Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg smager igen … vine fra Morten Hallgren på Ravines Wine Cellars

I december 2020 smagte jeg en hel række vine fra danske Morten Hallgren og hans ejet vinhus Ravines Wine Cellars ved Geneva i den nordlige del af Seneca søen i Finger Lakes i vinområdet New York State.

Det kom der en længere artikel ud af, hvor jeg bl.a. skrev hele historien om vor danske vinmager og -producent, hans nuværende vinhus Ravines Wine Cellars og selvfølgelig hans vine. Det kan du læse i blogindlægget; Houlberg tester flere vine fra … danske Morten i Finger Lakes, New York State.

Siden har jeg både smagt flere af Mortens vine, men også endnu flere vine fra New York State. Det er et område, som jeg er blevet meget fascineret af og det leverer – ofte i modsætning til det store og dominerende Californien – mere stringente og kølige vine … lidt som man også kan finde i fx Oregon og Washington State.

Du kan også læse mere om New York State og nogle af vinene derfra i disse indlæg:

New York State i den østlige del af USA er vinmæssigt ikke særlig kendt herhjemme og de laver da også langt mindre end i Californien, som – by far – er det største vinproducerende område med en årlig produktion på cirka 680 millioner gallons svarende til knap 2,6 milliarder liter.

Men selvom produktionen i New York således kun udgør 4,1% af produktionen i Californien, så er produktionen på 106 millioner liter vin alligevel nok til, at området er det 3. største vinområde i USA, så derfor burde vinene derfra være mere på vores radar.

Vinene

Nu smager jeg igen en ordentlig røvfuld vine fra Morten, ja faktisk hele 7 forskellige vine, der sælges af Ravines Wine Cellars’ danske importør Supervin og det er disse vine:

To af vinene har jeg faktisk smagt før … nemlig i en af de online smagninger, som jeg har linket til ovenover. For de 2 Riesling vine linker jeg selvfølgelig bare til mine tidligere anmeldelser.

Konklusion

Det er alle ret fantastiske vine … hver på sin måde, men fælles for dem alle er, at de faktisk smager mere europæiske end amerikanske, så dermed er jeg nu oppe på den helt store Vingegaard klinge i min ros af vinene. Med de hvide er det specielt Riesling vinene, der er fabelagtige, men også Chardonnay’en er møjlækker.

De røde har også denne kølige og fine stil, hvor specielt Cabernet Franc’en med en stringent Loireagtig stil er fin og den bordeauxfile Maximilien har en lys og let sjæl med masser af frisk frugt.

Vi kipper atter med Dannebrog for Morten, hans vine og Supervin for forhandlingen af vinene. Skål.

Andre smagninger

Houlberg til New York State webinar/smagning med temaet Wine

Efter de to New York State webinarer aka onlinesmagninger med henholdsvis temaerne Earth og Water, så sluttede vi nu med den tredje og sidste smagning rækken og det var med temaet Wine.

Det blev som de to foregående dirigeret af den altid rare og joviale Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, stor forfatter, vinskribent, underviser og endda PhD i plantebiologi.

Den virtuelle smagning bød også igen på 3 vinhuse, og det var RG|NY, Chautauqua Cellars samt Six Eighty Cellars … alle huse, som jeg ikke tidligere er stødt på. Til at repræsentere disse vinhuse deltog disse 3 vinmagere:

  • Maria Rivero González, RG|NY
  • Mario Mazza, Mazza Chautauqua Cellars
  • Ian Berry, Six Eighty Cellars

De 3 vinhuse ligger alle i forskellige områder i New York State, hvor RG|NY ligger på Long Island, mens Mazza Chautauqua Cellars ligger ved Lake Erie helt ovre mod Canada og endelig ligger Six Eighty Cellars ved Finger Lakes.

Her kan I se, hvor de 3 vinhuse helt præcis ligger:

Omkring New York State, så har jeg jo tidligere skrevet om vinområdet og vinene i flere artikler:

Og de to foregående New York State webinarer/smagninger kan du læse mere om i disse indlæg:

Områdets vine

I de to foregående webinarer/smagninger har Jamie Goode sammen med vinmagerne gennemgået, hvilken betydning jord og henholdsvis vand har af betydning for vinproduktionen i New York State.

Ved dette webinar var fokus så i stedet på vinene … og hvordan de laves, hvordan man eksperimenterer og vinmagernes dygtighed, så det interessante var således vinene … eller det var det jo faktisk alle gangene.

Derfor var der ikke den store indledende forklaring, så vi startede derfor også næsten omgående med at smage vinene og fik så de 3 vinmagere til at kommentere dem.

Vinene

Således guidede de 3 vinmagere os så igennem 2 vine fra hvert vinhus og det var 4 hvidvine, en rosé og en rødvin, således det samlet blev en rækkefølge som følgende:

Beskrivelserne og anmeldelserne af vinene har jeg linket til ovenover … og dermed lukker og slukker jeg så for de 3 New York State webinarer og smagninger med temaerne Earth, Water og Wine.

Andre smagninger

Houlberg til New York State webinar/smagning med temaet Water

Jeg mangler faktisk at fortælle og anmelde vine fra endnu et New York State webinar/smagning, som jeg var til under temaet Water … og det kom selvfølgelig i forlængelse af foregående tilsvarende smagning med temaet Earth.

Det blev – som tidligere – afholdt af den altid rare og joviale Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, forfatter, vinskribent, underviser og endda PhD i plantebiologi.

Den virtuelle smagning bød også her på 3 vinhuse, hvoraf jeg tidligere kun er stødt på ét af dem, nemlig Herman J., Wiemer Vineyards, mens jeg aldrig tidligere har smagt vine fra de to andre vinhuse og det var McCall Wines samt Hosmer Winery.

