årsagen til, at man kan høste en postgang tidligere end normalt.

Det passer også tilgangen hos Thistledown Wine Company, hvor man anvender hele klaser og ellers har så meget hands-off i vineriet for at skabe lette, lidt grønne og ranke vine.

Derefter fik vi en snart omkring kloner … og både med Shiraz/Syrah og Pinot Noir ved de fleste vinavlere, hvilket typer kloner de har på deres vinmarker. Med Grenache er det meget anderledes … ingen kender rigtigt til, hvilke kloner man dyrker.

Vinene i smagningen

Vi startede med at smage de røde vine, da man havde glemt at få hvidvinene med, men de var dog undervejs og nåede frem senere i vores smagning.

Men det gav sindssyg god mening af starte med Grenache vinene, idet det jo netop er disse vine, der har størst fokus på Thistledown Wine Company og har gjort vinhuset kendt. Så samlet smagte vi så disse vine i denne rækkefølge:

Jeg må ærligt indrømme, at Grenache vinene fra Thistledown Wine Company virkelig imponerede. Jeg er en af dem, der ofte bliver træt, når jeg skal smage australske vine, der er bulder, marmelade, sol og alt for kraftige efter min smag.

Men her skiller Thistledown Wine Company vinene på Grenache sig heldigvis meget ud og er med til at vise, at Australien er andet end de gumpetunge Shiraz vine … men alt det kan I jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Tak til Tjalfe, Brdr. D’s Vinhandel og Giles Cooke for invitationen og for at åbne vore øjne for disse små perler fra Thistledown Wine Company.

Andre smagninger

Houlberg laver lille spansk battle … med 18 Ribera del Duero vine

Jeg har før skrevet om min første vinøse forelskelse i vinene fra Ribera del Duero og også før lavet en battle med test af flere vine fra dette dejlige område. Jeg elsker fortsat vinene fra Ribera del Duero selvom der også er kommet mange andre områder på min liste over vinøse hotspots i verdenen.

Jeg har i lang tid igen skulle lave en lille smagning eller battle med en stor håndfuld Ribera del Duero vine, som jeg for et stykke tid siden fik sendt fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation – der varetager markedsføring af Ribera del Duero herhjemme. Tak ♥

Et par planlagte aftener til denne battle blev ikke til noget, så derfor er smagningen et par gange blevet udskudt … men nu har jeg holdt den på mit job for en flok kolleger og vintosser … med et lille foredrag om Ribera del Duero som indledning.

Samlet blev vi 12 deltagere … og jeg smed et par ekstra Ribera del Duero vine ind i feltet, som dermed endte på hele 18 forskellige vine fra Ribera del Duero … og som en lille og totalt uofficiel konkurrence, hvor vi skulle kåre den bedste Ribera del Duero vin blandt vinene.

Dermed samme koncept som den battle, som jeg lavede tilbage i november 2022. Den kan du i øvrigt læse om i indlægget; Houlberg deltager i uofficiel minitest af 15 Ribera del Duero vine.

Det blev en hyggelig og sjov aften med masser af vinsnak … og jeg serverede også lidt små tapasretter, lidt oste, pølser og skinke til at følge vinene undervejs.

Det var sammen med lidt hjemmebagt brød, men da vi på mit job alene har et ganske lille te-køkken og ingen ovn. så blev det varmet på en brødrister … men en overfølsom røgalarm blev udløst, så vi fik pludselig også besøg af brandvæsenet.

Vinene i konkurrencen

De 18 Ribera del Duero vine blev – selvom de fleste omkring bordet nok ikke kendte de forskellige vinhuse og vinene – alle serveret helt blindt med sølvpapirer om. Dermed var ingen forudindtagede og måske kunne have en mening om nogle af husene.

Det var en lidt uretfærdig kamp, da feltet bestod af vine i helt forskellige prisklasser, så der var således lige fra Cosecha vine til Crianza, Reserva og Gran Reserva vine.

En 2018 Reserva fra Bodegas de Bardos skulle have været med i feltet, men den havde desværre fæl prop og måtte derfor udgå og erstattet med en anden.

Dermed så feltet sådan her ud og vinene kom i denne rækkefølge og bagefter har jeg også skrevet scoren for hver vin … min egen, men så bagefter også den gennemsnitsscore, som smagepanelet denne aften gav vinene:

Det betyder med andre ord, at vinderne blev

Det var noget anderledes end mine egne anmeldelser, hvor jeg ubetinget havde 2009 Bodegas Valdeviñas, Mirat Gran Reserva og 2020 Dominio del Aguila, Reserva som de bedste vine. Men smag og behag er jo heldigvis forskellig.

Nogle af vinene havde jeg smagt før … der har jeg blot linket til mine gamle beskrivelser og anmeldelser, men ellers har jeg nu linket til egne beskrivelser og anmeldelser.

Men igen imponerede stort set alle vine … så smagepanelet var tilpas og nød vist alle vinene.

Andre smagninger

Masterclass med Christiaan Coetzee fra Uva Mira Mountain Vineyards i Sydafrika

Hans fra Lesedi Wines afholdte forleden en lille eksklusiv masterclass, da vinmageren Christiaan Coetzee fra Uva Mira Mountain Vineyards for første gang nogensinde var i Danmark og besøgte den danske importør Lesedi Wines i Aarhus.

Jeres altid flittige vinblogger var selvfølgelig med til denne eksklusive masterclass og det var sammen med 5 feinschmecker vinnørder, der vidste masser af vin. Vi fik en lang snak og smagte i alt 8 flotte vine fra det sydafrikanske vinhus.

Christiaan Coetzee er manden, der har gjort Uva Mira vingården berømt verden over og han startede – efter at ha’ hældt lidt Sauvignon Blanc i vores glas – med at fortælle lidt om udviklingen generelt i sydafrikansk vin, historien og derefter om selve det vinhus, som Christiaan har været vinmager for siden 2014.

