Kategoriarkiv: Vinaftener

Vingutterne

Vinaften 26. september 2020 … refleksioner med mundbind i taxaen

En god spids over midnat – nærmest midt om natten – behørigt iført mundbind i den tilkørte Mercedes C220d taxa med en indelukket og halvhamper aroma af alkohol, hvidløg og ost inde under mundbindet kunne jeg med et skjult smil tænke på endnu en vinaften med mine gamle vinvenner.

Jeg var på vej hjem og den overbærende taxachauffør havde lige smidt to af vinvennerne af – ikke fordi, at de havde opført sig skidt, men fordi taxaen var nået til deres respektive hjemadresser – og nu blot skulle transportere undertegnede hjem til min bolig lidt længere udenfor byen.

I taxaen omsluttet af nattens mørke og små, nærrige glimt fra en nærmest kvartmåne, kunne jeg reflektere over aftenen hos Steffen, hvor vi igen smagte fabelagtige vine til Steffens gode, hjemmelavede mad, som vi allerede kunne dufte, da vi vel omkring 7-8 timer tidligere end den natlige taxatur havde startet aftenen.

Men den smagsløgslammende dejlige duft skyldtes, at Steffen myreflittigt rumsterede i køkkenet og havde tilberedt en middag, som bestod af en 3 retters menu med en lille appetizer, men inden vi kom så langt, så havde vi fået stukket et glas i hånden med lidt mousserende vin … som om Steffen havde læst vore tanker.

Den mousserende vin var blot første vin, som vi i vores sædvanlige blindsmagning skulle give vort bud på. Det var en Franciacorta vin, hvilket var min første indskydelse, som jeg – da den smagte mega super – ændrede til at være en ægte fransk.

Nogle gange skal man bare holde fast i sin første indskydelse.

Nå, men derefter gik vi til bords til Steffens forberedte gastronomiske udskejelser, hvilket bestod af:

  • Appetizers; Bruchetta med tomat og mozarella samt bruchetta med auberginer, tomat, kapers og ansjoser.
  • Forret; Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron
  • Hovedret; Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg
  • Dessert; Udvalgte oste

Vi bringer selvfølgelig lige et par billeder af retterne.

Bruchetto med tomat og mozarella samt bruchetto med auberginer, tomat, kapers og ansjoser

Steffen har lavet disse bruchetta før … men det var en happy revisited, for de smager monstergodt. Den ene med tomat, basilikum og mozarella er meget klassisk, men jeg er nu helt specielt vild med den anden, som er et skønt sammensurium af auberginer, tomat, kapers og ansjoser. Fin sammen med lidt bobler.

Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron

Som forret lidt røget laks fra Rosengården ikke langt fra Steffen, her ovenpå fennikel, spinatblade (tror jeg nok), citron og lidt creme af en mere ukendt slags. Hertil fik vi aftenens eneste hvidvin, hvilket var en 2018 Hook & Ladder Winery, Russian River Valley Estate Chardonnay … en vin, som jeg tidligere har smagt.

Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg

Som hovedret havde Steffen lavet dejlig mør oksemørbrad og dér går man jo aldrig fejl … og den var suppleret med rodfrugtmos, en fed svampesauce samt både perle- og forårsløg. Nam.

Udvalgte oste

Senere på aftenen – efter talrige vine – var der lidt dessert, en lille tallerken med et udvalg af lidt oste. På det tidspunkt var vi allerede igennem mange af aftenens rødvine, som vi hver havde taget 2 med af til den store blindsmagning.

Og lad os da endelig løfte sløret for, hvilke vine vi hver især havde medbragt til vinaftenen, for hele artilleriet så nemlig sådan her ud:

Den hvide Chardonnay havde jeg smagt tidligere … det var også tilfældet med den Brunello, som jeg selv havde medbragt. Og sikke et fint felt … men anmeldelserne kan du læse om i de indlæg, som jeg har linket til ovenover.

I vores indbyrdes dysten om at spotte drue og land, der tog Jan kegler denne aften og ramte sindssygt mange af vinene, mens jeg mere beskedent måtte tage til takke med sidstepladsen. Sådan går det nogle gange … og jeg må lide den tort, at skulle tage præmien med til næste vinaften, som jeg i øvrigt selv skal stå for.

You win some and you loose some. So ist das Leben.

Mens taxaen trillede hen foran mit houlbergske palæ, så kunne jeg lige nå at sende en varm tanke til mine vinvenner og specielt Steffen som aftenens vært. Jeg fik afregnet og vaklede op til min seng, som tog venligt imod mig og gav mig nogle timer helt væk, inden jeg så næste dag med mandsmod, små raske skridt og småtungt hoved returnerede de 15 kilometer på gåben for at afhente bilen min.

Vingutterne

Vinaften 6. juni 2020 … en regnfuld sommeraften

Den sjette i sjette klokken seks var til huske … for det var dagen for endnu en vinaften med vingutterne. Sommeren var så småt ovre os, men lige denne aften var truet af mørke skyer og regnvejr.

Men det var heldigvis kun udenfor, men indendørs hos Paul var munter, travl og klar til at værte endnu en vinaften for os … og med os mener jeg foruden Paul selv Jan, Steffen og så undertegnede. Og allerede ved ankomst kunne vi dufte, at Paul virkelig havde været flittig … i hvert fald i køkkenet.

Vi startede vor vinaften omkring Pauls jomfruhvide køkkenø med første glas vin. Det er hos Paul altid hyggeligt at starte i køkkenet og han serverede os en en lille rosévin, som dermed også var den første vin i aftenens blindsmagning. Sådan en fætter er altid svær af gætte, men flere fik point for Frankrig, mens ingen ramte den primære druesort Cinsault.