Og til at repræsentere vine fra disse huse var det vinmagerne selv, der deltog i den lille Masterclass. Fra McCall Wines var det Miguel Martin og fra Hosmer Winery var det Julia Hoyle.

Sidst var Herman J., Wiemer Vineyards repræsenteret af Oskar Bynke, men denne gang var det Oskars medejer Fred Merwarth.

Det betød også, at appellationen Finger Lakes var repræsenteret to gange, da Hermann J. Wiemer Vineyard ligger på den vestlige side af Seneca Lake og Hosmer Winery på den vestlige side af Cayaga Lake, mens McCall Wines ligger ved North Fork på Long Island.

Vi skulle også denne gang smage 2 vine fra hver af de 3 producenter med særligt fokus på vandet i de respektive områder. Så igen havde jeg via FEDEX fået tilsendt de 6 vine, som vi i løbet af denne Masterclass skulle igennem.

Jeg har tidligere skrevet om New York State i flere artikler:

Denne gang skulle vi fokusere lidt på, hvordan vandet i søerne ved Finger Lakes og havet omkring Long Island har betydning for vinene fra de 3 forskellige vinhuse.

Områdets vand

Da vi i denne Masterclass alene smagte vine fra New York State samt Long Island, så kigger vi alene nærmere på disse  2 områder – der ligger en køretur på 10-11 timer fra hinanden – og begge præget af vand … for Long Island som en halvø med havet omkring sig og for Finger Lakes vedkommende med de store, dybe og karakteristiske, lange søer.

Umiddelbart skulle man måske synes, at vandets indflydelse var størst på Long Island, der jo som som en halvø stort set er omgivet af havet … som naturligvis får en indflydelse på markerne.

Imidlertid lød det som om, at Finger Lake søerne faktisk har en større indflydelse, da Julia Hoyle fortalte, at der er stor forskel på klimaet i hver ende af søen og det har også en indflydelse, om man har vinstokkene tæt på søerne eller længere væk fra dem.

På Seneca Lake har man næsten forskellig vejr fra den sydligste del af søen i modsætning til den nordligste. Derudover er vinmarkerne mere kølige, når de ligger på stejle skråninger ned til søen, men de er klart varmere på de flade områder. Julia Hoyle fortalte, at hun dyrker Chardonnay tættest på søen.

Ellers var der faktisk ikke så megen snak om vand ,,, for derefter gik vi hurtigt over til de 6 vine, hvor de 3 vinmagere fortalte og vinene, hvor vi kunne smage nogle af forskellene.

Vinene

Derefter guidede de 3 vinmagere os så igennem 2 vine fra hvert vinhus og det var 3 hvidvine amt 3 rødvine, således det samlet blev en rækkefølge som følgende:

Beskrivelserne og anmeldelserne af vinene har jeg linket til ovenover og alle vinene var faktisk på et højt niveau, Jeg havde måske frygtet lidt, at rødvinene ikke kunne leve op til den flotte friskhed, som hvidvinene har, men det kunne de.

Andre smagninger

Houlberg fortæller lidt om Maderia vin & smager vine fra Vinhos Barbeito

Der findes reelt 3 forskellige historiske hedvine … og alle kender og har smagt både Portvin og Sherry, men det er nok de færreste af os, som har så stort kendskab til Maderia, der laves på øen af samme navn midt i Atlanten 900 kilomenter sydvest fra Lissabon.

Nu skal jeg smage 3 Maderia vine og endda på 3 forskellige druesorter, hvorfor det måske var en idé, at stoppe op og så lige kigge lidt nærmere på Maderia vinene og blive en smule klogere på disse specielle hedvine fra den solbeskinnede ø ud for Afrikas kyst.

Maderia vine laves i flere stilarter fra tør til sød og har en original og anderledes smag, som skyldes den særlige metode, som traditionelt bruges i produktionen, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Historien om Maderia vinene

Maderia vinene blev reelt set opdaget ved et uheld i det 15. århundrede. Dengang var øen Maderia en regelmæssigt og vigtig anløbshavn for skibe, som sejlede til Østindien på de gamle handelsruter.

Gamle optegnelser viser, at man fra øen forsynede skibene med lokaleproduceret vin som proviant, men det var almindelig vin, der oftest blev ret dårlig i skibenes varme lastrum.

Derfor tilførte man vintønderne med vinene en lille mængde destilleret alkohol fremstillet af rørsukker for at forbedre deres holdbarhed under de lange sørejser.

Det skulle dog vise sig, at den ekstremt høje varme i skibenes lastrum samtidig forbedrede alle vinene dramatisk og gjorde dem både rigere og mere komplekse, mere stabile og i stand til at modnes næsten uendeligt.

Den intense og langsomme opvarmning i skibenes lastrum havde – med andre ord – en forvandlende effekt på vinen. Det blev hurtigt opdaget af Madeira producenter selv, da en sending blev returneret til øerne efter en lang tur over ækvator.

Smagen blev hurtigt ekstremt populær … ikke mindst i 1700-tallet, hvor en særlig fan var den amerikanske  journalist, forfatter, videnskabsmand og politiker Benjamin Franklin.

Også det hollandske Østindiske Kompagni blev en fast kunde, der hentede store 423 liter fade – kendt som piber – til deres lange rejser til Indien. Mange elskede denne vinstil, og Madeira vine blev kendte under navnet Vinho da Roda … vine, der har været en tur-retur.

Maderia vinenes succes

I takt med stigende popularitet, så begyndte producenterne på Maderia selvfølgelig også at lave vinene i denne stil. Det var dog  meget dyrt at lagre vinen på de lange sørejser, så de begyndte at i stedet at udvikle metoder på øerne til at producere den samme lagrede og opvarmede stil … blot på land.

Til at begynde med brugte de simpelthen solens varme til at varme tønderne op. Dette er kendt som Canteiro-processen og den bruges stadig. Desuden blev fadene aldrig fyldt helt op, så vinen langsomt blev iltet og fik den særlige iltede smag.