Han fortalte også senere lidt om sig selv og selvfølgelig en masse om, hvordan de forskellige vine var lavet … masser af teknik omkring produktionen og plejen af vinmarkerne.

Uva Mira Mountain Vineyards

Det sydafrikanske vinhus Uva Mira ligger i 620 meters højde på skråningerne af Helderberg Mountain bjergkæden tæt ved Helderberg naturreservatet omkring 15 kilometer syd for Stellenbosch. Uva Mira betyder vidunderlige druer, da Uva er det latinske ord for drue og Mira betyder fantastisk eller vidunderlig.

Uva Mira Mountain Vineyards er reelt grundlagt i 2014, da Toby Venter købte vingården for et hulens masse penge. Han er øverste direktør for Porsche South Africa og driver en succesfuld forretning med import og salg af dyre, eksklusive biler som Porsche, Bentley og andre fede øser … og det har han tjent kassen på.

Til Uva Mira Mountain Vineyards er der 127 hektar jord, men alene 33 hektar af disse er vinmarker, som er spredt på vildt mange små parceller. Den mindste parcel er på 0,2 hektar og den største er på 0,9 hektar. De ligger dog helt  perfekt ved Helderberg i 260-620 meters højde med alene 9 kilometer til havet ved False Bay mod vest.

På markerne dyrker de 6 forskellige druesorter … selvfølgelig Sauvignon Blanc, Chardonnay, Shiraz, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, mens vinstokke med Merlot løbende er ved at blive udskiftet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Christiaan Coetzee

Til at lave vinene har Toby Venter allieret sig med vinmageren Christiaan Coetzee, mens Christo Crous er ansat som ansvarlig for markerne. Christiaan Coetzee er en erfaren vinmager, som tidligere har arbejdet i Champagne i Frankrig, i Tyskland og vinhuse som Graham Beck, Nederburg og KWV i Sydafrika.

Siden etableringen har Uva Mira Mountain Vineyards fået en række flotte priser og udmærkelser, bl.a. prisen The Best South African Winemaker of the Year og The Best Chardonnay in the World i International Wine and Spirit Competition samt The Top Ten Winemakers in the World.

Det har til gengæld også betydet, at priserne på vinhusets vine er strøget i vejret en fart som … en Bentley eller måske nærmere en Porsche og i dag er mange af vinene hundedyre.

Christiaan fortalte også lidt om sin baggrund … for han er fra en mindre by længere oppe i Sydafrika, men blev ikke født i en familie af vinproducenter … hans familie var da landmænd, så Christiaan tog en uddannelse på Elsenburg Agricultural College og det var første derefter, at han valgte at blive vinmager ud fra, at det ville være en perfekt kombination af noget landbrug og en mere kemisk og videnskabelig tilgang.

Derfor startede han sin rejse i vinbranchen hos Graham Beck og senere i Champagne, hvor han hjalp med at lave mousserende vine. Da han vende tilbage til Sydafrika så lavede han først vin hos KWV, hvor han bl.a. var ansvarlig for det prisvindende sortiment The Mentors, før han sluttede sig til Uva Mira.

Vinsmagningen

Hans havde gjort klar til smagningen … bordet var smukt dækket og med glas med små skilte om stilken på hvert glas, hvor navnet på den enkelte vin fremgik.

Vi var jo allerede gået i gang med den første vin, som Christiaan Coetzee havde serveret ved vores ankomst, men ellers så vores program for denne aften således ud:

Jeg har som vanligt linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover og jeg havde ikke før smagt nogle af vinene.

Undervejs fortalte Christiaan Coetzee en masse om produktion, plejen af markerne og teknikkerne. Han fortalte bl.a. om, hvordan de foretager grøn beskæring, som skal ske på det rigtige tidspunkt … og det skal ske forholdsvis tidligt … for sent, så risikerer druerne at få sunburn … så det er noget, man overvejer hele tiden.

Vi smagte til sidst den eksklusive og dyre topvin O.T.V … og den blev serveret med en smuk – og formentlig skrøbelig – olielampeformet vindekanter, som I kan se på billedet ovenover.

Hans havde også sørget for et par små lækre retter til vinene, hvorved det blev en rigtig lækker aften med både lækker mad og så de 8 fremragende vine. Nedenunder kan I se alle vinene.

Det blev en sjov, spændende og interessant aften og Christiaan Coetzee var også god til at gå lidt rundt og fik dermed snakket med alle omkring bordet.

Dermed stor tak til Christiaan Coetzee og særlig til Hans fra Lesedi Wines for en fremragende aften … og vi slutter med et foto af Hans og den dygtige vinmager.

Andre smagninger

Houlberg tester nu … 6 østrigske vine fra Weingut Scheiblhofer

Weingut Scheiblhofer er et tjekket vinhus, restaurant, bar, spa og hotel resort beliggende i Andau i Neusiedl am See distriket, hvilket ligger i Burgenland i Østrig og derfra smager jeres altid flittige vinblogger nu en lille håndfuld vine tilsendt fra Andrup Vin.

Alt ser vildt tjekket ud på stedet … både vinhus og resortet, der udover bar, restaurant, bar, spa haret  hotel med ikke mindre end 118 værelser og Weingut Scheiblhofer er da også samtidig én af de største vingårde i Burgenland.

Så inden jeg kaster mig over de 6 vine fra Weingut Scheiblhofer, så lad os da lige kigge nærmere på dette store og tjekkede sted.

Scheiblhofer – The Wine

Det hele er egentlig startet i 1983, hvor Johann Scheiblhofer grundlagde Weingut Scheiblhofer. Johan deltager fortsat i driften, som dog i år 2000 blev overtaget af hans søn Erich Scheiblhofer, der siden da  har været en ledende skikkelse og har formet vingårdens profil og dens anerkendte vine.

Man har også bygget et stort welness-hotel/resort til de mange besøgende vinturister. Der er investeret massivt i stedet, så derfor er driften i dag delt op i to … Scheiblhofer – The Wine og Scheiblhofer – The Resort.

