Den næste vin fra Jean-Baptiste Adam var også på Riesling, men blot fra en anden vinmark i form af denne Riesling Grand Cru Wineck-Schlossberg.
Den er som forrige søstervin lave med spontangæring alene med druernes naturlige gær på egefade … og der er vinen også efter endt fermentering lagret en periode.
Der er svagt mere sødme med 4,7 gram restsukker pr. liter og der laves årligt 2.000 flaske af vinen og dermed kun en 1/3-del af foregående.
Mums for en aroma … har måske lidt af de samme noter som Kaefferkopf, men blot er anstrøget af petroleum større, frugten lidt mere kandiseret og fadpræget mere tydeligt med lakridskonfekt, så dermed fortsat fersken, abrikos og mango … mens blomsternoterne til gengæld fylder mindre.
I munden har vinen både dybde, luftighed og elegance med en vild bærende og vedvarende syre samt en smuk smag, hvor det mest er fersken og gule æbler. Selvom Kaefferkopf burde være bedre, så er denne mindst lige så god … er så blød og smelter nærmest i munden, så dermed 93 point.
Ikke fundet herhjemme, men på vingården koster den 22,60€ … svarende til 168 kr.