Senere blev der også skabt specielle rum eller ovne kaldet estufas til at varme tønderne med vin op … her vil varmen fra øens sol således bare ælde vinen.  Den metode kaldes normalt estufagem.

Det 18. århundrede blev guldalderen for Madeira. Vinens store popularitet strakte sig fra de amerikanske kolonier og Brasilien i den nye verden til Storbritannien, Rusland og det nordlige Afrika. Især de amerikanske kolonier var entusiastiske kunder, der indtog så meget som 95% af al vin produceret fra øerne hvert år.

Nedgangen

I midten af det 19. århundrede stoppede succesen imidlertid, for først opdagede man i 1851 melduggen, som kraftigt reducerede produktionen i løbet af de næste tre år.

Netop som man var ved at være på fode igen, så nåede phylloxera epidemien, der havde plaget Frankrig og andre europæiske områder, også Maderia og de fleste af øens vinmarker blev rykket op med rode og mange blev omlagt til sukkerrørsproduktion.

Det var først ved begyndelsen af ​​det 20. århundrede, at salget begyndte at vende tilbage til det normale, … lige indtil industrien så igen blev rystet … først af den russiske borgerkrig og senere også det amerikanske spiritusforbud, som lukkede to af Madeiras største markeder.

Efter ophævelsen af ​​forbuddet var skibsteknologi samtidig blevet forbedret så meget, at skibene ikke længere behøvede at stoppe på Madeira og dermed blev Maderia vinene overset og glemt. Resten af ​​det 20. århundrede blev lidt en nedtur for Madeira vinene … både i salg og omdømme.

Det var reelt set først i 1988, hvor Symington familien begyndte at investerede i Madeira Wine Company, som ejede mange af Madeira-varemærkerne, at Maderia igen fik opmærksomhed. Symington bad Bartholomew Broadbent om at relancere Madeira og genskabe et marked i Amerika, hvilket han gjorde i 1989 … og det blev en fast genfødsel af Madeira.

En række producenter havde allerede starten genfødslen  med en  fornyet fokus på kvalitet … de har bl.a. revet hybrid og amerikanske vinstokke op og genplantet markerne med de mere ædle druesorter som Sercial, Verdelho, Bual og Malvasia.

De arbejder fortsat med den lokale arbejdshest Tinta Negra Mole … nu blot officielt kendt som Tinta Negra, mens sorten Complexa også fortsat er til stede. Siden 1979 er hybriddruer også officielt blevet forbudt i vinproduktionen.

Produktionen i dag

Maderia vinene produceres i dag med en start som andre vine … hvilket betyder, at druerne først høstes, knuses, presses og så gæres enten i rustfrie ståltanke eller egetræsfade-

De druesorter, der er bestemt til sødere vine, er typisk Bual og Malvasia, der oftest gæret med skindet for at udvaske flere phenoler fra druerne og afbalancere vinens sødme.

De mere tørre vine – typisk lavet på druerne Sercial, Verdelho og Tinta Negra – adskilles fra deres skind før gæring. Afhængigt af den ønskede sødme, standses gæringen af ​​vinen på et tidspunkt ved tilsætning af neutral druespiritus.

De yngre vine – typisk 3 og 5 år gamle-  gennemgår estufagem-lagringsprocessen, hvor Madeiras karakteristiske smag, sker  ved kunstig opvarmning, mens vinene beregnet til lang lagring, fadlagres ved kun at bruge de naturligt høje temperaturer i lagringsrummene efter Canteiro metoden.

Estufa-processen er blevet ændret i de senere år. I dag opbevares vinene nu i beholdere eller tanke, hovedsageligt af rustfrit stål, som opvarmes i endnu større tanke – eller estufas – på 20.000-100.000 liter tanke med vand, hvorved man kan holde den helt nødvendige temperatur på 45-50 grader over 3 måneder inden en langsom nedkøling.

Efter Canteiro- eller estufa-processen testes alle vine omhyggeligt for kvalitet og potentiale for yderligere lagring. Hvor lang tid en vin skal lagres, er en beslutning baseret på kvalitet og den krævede vinstil.

Vinene lagres på gamle træfade og tilbydes derefter som en 3, 5, 10 eller 15 års vin, hvor de allerbedste tilbydes som vintage aka årgangs Madeira efter minimum 20 års fadlagring.

Madeira vine er uden tvivl nogle af de vine, som har længst holdbarhed. En årgang Madeira kan holde i et århundrede eller mere, og når vinen er åbnet, kan den nydes, stoppes igen og opbevares i månedsvis uden forringelse.

Druerne i Madeira

Normalt kan man se druesorten på etiketten af Madeira vinene, hvilket betyder, at indholdet mindst skal indeholde 85% af denne sort. De anførte druesorter giver et kæmpe fingerpeg om vinens stil og de vigtigste sorter er:

Sercial

En hvid druesort, der normalt dyrkes på vinmarker i højder på op til 1.000 meter på nordsiden af ​​øen. Druen er også kendt som Esgana Cão på fastlandet, hvor den fortsat også dyrkes.

På grund af den højde, som Sercial dyrkes i, så modner den langsomt og med besvær, men giver en tør og syrlig vin. Med tilsat alkohol og fadlagring giver den en god bleg, tør, syrlig og stram Maderia. Server gerne vine på druen køligt som aperitif sammen med fx oliven, røget laks eller ristede mandler.

Verdelho

En hvid druesort, der også overvejende er plantet på den køligere nordside af øen. Verdelho har tendens til at producere en mellemtør til mellemsød vin … måske med et let karamelskær. Mere blød end fx  Sercial og bevarer syren. Server vinen køligt med skinke eller lidt patéer.