Scheiblhofer – The Wine aka Weingut Scheiblhofer er isæt kendt for deres rødvine, der laves i en meget kraftfuld stil og deres cuvée Big John – opkaldt efter Johann Scheiblhofer – er pænt berømt.

Vingården er ligeledes meget moderne og udstyret med de mest moderne produktionsfaciliteter, bl.a. et flaskeanlæg, der kan fylde 2.000 flasker i timen og 15.000 flasker på en dag. Det er nødvendigt, da Weingut Scheiblhofer årligt laver 1,5 millioner flasker vin.

Druerne til vinene kommer fra husets egne 104 hektar vinmarker, hvilket også gør Weingut Scheiblhofer til en af de største vingårde i Burgenland.

Deres vigtigste mark er klart Andreasberg, der ligger tæt på vingården og – udover at levere druer til vinene – også anvendes til forskellige aktiviteter.

Andreasberg ligger på det højeste punkt i Andau og er en unik og officielt klassificeret vinmark. Gæster på stedet kan besøge marken via en vinsti, hvor de kan lære om alle de østrigske druesorter.

Derudover har Scheiblhofer bygget store bogstaver med navnet Andreasberg med vinranker opad navnet samt et højt udsigtstårn, der byder på udsigt over Schneeberg og dybt ind i Ungarn.

Udover Andreasberg har man ved Andau også marken Prädium, men derudover er der markerne Breitenbrunn Rosenberg, Grosshöflein Point, Halbturn Kaiserberg, Horitschon Dürrau, Mönchhof Satz, Jois Jungenberg, Kleinhöflein Tatschler,  Neckenmarkt Hussy, Pamhagen Lerchenfeld-Wörthäcker, St. Georgen Krainer, Tadten Oberzick og endelig Winden Alter Berg.

På vineriet er der i alt 2.568 solceller, der giver en samlet effekt på 668 kWp, hvilket nogenlunde svarer til 170 husstandes el-behov og gør vingården i stand til at producere vin med selvforsynende energi.

Scheiblhofer – The Resort

Scheiblhofer – The Resort omfatter i dag helt præcis Restaurant Infinity, 2 barer kaldet Frizzante Bar og Mordor Bar, en 4.000 m² kæmpestor ind- og udendørs spa med sauna og så selve welness-hotellet med på samlet 84.123 m² med 118 værelser.

Et par af luksus-suiterne har navnene Big John og Legends … efter vingården mest berømte vine.

Derudover har de såmænd også en lille klatrepark, aktivitetspark og byder i det hele taget på mange forskellige oplevelser og aktiviteter til de besøgende gæster … herunder selvfølgelig besøg på vingården med rundtur i markerne og smagning af vinene.

Vinene

Andrup Vin har sendt mig 6 vine til test og det er disse:

Altså 2 hvidvine og 4 rødvine … og heraf altså de 2 kendte aka berømte vine Big John Cuvée Reserve og The Legends. Jeg har ovenover som vanligt linket til mine beskrivelser af vinene.

Konklusion

Skal jeg komme med en konklusion, så er det anderledes vine end jeg normalt smager fra Østrig, for de er ikke kølige og stringente. Alle de smagte vine – faktisk uden undtagelse – har i stedet et bredt appeal med noget sødme og rødvinene med masser af solmoden kraft.

Der er dog ingen tvivl om, at både Big John Cuvée Reserve og The Legends, for virker begge komplette og sammenhængende i balance med et fint og matchende fadpræg.

Hvidvinene var nok – for mig – til den mere spinkle side, men for alle vinene gælder, at det er vine. som de fleste vin sætte pris på …. men det kan du jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser.

Andre smagninger

Houlberg smager … 9 vine fra Charles Hopkins på De Grendel

Jeg skulle forleden til en vinsmagning med vinmageren Charles Hopkins på De Grendel, mens på grund af problemer med at få et visum, så måtte rejsen aflyses og i stedet blev smagningen forestået af den danske importør Hans fra Lesedi Wines.

Men det var med hjælp fra Charles Hopkins via videooptagelser, hvor han fortalte om de 9 vine, som vi smagte i løbet af aftenen og det var både bobler, hvidvine og rødvine. Men før vi kigger nærmere på disse vine, så lad os se lidt info om vinhuset.

Historien om De Grendel

Vingården ligger på tæt på Cape Town på skråningerne af bjerget Tygerberg ved Tygerberg Natur reservatet. Gården kan dateres helt tilbage til 1720, hvor den første ejer var forrretningsmanden Claas Meyboom. Men siden 1891, hvor David De Villiers Graaff – som var borgmester i Cape Town – købte gården, har den været i Graff familiens eje.

Det er nu ikke vinmarkerne, som fik David De Villiers Graaff til at købe De Grendel, men derimod klimaet for hans araberheste, så han fik bygget storslåede stalde og vognhuse – kaldet Koetshuis – men fortsatte også med at købe yderligere jord, så De Grendel blev en imponerende stor farm, der strakte sig milevidt.

David De Villiers Graaff var i det hele taget en kendt skikkelse i Sydafrika … indflydelsesrig politikker, dygtig forretningsmand og succesfuld farmer og han startede også med opdræt af kvæg på De Grendel. Han havde også været finansminister og højkommissær i London, var personlig ven med de to første premierministre i det samlede Sydafrika og kendte mange generaler.

Han endte også med at blive adlet af kong George V og opnåede titlen Sir og blev baron … et titel, som siden er blevet i familien.

I dag drives gården af 4. generation i Graaff familien, nemlig David Pieter Berkeley de Villiers Graaff, som overtog tøjlerne i 2015, hvor hans far David Graaff – opkaldt efter den innovative og karismatiske grundlægger – døde.

David Graff havde ellers sat sit aftryk på De Grendel, bl.a. med større fokus på den vinproduktion, som der altid havde været på gården i mindre omfang siden 1800-tallet. Han startede med en genplantning af omkring 300 hektar vinmarker og ansatte også vinmageren Charles Hopkins, der tidligere havde arbejdet hos Graham Beck’s Cellar.