Efterfølgende har jeg så opdaget, at den primære drue faktisk er  slet ikke er Cinsault, men derimod Grenache, hvorfor der faktisk blev høstet flere point, således Jan og Steffen tog 2 point og Houlberg et enkelt.

Mens vi smagte og gættede, så havde Paul færdiggjort aftenens forret, lidt lufttørret saltet oksefilet aka bresaola toppet med lidt rucola, melon, parmesan og olie. Og dermed kunne vi fluks gå til bords, mens Paul også åbnede en hvidvin … helt som vi plejer og traditioner skal jo holdes.

Og den hvidvin var sgu svær at gætte, men Jan spottede dog, at vinen var lavet på den lidt aromatiske Viognier, men ingen gættede, meget naturligt, at vinen var fra Israel, nemlig en Upper Galilee Viognier fra Galil Mountain Winery.

Udover den lille frisk forret, så havde Paul sørget for lidt græsk mad til os til hovedretten, nemlig grillet barbequemarineret lam og så det helt klassiske tilbehør som græske kartofler, græsk salat og selvfølgelig tzatziki. Til dessert stod den på ost.

Vi havde alle medbragt lidt spændende vine og dermed kom aftenens vinøse felt til at se sådan her ud:

Der var masser af gode overraskelser, bl.a. havde Jan medbragt californisk Trousseau vin, der i glasset mindede om en oldgammel sherry og jeg havde taget den Pinot Noir Précoce Nature fra Klitgaard Vin, som jeg tidligere har skrevet om.

Men derudover var der også mere mainstream vine fra mange forskellige områder som Veneto, Piemonte, Bourgogne, Rhône, Ribera del Duero og Bierzo, så vi kom godt omkring.

Ovenover har jeg som sædvanligt linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

I vor indbyrdes battle om at spotte land og drue ved de enkelte vine gik det lidt ujævnt, hvis man skal være venlig. Jan bragte sig allerede fra starten i spidsen med at spotte Viognier druen på den isralske vin og den føring holdt han i mål, men jeg på sidste vin fik overhalet Paul, der så måtte nøjes med en ærefuld sidsteplads.

Igen en hyggelig aften … og tak til Paul for god værtskab.

Byggesjakket

Byggemøde 23. maj 2020 … fedt at mødes igen

Corona krisen var skyld i aflysningen af det plansatte byggemøde sidst i marts måned, men nu – hvor landet så småt begyndte at åbne op igen – så forsøgte vi igen at gennemføre det, som skulle blive en stor italiensk aften med Falken som aftenens chauffør og stunt-driver.

Mens vi andre havde samlet lidt forråd på vores ellers veltrimmede kroppe under Corona dvalen, så havde Falken nemlig indsamlet en lille perlerække af vine fra det italienske land … de fleste dog medbragt til vor lille andedam fra sidste års ferie i Italien.

Dermed blev det ikke en aften med den sædvanlige blindsmagning, men i stedet havde Falken lavet et hæfte med et række spørgsmål om italiensk vin … for sådan en aften skal jo ha’ en vinder og en taber, selvom vi vinmæssigt denne aften alle blev vindere.

Falken havde nemlig samlet en række store italienske kanoner, der som højeksplosive flaske-til-mundmissiler lå klar til aftenens store brag af en smagning med navne som Giacomo Conterno, Elena Walch, Tignanello, Nervi og mange andre.

Men inden vi nåede så langt, så startede vi på den overdækkede terrasse med lidt spumate … 2 italienske mousserende vine fra både Bertanis vingård Puiatti i Friuli-Venezia Giulia og fra Ferrari Trento, så dermed blev aftenen startet med stil.

Derefter skulle vi indenfor, for på den madmæssige front havde Falken allieret sig med Bettina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl, som havde lavet lidt … øhhh meget tapas til os, og de første retter var allerede klar til os suppleret af aftenens ene hvidvin, som for mig blev et glædeligt gensyn … en 2017 Staforte Soave Classico fra Graziano Prà i Soave, et vinhus jeg besøgte sidste sommer.

Lindes Køkkenliv med Sjæl havde givet den full throttle med en virkelig stor tapasmenu, hvor den ene efter den anden ret – med elegant hjælp fra Falken – kom flyvende ind. I får lige, spredt i et lille galleri, lidt fotos af de mange retter.

Et lille PS aka nota til mig selv … husk lige næste gang at tage edamamebønnerne ud af bælgen.

Undervejs startede Falken så sin konkurrence … Wine Tasting The Battle, hvor hver side med spørgsmål i hæftet passede til den vin, som vi var i gang med at smage, som fx ved hvidvinen med 2 tilhørende spørgsmål, nemlig;

I hvilken vinregion ligger Soave? Der var 3 valgmuligheder, nemlig enten Alto-Aldige, Friuli-Venezia Giulia eller Veneto. Derudover var spørgsmål nr. 2; hvad er hoveddruen i Soave med mulighed for at svare på Trebbiano Nostrano, Pinot Bianco eller Garganega.

Vinene

Og aftenens felt af rødvin startede med et par spørgsmål om Alto-Aldige, da vi vinmæssigt startede det store røde felt med en 2016 Pinot Nero Ludwig fra Elena Walch … sikke en start.

Samlet var det et virkelig respektindgydende felt, som bestod af en masse flotte vine. Falken havde allerede inden smagningen løftet et flig af sløret og afsløret, at vi skulle smage Barolo fra Conterno, så samlet set så feltet sådan her ud:

Det var alene vinen fra Graziano Prá, som jeg havde smagt tidligere, men der var sindssygt mange flotte vine, hvor specielt Walch, de to Barolo’er, Nervi, Barone Ricasoli, Tignanello og Gajas sicilianske Etna Rosso imponerede mig.