Bual (Boal)

En hvid drue dyrket på varmere steder på øens sydkyst og har et højere sukkerniveau end både Sercial og Verdelho. Den giver typisk mørke, middelrige rosin- og karamelvine, som dog fortsat bevarer en vis syre. Server ved stuetemperatur med en hård ost, tørret frugt, kager eller frugttærte.

Malmsey (Malvasia)

Det er også en hvid druesort, som hovedsageligt findes på de varmere steder på den sydlige del af øen omkring Camara de Lobos vest for Funchal. Druen giver rige og søde vin, der undgår at være alt for tunge på grund af opretholdelsen af ​​det høje niveau af syre, der findes i alle Madeira-vine. Server ved stuetemperatur med fyldig frugtkage, chokolade eller kaffedesserter.

Tinta Negra

Det er en rød druesort og den mest plantede drue på øen, hvorfor den også kaldes arbejdshesten. Den giver anstændigt Madeira, men vinene på druen har sjældent de holdbare kvaliteter og stil som de ovennævnte fire druesorter.

Terrantez

Der er tale om en hvid druesort, men der findes meget lidt af sorten, selvom der i øjeblikket sker noget genplantning. Druen giver et lavt udbytte, hvorfor vinavlerne egentlig ikke er særlig entusiastiske for druen, men den findes hovedsageligt i gamle årgange og den kan variere i stil fra tør til rig.

Bastardo

Druen, som vi i Jura i Frankrig kender under navnet Trousseau, er en sød rød drue, som der produceres meget lidt af på Maderia, men den kan findes i nogle herlige gamle årgange og viser ofte en vis bitterhed.

Madeira typer

Maderia vinene laves i forskellige typer, der kan minde en smule om systemet, som vi kender fra portvine. Skal man forsøge at inddele i forskellige kategorier, så findes der disse typer:

3, 5, 10 og 15-årige

Det er de mest tilgængelige vine, hvor etiketterne typisk viser alderen på den yngste bestanddel. Vinene er hovedsageligt lavet efter estufa processen.

Hvis vinen er lavet på en af ​​de første fire klassiske druesorter, som jeg har nævnt ovenfor, så vil dette fremgå af etiketten. Hvis der ikke er angivet en druesort, laves vinen hovedsageligt af den udbredte røde Tinta Negra druen og ellers mærkes vinene normalt med sødmeniveauet.

Single Harvest

En Single Harvest Maderia er en vin fra én enkelt årgang og den skal have haft 5-10 års fadlagring efter Canteiro-systemet. Den må  ikke mærkes som en Vintage vin, hvis den ikke har fået nok fadlagring.

Colheita

Dette er en Single Harvest Maderia vin, der har lagret 12-18 år efter Canteiro-systemet. Det er typisk vine, som man har vurderet ikke vil blive bedre med yderligere lagring, idet den dermed ikke vil kunne blive en Vintage vin.

Vintage

Dette er højeste niveau af Madeira vine og igen fra en enkelt årgang, men lagret i mindst 20 år – og  i mange tilfælde op til 40 år – efter Canteiro-systemet.

Disse vine bliver mere og mere sjældne, men er fremragende eksempler på vine, der kan holde hele livet og længere og stadig forbliver bemærkelsesværdigt friske og tiltalende, når de til sidst åbnes.

Disse vine deler en karakteristisk nøddeagtighed med strejf af karamel, karamel, marmelade og rosiner. Al denne kompleksitet og smagsdybde er underbygget af en lys, sprød syre, som efterlader ganen forfrisket.

Vinene fra Vinhos Barbeito

Jeg sidder her med 3 Maderia vine … alle i kategorien 5 årige og alle fra Vinhos Barbeito, der ligger ved Câmara de Lobos i den nedre del af Maderia vest for Funchal.

Vinhos Barbeito er grundlagt i 1945 af Mário Barbeito de Vasconcelos umiddelbart efter 2. verdenskrig. Han havde løbende opkøbt gamle fade med lidt gylden Madeira igennem årene. På det tidspunkt var der over 30 lignende eksportører, men lidt efter lidt fik Mário kunder i mange dele af verdenen.

Lige siden starten har Vinhos Barbeito opkøbt druerne fra  små bønder og vinificeret dem omhyggeligt og efterfølgende lagret dem og i alle årene har virksomheden været ejet af samme familie.

Mário Barbeito døde i 1985, men virksomheden ledes i dag af  Ricardo Diego Vasconcelos Freitas og han varetager den samlede ledelse i samarbejde med sønnerne Emanuel Diego og José Diego Vasconcelos de Freitas samt Yasumitsu Kinoshita.

I 1970’erne gik det at gå ned af bakke for Vinhos Barbeito, som lavede for meget billig bulkvin og konkurrerede for meget på pris på de store eksportmarkeder. Det indså man først sent, men da Ricardo Vasconcelos de Freitas i 1991 overtog styringen, så stoppede man med en del af eksporten og indgik et joint-venture med Kinoshita-familien, som man allerede havde et tæt kommercielt og personligt forhold til siden 1967.

Denne beslutning gjorde det muligt for Vinhos Barbeito at koncentrere indsatsen om at lagre, producere og blande samt flaske de bedste kvalitetsvine. Derudover indførte Ricardo også moderne vinfremstillingsteknikker … alt for at sikre en høj kvalitet.

Det er selvfølgelig også derfor, at Yasumitsu Kinoshita er en del af ledelsen i firma.

Siden da holdt Vinhos Barbeito aldrig op med at investere i køb af druer af god kvalitet til at lave fine vine. For at nå det mål arbejder de i dag – år efter år – tæt sammen med alle vinavlerne.

Jeg smager nu disse 3 vine, som jeg har fået tilsendt fra Vinmonopolet.dk:

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de 3 vine.

Konklusion

Jeg har – indrømmet – ikke smagt meget Maderia og det er da også en vin, som man lige skal tune sig ind på. Den har ikke samme varme imødekommenhed som fx portvin, så man skal lige vende sig til den lidt oxidative floragtige note.