I 2003 kunne vingården præsentere de første flasker De Grendel vine til nogensinde at komme på markedet og siden har vingården haft det primære fokus på vinproduktion. David Graff indledte også i 2012 et samarbejde med Michelin kokken Jonathan Davies om drift af en restaurant på vingården … De Grendel Restaurant, hvor man både kan smage husets vine og sydafrikansk gourmetmad.

De Grendel har i dag samlet omkring 330 hektar vinmarker, der nyder godt af de kølige briser fra Atlanterhavet kun 7 kilometer mod vest. De kølige vinde afhjælper sommervarmen, så druerne på De Grendels marker kan hænge længere før perfekt modenhed.

Smagningen af 9 De Grendel vine

Samlet så smageprogrammet for aftenen sådan her ud:

Jeg har ovenover som valgt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle de 9 vine,

Konklusion

De Grendel er et lille fint vinhus med et ganske habilt niveau … det er venlige og velsmagende vin. Stilen er til den kølige og let europæiske stil, men de fleste lavet med en lidt pleasende og blød side, hvor der aldrig bliver virkelig stram eller rank syre.

Mine egne favoritter er nok Op die Berg Chardonnay, men også de to Syrah vine er skruet godt sammen og Op die Berg Syrah blev vist aftenens bedste vin.

Andre smagninger

Houlberg tester nu … 5 bulgarske vine fra Edoardo Miroglio

Det er ærligt talt ikke særlig ofte, at vi smager bulgarsk vin og nogle vil sikkert også tænke, at østeuropæiske vine ikke er noget for dem, men det er synd, for der findes virkelig fremragende vine i landet, som vi mest kender som feriedestination med lækre sandstrande.

En af dem, som er faldet for vinene fra Bulgarien og importerer en del er Vinsnobben og de har før sendt lidt bulgarske bobler til test og nu har de også sendt 5 almindelige vine, som alle kommer fra et flot , imponerende og eksklusivt hus, der hedder Edoardo Miroglio.

Derfor har jeg nu smagt de 5 vine, men lad os starte med at se nærmere på vinhuset, der også omfatter 10 lejligheder – alle opkaldt efter forskellige druesorter – og en toplækker restaurant.

Edoardo Miroglio

Edoardo Miroglio er ikke selv bulgarer, men en italiensk forretningsmand, som har tjent en mindre formue indenfor tekstilindustrien. Han kommer oprindelig fra Alba i Piemonte, hvor familien er vinbønder på vingården Cantina Tenuta Carretta, så selvom Edoardo valgte tekstilindustrien, så har han nærmest fået vinen ind med modermælken.

Edoardo Miroglio kom til Det Trakiske Lavlande i Bulgarien for dels af sælge sin stoffer og oprette sin egen tekstil- og uldfabrik i Sliven, men ville samtidig udforske de lokale bulgarske vine.

Der blev han betaget af vinene og de gamle produktionsmetoder, som er gået fra generation til generation. Han kunne samtidig se et stort potentiale i Det Trakiske Lavlandes terroir og klima med meget svigende temperaturer med afkøling fra bjergene i nord samt de meget varme og tørre somre.

Billig jordpriser gjorde også en investering i Bulgarien tillokkende, og efter 2 års søgen efter det ideelle sted, så købte Edoardo Miroglio i 1999 omkring 220 hektar jord ved Saint Ilia bjergene i fjerneste ende af Thracian dalen ved byen Elenovo.

Lige der og lidt øst for byen Stora Zagora på en bakketop i det ellers flade landskab startede han med at tilplante marker med vinstokke og byggede et moderne og futuristisk slot ovenpå en imponerende vinkælder med en årlig kapacitet på over en million liter vin.

Der har Edoardo siden opstarten investeret ikke mindre end 22 millioner euro i projektet, som i dag omfatter det moderne vineri og marker, et stort hotel og restaurant på stedet.

De første vine på markedet var årgang 2005, som blev lavet i samarbejde med den italienske vinkonsulent Marco Monchiero, men i dag er den ansvarlige vinmager på stedet Alberto La Rosa, som tidligere har arbejdet i Piemonte for Luciano Sandrone.

Efterhånden er alle 220 hektar tilplantet med en lang række internationalkendte druetyper – samt lokale druesorter som både Melnik 55, Mavrud, Rubin og Bouquet … alle sorter har været kendt i Det Trakiske Lavlande i flere tusinde år.

Alle marker drives 100% økologiske. Udover at fremstille skønne hvid-, rosé- og rødvine laver de også nogle mousserende vine, der godt kan tage kampen op mod den ægte vare.

Allerede fra starten har Edoardo Miroglio satset på specielt Pinot Noir samt mousserende vine efter champagnemetoden. Derudover har Miroglio også satset meget på Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot samt de lokale druesorter.

Vinene

Jeg har tidligere smagt nogle af Miroglios mousserende vine, nemlig disse vine, der alle kommer fra serie, som Edoardo har kaldt Spumanti Metodo Classico

Nu har jeg dog smagt 5 ikke mousserende vine … og alle fra den eksklusive serie, der hedder Riserva Elenovo og omfatter 6 vine på 6 forskellige druer, så faktisk er det kun Merlot’en, som jeg ikke har smagt, så derfor er det disse vine:

Alle vinene er opkaldt efter byen Elenovo, som ligger tæt på vinhuset.

Konklusion

Det er en 5’er af eksklusive og bløde vin … kraftig, tætte og fyldige vine, der alle rummer lidt Syditalien, men også deres helt egne med aftryk fra det lokale terroir og noget, som er lidt anderledes end vine fra større vinlande i Europa.

Men alle har også godt med fadpræg, så der er ingen tvivl om, at vinene har fået masser af TLC … Tender, Love and Care … men alt det og mine anmeldelser kan du jo læse om i mine indlæg, som jeg har linket til ovenover.