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og ratings af alle vinene fra aftenen.

Og hvor var det godt igen at mødtes … der var som altid masser af grin, voksenmobberier, vinsnak, alvorlige emner – ikke mange – og så selvfølgelig dårlige vittigheder og konkurrencen.

I konkurrencen afslørede Falken løbende – side for side – de rigtige svar og indsamlede pointene for hver omgang, vin for vin, spørgsmål efter spørgsmål og til sidst blev den endelig vinder fundet … selvfølgelig den mest nørdede af flokken … yours truly.

Efter det officielle program, så åbnede Falken endda et par flasker mere og det blev dermed sent, inden jeg mæt, tilfreds, småfuld, glad og opstemt vaklede hjem …. men en stor tak til Falken aka sjakbejsen for denne flotte aften. Klasse. Grado. Fantastico.

Og så godnat … og sov godt.

Vingutterne

Vinaften 18. april 2020 … i Covid-19’s skygge

Forløsning … endelig en aften sammen med vingutterne efter lang tid uden en eneste vinsmagning. Efter en periode, hvor hver eneste lille smagning. vinture og hyggeaftener blev aflyst, så var det rart igen at møde vingutterne … også selvom det var sådan lidt med afstand til hinanden.

Ja lige præcis med disse gutter var det måske endda en fordel … under alle omstændigheder, så havde vi valgt at fastholde den aften, som vi havde planlagt for måneder siden, men nu blot med skyldig respekt af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne havde udstukket med lidt afstand til hinanden og masser af sprit.

Sidstnævnte havde vi taget særdeles alvorligt, så vi havde derfor selvfølgelig – as usual – masser af vine, nemlig et program med ikke mindre end 10 spritholdige vine, da vi alle havde medbragt 2 vine og aftenens vært Jan derudover diskede op med en mousserende vin som velkomst og en hvidvin til forretten.

Da vejret var fabelagtigt, så startede vi på terrassen med lidt bobler og så appetizers. Den mousserende vin serverede Jan også blindt, og vi var sikre på, at det måtte være ægte fransk champagne, men det var imidlertid en Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland i Rheinhessen. Flot vin.

Dermed skød vi en vinaften i gang, hvor vi nød at komme ud blandt næsten normale mennesker igen, Vi havde dog svært ved at spotte druer og land for de vine, som vi serverede … men det må jo blot tilskrives manglende træning under coronakrisen.

Jan havde denne gang madmæssigt allieret sig med Kevin på Norevent, men havde suppleret aftenens menu med nogle af sine egne små appetizers. Dermed kom menuen til at se sådan her ud:

  • Appetizers: Gratineret gedeost på kiks med rosmarin & honning, ristet brød med tomatpesto, ansjoser & rødløg samt ristet brød med andepaté og cornichoner.
  • Forret: Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip
  • Hovedret: Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky
  • Oste: Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks
  • Dessert: Rabarber med hvid chokolade, lakrids og sorbet

Som vanlig kommer her lidt om maden denne aften:

Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip

Jan sagde, at Kevin fra Norevent havde fortalt, at retten egentlig skulle ha’ været med hvide asparges, men at disse pt var umulige at skaffe. Det blev i stedet de grønne af slagsen, men det er samlet en lille lækker ret, som Jan på den vinøse front havde suppleret med en toplækker Garganega Soave vin fra Cantina Filippi. Den spottede ingen af os … men virkelig cremet og lækker vin.

Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky

Hovedretten denne aften var en rulle med farveret unghanebryst, meget blød og saftigt kød, super tilbehør … og så selvfølgelig en stor røvfuld vine, som virkelig overraskede os. Samlet så feltet af vine således ud:

Der var et sindsygt flot felt, som overraskede … det er næsten ene af perler, bl.a. Garganega fra Filippi, Foradori, Picaro, de 3 østrigske og den eneste skuffelse var faktisk aftenens dyreste, nemlig en Barolo Monprivato fra Mascarello, som var totalt lukket og måske endda fejlbehæftet. Jeg synes, at jeg kunne ane lidt prop, men et snus til selve korkproppen viste ingen fejl. Mystisk.

Jeg har selvfølgelig som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene fra det eksternt flotte felt.

Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks

Undervejs – mellem alle vinene – snuppede vi også lidt ost, for det har jo aldrig skadet nogen. Og vi så også ud til at nyde lidt godt ost sammen med vinene.

Vinene satte vor vinkundskaber på prøve, og generelt var det ikke dagen, hvor vi sejrede. Ved vejs ende lykkedes det dog Houlberg at trække en smal sejr hjem, mens Steffen og Paul måtte dele andenpladsen, mens Jan tog sidstepladsen.

Da jeg havde gaven med – og det jo ikke giver mening at få sin egen gave – så måtte Paul og Steffen i omkamp. Den vandt Paul.

Og hvor var det dejligt at mødes igen … så stor tak til alle, specielt Jan som aftenens vært.

Byggesjakket

Byggemøde 29. februar 2020 … en grødet affære

Der var grøde i vejret på dag 60 i den gregorianske kalender, også  kendt som skuddagen den 29. februar … en lille, lidt uanseelig dato, hvor der normalt ikke sker alverden. I 1968 bekendtgjorde man dog på netop den dato opdagelse af den første pulsar i rummet. Men det er sikkert gået de flestes næser forbi.

Det var også på netop denne dato – blot i 1940 – at prins Aage, dansk prins og greve af Rosenborg, gik bort i Taza i Marokko. Men det var jo way back før den houlbergske tidsregning.

