Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Christophe Bléger fra Domaine Claude et Christophe Bléger

Næste online Millésimes Alsace DigiTasting® møde var med ejeren og vinmager Christophe Bléger fra Domaine Claude et Christophe Bléger og han dukkede planmæssigt op på skærmen kl. 14.30.

Det er et vinhus, som jeg inden vort møde alene havde smagt én vin fra … og det var en 2015 l’Inoubliable Crémant d’Alsace Brut i en test af Crémants fra Alsace,

Domaine Claude et Christophe Bléger

Vinhuset ligger ved foden af den imposante gamle borg Haut Koenigsbourg i den lille by Orschwiller med dens 650 indbyggere og familien Bléger har været bønder der siden 1630.

Familien Bléger stammer egentlig fra Schweiz, men slog sig ned i Alsace i løbet af det 17. århundrede ved foden af Haut Koenigsbourg og den gamle borg. I levede familien af landbrug og husdyr, men de købte også vinmarker på Haut Koenigsbourgs skråninger for at producere vine.

De har altid dyrket deres marker økologisk … selv før ordet økologisk blev opfundet, så de kan prale med at være et af de få vinhuse i Alsance, som altid har arbejdet efter denne metode.

Da Claude Bléger i 1972 overtog driften efter sin fars død, så sagde han også nej til brug af kunstige kemikalier, som ellers blev voldsomt udbredt i disse år … men Claude fortsatte bare med at lave vine, som man altid havde gjort på vingården.

Vinhuset drives i dag af Christophe Bléger, der i 2007 overtog driften fra sin far Claude Bléger. Faderen hjælper dog fortsat sønnen med de samlede 9,5 hektar vinmarker, som drives fuldstændig økologisk.

Samlet ligger markerne ved 4 forskellige byer og er endda også fordelt på ikke mindre end 35 plots … hvor deres bedste mark klart er Grand Cru marken Praelatenberg. Familien Bléger producerer årligt omkring 75.000 flasker vin fordelt på 25 forskellige vine.

Udover vinproduktionen, så har familien også lidt udlejning af 3 større ferielejligheder.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Claude et Christophe Bléger var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Christophe Bléger er en rigtig rar fyr og vi havde en hyggelig stund på knap en halv time, hvor han fortalte en del … dels om nogle af de emner, som jeg havde forberedt spørgsmål om …. fx deres økologiske eller biodynamiske tilgang, om vinene laves i ståltanke eller egefade, lidt om klimaændringer og erfaringerne med TDN i vinene.

Christophe fortalte – som det også fremgår – i teksten om vinhuset ovenover, at vingården altid har været økologisk, så det med økologi har aldrig været et spørgsmål i vinhuset, men en præmisse.

Den gode vinmager lovede at sende lidt fotos fra deres vingård … men han var en af dem, som aldrig lige fik det gjort.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Lydie Demangeat Sohler fra Domaine Sohler Philippe

Næste Millésimes Alsace DigiTasting® møde var med Lydie Demangeat Sohler, der en den ene af de to søstre, der i dag driver vinhuset Domaine Sohler Philippe. Søstrene er første generation af kvinder til at drive vinhuset i en familie, der har været vinbønder helt tilbage fra 1640, men det skal jeg fluks vende tilbage til.

Mødet kl. 11.30 var dermed mit 4. møde denne dag, hvor der samlet var planlagt 7 møder.

Domaine Sohler Philippe

Domaine Sohler, der ligger i Nothalten … en lille by på Alsace vinruten mellem Haut-Koenigsbourg og Mont Ste Odile og som nævnt har familien været vinbønder siden 1640.

Selve vingården har været i familiens eje i mange generationer og det var oprindelig et traditionelt landbrug med både korn og vinavl, mens druerne blot blev solgt videre.

Men da André og hans hustru Marthe Steinbach i 1964 overtog driften fra faderen Germain Steinbach, så satsede de i stedet mere på vinproduktion og begyndte at producere og flaske vine, mens det øvrige landbrug langsomt blev afviklet.

I dag er det Andrés nevø Philippe Sohler, som reelt har overtaget vingården og driver den sammen med sin hustru Christine og deres døtre Lydie og Marine. Philippe er selv vokset op på vingården, men havde egentlig valgt en karriere som flymekaniker i luftvåbenet inden rødderne og livet som vinbonde kaldte i 1995.

Imidlertid er driften i dag langsomt ved at blive overtaget af de to søstre Lydie og Marine. hvor det primært er Lydie, der tager sig af alle markerne, men Marine står for arbejdet med vinene i vineriet samt kælderen.

De unge kvinder har samlet 11 hektar vinmarker, som alle ligger omkring Nothalten og der dyrker familien Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Pinot Noir, Muscat, Pinot Blanc og Sylvaner.

De bedste marker er Zellberg, Heissenberg og selvfølgelig Grand Cru marken Muenchberg og i den tilsendte smagekasse, var der da også vine lavet på druer fra alle 3 marker. Neden kan du på fotoet netop se Muenchberg og på det efterfølgende jordbunden på vinmarken.

Søstrene har omlagt driften af markerne til økologisk drift, hvilket også siden 2021 har været certificeret. De unge kvinder er i det hele taget meget passionerede omkring naturen og bruger vilde planters dyder kombineret med månens cyklus til markernes velvære … altså på vej med biodynamisk tilgang.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Sohler Philippe var der disse 4 vine;

Jeg havde tidligere smagt en enkelt af ovennævnte vine, nemlig deres Riesling Lieu-dit Heissenberg, som jeg havde smagt i både årgang 2017 og 2018.