Men når man er tunet ind, så får man vine med masser af  særegenhed, autenticitet og stor dybde … og med ovennævnte er vi endda hverken på Single Harvest, Colheita eller Vintage niveau. Det giver en speciel oplevelse.

Jeg vil tro, at det kan være vine, som deler vandene … nogle vil sikkert stå helt af på det lidt oxidative, men andre vil finde vinene vildt spændende. Jeg er absolut blevet nysgerrig og synes bestemt, at de kan noget andet end portvin og sherry, men synes også, at de bedste har noget sødme, som kan runde dem lidt af.

Det er nok også derfor, at Maderia er blevet så populær til de mere kendte syltede Blommer i Maderia, som anvendes til desserter, hvor Maderia anvendes til syltelagen. De er selvfølgelig anderledes end den lille kendte marcipantærte Anthon Berg Blomme i Madeira.

I hvert fald har Maderia vinene en fabelagtig historie … så snup endelig en flaske, næste gang du skal smage noget til fx gammel ost, budding eller måske lidt foie-gras.

Hedvinsverdenens oversete diamanter fra den solbeskinnede ø.

Vidnesbyrd fra en svunden tid!

Andre smagninger

Houlberg til Rocca di Montegrossi smagning

Jeg var forleden til en Rocca di Montegrossi smagning, hvor huset og vinene blev præsenteret af hyggelige Viggo Jørgensen, der – udover at være far til Rene Langdahl Jørgensen – driver vinfirmaet Vitis Vinifera i Guldbæk tæt på Støvring.

Et af husene hos Vitis Vinifera er netop Rocca di Montegrossi, som Viggo har en stor forkærlighed for, hvilket vi også kom til at mærke ved smagningen af 9 vine fra huset.

Rocca di Montegrossi

Vinhuset Rocca di Montegrossi ligger i nærheden af ​​Monti in Chianti … en af ​​de fineste sektioner af Chianti Classico omkring 7 kilometer  syd for Gaiole in Chianti med fornemme naboer som fx San Giusto a Rentennano, Badia a Coltibuono og Il Palazzino.

Kældrene ligger i nærheden af ​​den romanske kirke San Marcellino og Rocca di Montegrossis ejer Marco Ricasoli-Firidolfi stammer fra en familie, der spillede en central rolle i Chianti Classico-regionens historie og var med til at lægge grundlaget for Chianti Classico.

I det hele taget er Ricasoli navnet uløseligt forbundet med både Chiantis og hele Toscanas historie. Det var oprindelig Geremia, der var grundlægger af Ricasoli-Firidolfi familien og han etablerede et slot aka Rocca ved Montegrossi i det 7. århundrede.

Senere i 1141 fik familien også ejerskab af slottet Castello di Brolio beliggende i San Regolo i kommunen Gaiole in Chianti omkring 20 kilometer nordøst for Siena.

Det var lige præcis dér, at den såkaldte jernbaron Bettino Ricasoli  i 1872 skabte opskriften på Chianti. Ricasoli familien ejede Castello di Brolio i næsten 800 år og den blev ødelagt mere end én gang under krigene mellem Siena og Firenze.

De 800 år har også betydet en alenlangt stamtræ … det kan man faktisk se på dette foto, som Gert forsøger at holde og og vise frem.

I dag laver Ricasoli-Firidolfi igen vine, idet Marco Ricasoli-Firidolfi nu i ​​Monti in Chianti laver vine fra Rocca di Montegrossi, som samlet har 100 hektar jord, hvoraf 20 hektar er vinmarker, mens 20 andre hektar består af olivenlunde.

Det var dog Marcos far, der i 1966 startede med tilplante San Marcellino marken ved Rocca di Montegrossi. Desværre døde han tragisk i 1972, hvorefter Marcos mor overtog produktionen af vinene, som opnåede international berømmelse i 1970’erne og 1980’erne.

Marco overtog driften i 1994 og har dedikeret sit arbejdsliv til at lave kvalitetsvine, hvilket bl.a. betød, at han i 1999 byggede en moderne vinkælder til Rocca di Montegrossi, hvilket også omfattede et rum til at lagre sine elskede Vin Santo.

Vinmarkerne ligger på syd- og sydøstvendte bakker med kalkholdige lerjord i  340 til 510 meters højde. Der dyrkes mest Sangiovese, der med sine 13 hektar udgør hele rygraden i vinene, herefter er der 2,5 hektar med Merlot, mens de resterende 4,5 hektar er med druerne Canaiolo, Colorino, Cabernet Sauvignon, Pugnitello og Malvasia Bianca del Chianti.

Rocca di Montegrossis olivenlunde er plantet omkring vingården på blide, eksponerede skråninger under ideelle forhold til produktion af olie af høj kvalitet. Marco har omkring 1.000 træer, som er sorterne Coreggiolo og Moraiolo.

Olivenlundene plantes på den traditionelle coltura promiscua måde, blandet med andre frugttræer og i overensstemmelse med Chiantis traditioner beskæres det i det polykoniske vasesystem.

I 2006 startede han den møjsommelige proces med at konvertere til økologisk vindyrkning og blev certificeret i 2010. Derudover bruger Marco solpaneler til strøm til vineriet, mens resten udelukkende kommer fra certificerede vedvarende kilder.

Han har også bygget store cisterner til at samle regnvand til landbrugsarbejdet for at spare dyrebart drikkevand.

Produktionen af vinene sker med hjælp fra den konsulterende ønolog Attilio Pagli og sammen har de frembragt en række vine, som har begejstret den internationale presse.

Vinene

Denne aften skulle vi smage et pænt udsnit af vinene og de fleste i par, hvor man kunne sammenligne 2 årgange op mod hinanden. Det betød, at smageprogrammet kom til at så sådan her ud;

Ovenover har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Men jeg kan allerede nu afsløre, at niveaet er højt, men det var specielt de to Chianti Classico Gran Zelezione Vigneto San Marcellino, som virkelig imponerede mig … og så Rodolfo.