Men her 80 års dagen efter den eventyrlystne Aages død var der også grøde i det houlbergske hjem, hvor jeres vinblogger nu ventede ankomsten af 5 kæmpestore grødhoveder aka byggesjakket til årets første byggemøde og havde sat et tema for aftenen, som bare – kort og godt – hed GRØD … en gammeldags og igen moderne spise.

Grød er langt mere end havregrød og risengrød, og trenden har udviklet sig de seneste år til igen at inkludere både alverdens dejlige måltider til hele dagen og flere kornsorter, nødder, frø og kerner, som man fx ser i disse forskellige ’ottoer som kan tilberedes på mange flere måder end med de traditionelle risotto ris.

Tidligere havde vi i Danmark tradition for at sætte grød på vores madplan en gang om ugen, dels for at spare lidt på budgettet og dels fordi det er et sundt, nærende og velsmagende måltid.

I dag er grød med andre ord totalt in … der er sgu endda poppet grødbarer op i flere storbyer rundt i landet. Jeg er selv faldet for grød som en del af en sund kost, og det skulle det kødhungrende byggesjak så udsættes for denne aften.

Jeres moderne vinblogger havde været i genbrugshjørnet og fundet en 3-retters grødmenu frem, som jeg tidligere havde anvendt … blot overfor nogle andre stakler, men alt det (og helt sikkert meget mere) anede de 5 tykskallede grødhoveder intet om, da de stort set alle punktlig arriverede til aftenen … lige undtagen Keeper, der havde SMS’et en 10 minutters forsinkelse.

Jeg havde lavet lidt chips til at starte på og – totalt innovativt – lavet chipsene på to slags grød for at holde aftenens tema … og vel de mest klassiske danske typer grød, nemlig havregrød og øllebrød.

Den første var lavet på havregrøn m/paprika og chili, mens den anden var lavet af øllebrød med fennikelfrø og  citronpeber. Hertil havde jeg lavet lidt hytteostcreme til dyppelse.

Mens vi ventede på Keeper – velvidende, at  sølle 10 minutter i det keeperianske univers er noget længere end i vor daglige tidsregning, så satte vi os – som vanen tro i det houlbergske palæ – ud i havestuen og nød så en rest fra køleskabet … lidt hvid bourgogne, helt udenfor nummer, og så mine grødchips.

Både den gode Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn og sjakbajs Falk havde allerede nervøse trækninger i mundvigene ved udsigten til en aften med grød på menuen uden et stykke kød, men Falken fik fluks via mobilen alarmeret fruen derhjemme, at hun absolut måtte tage lidt mørbradgryde med hjem fra svigermor.

Falken havde nemlig allerede kigget på det lille menukort, som tilsyneladende helt angst provokerende lå ved hver tallerken på spisebordet og bare sagde GRØD. Selve menuen så sådan her ud:

Inden vi fik gumlet færdig på de kunstfærdige grødchips, så ankom sidstemanden (faktisk godt øgenavn til den langsomme fyr) endelig, og så startede ballet ellers med lidt berusende bobler … og samtidig blev blindsmagningskonkurrencen således skudt behørigt i gang.

De første vine var hvide af herkomst, men tilsyneladende noget svære at gætte, bedømt efter pointene. Kun Flemming spottede, at hoveddruen i boblerne var Pinot Noir og så kom der ellers point for land på et par enkelte af de øvrige hvidvine. En Riesling blev også spottet af de fleste, men ingen gættede, at den fra fra Australien.

De sidste to af hvidvinene blev indtaget ved spisebordet, hvor den spiseske-venlige menu nu skulle stå sin prøve. Den første af retterne var byggrød … som i dagens anledning måske burde ha’ været en byggegrød.

Maden

Byggrød med yoghurt, tyttebær & enebærrøget bacon

Det er en lille fin ret, som også – trods skeptiske miner fra sjakket – endte med at få store roser. Det er jo egentlig bare perlebyg, som er kogt med 3 hakkede citauerløg og 1 liter sødmælk. Lidt godt bacon er ristet af på panden og smidt over grøden med lidt græsk yoghurt og så tyttebær. De forskellige smage passer simpelthen bare vildt godt sammen.

Til den første grød nød vi en 2014 Isolation Ridge Vineyard Riesling fra det australske vinhus Frankland Estate samt en fed, voluminøs 2014 Weißer Burgunder fra Weingut Bernard Huber.

Jeg havde også bagt lidt langtidshævet brød til forretten.

Så gik vi ellers over til rødvinene. Jeg havde møjsom forberedt en rækkefølge med 10 rødvine … som løbende som små projektiler eller lam til slagtning kom drypvis og alle vine, som jeg selv har smagt og synes smager helt fantastisk.  Men lad os lige få maden overstået.

Risotto med svampemix & kylling

Helt klassisk ret med gode Arborio ris, lidt forskellige svampe – her østershatte og kejserhatte – god hvidvin, kyllingefond, en parmasan nede fra ostehandleren og så kylling i. Parmasan på toppen og frisk peber kværnet ovenpå … bang. Jeg elsker risotto.

Risengrød ned æblemos & kanelnøddeknas

Desserten blev risengrød, hvor risene – sammen med lidt rugkerner, speltkerner og hvedekerner – er kogt med sødmælk og vanilje. Der er ovenpå lidt varm kogt æblemos og så nøddeknas, som jeg lavede på en kombi af mandler, hasselnødder, valnødder, græskarkerner, honning og masser af kanel.

Keeper insisterede under desserten, at der skulle lidt sød vin til, så jeg fandt i køleskabet – helt uden for det planlagte program – en lidt 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann i Pfalz.