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Som tidligere havde jeg lidt spørgsmål om vinhuset, deres økologiske eller biodynamiske tilgang, om vinene laves i ståltanke eller egefade, lidt om klimaændringer og erfaringerne med TDN i vinene.

Vi kom ikke omkring alle emnerne, men Lydia fortalte lidt om vinhuset, hendes og Marines forskellige roller og deres tilgang til den økologiske drift, som de fik certificeret i 2021. Men de er nu også gået skridtet længere og efterlever også de biodynamiske principper.

De fleste af deres vine laves i ståltanke … men de anvender også egetræsfade til lagring af nogle af deres vine, fx alle Pinot Noir vine, som de laver nogle stykker af, for omkring 1 hektar – af deres i alt 11 hektar – er netop med Pinot Noir.

Lydie lovede at sende lidt fotos fra deres vingård … og dem kan I selvfølgelig også se i dette indlæg.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Mélanie Pfister fra Domaine Mélanie Pfister

Jeg fortsatte ufortrødent med Millésimes Alsace DigiTasting® 2023 møderne og mit næste var med Mélanie Pfister herself fra Domaine Mélanie Pfister … et vinhus, som jeg tidligere har smagt 8 forskellige vine fra og generelt været begejstret for.

Hendes vine importeres herhjemme da også af Propperiet Vin Import, som jeg ofte har testet Pfister vine fra, så derfor var det selvfølgelig også spændende at møde Mélanie, selvom det kun var online med mange kilometer imellem os.

Domaine Mélanie Pfister

Mélanie Pfister kaldes en alsacisk bombe, da den franske vigneron er en aktiv kvinde, som hele tiden med 100 kilometer i timen farer rundt mellem traktorer, vineri og vinkælder.

Hun er en af de nye stjerner i Alsace og driver sit vinhus i byen Dahlenheim i det nordlige Alsace, hvor hendes familie da også har været vinbønder siden 1780.

Mélanie er selv uddannet landbrugsingeniør og ønolog i Dijon og arbejdede efterfølgende hos vinhuse som Zind-Humbrecht i Alsace, Méo-Camuze i Bourgogne, Château Cheval Blanc i Saint Emilion, på Château d’Yquem i Sauternes og Craggy Range i New Zealand.

Først derefter vendte hun tilbage til Alsace for at overtage familiens gård, hvor hun er 8. generation og samtidig den første kvinde til at stå for driften.

Hun lavede sin første vin på Domaine Pfister i 2005, hvilket var vinen Mel Quatre Cépages Nobles, som også var blandt de 4 vine, som jeg skulle smage. Hun kaldte oprindelig vinen for Cuvée 8, da hun jo var 8. generation og samtidig med inspiration fra hendes tid på Château Cheval Blanc, hvor hun opdagede mulighederne i vine lavet på blends af forskellige druer.

Hun har siden sin overtagelse – og fortsat med hjælp fra sin far – ændret en række ting i produktionen. Der er fx investeret i moderne vineri og stilen lagt om til langt mere tørre vine.

Hun satte også i 2018 gang i en omlægning af produktionen til økologisk drift og blev certificeret i 2021 på familiens samlede 10 hektar vinmarker, der ligger fordelt på ikke mindre end 40 forskellige parceller.

De bedste marker er klart  Silberberg og Grand Cru marken Engelberg. Samlet laver Mélanie omkring 15 forskellige vin, hvor alle næsten – bortset fra en Pinot Noir og hendes Pinot Gris Silberberg – laves og lagres på ståltanke.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Mélanie Pfister var der disse 4 vine;

Undtagen den sidste Pinot Noir, så var det faktisk alle vine, som jeg tidligere har smagt … selvfølgelig blot i andre årgange.

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Jeg havde som til de foregående online-møder forberedt en række spørgsmål om vinhuset, deres økologiske eller biodynamiske tilgang, om vinene laves i ståltanke eller egefade, lidt om klimaændringer og erfaringerne med TDN i vinene … altså hvor der allerede i nye årgange er masser af petroleum i næsen.

Mélanie Pfister fortalte, at der er omkring 15 år siden, at hun startede på familiens vingård, som blev økologisk certificeret i 2021, men også de seneste 3 år har praktiseret biodynamisk drift … og det er næsten som en sekt, fortalte Mélanie.

Hun fortalte også, at familiens vine tidligere var meget kraftige, men hun i stedet har forsøgt at lave mere forskellige vine og samtidig lidt lettere vine … og i kælderen laves alle vinene stort set også kun på rustfrie ståltanke … modsat fx foregående Jean-Baptiste Adam.

Omkring klimaændringerne, så fortalte Mélanie, at det bestemt mærkes, men det lød ikke som en stor udfordring, idet det de i dag slet ikke skal chaptalisere vinene … altså tilføre sukker, som var udbredt i gamle dage.

TDN vidste Mélanie Pfister også en del om … og kun kaldte det oxydativ  stress af vinstokkene, hvilket giver totalt god mening, men ret meget længere kom vi heller ikke om dette emne indenfor den afsatte tidsramme. Vil du læse om TDN, så læs fx min artikel: Hvorfor dufter min Riesling af petroleum?

Inden tiden var helt forbi, så spurgte jeg, om Mélanie ville sende nogle fotos fra vinhuset og det lovede hun at gøre … men også her modtog jeg desværre intet, så det må I undvære i dette indlæg.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Laure Adam fra Jean-Baptiste Adam

Mit næste møde ved Millésimes Alsace DigiTasting® 2023 vinmessen var med Laure Adam fra vinhuset Jean-Baptiste Adam, der som foregående heller ikke er en producent, som jeg er stødt på tidligere.

