Pinot Gris Chartreux Hahnenberg fra Jérôme på Domaine Neumeyer var den næste vin i glasset i årgang 2017.
Vinen er fra Terroirs serien og lavet som de andre vin, hvilket betyder spontangæring på alle druernes naturlige gærceller i ståltanke og dér er vinen også lagret sur lie en periode.
Vinen har 1,7 gram restsukker og der er i denne årgang 2017 lavet 2.720 flasker af vinen, men det er jo selvfølgelig normale flasker og ikke mini-flasker med 3 centiliter.
WAUW … sikke fed og lækker aroma med både lakridskonfekt, vanilje, kvæde og eksotisk frugt af ananas, fersken, som er blødt og sofabehagelig. Det er en vild, lækker duft og niveauer over mange tilsvarende Pinot Gris’er.
I munden er vinen også blød med pærer, fersken samt en tydelig lemonbitterhed … samt nogle salte mineraler. Der er 92 point herfra.
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i udlandet koster vinen normalt 15€ … svarende til 112 kr.