Samlet set bestod grødmenuen og der var roser undervejs, men selvfølgelig også mange kække bemærkninger om, at det må være smalhals i det houlbergske hjem, når man skulle nøjes med grød og mere spøjse forundringer over, at det var lige så svært at finde kylling i risottoen som en nål i en høstak.

Vinene

Samlet kom vinprogrammet dermed til at se sådan her ud:

Og for fanden, hvor var der mange opture, men det var jo også vine, som jeg selv er vild med. Jeg var helt oppe at ringe over både Hofgut Falkenstein vinen, Lembergeren fra Haidle, Sunier, Meyer-Näkel sad også lige i skabet og de to Barolo’er var topklasse.

Man skulle også synes, at en Valpolicella lige efter et par store Barolo kanoner ville stå svagt, men det gjorde den elegante vin fra Graziano Prà på ingen måder med sit lette og syrlige sind.

Hele sjakket lød også til at være imponerede … og der røg sgu også væske indenbords til sagte suk, hmmm’er og små udtalelser om; det smager sgu godt og sætningen “aftenens bedste vin” og “kongevine” blev også flere gange voldtaget og sagt igen og igen.

Da vinene til dette byggemøde primært bestod af mine af mine ynglingsvine, så havde jeg smagt de fleste før, så kunne jeg slappe mere af, da jeg ikke behøvede at tage smagsnoter … dermed mere tid til maden og gæsterne.

Der var sådan set kun 4 vine, som jeg ikke havde anmeldt tidligere,  nemlig Silvaner’en, vinen fra Hofgut Falkenstein, Barolo’en fra Elio Grasso og Riglos Gran Cabernet Sauvignon, men sidstnævnte havde jeg smagt nogle dage forinden og lå på det tidspunkt faktisk allerede i kø til udgivelse.

De 3 førstnævnte havde jeg så blot åbnet inden aftenens start og noteret smagsnoter på. Og dessert ekstranummeret fra Weingut Heinz Pfaffmann smagte jeg blot igen dagen efter … for jeg tog overhovedet ingen smagsnoter i løbet af aftenen.

Derfor er der sådan set allerede ovenover linket til mine tidligere anmeldelser af vinene … lige undtagen de sidste 5, som jeg så blot har linket til efterfølgende.

Aftenen og konkurrencen

Trods sjakkets lidt underlige udseende, så er de – udover at være grødhoveder – en flok festaber, og det kom også til at præge dette byggemøde. Sjakbajsen tog som vanlig kontrol over musikken, mens jeg i kaos’et forsøgte at holde styr på de point, som sjakket trods alt fik, mens vi kæmpede os igennem vinene.

For at øge spændingen havde jeg fundet lidt gaver … en god flaske Pinot Noir til vinderen og trøstepræmier til de øvrige. Om det havde en effekt, skal jeg ikke kloge i … men Jesper havde ved vejs ende flest point, nemlig 15 point og fik hovedpræmien. Pointene blev så ellers fordelt med 13 til Flemming, 11 til Keeper, 10 til Brix og 7 til Coco.

Herunder ser vi den glade – og småfulde – vinder.

Vi slutter med et par sanseindtryk fra aftenen. Spørg ikke … you don’t wanna know. Godnat og sov godt.

Vingutterne

Vinaften 8. februar 2020 … nyt år og nye vine

I det houlbergske palæ havde den flittige vinblogger ikke forberedt palæokost til første vinaften i 2020, men i stedet brugt det meste af dagen på en småfed 3-retters menu med lidt appetizers inden.

Man tænker altid, at det tager da ikke så lang tid, bare lige at lave sådanne et par småretter, men jeg er nok generelt en tidsoptimist, der altid tror jeg kan nå alt, men generelt også altid bliver overhalet af virkeligheden. Ting tager åbenbart tid. Lang tid.

Undervejs fortrød jeg også bitterligt, at jeg som snacks aka appetizers havde valgt at lave sous vide flæskesvær. Selve sous vide delen gik ganske vist nemt, men i ovnen spruttede de små aflange og fede svær med fedt til alle sider, så ovnen røgerligt måtte udseende røgsignaler til stor årvågenhed for den ellers smådovne røgalarm.

Så der duftede sgu af røg i køkkenet, men alligevel var jeg totalt Baden-Powell tikker-likker tjav, tjav spejderklar, da mine vingutter arriverede til den iøjnefaldende og lettere bedagende palævilla i centrum af det mondæne Spentrup downtown.

Alle var også bevæbnet reglementeret med 2 flasker vino af ubestemmelig race … til blindsmagningen. Dette løsen var bedre end alverdens passwords, så de blev lukket ind.

Vel ankommet stak jeg mine gæster fluks et glas boblevand, en lille ældre sag fra Edoardo Miroglio i Bulgarien. Og så satte vi os as usual ud i havestuen til lidt snacks aka appetizers, nemlig hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme samt lidt bruchetta med tomat, ost og ansjoser.

Min små-fede 3-retters middag så sådan her ud:

  • Appetizers; Sous vide hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme & bruchetta med tomat, ost samt ansjoser
  • Forret; Hjemmebagt surbrød med kyllingeleverpate m/cognac
  • Hovedret; Oksemørbrad sous vide ovenpå kartoffelkompot m/sennep, kapers & persille, syltede løg af forskellig herkomst samt porre & selleri også lavet sous vide og bagt grønkål som drys
  • Dessert; Lilla koldskålskage m/brombær & blåbær på toppen

Ja, jeg fik en sous vide i julegave, så den kom ivrigt på prøve denne aften. Jeg har indtil nu primært brugt den på oksekød, men den er absolut også fremragende til grønsager.