Det er dog et af Alsaces ældste vinhuse, som blev etableret i 1614, ligger i Ammerschwihr og i dag drives af den 15. generation i form af Laure Adam, der dog fortsat får lidt hjælp fra hendes far Jean-Baptiste.

Jean-Baptiste Adam

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1614 af Jean-Baptiste Adam, der også blev kaldt gourmet-vinmageren, for på det tidspunkt kom mange lokale restauranter til Ammerschwihr for at smage Jean-Baptiste Adams vine, for at finde det perfekte match til deres måltider.

Dengang var titlen gourmet-vinmager … en titel som dengang var ganske officiel, men alene eksisterede i Alsace. I dag er titlen dog helt forsvundet, men hos mange vinhuse er der i dag fortsat stor fokus på gastronomisk ekspertise til vinene.

Men i over 400 år har Adam familien således uafbrudt lavet vin på vingården i Ammerschwihr, hvor der fortsat lever flere generationer, selvom den 13. generation i form af Jean Adam, jo desværre døde i 2022. Men han drev vingården fra 1957 til omkring 1982 sammen med sin hustru Paulette.

Fra 1990 var det imidlertid Jeans søn Jean-Baptiste Adam, der overtog roret som 14. generation og siden 2012 har det været med Laure Adam ved sin side … og hun er langsomt ved at overtage det meste af driften.

Laure Adam har studeret landbrug og ønologi. Samtidig har hun taget en Master MBA inden for vin, så det forretningsmæssige er også på plads. Hun bragt ekstra finesse og elegance til familiens vine … er lidenskabelig engageret i vindyrkning. Hun er også medlem af Divines d’Alsace og således samlet godt klædt på til at overtage driften af vingården.

Vinhuset ejer selv knap 20 hektar vinmarker, men driver via lejeaftale yderligere 4 hektar … og siden 2004 har vinmarkerne været drevet både økologisk og biodynamisk.

De bedste af vinmarkerne er klart Letzenberg samt de 3 Grand Cru marker Wineck-Schlossberg, Marckrain og Kaefferkopf, hvor den sidstnævnte absolut er perlen i samlingen.

Smagekassen

I kassen med vine fra Jean-Baptiste Adam var der disse 4 vine;

Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Med den samme kunne du fornemme, at Laure Adam er en kvinde, der har en kæmpe viden om vin, så vi fik dermed en rigtig god snak om både deres gamle vinhus, deres marker og deres tilgang til produktionen.

Hun fortalte, at de har 20 hektar vinmarker, men også køber lidt druer ved siden af og har i det hele taget en gammel og konservativ tilgang til produktionen. Derfor anvender de fx ingen ståltanke i kælderen, men alene egefade … som du kan se på billedet. De anvender dog i dag en moderne vinpresse

Vi snakkede lidt om økologi og biodynamisk drift og Laure fortalte, at hendes far allerede for 20 år siden startede med dette, men også at klimaforandringer kan mærkes … men at man fortsat oplever stor forskel i de forskellige årgange og forskelle i de forskellige terroirs, som de har på deres forskellige marker.

Meget af deres produktion sælges til restauranter, men ellers er der forhandlere i flere lande. I Danmark er importør vist Gobi Vine, men det er vist mest vinene i den billigere ende.

Som med alle de andre producenter spurgte jeg også, om hun ville sende lidt fotos … og det tog hende ikke lang tid, så derfor er der nu denne gang lidt fotos af fra kælderen samt Laure og hendes far.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Audrey og Loïc Weinzaepfel fra Domaine Weinzaepfel

Mit første møde ved Millésimes Alsace DigiTasting® 2023 vinmessen klokken 10.00 præcis var med de søde Audrey og Loïc Weinzaepfel fra Domaine Weinzaepfel … et vinhus, som jeg ikke før er stødt på eller smagt vine fra.

Det ligger på Rue de la Chapelle i Soultz-Haut-Rhin, hvilket er lidt nordvest for Mulhouse.

Domaine Weinzaepfel

Vinhuset har været ejet af Weinzaepfel familien siden 1882, hvor det blev købt af Jean-Baptiste Weinzaepfel, men har en historie, der går helt tilbage til 1253, hvor cisterciensermunke fra Lieu Croissant byggede klostret og kælderen, der grænser op til den omgivende mur af Soultz volde.

Klosteret var derefter en integreret del af Soultz’ religiøse liv indtil dets nedrivning under revolutionen. Klosterbygningerne blev solgt som national ejendom i 1792 og blev til separate huse.

Domaine Weinzaepfels ejendom var et af disse huse og dengang kaldt Maison de Brinighoffen, men efter Jean-Baptiste Weinzaepfel købte huset i 1882, så ændrede han navnet til Maison Weinzaepfel, men den gamle kælder til produktion af vine fulgte med.

Men det var faktisk først i 1899, at Weinzaepfel familien startede med at lave vin, hvilket var anført af Jean-Baptistes søn Louis. Han var egentlig mest passioneret omkring opdræt af gårdens dyr … køer, får og grise, men dyrkede også marker med almindelig afgrøder samt en del vinstokke.

Imidlertid blev druer solgt til  højestbydende, men hans søn Paul havde en langt større passion for vinfremstilling. Han begyndte at aftappe vine og fik efterhånden med tiden skabt et ry for Domaine Weinzaepfel som en god vingård. Hans kone Marie-Antoinette ledte markedsføringen med sit bemærkelsesværdige temperament og energi og sammen fik de også købt flere vinmarker.

