Vi fortsætter i samme niveau, men nu er det en tak sødere med en Spätlese Feinherb og så fra en anden mark. Jeg smager således 1908 Maximin Herrenberg Riesling Spätlese Feinherb i årgang 2020 fra Ferienweingut Jung.
Her er vinificeringen også sket på store egefade, men inden med nænsomt presning af de friske druer, hvorved den friske juice selv løber i kælderen og her startes gæringen spontant i store egefade alene med druernes egne gærceller.
Når gæringen er 30-50% færdig tilsættes der gær og vinen gærer indtil det ønskede sukkerindhold er opnået. Så sættes der køl på tanken og gæringen stoppes.
Herefter kommer den på nye tanke hvor den står yderligere i 12 måneder og frigives til salg omkring 30 dage efter tapning.
Duftmæssigt er det en lille fyldig kraftbasse … men en luftig kraftbasse, som i næsen giver små prik af petroleum, benzin og terpentin, mulle kælder, men der er også smule tropisk fyldig frugt af abrikos, fersken, bergamotte, mandariner og ganske lidt nødder.
Smagen er sådan lidt til den fyldigere side, nærmest som en tyktflydende æblemost, der suppleres med grillet lemon og syltede citroner, hvilket er med til at give en mørkere og mere alvorlig syre, mens sødmen virker lidt neddroslet trods Spätlese Feinherb niveau. Der er masser af smag, denne lidt lemonagtige bitterhed, intens saft og lang, lang eftersmag, så 93 point.,
Forhandles af Højbjerg Vine og Primovino, hvor en flaske koster 249 kr.