Forretten blev – relax, afslappet, uformelt, uhøjtideligt og bekvemt -indtaget i havestuen. Der slapper man altid mere af, og samtidig nød vi de første vine, startende med en 2008 Sancerre, som var helt død.

Heldigvis havde jeg tænkt, at det var en risiko, så jeg havde en lille lækker Mosel Riesling i baghånd … som alle selvfølgelig gættede. Så var jeg allerede bagefter i point-legen. Derefter serverede jeg endnu en vin lige til højre ben … tysk Spätburgunder og kom endnu 2 point længere bagud, men godt smagte den sgu.

Her får I lige overblik over alle vinene:

Et par af vinene havde jeg smagt før, så der er links til de gamle anmeldelser … resten er links til de nye anmeldelser. Men alle var enige om, at niveauet denne aftenen var utroligt højt med virkelig spændende vine.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det Adeneuers Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, noget så uhørt som Pinot Noir fra Toscana med La Pineta Pinot Nero, en flot ældre 2. vin La Parde de Haut-Bailly fra Château Haut-Bailly og så beviste Antinori atter, at de virkelig forstår at lave god vin med deres Bolgheri vin Il Bruciato fra Guado al Tasso vingården.

Derudover tog en tysk Syrah fra Knipser sgu også røven på mig … men for fanden en lækker sag, som jeg endda var tæt på at gætte, men hvem gætter også lige Syrah fra Tyskland … selvom det faktisk smagte af Syrah fra Tyskland?

Jeg fik i vores blindsmagning aldrig indhentet min dårlige start og endte sjok, mens Pauls gave gik til Jan som aftenens vinder. Generelt er vi vist også blevet skarpere og skarpere i at spotte druer og land på de smagte vine, så der var ikke mange vine, hvor vi var helt væk.

Det blev en aften i hyggens, vinens og madens tegn … virkelig en afslappet aften. Selvom Paul sad og nikkede et par gange – vist ikke for at bifalde vor mærkelige humor – så holdt vi ud til omkring 2-tiden, hvor der blev ringet efter en taxa.

Tak for fremragende aften vingutter.

Byggesjakket

Byggemøde 23. november 2019 … med indbygget jul

Ved det sidste byggemøde i det herrens år 2019 var det Flemmings omgang … hans tur til at være høflig vært for endnu et rendezvous i byggesjakket. Siden sidst havde Flemming skiftet adresse fra villaen i det mondæne downtown Spentrup til en mere ydmyg og tvivlsom adresse inde i Randers tæt på fjorden.

Men vi fandt dog hurtigt stedet og arriverede med soldaterpunktlig præcision, bankede på døren og blev – efter opråb af det rigtige løsen … vi vil ha’ vin – også forsigtigt lukket ind.

Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var selvfølgelig allerede ankommet og havde netop bundet en bajer … sådan bare lige for at komme i den helt rigtige julestemning.

Vi skulle dog ikke ha’ øl, men blev hurtigt budt på lidt hvidvin, og så var blindsmagningskonkurrencen således allerede i gang. Vi smagte, grublede og funderede … mens Flemming med fruentimmeragtig flittighed fandt lidt appetizers frem til os.

Og sikke nogle af slagsen og – uden at forklejne Flemmings gastronomiske evner på nogen måder – absolut ikke hjemmelavede, for de både så og smagte helt fortryllende.

Flemming havde på den madmæssige front allieret sig med Betina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl. Og hun er dygtig. Vi fik nemlig en helt fantastisk menu … endda en juleinspireret menu, hvor retterne – måske bortset fra silden – kunne bære vin til.

I får her lige hele menuen og samtidig drysser jeg rundhåndet også lidt fotos af nogle af retterne.

Appetizers
  • Ristet rugbrød m/gedeost, seranoskinke og syltede figner
  • Avocado, laks og sesamfrø
  • Bruchetta m/svampe og rørtost
Julefrokost tapas-style
  • Rom/blåbærsild m/æblesalat
  • Laksemousse ovenpå porre
  • Panko fiskefilet m/remouladechutney
  • Julemedister m/chorizo, dadler, bacon og løgconfit
  • Butterdejskal m/høns og asparges
  • Minisliders m/confiteret and og rødkålsslaw
  • Andebryst m/bagt pære
  • Oste, syltede nødder og rosiner
  • Cheesecake risalamande i små glas

Først vin var hvid og burgundsk, og det var der flere, som gættede, mens vi var meget mere enige på den næste hvidvin … klart Riesling brummede alle samstemmende omkring sofabordet.

Men så var det også tid til at sætte sig op til spisebordet, for der ventede jo lidt af et ædegilde … julefrokost ala tapas-style med en masse retter, hvilket faldt i byggesjakkets smag.

Men det var ikke kun madmæssigt, at Flemmings menu faldt i god jord, for vinmenuen denne aften var også i særklasse. Igen var der overflod af vine … helt klart i overkanten, men Flemming ville ikke stå tilbage for de foregående gange og havde samlet et program, som dermed så sådan her ud.

Vinene

Sikke et felt, hvor det – for mig og flere af de andre – var en Syrah fra det uanseelige Württemberg, som tog flest kegler sammen med den oversøiske Pinot Noir fra Paul Lato Wines i Californien.

Der er links til beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

I vores blindsmagning konkurrence blev det atter et tæt løb … og med meget enighed, så skulle det selvfølgelig også blive tæt, men Flemming holdt skarpt øje med pointene.

Det betød, at Brix vandt med 16 point … og så gik det ellers dernedaf med 1 point imellem resten og undertegnede på sidstepladsen med sølle 12 point. Altså.