Driften blev efterfølgende i 1988 overtaget af deres søn Marc som den 4. generation. Sammen med sine kone Cathy lavede de også en række vine, men solgte ellers det meste af deres produktion til det lokale kooperativ eller de lokale handlende.

Siden 2018 er det imidlertid 5. generation i form af  Loïc, der nu driver vingården sammen med søsteren Audrey. Loïc har iværksat væsentlige ændringer med det formål at fortsætte søgen efter ekspertise samt selve lave deres vine fra de samlede 12 hektar vinmarker,

Han har indført en række nye  værktøjer og teknikker, men markdriften er omlagt til økologisk drift … og derudover er han nu i gang med at praktisere biodynamisk drift uden dog at blive certificeret. Hans søster Audrey tager sig af salget.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Weinzaepfel var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Jeg fik en god snak med søskendeparret Audrey og Loïc Weinzaepfel, hvor vi specielt snakkede om økolog, klimaændringer og selvfølgelig også lidt om vinhuset, bl.a, om Loïcs farfars ulykke i en alt for ung alder, hvorefter Loïcs far måtte overtage driften.

De fortalte, at de driver vingården så bæredygtigt som muligt og alene med grøn gødning, så lidt traktortrafik som muligt ,,, alle deres stokke har opnået niveau 3 High Environmental Value-certificering og blev  konverteret til økologisk landbrug i 2019.

Derudover fortalte de, at de ikke anvender svovl i produktionen, men imidlertid blot en lille ganske lille smule ved aftapning af alle vinene på flaske. Derudover er de ved at blive biodynamiske og høster fx kun på fruit dage.

Da jeg smagte deres vine fra 2020 og 2021, så spurgte jeg lidt til de to årgange. Loïc fortalte, at 2020 bød på langt mere solskin, hvilket de bl.a. kunne se fra deres stor have, hvor grøntsagerne blev både bedre og større.

Som med alle de andre producenter spurgte jeg også, om de ville sende lidt fotos fra deres marker og vineri. Tilbage i 2021 opfyldte alle producenterne dette ønske, men denne gang var det mere spredt og jeg fik fx intet fra Domaine Weinzaepfel.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … version 2.0 og atter mødte jeg gode producenter

Via Ehrenberg Sørensen Kommunikation fik jeg for et stykke tid siden en invitation til den nye 2023 udgave af Millésimes Alsace DigiTasting® … en digital vinmesse, som jeg også deltog i tilbage i 2021, hvor den fysisk-digitale vinmesse blev afholdt første gang.

Dengang var årsagen til den digitale udgave selvfølgelig COVID-19, da man ikke som hidtil kunne den normale vinmesse Millésimes Alsace, som man ellers havde afholdt siden 2012.

Men i 2021 fandt man ud af, at den fysisk-digitale vinmesse med udsendte smagsprøver og online-interviews fungerede ret godt, så derfor gentog man så her i 2023 succesen med en version 2.0 … men ellers fuldstændig efter det samme koncept og igen arrangeret af brancheorganisationen Vins d’Alsace – også kendt som CIVA … Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace.

Det er også et virkelig godt set-up og i 2021 havde jeg en rigtig god oplevelse med hele 10 rigtig spændende one-on-one interviews, bl.a. med Jean Frédéric Hugel fra Famille Hugel, Olivier Humbrecht fra det legendariske vinhus Domaine Zind-Humbrecht, Jean-Christophe Bott fra Domaine Bott-Geyl og mange andre.

Du kan læse mere om min deltagelse i mit referat fra 2021 i indlægget; Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … et møde med Alsaces bedste vinproducenter. Derfor skulle jeg selvfølgelig også deltage igen … og selvom jeg ikke fik så prominente navne på min smageliste, så blev det alligevel atter en rigtig fin oplevelse.

Det professionelle set-up

Igen kunne deltagerne til Millésimes Alsace DigiTasting® opleve et utroligt professionelt set-up, som prægede smagningen fra start til slut. Jeg fik også selv hurtigt efter min akkreditering valgt de vinhuse, som jeg ville smage vine fra og have en snak med.

Denne gang var der ikke helt så mange huse at vælge ud fra … 74 vinhuse mod 100 sidste gang og flere af de helt store kanoner havde tilsyneladende valgt ikke at deltage. Det betød dog, at der fortsat var ikke mindre end 296 vine med og samlet endte CIVA med at udsende  8.300 boxe med samlet 33.200 miniflasker.

Samlet deltog blev omkring 2.850 gæster akkrediteret til deltagelse og heraf altså jeres flittige vinblogger. Af disse var 621 fra Frankrig, men de resterende 2.229 gæster var fra hele 51 forskellige lande. Deltagelsen var en smule lavere end i 2021, hvor der var 3.500 akkrediterede gæster.

Sidste gang kunne jeg vælge 8 valgte kasser og fik derudover 2 overraskelseskasser og i hver kasse var der så 4 vine fra den enkelte producent.

I 2023 udgaven kunne man vælge 5 producenter selv og fik derudover 3 kasser, hvoraf 2 af kasserne var med tilfældigt udvalgte producenter, mens den sidste kasse denne gang var med vine til en stor Masterclass med titlen So Trendy.