Men konklusionen må også være … bulgarske vine er bestemt ved at komme op i gear og måle sig med mange vine fra de større vinlande og bestemt værd at anbefale.

Andre smagninger

Houlberg tester … et firkløver vine fra Dão huset Quinta das Marias

Fra den lille portugisiske specialist Portugalore tester jeg nu et flot firkløver af vine fra det lille familieejede vinhus Quinta das Marias, der ligge ved Oliveira do Conde mellem Serra de Caramulo og Serra de Estrela i hjertet af  Dão i Portugal.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det faktisk ikke er særlig ofte, at jeg smager vine fra netop Dão, men det er skam ikke bevidst. Men nu råder jeg så bod på det … og udforsker Quinta das Marias vinene fra Dão området, der jo netop er kendt for at producere elegante og velstrukturerede vine

Men inden jeg kaster mig over vinene, så lad os lige kigge lidt nærmere på Quinta das Marias

Quinta das Marias

Vinhuset er grundlagt i 1991 af Elisabeth og Peter Eckert, da de købte resterne efter et t nødlidende kooperativ. Peter var egentlig forsikringsmand og arbejdede i 1980’erne for Zurich Insurance Group og havde bl.a. ansvaret for deres afdeling i Portugal.

Under sine hyppige forretningsrejser i Portugal blev han meget glad for Dão regionen omkring Viseu. Det endte således med, at han med sine kone Elisabeth i 1991 tæt ved  Oliveira do Conde købte 4 hektar forladt jord og et hus, der mest lignede en ruin end beboelig bolig,

De kaldte ejendommen Quinta das Marias», da både Elisabeth deres 3 døtre Ester, Isabel og Julia, alle har Maria som et af deres navne og med en stenfast beslutning om, at de også ville lave vin.

Som det første ansatte de António Coelho Lopes som vicevært, købte en traktor og plantede 2 hektar nye vinstokke, men siden har de opkøbt yderligere marker op til deres egne og har således i dag et samlet areal på 14 hektar vinmarker.

I starten blev vinene lavet med hjælp fra António Narciso, men undervejs har Elisabeth og Peter Eckert været med i alle processer og taget deres slæb i både markerne og i kælderen. Helt fra starten har de følt en stor vilje og forpligtelse til kun at producere vine af højeste kvalitet. De mener, at de skal repræsentere Dãos typiske elegance og vil kunne modstå hård global konkurrence.

Allerede i 1999 vandt Quinta das Marias en guldmedalje i konkurrencen fra Dãos DOC myndigheder og  højdepunktet var kåringen af Best Single-Variety Wine of the Year for deres Touriga-Nacional Reserva 2011 ved Portugal Wine Challenge, som er den vigtigste vinkonkurrence i landet.

I 2018 lykkedes det Quinta das Marias at tiltrække ønologen Luís Lopes, der betragtes om en af de vigtigste unge ønologer med fokus netop på Dãos unikke potentiale.

Hos Quinta das Marias får Luís bl.a. hvert år lov til at sammensætte en rød og en hvid topvin med forskellige oprindelige druer og lagring i både på fade og i store betonæg.

Husets 14 hektar vinmarker ligger i Viseu distriktet underr kommunen Carregal do Sal Freguesia Oliveira do Conde og på deres marker dyrkes de hvide sorter Encruzado, Uva-Cão, Gouveio samt Barcelo samt de røde Touriga Nacional, Tinta Roriz aka Tempranillo samt lidt Alfrocheiro og Jaen  også kendt som Mencia.

Samlet laver Quinta das Marias årligt 60.000 flasker vin fordelt på i øjeblikket 11 forskellige vine, heraf altså 4 er havnet her hos jeres altid flittige vinblogger.

Vinene

Samlet testede jeg disse 4 vine … to hvide samt to rødvine … både fra den almindelig serie og den eksklusive Out of the Bottle serie og samlet blev det således disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Konklusion

Skal jeg allerede nu komme med en konklusion, så vil det overordnede overskrift være, at du virkelig bliver overrasket over kvaliteten af vinene og smagt blindt vil de færreste nok gætte, at det er portugisiske vine.

Alle vinene er lavet lokale druesorter som Uva Cão, Bical, Gouveio, Encruzado og Alfrocheiro, hvilket kun gør vinene mere spændende og giver et indblik i, hvad et område som Dão i Portugal virkelig kan præstere i hænderne på en dygtig vinmager som Luís Lopes.

Det er specielt vinene i topserien Out of the Bottle, der virkelig markerer sig helt sensationelt, for både den hvide Out of the Bottle Encruzado og den røde Out of the Bottle Vinho do Ovo smager så fuglene synger … og de synger på portugisisk. Virkelig fedt at smage, så dermed BIG Thumbs Up.

Andre smagninger

Houlberg til frokost med John Williams fra Frog’s Leap Winery

Frederik Kreutzer havde inviteret jeres ydmyge vinblogger til hovedstaden til frokost og vinsmagning på Restaurant Mønstergade med grundlæggeren af Frog’s Leap Winery, nemlig Napa Valley legenden John Williams.

Det kunne jeg ikke sige nej til … for det var dels en mulighed for at møde en legendarisk vinmager, tage en fridag i staden, men så også møde Frederik Kreutzer, der – som mig – har været vinblogger i vildt lang tid, løbende korresponderet med, men faktisk aldrig tidligere mødt in real life.

Frederik har Danmarks ældste vinblog, men arbejder i dag hos American Wine, der er importør af mange spændende amerikanske vinhuse og herunder også Frog’s Leap Winery. Vi skulle sidste år ha’ været sammen på tur til Ribera del Duero, men jeg måtte i sidste øjeblik springe fra på grund af fruens sygdom.

Derfor tog jeg så røvtidligt en tirsdag morgen et dødeligt DSB lyntog  til vor smukke hovedstad … bare sådan en day-off med tid til mig selv, afslapning og en spændende vinsmagning.