Ved smagningen havde vi lidt brød til, mens Viggo havde medtaget lidt olivenolie fra Rocca di Montegrossi … Olio Extra Virgin Olive DOP del Chianti Classico.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Masterclass So Trendy

Min  Millésimes Alsace DigiTasting® 2023 sluttede med deltagelse i en Alsace Masterclass, hvor 4 vineksperter under overskriften So Trendy smagte og fortalte om, hvorfor Alsace vinene pt. er oppe i tiden og … ja så Trendy.

Brancheorganisationen Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace havde sendt en kasse med 4 Masterclass vine, som – i modsætning til de foregående bokse – var fra 4 forskellige producenter.

De var vinøse eksempler på de 4 So Trendy overskrifter; So Fresh, So Terroir, So Sweet og endelig So Red. Om i Masterclass’en skulle vi så smage vinene, mens de 4 vineksperter fortalte om vinene og baggrunden for de 4 overskrifter.

De 4 eksperter var:

Jenni Wagoner Hun er fra US og ansvarlig for vine til Zuma og Oblix restauranterne.

Yves Beck, som er fra Schweiz, forfatter og vinanmelder

Manuel Peyrondet, som er fransk og uddannet sommelier og med i Meilleur Ouvrier de France.

Thierry Fritsch, som også er fransk, ønolog, underviser og ekspert i vine fra Alsace.

Smagekassen

I kassen med vinene til Masterclass’en So Trendy var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Masterclass So Trendy

Først blev eftermiddagens eksperter præsenteret og derefter gik vi i gang med vinene. Den første overskrift var So Fresh, altså så frisk og Jenni Wagoner fortalte, at det er vine, som er meget populære på restauranter, da det er friske og let tilgængelige vine.

Det er vine, som man gerne vil drikke mere af og nemt slukker tørsten. Som et eksempel på en frisk vin, så smagte vi samtidig en 2020 Riesling Lieu-Dit Harth Tradition fra Domaine Schoffit.

Derefter talte panellet om næste emnet, som var So Terroir .. og netop i Alsace er der masser af forskellig terroir, hvorfor vinene så bliver langt mere forskellige, individuelle, komplekse og kan typisk også lagres længere.

Som et eksempel på terroirvine smagte vi en 2018 Riesling Grand Cru Kitterle fra Domaine Schlumberger, inden vi rundede det næste emne, som var So Sweet … vine, som alle kan lide, men også kræver balance.

Det er vine, som passer vildt godt til både dessert og oste … og i den kategori smagte vi en 2020 Gewurztraminer Vieilles Vignes fra gode Domaine Hurst.

Vi sluttede med emnet So Red … og den røde i dette tilfælde blev en 2019 Pinot Noir Rodern fra kooperativet Cave de Ribeauville, og de røde Alsace Pinot Noir vine er typiske lette vin med lave procenter og dermed også meget efterspurgte vine.

Det var en Masterclass, hvor det blev lidt selvfølgeligheder, selvom det bestemt var hyggeligt at høre om og smage de 4 vine indenfor de nævnte kategorier.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Jérôme Neumeyer fra Domaine Neumeyer

Det næste Millésimes Alsace DigiTasting® møde adskilte sig fra de foregående ved, at Jérôme Neumeyer fra Domaine Neumeyer aldrig dukkede op. Lidt senere end aftalt tid ringede Jérôme dog til mig og vi blev enige om, at sætte et tidspunkt op senere på dagen, men på dét online-møde var der heller ingen held.

Det var formentlig teknikken, som svigtede, men lidt en skam, da Domaine Neumeyer er et lille spændende økologisk og biodynamisk vinhus, som jeg aldrig har smagt vine fra tidligere.

Domaine Neumeyer

Vinhuset ligger på adressen Rue Ettore Bugatti i byen Molsheim … byen, der netop er kendt som hjemby for produktion af de eksklusive Bugatti sportsvogne. Firmaey Bugatti blev grundlagt tilbage i 1909 af Ettore Bugatti.

Så gammel er vinhuset Domaine Neumeyer dog ikke, for det blev først grundlagt i 1925 af Xavier Neumeyer sammen med sin hustru Joséphine. Siden 2016 har driften dog været varetaget af den 4. generation i form af Jérôme Neumeyer og søsteren Marie Neumeyer-Tonner.

Familen har samlet 16 hektar vinmarker, der bl.a. er fordelt på markerne Grand Cru Bruderthal og de 4 Lieu-dits Hahnenberg, Schaefferstein, Stierkopf og Finkenberg.

Markerne drives økologisk, men der anvendes også biodynamisk tilgang og i vinkælderen arbejder Jérôme med skånsom presning, sortering of en minimalistisk vinificering, hvor der alene anvendes druerne naturlige gærceller og derudover lagres vinene sur lie.

Jérôme producerer 14 forskellige vine, 2 mousserende og 3 søde vine. Vinene er delt op i serierne; Alsace, Terroirs, Crémant Terroirs, Grand Cru Bruderthal og liquoreux.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Neumeyer var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Jeg har selvfølgelig linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Ja … det punkt udgår jo så.

Andre smagninger

Houlbergs minitest af Brunello di Montalcino årgang 2018

Hvorfor ikke lige, når 2018 Brunello di Montalcino vinene i øjeblikket springer ud i kap med foråret, kigge lidt nærmere på den nye årgang 2018 af disse vine og samtidig smage 5 Brunello’er op imod hinanden i en lille Brunello 2018 battle?