Dermed blev det således til 8 boxe med samlet 32 mini-flutes med Alsace vine og jeg endte med vine fra disse 7 vinproducenter samt kassen til Masterclass’en med vine fra 4 producenter:

Boxen til Masterclass’en indeholdt en mini-flutes fra henholdsvis Domane Schoffit, Domaines Schlumberger, Domaine Hurst samt Cave de Ribeauville.

Derefter var det egentlig blot at booke en tid hos de enkelte producenter … et onlinemøde bare med vinmageren. Det mest oplagte var selvfølgelig at booke et møde hos dem, hvis smagesæt man havde modtaget, men der var også mulighed for at booke møder med andre producenter.

Jeg valgte den oplagte … jeg bookede simpelthen 30 minutter med hver af de 5 producenter, som jeg selv havde valgt og de 2 tilfældige, som fulgte med. Dermed så mit mødeskema således ud:

Lidt et program, men jeg havde også besluttet at smage vinene før møderne og så i stedet benytte chancen og tiden til blot at snakke med vinmagerne, høre om deres vineri og en række emner. Men derudover ville jeg jo også kunne sige noget om deres vine.

På listen ovenover er der intet booket møde med Jérôme Neumeyer fra Domaine Neumeyer. Det var imidlertid booket, men han dukkede aldrig op til online-mødet … men ringede og om-bookede, men kom heller ikke til senere møde, så tænker teknikken svigtede.

Men allerede inden bekræftelserne på møderne var modtaget, så var alle smagekasserne for længst også dukket frem fra Frankrig … 8 af de eksklusive, vinøse, små madpakker med nogle af de dejligste vine fra Alsace.

DigiTasting møderne

Mine one-on-one møder med i hvert fald 6 af de 7 vinproducenter (Neumeyer ikke indregnet) gik forrygende. Alle steder var det enten ejerene selv eller vinmageren, som jeg snakkede med. Her kan I lige se, hvem der var med fra de forskellige vinhuse:

Ja … du kan se et screenshot af  alle 6 ovenover.

Og sikke rare og dedikerede personer … man kan godt være lidt nervøs til sådanne one-on-one møder med mennesker, som du aldrig før har snakket med, men det gik absolut forrygende. Søde og rare, masser energi, smil og tonsvis af snak om vin og vinproduktion i Alsace.

Jeg vil i de kommende blogindlæg fortælle lidt om hvert af mine møder suppleret med en historie om hvert vinhus og så selvfølgelig også en anmeldelse af de 4 vine fra hvert hus.

Derudover kommer der selvfølgelig også et lille skriv om den lille Masterclass So Trendy … med et panel bestående af Jenni Wagoner, Yves Beck, Manuel Peyrondet og Thierry Fritsch.

Samlet blev det – som sidst – en dejlig formiddag med 6 møder samt en Masterclass, som dog var lidt kedelig. Men samlet skal lyde en stor tak til Dorte fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation for at invitationen til at deltage.

Andre smagninger

Houlberg til Distinto branchesmagning … igen

Anton fra Distinto skrev forleden og inviterede mig til deres store branchesmagning hos Winelab i Aarhus. Der var dog imidlertid kun få dage til arrangementet og meget lidt plads i arbejdskalenderen, men jeg kunne lige luske forbi og havde 1-2 timer i skemaet.

Med begrænset tid, så havde jeg allerede inden ankomst erkendt, at fokus alene måtte være sådan lidt spredt, så ud af ud af Distintos 72 medbragte vine, så endte jeg da også kun med at smage 14 af dem, men alle virkelig lækre vine fra øverste hylde.

Jeg tog det derfor lidt afslappet og valgte de vine, som jeg bare helst ville smage … sådan en smule nonchalant af en ellers normalt flittig og jordbunden jysk vinblogger.

Jeg fik dog også tid til at snakke med nogle af de fremmødte fra både restauranter og vinbarer, men også Jonas fra Distinto  og nogle af de andre fra vinimportfirmaet.

Vinene

Men samlet endte jeg med at smage disse vine:

WAUW for et felt og igen var der ikke én eneste vin ikke imponerede, selvom der selvfølgelig var nogle, som bare var bedre end andre.

Mine absolutte toppunkter var bl.a. den smukke og flotte Pinot Nero fra Podere della Civettaja, de to Tenuta di Carleone vine, Brunello’en fra Il Marroneto, Barolo Terlo fra Camerano og Barolo Parussi fra Chionetti.

Men alt det kan du jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene … du kan jo bare følge alle mine links ovenover.

Stor tak til Jonas og Anton fra Distinto.

Andre smagninger

Houlberg smager … 6 Pedro Ximénez vine fra spanske Los Insensatos

Smalle Vine har masser af spændende vine … bl.a. sælger han en anderledes smagekasse med 6 tørre hvidvine, der alle er lavet på spanske druesort Pedro Ximénez, som vi mest kender fra de søde sherry vine fra Jerez i Spanien.

Men her er det altså i form af tørre hvidvine på druen … 6 vine, der kommer fra 6 forskellige terroirs, lavet med samme vinificering og så fra et vinhus eller projekt, som kaldes Los Insensatos, som betyder de tåbelige.

Det lyder som en vandvittig eller måske netop tåbelig idé … og det er det måske også, men absolut spændende og ikke noget, som man så lige støder ind i hver dag, så derfor tog jeg også nogle venner med, da jeg testede smagekassen med de 6 vine.

Los Insensatos

Los Insensatos holder under appellationen D.O. Montilla-Moriles, som ligger i vinregionen Andalusien og er skabt af 6 gode venner med den anerkendte ønolog Fátima Ceballos i spidsen.