Jeg arriverede i staden i god tid, så jeg havde lige tid til at slentre en kort tid i den nærliggende Kongens Have, hvor jeg fik hilst på  Viggo Hørup og H.C, Andersen – eller i hvert fald skulpturerne af dem – og set Rosenborg Slot, inden jeg ramte Restaurant Mønstergade.

Det skulle vise sig, at vi blev et lille, sluttet og eksklusivt selskab på 10 personer, som bestod af John Williams himself, hans hustru Tori og fra American Wine var det Frederik Kreutzer og ejerne Anne Aamot og hendes mand Morten Mønster.

Derudover var vi en flok vinanmeldere i form af Niels Lillelund, Thomas Rydberg, Rasmus Palsgård fra Feinschmeckeren, den faste kunde Per og sluttelig jeres altid flittige vinblogger.

De fleste behøver nok ikke megen præsentation. Lillelund kender de fleste og Thomas Rydberg har jeg også mødt tidligere. Han skriver jo fast for Ekstra Bladet, har skrevet vinbøger, driver DinVinGuide og er ekspert i specielt spansk vin.

Rasmus Palsgård driver Feinschmeckeren, hvor han skriver om mad og vin, men derudover skriver han også for Gastromand … og faktisk også været med i MasterChef og er således et rigtigt madøre , men kan man lide vin, så kan man jo normalt også li’ god mad.

Nå, men lad os først lige kigge lidt nærmere på det vinhus, som var centrum for, at denne lille flok gode, rare og dygtige mennesker så var samlet til en frokostsmagning på Restaurant Mønstergade,

Frog’s Leap Winery

John Williams historie startede tilbage i 1975, hvor den unge universitetsstuderende fra det vestlige New York egentlig havde besluttet sig for en uddannelse indenfor mejeriproduktion. John kom fra en familie med kvægbrug, så derfor var en uddannelse indenfor mejeri nærmest oplagt,

Men ved en tilfældighed havnede han i et studieprogram hos det nærliggende Taylor Wine Company. Det var vist mest fordi, at han skulle samle point til brug for sit studie og en videre uddannelse, så det var årsagen til, at han havnede hos Taylor Wine Company i Finger Lakes området i New York State.

John kom således ikke fra en familie af vinelskere … tværtimod var hans familie religiøs og rørte faktisk aldrig vin, men koncentrerede sig om driften af deres kvægfarm.

Men på Taylor Wine Company blev John omgående forelsket i vin og på en ferie i Californien stiftede han også kendskab til vinene fra det område … og så var en ny retning i livet egentlig sat.

Så efter hans uddannelse – faktisk til vaskeægte ostemager – så tog John en Greyhound-bus til Napa Valley, hvor han opsøgte Dr. Larry Turley –  en bror til en collegeven – uden en krone på lommen.

Så derfor slog han et telt op på en gammel  faldefærdige gård lige nord for Saint Helena og fik således et sted at bo … men han havde jo brug for et arbejde.

Larry Turley anbefalede derfor John Williams til vennen Johnnie Warren Winiarski, som for nylig havde flyttet sin familie til regionen og i 1972 havde etableret Stag’s Leap Wine Cellars.

Der blev John Williams ansat … og i starten faktisk som eneste medarbejder, men stilheden varede kort. For allerede i 1976 blev Stag’s Leap Wine Cellars som med et trylleslag verdenskendt, da en flaske af deres 1973  Cabernet Sauvignon – ved en blindsmagning i Paris afholdt af Steven Spurrier – så vandt over nogle af de bedste rødvine fra Bordeaux, bl.a. en 1970 Montrose, 1971 Léoville-Las Cases, 1970 Haut-Brion og 1970 Mouton Rothchild.

Ved vor smagning på Restaurant Mønstergade fortalte John Williams, at han faktisk stod for at pakke samt kontrollere alle flaskerne af netop den verdensberømte 1973 Cabernet Sauvignon, så han har haft alle flaskerne i hånden og havde han ikke gjort dette arbejde godt, så var Stag’s Leap Wine Cellars måske aldrig blevet verdenskendt.

John Williams fortsatte med at dygtiggøre sig som vinmager og efter sin tid hos Stag’s Leap Wine Cellars, så uddannede han sig videre ved at tage en Masters in Viticulture and Enology ved U.C. Davis, mens han samtidig også arbejdede om natten i laboratoriet på Robert Mondavi Winery,

På skolen var John klassekammerat med en flok gode venner, som senere blev anerkendte vinmagere … folk som Cathy Corison, Dan Lee, David Graves, Doug Nalle, Jack Stuart, John Kongsgaard, Carol Shelton, Marjorie Burns, Parke Hafner, Randall Grahm, Dave Ramey, Lee Hudson, Dick Ward og Steve Kistler.

Undervejs havde John Williams og Larry Turley snakket om, at de selv ville lave deres egne vine, men i starten af 1980’ern gjorde de så alvor af snakken. På det tidspunkt arbejdede John på fuld tid som vinmager på Spring Mountain.

Han havde i 1978 allerede plantet  noget Sauvignon Blanc på markerne hos Larry Turley, der boede et sted kendt som Frog Farm, så i 1981 pressede de to håbefulde partnere deres første høst og lavede deres første vin.

De gav vinen et humoristisk navn, som dels var inspireret af Stag’s Leap Wine Cellars og ejendommen Frog’s Farm., De gav også deres vin en iøjnefaldende etiket og sendte den i 1982 på markedet. De fik så pressen med, så frigivelsen blev understøttet af en veltimet historie i The New York Times, skrevet af den respekterede vinjournalist Terry Robards.

Senere i 1984 lavede de deres i dag klassiske Cabernet Sauvignon vin, der er blevet en af de ikoniske vine fra vinhuset,

Allerede i 1988 startede John Williams med at omlægge sine vinmarker til økologisk drift for at opnå sundere vinmarker og deraf bedre vine.