Hos Houlberg er der ikke langt fra tanke til handling … så derfor er de 5 Brunello di Montalcino i årgang 2018 nu linet op og står derfor knivskarpe klar til battle … let’s get ready to rumble,

Brunello di Montalcino 2018 årgangen

Brunello di Montalcino er en af de vine, hvor man spændt følger, hvordan hver årgang sådan generelt bliver. I de seneste år har der været stor fokus på de flotte årgange 2015 og måske endda særligt 2016, som Søren Frank beskrev som  den bedste årgang i mands minde og måske nogensinde.

Der er selvfølgelig forskel i ratingerne af de forskellige årgang afhængig af, hvem man spørger. Hvis vi ser på de seneste år, så har Wine Advocate fx giver 93 point til 2018, 88 point til 2017, 98 point til 2016 og 97 point til 2015 … men andre fx rater 2017 og 2018 på samme niveau.

Fx rater Wine Spectator årgang 2017 til 92 point, mens Italy’s Finest Wines har opstillet disse ratings for de sidste 10 år:

2009✭✭✭✭
2010✭✭✭✭✭ (+)
2011✭✭✭✭
2012✭✭✭✭✭
2013✭✭✭✭
2014✭✭✭
2015✭✭✭✭✭
2016✭✭✭✭✭(+)
2017✭✭✭✭
2018✭✭✭✭

Der synes dog generelt at være en konsensus om, at 2018 er en bedre årgang end 2017 og er generelt en meget traditionel årgang, hvor de fleste vinprocenter lavede gode Brunello’er. Consorzio del Vino Brunello di Montalcino har også selv givet 2018 årgangen 4 ud af 5 stjerner.

Sæsonen var køligere sammenlignet med en række af de varmere årgange i det sidste årti, og mange producenter kalder også 2018 for en klassisk årgang. Det er dog med et vist udsving, hvor nogle som fx Valdicava valgte ikke at flaske deres Brunello.

Årgang 2018 har således været præget af udsving … hvor nogle vinmarker oplevede isolerede byger omkring høsten, mens andre ikke havde nogen som helst regn … bl.a. markerne i San Polino og San Polo på den sydøstlige skråning.

En af de producenter, som klarede 2018 rigtig godt er Casanova di Neri, som jeg netop skulle smage en vin fra. Ejeren Giacomo Neri har fortalt, at han foretrækker 2018 frem for 2017 og har beskrevet årgang 2018 som en meget afbalanceret årgang.

Vinene

Det er dog lidt af et felt, som jeg har fået samlet her og alle vinene har jeg skam også smagt før og alle endda i den – på papiret – svagt dårligere årgang 2017, hvor jeg hostede op med 5-6,5 houlbergske tomler.

Derfor ved jeg også, at det er en virkelig godt felt, som dermed ser sådan her ud:

Giodos 2018 Brunello di Montalcino skulle også have været med i feltet, da den ikke var landet endnu, så den må I ha’ til gode til en anden gang … men så er der jo også noget at glæde jer til.

Konklusion

Efter jeg har smagt alle 5 Brunello di Montalcino vine, så kan godt tilslutte mig eksperternes vurdering om, at 2018 bestemt er bedre end 2017 … i hvert fald blev jeg imponeret af samtlige vine, hvor dog specielt Casanova di Neri virkelig tog kegler.

Ud fra min tidligere smagning af de samme 5 vine i årgang 2017, så havde jeg nok regnet med, at La Magia ville løbe med laurbladene og den er bestemt også drønlækker, men Casanova di Neri er bare lige en kende bedre … vildt tiltrækkende.

Men mine ratings fra 92 til 97 point taler deres tydlige sprog … du kan allerede nu lave gode køb af Brunello di Montalcino vine og jeg skal nok skrive mere om årgangen, når jeg i den kommende tid vil smage flere vine fra denne årgang.

Andre smagninger

Houlberg smager en kasse drønlækre Mosel vine fra Ferienweingut Jung

På Raiffeisenstraße i byen Longuich tæt ved floden i Mosel finder vi vinhuset Ferienweingut Jung, som Højbjerg Vine i Aarhus tidligere i år har haft besøg af til en lille vinsmagning.

Mads fra Højbjerg Vine synes dog, at vinene fra den unge og fremadstormende vinmager Christopher Jung fortjener lidt mere opmærksomhed, så derfor har jeg fået en kasse af Jungs gode Riesling vine, som jeg nu smager og anmelder.

Ferienweingut Jung

Vingården ligger idyllisk på den romerske vinrute i den lille og smukke vinby Longuich ved floden i Mosel ikke så langt fra Trier, der er den ældste by i Tyskland.

Vingården drives af den unge Christopher Jung  sammen med sine forældre Erich og Rita Jung. Christopher er derfor også vokset op med vin og altid vidst, at han ville følge i sin fars fodspor.

Christopher er selv uddannet ønolog og vinmager på Geisenheim i Rheingau og har efter endt uddannelse arbejdet på praktikophold i New Zealand samt hos producenter i Tyskland, bl.a. hos Schlossgut Diel i Nahe og det har kun overbevidst ham om, at han har truffet det rigtige karrierevalg.

Mens far Erich hjælper Christopher med vinene, så står mor Rita for arrangementer, passer vinsalget i deres moderne Vinothek og står også for udlejning af husets 3 ferielejligheder og gæsteværelser … for det er jo en Ferienweingut. Rita har mottoet; Lær af fortiden, drøm om fremtiden, lev i nuet.

Har lige stjålet et fotos fra Højbjerg Vines Facebook side med Mads og Christopher Jung i forbindelse med vinsmagning i Mads’ butik

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvor mange hektar vinmarker, som familien selv ejer, men de er parceller på vinmarkerne Longuicher Maximiner Herrenberg samt Longuicher Herrenberg, Longuicher Probstberg, Feller Maximiner Burgberg og Schweicher Annaberg … alle i en omkreds af 5 kilometer fra vingården.