Udover dens smukke Fátima er det Manuel Jiménez, Santiago Jiménez, Antonio Adamuz, Emilio Padillo og Juan Adamuz. De fik den idé, at de via druen Pedro Ximénez ville vise påvirkningen fra forskellige terroirs.

Derfor grundlagde de i 2020 så deres projekt Los Insensatos i en århundrede gamle vingård Lagar Cañada Navarro i hjertet af Sierra de Montilla. Der har de fundet nogle ideelle rammer til at fremme en produktion af vine fra forskellige terroirs i området.

Deres kærlighed til dette område samt dets vinbønder har fået dem til at skrive et sindssygt manifest, der står på bagsiden af etiketterne og vel nærmest er en hensigtserklæring i måden at fremstille deres vine på. Deres manifest lyder nogenlunde sådan her:

  • Vi er besat af områdets variation og terroirets udtryk
  • Vi prioriterer talent og viden frem for tradition
  • Vi tror på, at kvalitetens oprindelse findes i jorden, i frugten og hos avleren
  • Vi bevæger os uden at tænke meget … illusionen guider os
  • Vi prioriterer udvælgelse, udvælgelse, udvælgelse … samt sjov, venskab og vin
  • Vi vil lave vine, der vil bryde barrierer, så er vi Los Insensatos.

Det betyder, at de arbejder med stor respekt for vinstokkene og druerne, at de arbejder med forbedring af produktionsprocesser og optimering af traditionelle ressourcer, afstilker, gærer altid under 18 grader, arbejder med korte og små serier og satser på evolution, innovation og kvalitet.

I deres projekt har de startet med at lave 6 vine, som alle har gennemgået samme vinificering, men fra forskellige plots med forskellige terroir, med forskellige alder på stokkene, hvor nogle står udsat, får mere sol, nogle i helt drænet jord og andre har fået mere regn på grund af området.

Vinene

Jeg har smagt alle 6 vine lavet på Pedro Ximénez og det er disse vine, som jeg smagte i denne rækkefølge, som dog er fuldstændig tilfældig og blot valgt uden tanke på noget … overhovedet.

Det er vinene:

Alle vinene er lavet i store beton- eller lerkrukker og alle med florgær, altså lagret under flor. Flor er det spanske eller portugisiske ord for blomster og det refererer det til det lag af gær, der dannes på overfladen af vinen – en slags hvid hinde – efter den alkoholiske gæring har fundet sted.

Der sker det, at når gærcellerne smelter sammen, så dannes der et  beskyttende låg på toppen af vinen, og så vil det hæmme ilten … det kaldes også Biological Ageing. Man sker det netop også brugt i produktionen af sherry på netop Pedro Ximénez og hos Los Insensatos lagres vinene under flor i 7 måneder.

Alle de 6 vine er ret unikke og specielle … kan måske på flere måder sammenlignes med vinene fra Jura, men det kan du jo selv læse om i mine kommende anmeldelser. Jeg kan dog godt løfte sløret for, at jeg ikke kom helt op at ringe … men det er spændende og anderledes.

Restauranter & vinbarer

Houlberg anmelder … Fru Larsen gourmetophold

Forkælelse på et lille weekendophold fra fredag til lørdag med en gastronomisk oplevelse lyder da ganske okay, så derfor havde en lille flok booket et 5-retters Luxus Gourmet ophold på Fru Larsen Hotel & Restaurant i Laurbjerg et stykke udenfor Randers.

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men har flere gange skiftet ejere, men den har siden 2021 være drevet af et lille 3-kløver af restaurantchefen Christian Neve sammen med sin kone, sommelier og tjener Karina Grand Kannegaard samt køkkenchefen Dennis Birch.

De havde overtaget driften fra familien Friis, som havde drevet det anmelderroste hotel og restaurant i 8 år og det nye 3-kløver har et rigtigt fint CV … alle med Michelin erfaring og de skulle denne fredag aften sørge for, at vores lille flok på 6 par aka 12 personer fik en rigtig god madoplevelse.

Vort lille Luxus Gourmet ophold skulle reelt set starte om eftermiddagen med lidt kaffe og sødt, men da hovedparten først skulle hjem fra jobs, så havde vi aftalt at møde kl. 18.00, således vi først tog kaffen efter middagen om aften.

Alle fik sig hurtigt indlogeret i en bygning, der ligger ved siden af selve restauranten og på denne fredag havde vi vistnok bygningen for os selv. Det er en ældre bygning, der tidligere vistnok har været et missionshus … men den aften blev der ikke prædiket megen religion.

I stedet samledes vi alle i selve restauranten … lige til en lille drink eller bajersk øl inden aftenens program startede.

Maden

Vi tog imod vore venlige tjeners tilbud om at starte med lidt snacks samt champagne, så dermed gik vi til bords. Nedenunder kan I hele menuen for aftenen … og jeg skal nok løbende sætte lidt ord på alle retterne, mens jeg selvfølgelig også nedenunder har linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene,

Snacks & Champagne

Sikke flot start med 5 små appetizers … små mundbider, der alle visuelt og smagsmæssigt. Jeg elsker snacks og restauranten havde også fundet en fin champagne lavet på Pinot Noir samt Pinot Meunier.

Jeg fik ikke skrevet op, hvad de forskellige snacks bestod af, men én enkelte var nogle grønne Padron med noget fisk og den ret var også lidt speciel og flere var ikke så vild med den.