Det blev en aften med sjov, diskussioner, snak om vin, mad, gamle historier – sikkert nogle af de samme som ved andre byggemøder – samt masser af god vin og mad.

En stor tak til Flemming for en fortræffelig aften.

Vingutterne

Vinaften 9. november 2019 … årets sidste med vingutterne

Der var gået 132480 minutter eller 7948800 sekunder siden vor sidste vinaften … og vi havde alle ventet utålmodigt og talt hvert sekund frem mod lørdag den 9. november, hvor det var Steffens vagtskifte … han skulle være aftenens høflige vært.

Værtskabet er ingenlunde en opgave, som er nem, men den mest udfordrende del består i at lave lækker mad til de 3 andre vingutter, mens den vinøse del er lidt lettere, da alle jo hver medbringer to vine, hvilket værten også bidrager med … endda efterhånden traditionsvis suppleret med en hvidvin til forretten.

De 3 andre vingutter, Jan, Paul og undertegnede, kunne ved ankomsten allerede dufte, at Steffen havde løst den udfordrende del af værtskabet … der duftede nemlig herligt af god mad. Men vi fik nu hurtigt tankerne væk fra maden, da Steffen stak os et glas bobler i hånden … velkommen og skyl.

En god måde at komme fra startlinjen, så vi satte os til bords … parate til en aften med netop god mad, gode vine samt masser af snak om samme emner og selvfølgelig meget mere. Og til boblerne, en italiensk Cuvée Royale Franciacorta fra Antinoris Tenuta Montenisa ejendom i Lombardiet, kom der lidt appetizer.

Samlet set havde Steffen skruet følgende menu sammen:

  • Appetizer: Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon
  • Forret: Røget laks m/avokadocreme mm
  • Hovedret: Andebryst m/selleripuré & rosenkål
  • Dessert: Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Lad os lige komme omkring retterne.

Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon

Hvor er det egentlig sjældent, at man kommer omkring rigtig god makrel. Her en rigtig dejlig røget makrelsalat lavet på fisken uden svømmeblære … og Steffen havde lavet lidt dadler med enten bacon eller lufttørret skinke omkring.

Røget laks m/avokadocreme mm

Et voldsomt stort stykke laks, som blev serveret med lidt cremer … bl.a. lidt avokadocreme samt lidt grønt med stænger af bladselleri og radiser.

Steffen serveret en dejlig hvidvin til retten og selvfølgelig blindt, men jeg gættede – til de øvrige og egen forundring – spot on, at det var Treixadura fra Ramón do Casar. Men nu havde jeg også lige smagt selvsamme vin et par dage forinden.

Andebryst m/selleripuré & rosenkål

Da vi holdte vinaftenen på Mortens Aften, så havde Steffen lavet lidt and til os. Dejligt og mørt andebryst ovenpå en selleripuré suppleret med lidt sovs – af de solide type som én kaldte sovsecreme – samt rosenkål, hvor nogle var syltede og nogle stegte.

Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Madmæssigt sluttede aftenen med lidt oste suppleret med en dejlig syltet pære med chokoladesauce.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Jeg har linket … både til de vine, som jeg tidligere har skrevet om på vinbloggen samt vinene fra aftenen. Den mest populære vin blev nok vinen Soldaat fra Sadie Family Wines i Sydafrika … for flasken var hurtigt tom. Som sidst blev det således atter en bekræftelse på, at Sydafrika virkelig kan lave god vin.

Det blev en rigtig rolig og hyggelig aften, hvor næsten alle emner blev vendt … selvfølgelig godt med vinsnak. I blindsmagningen løb jeg denne gang med sejren … godt hjulpet af god start med 100% på de første to vine, mens andre af vinene var svære. Den schweiziske vin på Cornalin var selvfølgelig næsten umulig, men også en rigtig fantastisk vin.

Det blev Paul, som ramte færreste rigtige vine, men denne aften var måske også en smule atypisk med flere vine, som ikke var ærketypiske og fx var der alene 2 italienske vine.

Byggesjakket

Byggemøde 17. august 2019 … en aften i Brix’it land

Jeres flittige vinblogger bagud med at skrive … eller foran med at smage. Eller måske en kombination? Men det betyder i hvert fald, at der venter masser af spændende blogindlæg og vinanmeldelser, bl.a. fra mit besøg hos en lang række vinproducenter efter en fantastisk roadtrip til Ahr … og nu også referat fra seneste vinaften i den lille vinklub, som helt misvisende kaldes Byggesjakket.

For lørdag den 17. august stod Brix for værtskabet for endnu en runde af sjakkets byggemøder … faktisk helt traditionelt afholdt hos tånummanden i netop uge 33, hvor der – helt tilfældigt – også er Randersuge med masser af liv i byen og nattelivet.

Derfor mødte vi selvfølgelig alle friske og Baden Powell parate op hos Brix … nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner.  Alle spændte på, hvad Brix havde fundet på … både på den mad- og vinmæssige front.

Vi havde denne gang en gæsteoptræden … nemlig fra lovens lange arm aka politimanden. Det var nu ikke for at sikre en sober tone, for det løb er for længst kørt, og som vanligt byder sådan en aften på masser af voksenmobning, hånlige kommentarer, men også god venskabelig mandehygge.

Som vanligt hos Brix startede vi i havestuen med lidt bobler, for den lille boblende fyr elsker nemlig ægte dekadent, eksklusiv, dyr og livsbekræftende champagne. Og denne aften var derfor ikke anderledes på det punkt.

Det var kun den første champagne, som ikke blev serveret blind, som resten af aftenens vinde. Det var en blegrød Rosé Impérial fra det store Moët & Chandon. Til at følge boblerne undervejs havde Brix lavet lidt hapsere i samme lyserøde farve … små ristede rugbrødsskiver med gravet laks og hjemmerøget laks.