Familien siger selv at de er meget privilegerede, da de har tre forskellige slags skifer, som gør mange af deres vine individuelle.

De har den klassiske blå og grå skifer samt grå skifer blandet med kvarts. På deres bedste marker har de rød skifer med en masse jern .. og alle markerne ligger på stejle skråninger ned til Mosel floden.

På markerne dyrkes de selvfølgelig mest Riesling, men derudover også lidt Weißer Burgunder, Blauer Spätburgunder og Dornfelder.

Vinene

Alle vinene fra Mads fra Højbjerg Vine importeres til Danmark sammen med Primovino i Børkop. Mads havde fundet 6 vine frem og det bestod af disse;

Jeg har som vanligt jo linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Men skal jeg forsøge at komme med en eller anden form for konklusion, så blev jeg allerede ved husets basisvine meget glad og imponeret, for specielt den første Languicher Riesling Trocken viser virkelig høj klasse, som fra første fløjt imponerende mig.

Languicher Riesling Trocken har denne lette og forførende næse, mens smagen er mere syrlig og præcis. Men derudover er Jung et gode eksempel på, at der findes små producenter, som bare laver vildt flotte vine. Riesling som specielt 1908 Maximin Herrenberg Riesling Spätlese Feinherb og deres Auslese er også fabelagtige.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … fra Arthur Metz et Proprietes

Mit sidste Millésimes Alsace DigiTasting® 2023 møde var lidt anderledes end de forrige, da det ikke var med en lille producent, men derimod med Nicolas Haeffelin fra Arthur Metz et Proprietes, der er ejet af Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Det var faktisk spændende og anderledes at snakke med en vinmager, der har så mange muligheder for at få druer fra så mange marker, for bare i Arthur Metz et Proprietes har man adgang til 1.090 hektar vinmarker … men herom senere.

Arthur Metz et Proprietes

Les Grands Chais de France, som ejer Arthur Metz et Proprietes er vist kendt af de fleste mennesker. De står nemlig bag vine som den storsælgende J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Derudover laver de vine under navne som Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Michel Laugel, Henri Gaillard, Arthur Metz og mange flere.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og Provence. Og Le Groupe GCF er en stor historie.

I 2021 var firmaets omsætning ikke mindre end 9,2 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Firmaet har i dag 3.200 ansatte, 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus,  afsætter til 178 forskellige lande, er Frankrig største vinkoncern og skulle også være verdens 5. største.

Selve Maison Arthur Metz er egentlig grundlagt i 1904 som vinhandel i Paris og handlede primært Alsace vine. Da det senere blev obligatorisk at skulle flaske vine i Alasace, så benyttede firmaet chancen til at bygge et vinfirma i Alsace. De fusionerede i 1998 med Michel Laugel og begge firmaer er i dag en del af Les Grands Chais de France.

Bare i Alsace har Arthur Metz i dag dyrkningsaftaler med 620 vinavlere fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker … og det er bare i Alsace. Det bliver til en del vine som markedsføres og sælges under navnene på nogle af de vinhuse, som de har overtaget, altså Laugel, Arthur Metz, Maison Klipfel og Domaine Viticole de la Ville de Colmar.

Til denne Millésimes Alsace DigiTasting® havde jeg mit onlinemøde med Nicolas Haeffelin, der netop selv stammer fra Domaine Viticole de la Ville de Colmar, som Nicolas’ far Jean-Remi Haeffelin solgte til Arthur Metz et Proprietes.

Domaine Viticole de la Ville de Colmar har også en lang historie, for det er grundlagt tilbage i 1895 af den berømte ampelograf Chrétien Oberlin, der i sit job arbejdede med læren omkring vinstokke og deres indbydes genetiske sammenhænge.

I starten var Domaine Viticole de la Ville de Colmar derfor også mest en forsøgsstation, hvor Chrétien i en årrække observerede og eksperimenterede med de forskellige druesorter i Alsace.

Siden har Domaine Viticole de la Ville de Colmar udviklet sig til at være en vigtig vinproducent i Alsaces’ historiske hovedstad, og har i dag 28 hektar jord, fra den 14 hektar store Clos Saint-Jacques mark til 3,5 hektar på den store prestigefyldte Hospices Civils Louis Pasteur de Colmar.

Men Haeffelin familiens indflydelse er således stor i Arthur Metz et Proprietes, hvor Nicolas Haeffelin er ansvarlig vinmager … eller helt præcis Responsable Oenologie et Transversal.

Nicolas er en meget erfaren ønolog og har før jobbet i den store vinkoncern også arbejdet i New Zealand som assisterende vinmager og har også arbejdet sammen med Antonin Rodet i Bourgogne.

Smagekassen

Arthur Metz et Proprietes store udvalg af marker og de forskellige brand havde også påvirket smagekasse, hvor der var vine fra flere af deres brands, så samlet  var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Jeg havde en spændende snak med Nicolas Haeffelin, der fortalte lidt om hans baggrund fra Domaine Viticole de la Ville de Colmar, som hans far jo solgte til Arthur Metz et Proprietes.

Han fortalte også lidt om firmaets størrelse … de har fx parceller på ikke mindre end 27 Grand Cru marker. Nicolas har selv arbejdet som ansvarlig vinmager i 5 år. Vi snakkede også om TDN, som han særligt er udbredt i Australien, hvor vinstokkene udsultes mere.

Hans snakkede en del om det store udvalg, som han kan lave vinene fra, for dels har Arthur Metz et Proprietes mange marker, men det er også fordelt på mange forskellige kloner af de mange druer, hvilket giver et kompleks udvalg.

Derudover fortalte han om de 4 vine, som var i smagekassen, bl.a. Wolxheim, hvor druerne kommer fr 6 forskellige plots på Grand Cru marken Altenberg de Wolxheim. Han fortalte også om husets monopolmark Grand Cru Kirchberg de Barr Clos Zisser.