Ret 1: Taskekrabbe – perleløg – kærnemælk

Den første ret var noget taskekrabbe … suppleret med perleløg og ovenpå måske lidt parmesanchips? Det var ganske lidt krabbe, men suppleret med en lille sauce af kærnemælk kogt med noget grønt?

Men i hvert fald blev det suppleret med hjemmebagt brød og en smør, som restauranten selv havde kærnet, mens hvidvalget var en fin lille burgundisk vin med kant og lavet på Aligoté.

Ret 2: Helleflynder – kål – hyldeblomst

Næste ret stod på hippoglossus hippoglossus … eller måske mest kendt under dens flade navn helleflynder. Den lever apropos første ret mest af krabber. Vi fik et perfekt tilberedt stykke suppleret med en sauce indkogt med noget hyldeblomst.

Ovenpå lidt bagt grønkål, der nemt kommer til at hylde meget … men så skal man bare huske på, at grønkål er sundt. Vinen havde samtidig stor fylde til fisken og var en sikkert valg, for det var en 2019 RS Weissburgunder fra altid fabelagtige Weingut Salwey.

Ret 3: Rødbede – lakrids – rygeost

Med næste ret gik vi 100% vegansk … en sjov ret, der også delte vandene i vort lille selskab. Nedenunder et skind lavet på rygeost var det rødbeder … vist nogle bagte rødbeder og så var der et drys af noget lakrids. Der var nogle, der ikke var så vild med denne ret, mens vi vinmæssigt gik på rødvin med en Loire vin på Cabernet Franc og Grolleau.

Ret 4: Braiseret oksehale – gulerod – syltede ramsløg

Med hovedretten kom der dog igen kød på border … nemlig braiserede oksehaler. Vidste du i øvrigt, at en oksehale typisk omkring 3,5 kg? Men her fik vi dog lidt mindre, men det var sgu en gryderet med stor intensitet og kraft … her serveret sammen med gulerødder, syltede ramsløg og indkogt sauce.

Vinmæssigt blev det et rigtigt godt valg … beaujolaisvin og her en 2019 Fleurie fra Clos de la Roilette og endda fra magnumflasker. For mig var det vinmæssigt aftenens bedste vin, men også en vin, som jeg havde smagt før … så jeg har blot linket til mit tidligere indlæg samt anmeldelse.

Ret 5: Oste servering og portvin

I forhold til vor 5-retters menu, så fik vi også lige – inden desserten – sparket lidt ost og portvin ind. Det skal jeg ikke trætte jer med og jeg fik endda heller ikke lavet smagsnoter på portvinen, så vistnok var en 10-årig Tawny fra W.& J. Graham & Co.

Ret 6: Pære – karamelliseret mælk – citrus

Vi sluttede – før kaffen – med en dessert, der også havde et låg. Her er det en kombination af syltede pærer, citrus og karamelliseret mælk, men hvordan der er lavet, kan jeg ikke huske.

Men vinmæssigt kom vi til Sydvestfrankrig … en dessertvin fra den nordlige del lidt øst for Bordeaux i Pomport en Périgord og lavet på et mix af Chenin Blanc, Semillon, Muscadelle og Ondenc .

Ret 7: Kaffe/the & søde sager

Så stod den på kaffe med lidt sødt … små chokolader, flæsk og kiks … men snart var klokken også tæt på midnat. På det tidspunkt var alle vist også godt mætte.

Tjenerne meddelte så pludselig, at kl. 24.00 lukkede køkkenet … og dermed hele restauranten. Det var måske lidt øv, når det nu var et gourmet ophold. Der var således intet sted, hvor vi kunne slutte aftenen af … måske lidt med en kold øl eller et glas vin.

Dermed sluttede aftenen faktisk meget underligt og brat … for vi kunne jo ikke være 12 mennesker på ét værelse og dermed endte det med, at vi hver så blot gik til køjs. Godnat og sov godt. Game over. Lidt underligt.

Vi mødtes dog igen om morgenen, da opholdet også omfattede lidt morgenmad … et fint morgenbord uden at være pragende, men vi var heller ikke så sultne.

Et par stykker ville gå tilbage til Randers via Gudenåen … og det lod vi dem gøre … en frisk tur på cirka 17-18 kilometer. Respekt.

Samlet leverer Fru Larsen Hotel & Restaurant dog en oplevelse på meget højt niveau og jeg besøger gerne stedet igen, men så skal det nok ikke være med overnatning og i en flok, idet der mangler lidt “after-party” med mulighed for at slutte aftenen af.

Vinvalget – som jo også tæller højt hos mig – skal roses. Det var rigtigt fornuftige vine og langt fra blot mainstream. Så dermed rammer Houlberg 5,5 tomler for det samlede oplevelse.

Samlet anmeldelse 5,5/7 
Andre smagninger

Houlberg smager vinene fra danskejede Mille Vite & Bisso i Piemonte

Vinmageren Bisso Atanassov er vi stødt på før her på Houlbergs Vinblog, for han hjælper i dag Taverna Wines ved siden af sit eget lille soloprojekt Quila. Men han er sgu også vinmager for det danske par Ann og Michael Dupont og deres piemontiske eventyr Mille Vite.

Bisso kontaktede mig forleden via Instagram og fortalte, at han i dag laver vin sammen med Ann og Michael Dupont og endda faktisk lejer nogle af deres marker til sit eget projekt. Men han ville høre, om jeg måske vil teste og anmelde vinene fra Mille Vite?

Det ville Houlberg selvfølgelig gerne, så derfra blev der skabt en kontakt til Ann Dupont … og nu er der havnet 5 af vinene fra Mille Vite på mit bord.