1994 blev et skelsættende år for Frog’s Leap Winery, for del opløste de to grundlæggere deres partnerskab, da Larry Tyrley trådte ud og i stedet etablerede Turley Wines, men derudover måtte John så flytte sit vinhus til et andet sted og med hjælp fra Chuck Carpy købte han en 12 hektar stor og gammel ejendom eller måske rettere en stor rød lade i Rutherford.

Med hjælp fra arkitekten Ned Forrest lykkedes det at få laden renoveret og udstyret med tanke lige i tide til at producere vin på stedet samme år. Lige siden har Frog’s Leap Winery ligget på samme adresse i Rutherford … og Joh n har løbende udvidet, bl.a. har han købt en nærliggende  16 hektar stor vinmark.

I dag har sammenlagt 73 hektar egne vinmarker, der ligger ved henholdsvis Rutherford, Saint Helena og Carneros, men derudover har John også kontrakter med druedyrkere med de bedste parceller af gamle vinstokke.

I Rutherford har John markerne Williams Rossi Ranch,, Red Barn Ranch, Galleron Ranch og Chavez-Leeds Vineyard, i Saint Helena er det markerne White Barn Vineyard og Molinari Vineyard og i Carneros marken Truchard Vineyard.

I dag er Frog’s Leap Winery en førende producent i Napa Valley, både som producent af fremragende vine  men også som et kæmpe forbillede for andre for hvad der er muligt med bæredygtighed i alle processer gennem 40 år som en af de førende producenter.

I dag er Johns ældste søn Rory Williams også med i driften … både som Vice President og vinmager, så dermed er videre drift sikret via næste generation. Men i det hele taget var John Williams utrolig taknemmelig for teamet bag huset.

De har sammenlagt en årsproduktion på 700.000 flasker og meget atypisk for Napa Vallay producenter, så er over halvdelen hvidvine og det fik vi også en smagsprøve på.

Det er dog Cabernet Sauvignon, som er husets primære drue og samtidig den vin, som Frog’s Leap Winery mest er kendt for, selvom omkring 10% af produktionen faktisk i dag er på Zinfandel … og den drue skulle vi også smage 4 vine på helt fra årgang 1992 til 2021.

Smagningen

Det blev en rigtig hyggelig vinsmagning … ikke mindst på grund af John Williams, som virkelig er den rareste og flinkeste person, men det var hustruen Tori faktisk også. Men samtidig var John god til at fortælle om livet som vinproducent i Rutherford, sin historie og de i alt 11 medbragte vine.

Han fortalte således først om Napa Valley området, der er rig på mange forskellige typer undergrund … omkring 154 påstod han og det gør området meget varieret og mere end i mange andre områder og det suppleres så af meget store temperaturforskelle.

Vi fik også en snak om kunstvanding, som man ikke anvender på Frog’s Leap Winery, men har været en udbredt praksis hos mange af vinbønderne i Napa siden starten af 1990’erne, selvom det allerede startede tilbage i 1976. Rasmus spurgte, om ikke de – som mange vinbønder – har lidt under tørken i Californien?

Men John Williams fortalte, at sådan har det altid været i områder som fx Rioja eller Priorat i Spanien. Men det er klart, at man vender vinstokkene til kunstvandingen og det gør jo også sårbarheden større … men det er man forskånet for på Frog’s Leap Winery.

I det hele taget var John Williams stolt af, at de gennem alle årene havde fastholdt deres egen stil. Man har heller ikke ladet sig påvirke af Parker, som mange andre ellers har ladet sig lokke af. Men i USA er den stil populær, for en stor steak kræver jo også ofte en Dodge RAM fed vin.

Vinene

Det var både John og Toris første besøg i Danmark, men da vi skulle igennem hele 11 vine, så undskyldte John for antallet, men han ville gerne præsentere os et bredt udvalg og de røde i flere forskellige årgange, så dermed kom vores smageprogram til at se sådan ud:

Ja … sikke et felt og som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle Frog’s Leap Winery vinene ovenover.

Konklusion

Men skal jeg allerede nu løfte sløret for, hvordan vinene smagte, så var  de to hvidvine fabelagtige og endda nærmest overraskende fine, smukt balancerede og drønlækre. De smagte sgu af mere. Damm good job.

Med rødvinene var jeg klart mest til Cabernet Sauvignon vinene og fedt at smage den store forskel i årgangene fra 1992 til 2020 og dér kunne man virkelig mærke, hvor meget lagring i kælderen kan gøre for en vin … og det må man sige var tilfældet her.

Cabernet Sauvignon 1992’eren var duftmæssigt meget moden og kunne – efter min vurdering – heller ikke klare mange flere år, men til gengæld var smagen fortsat meget levende, blød og forførende. Men samlet set var det 2001’eren, der vandt mit hjerte, for den havde opnået lige det, som gør oplevelsen helt fantastisk.

Zinfandel bliver aldrig min favorit, men her må jeg indrømme, at 1992’eren Zinfandel blev jeg meget overrasket, for den var ikke en sød og fed amerikansk  US Zin, men en let, elegant og utrolig lys Zinfandel, som smagte så godt, selvom det selvfølgelig var en virkelig moden vin med 32 år på bagen.

Det var også dejligt endelig at få hilst på Frederik Kreutzer, så det måtte selvfølgelig foreviges med et selfie af de 2 gamle vinbloggere og Frederik var endda hurtigt til at lægge det vor lille selfie ud på de sociale medier.

Så samlet et stort tak til Frederik, hans søde boss Anne og hendes mand Morten for invitationen … virkelig en dejlig dag for en blogger fra det jyske ♥

Andre smagninger

Houlberg smager … 6 vine fra Di Majo Norante i den ukendte Molise vinregion

Hands on Wines er gode til at finde spændende vinproducenter og nu tester jeg igen 6 vine fra et af de vinhuse, som de importerer vine fra og det er vinhuset Di Majo Norante, der i over 200 år har lavet vin lidt syd for havnebyen Campomarino tæt på Adriaterhavet.

