Vi sluttede med endnu en årgang 2014 fra McCall Wines på Long Island og det blev denne Ben’s Blend, som er en bordeauxinspireret vin lavet efter de klassiske bordeauxfile retningslinjer.
Der er nemlig en skøn blanding af 31% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 30% Cabernet Franc og 9% Petit Verdot.
Men igen er det total og vildt sparsommeligt med informationer … udover at vinen så er lagret 18 måneder på franske egefade.
Duften er også nærmest bordeauxfil … men først er vinen mørk i glasset, mens duften råber solbær, brombær, hindbær, blommer og gammelt træ, røg og så denne dekadente duft af gammelt mahogni, nerve og cedertræ. Der er minsandten også muldjord, kaffe, mentol, nelliker, vanilje, kanel, lakrids og mælkechokolade,
I munden er vinen rigtig blød og tør med lidt blæk, grafit, god saftighed samt bløde tanniner, som aldrig stikker helt af. De møder en lys syre, som er let og fin, giver god modspil til den mørkere frugt og lidt bitter smag af kakaopulver. Der kommer slutterlig lidt ristede eller toastede noter. 93 point.
Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster vinen 62$ … svarende til 422 kr.