Mille Vite og historien

Mille Vite ligger på Strada Sollito i Cossano Belbo og er officielt grundlagt i 2021, selvom familien Dupont købte det 3 år før og havde restaureret huset til deres eget lille paradis.

Michael var uddannet håndværker og havde sammen med Ann tidligere kastet sig ud i store projekter bl.a. med istandsættelse af en gammel driftlade, som de havde lavet om til et moderne hus hjemme i Allerød. Men nu havde de købt et smukt gammelt hus i Piemonte … i starten egentlig som en feriedestination.

Efter købet var de imidlertid også i små målstok selv startet med at lave lidt vin fra deres vinmarker og det var blot til husbehov … 6-900 flasker Nebbiolo og omkring 300 flasker Moscato d´Asti, mens resten af druerne blev solgt til andre vinproducenter.

Men allerede i 2020 startede drømmen med at skifte hamsterhjulet herhjemme ud med et liv som piemontisk vinbonde på fuld tid. Først luftede de tanken overfor deres nærmeste … alle bakkede op om drømmen.

Derfor tog Ann og Michael Dupont i efteråret 2020 den store beslutning om at gøre det. De startede derefter det praktiske med udlejning af deres hus i Danmark og i februar 2021 lejede de en lille lastbil og pakkede de ting, som de vidste, de skulle bruge.

En tidlig morgen kørte de så afsted i to lastbiler pakket til det nye liv i Piemonte inklusiv to hunde, en kat og datteren Liv på 12 år, som nu går på en international skole i Alba, men datteren Mille blev hjemme for at passe studie og job.

Nu er de så gået all in på vinproduktionen med vinøs hjælp fra Bisso Atanassov og samtidig er Michael Dupont også selv blevet uddannet vinmager i februar 2022 … faktisk på samme dag, som han fyldte 50 år.

Bisso Atanassov kender vi her på Houlbergs Vinblog. Han er jo oprindeligt fra Bulgarien, har en uddannelse som ønolog fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino.

Han har blandt andet produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion, men fra 2012 slog han sig ned i Barolo for at slå rødder.

Det blev til seks år som vinmager hos La Bioca inden bruddet med dem. Så i 2018 startede Bisso Atanassov sit eget lille Quila projekt på en lille ejendom  beliggende ved Isola d´Asti lidt nord for Barbaresco.

Nu laver han så sammen med Mille Vite både lidt Langhe Nebbiolo, Barberesco, Chardonnay, Moscato d’Asti samt Grignolino. Vinene er lavet på druer fra egne marker, plukket, presset, lagret, tappet og proppet i hånden.

De sætter også selv etiketter på og pakker vinene … altså Dupont familien sammen med Bisso og målet er fremadrettet af lave 25.000 flasker årligt.

De har kaldt deres projekt for Mille Vite … og det er efter deres to døtre  Mille, der betyder 1.000, og Liv, som på italiensk hedder Vite, så dermed Mille Vite … 1.000 liv.

De har på deres marker i øjeblikket druesorterne Nebbiolo, Grignolino, Favorita, Dolcetto og det mere sjældne Moretto samt de hvide Moscato og Chardonnay. De har siden starten også udskiftet nogle af de ældste Moscato vinstokke fra 1935 til flere Grignolino samt Chardonnay stokke.

Men udover vinene, så er Mille Vite også startet med at lave olivenolie. De havde oprindelig 50 oliventræer, men har plantet lige så mange mere, således de i dag har over 100 registrerede og godkendte oliventræer.

Derfra laver de økologisk olivenolie … hvor hver enkelt oliven bliver håndplukket og kørt til møllen. Olien bliver derefter håndtappet og etiketten sat på hjemme på vingården … selvfølgelig økologisk.

Siden etableringen har de nu fået 2 investorer med i foretagendet, nemlig deres nevø Meklas Dupont og deres ven Kenneth Wilhjelm.

Vinene sælges i dag primært i Danmark, hvor de også har et lager 2 steder … Allerød samt Ringsted. Der holder de ofte nogle helt små vinsmagninger. Michael er således tit i Danmark, hvor han også holder winemaker-dinner på restauranter.

Mille Vite vinene sælges derfor både til private ved nogle af smagningerne, men også til restauranter som fx Mash, Levi, Che Fe i København, noglee vincaféer og så de 3 Holte Vinlager butikker i Gentofte, Hillerød og Roskilde.

Mille Vite vinene

Jeg har nu testet vinene fra Mille Vite … og selvom alle vinene nu fortsat er forholdsvis nye og ikke lavet i mange årgange, så har de altså fat i noget, for kvaliteten er bare høj og jeg var ret overrasket over vinene … men det kan du jo læse i mine anmeldelser, som jeg har linket til nedenunder.

Jeg har smagt disse vine:

Det er endnu små partier og således er der fx kun lavet 594 flasker 2019 Barberesco Gaia-Principe. Den smager himmelsk, men det gør specielt deres Grignolino også … har så meget læskende drikkeglæde og man fornemmer virkelig, at det er Nebbiolos lette søster.

Og så altid er jeg vild med Langhe Nebbiolo … også denne fra Mille Vite … og selv den søde Moscato d’Asti kan et-eller-andet, selvom jeg egentlig ikke er så meget til søde hvidvine.

Så mine damer og herrer … bare vent, for Mille Vite kommer vi bestemt til at høre mere til. Man kan kun være en smule misundelig over, at det ikke er én selv, som har taget springet og blevet vinbonde i Piemonte. Saluti.