Dermed er vi i den lidt ukendte Molise vinregion, der jo ligger lige mellem Abruzzo og Apuglien på Italiens østside. Det er en vinregion, der mest er kendt for anonyme og masseproducerede vine, men netop Di Majo Norante er en af området bedste vingårde, som virkelig skiller sig ud.

Men lad os endelig – inden jeg smager på vinene – kigge nærmere på både Molise regionen og selvfølgelig også Di Majo Norante.

Molise vinregion

Molise er Italiens næstmindste vinregion efter Valle d’Aosta … ligger med naboerne Abruzzo og Lazio mod nord samt Campania og Puglia mod syd. Der er 7.600 hektar vinmarker, der ligger meget spredt og fraktioneret fra Adriaterhavskysten i øst til Isernia i det indre.

De fleste marker ligger på bakker i op til 600 meter højde og regionen er i dag nok mest kendt for anonyme, masseproducerede  vine lavet på druer høstet med ekstremt højt udbytte på ofte 300 hektoliter pr. hektar, selvom der er potentiale til meget mere.

Molises vinhistorie kan spores tilbage til det antikke Rom, hvor vinproduktionen blomstrede, hvilket bl.a. er grundigt dokumenteret af den romerske forfatter Gaius Plinius Secundus, som også blev kaldt Plinius den Ældre.

Både de gamle samniter, etruskere og romere opdagede potentialet i dette frugtbare land, men historien om vinene fra Molise blev ofte tæt sammenflettet med dens naboers Abruzzo og Puglias historie.

Men siden er det faktisk meget lidt viden om vinene fra Molise, som er sluppet ud til omverdenen, for regionens bjergfolk har beholdt de rustikke vine for sig selv.

Det var egentlig først i 1963, at Molise vinregionen kom ud af skyggen fra Abruzzo, for dér fik regionen status som en selvstændig vinregion og begyndte at producere vine under det regionale navn.

Det var dog først senere i 1980’erne, at Molise vinregion fik sine første egne uafhængige DOC appellationer og det var Biferno samt Pentro di Isernia, mens appellationen Molise del Molise DOC i 1998 også kom på denne liste med producerede vine i hele regionen.

Derudover har man faktisk en sidste og dermed 4. appellation, som er lavet til den lokale røde druesort Tintilia … ja den røde Tintailia er simpelthen i dag er beskyttet af en speciel DOC.

Men det er nu kun 5% af vinproduktionen i Molise, som er DOC vine, for størstedelen af vinene kommer på markedet som IGT vine.

Udvalget af druesorterne i Molise er næsten identisk med naboregionerne. De røde sorter er primært Aglianico, Sangiovese, Montepulciano, Barbera, Aglianico og Tintilia, mens de hvide sorter er Bombino Bianco, Greco, Fiano, Falanghina, Trebbiano, Malvasia og nogle af de internationale druesorter.

Di Majo Norant

Di Majo Norante nævnes altid som den bedste vinproducent i Molise vinregionen og de har da også som den eneste producent fremstillet flaskeaftappet kvalitetsvin siden 1960´erne.

Di Majo Norant har lavet vin i over 200 år … altid været ejer af Di Majo familien, men det var dog først reelt i 1968, at huset startede med at flaske vine med Luigi di Majo som ejer.

Det var i 1968 og lige siden har huset fra den gamle ejendom i den nordlige del af Gargano i Ramitello regionen syd for Campomarino lavet deres vine, som er lagret i de gamle kældre under gårdspladsen foran bygningen.

Derudover har familien for nyligt også købt et kornlager fra omkring år 600 og det bruges nu også til at opbevare fadene til lagring af alle vinene.

I dag drives Di Majo Norant af vinmageren Alessio di Majo med hjælp fra den anerkendte ønolog Riccardo Cotarella. De laver vinene fra familiens i alt 123 hektar vinmarker og har specielt fokus på de næsten glemte gamle druesorter i regionen og givet dem både opmærksomhed og øget prestige.

Huset marker ligger i det gamle len Marquises Norante di Santa Cristina og består primært af de 3 vinmarker Contrada Camarda, Contrada Cocciolete og Tenuta Ramitello

Markerne drives efter bæredygtige metoder og stik imod de fleste andre procenter i Molise, så er Alessio di Majo gået imod strømmen og således opgivet de høje udbytter i markerne og bestræbelser sig på at lave vine med kvalitet og typicitet, hvilket i kælderen sker ved at kombinere traditionelt håndværk med moderne teknologi.

Di Majo Norante laver fra deres marker i øjeblikket 6 forskellige hvidvine, hvoraf en er en Spumante, 6 rødvine og så 3 forskellige vin i hvid, rosé og rød i serien Molí.

Vinene

Fra Hands on Wines smager jeg nu et udvalg af vinene fra Di Majo Norante og det er samlet 6 vine bestående af 2 hvide på lokale druer som Greco og Falanghina  … samt 4 af husets bedste rødvine.

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 6 Di Majo Norante vine.

Konklusion

Selvom du kan læse mine anmeldelser og vurdering af hver eneste vin i de respektive indlæg, så er min overordnede konklusion, at Di Majo Norante  virkelig er et godt vinhus og bestemt værd at smage vine fra, for du får nogle meget spændende vine.

De to hvidvine på de lokale druer Greco og Falanghina er begge spændende, selvom jeg nok mest er til Falanghina vinen. Rødvinene er også alle spændende … men får vildt god vin med den billigste Sangiovese Terre Degli Osci, som er en lille charmetrold.

Jeg er generelt meget fascineret af vine på Aglianico og i battlen mellem Di Majo Norantes to tiopvine, der fandt jeg Sassius Aglianico Riserva markant bedre end Don Luigi Riserva. I det hele taget er Sassius Aglianico Riserva en fabelagtig lækker vin.

Og hvor var det fedt at smage sådan en håndfuld vine fra Molise … så tak Hands on Wines for smagstesten !!! Klasse.