Den efter følgende champagne var en Blanc de Noir … en lille eksklusiv 2010 Hommage A William Deutz Blanc de Noir fra Deutz, som jeg dog ikke synes leverede et ekstraordinært indtryk, hvis man i hvert fald sammenligner med prisen.

Efter havestue seancen var det tid til at gå til bords … og der var sirligt forberedt en 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Croissant med reje- og krebsesalat
  • Hovedret; Langtidsgrillet oksefilet med bearnaisesauce, kartoffelmos i kartoffelkurv samt en lækker salat med bl.a. melon og mandler
  • Dessert; Pavlova med bær og is

Det var en rigtig fin menu, meget lækker og sikke mør kød i hovedretten. Lad os lige se nærmere på de enkelte retter, som jeg denne gang huskede at fotografere:

Croissant med reje- og krebsesalat

Forretten var overraskende … croissant, men det fungerede ret godt og med lidt reje- og krebsesalat med en smule sødme, så gav det fin plads til et par toplækre Riesling vine som følgeskab.

Vi smagte både en gammel kending … en 2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs samt Fritz Haags 2017 Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken GG … to sindssygt lækre topvine.

Langtidsgrillet oksefilet

Brix havde vistnok investeret i en stor, monster af en grill, men jeg fik aldrig lige set den. Men den var anvendt til en oksefilet, som var ekstrem mør … og hvem kan ikke lide mør oksefilet?

Den blev helt passende suppleret med lidt bearnaisesauce samt en kartoffelmos i en slags kurv af kartofler, måske med lidt ost. Sådan én havde jeg ikke smagt før, men den smagte ret lækker.

Og så havde Brix samtidig lavet hans sædvanlige lækre salat.

På den vinøse side, så havde Brix forberedt et sandt arsenal af vine, men det skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Pavlova med bær og is

Desserten blev serveret sent på aftenen, da vi var ved at være igennem aftenens program. Det var perfekt, for på det tidspunkt savner med lige noget sødt samt en kop kaffe.

Desserten bestod af en marengsbund med is og frugter, altså en slags Pavlova. Og med en kaffe med masser af mælk var Houlberg sgu egentlig også både småfuld, fyldt og tilfreds.

Vinene

Skal vi se nærmere på alle vinene, så var der 13 skarpslebne projektiler, hvor alle – undtagen første – blev smagt blindt og i denne rækkefølge

Sikke et felt af fine og eksklusive vine … og jeg har  – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Der var selvfølgelig både opture og nedture, men bedste oplevelse var for mig klart Ornellaia La Tensione, Barolo’en fra Cordero di Montezemolo, Vindings Cuvée Suzanne samt Mugas Aro.

I det hele taget må man sige, at Brix har en god, dyr og alsidig smag, hvilket et blik ind i hans showoff vinrum også klart afslørede. Som I måske kan se, så ligger der små perler, bl.a. den legendariske De Utrolige børnechampagne – markeret med rød cirkel.

Blindsmagningen blev et tæt løb, hvor førstepladsen med 14 point blev indtaget af Mikkel, Anders og undertegnede, mens Keeper med 13 point tog andenpladsen. Jesper og Flemming indtog sidstepladsen, men med respektable 12 point.

Efter desserten og kaffen se gik der sprut i tingene, for knægtene ville ind til fest i Randersugen. Jeg teede mig dog denne gang yderst fornuftig, voksent og sprang både spurt og festuge over.

Det kom mig helt sikkert til gode dagen efter. Men sluttelig et stort tak til Brix for endnu en legendarisk vinaften med lækker mad og fantastiske vine.

Vingutterne

Vinaften 9. august 2019 … en fredag aften med sommeren på hæld

Kalendergymnastik kan godt være svært … bare at finde en sød lille ledig dato i fire personers kalender kan være en svær opgave, så der var gået et halvt år siden sidste vinaften, hvilket var en anelse længere end normalt.

Men fredag den 9. august var vingutterne samlet igen … havde måttet tage en fredag i brug, da en ledig lørdag var komplet umulig, men det vidner vel egentligt bare om, at vi alle er travle mennesker tilsat en smule sendrægtighed.

Men derfor en sådan en mandeaften med god mad og gode vine sådan set også et herligt frirum … et pusterum med dårlig humor, gamle historier og nørdet vinsnak. Bare lige 4-5 timer i højt gear samt et fast koncept med 9-10 vine og god mad.

Denne fredag var Paul vært … og som altid hos Paul startede vi på terrassen med et glas vino. Sommeren var denne fredag bestemt på hæld, så det var en smule halvkoldt … men det var vinen også, en blegrød rosé fra Rhône.

På den gourmetfronten havde Paul denne gang hoppet over gæret og allieret sig med Kevin fra Norevent. Det trick har jeg tidligere selv benyttet, og vi skulle ha’ Norvents herlige nordiske tapas. Det er fandeme altid godt, pardon my french.

Kevins nordisk tapas varierer lidt fra måneden til måned, men lige denne fredag i august bestod den af disse 8 små retter, hvilket var suppleret med nybagt surdejsbrød, persillepesto og mild hvidløgsmayo:

  • Færøsk laks med urtecreme, letsyltede agurker og sprød kinaradisse
  • Bagt torsk vendt med taskekrabbe, purløg og hengemte asier
  • Oksetatar med trøffelmayo, små salater og syltede bøgehatte
  • Kartoffel terrine med skagenskinke og syltede rødløg
  • Tyndskåret kalveinderlår med trøffelmayo, kapers og nye salatskud
  • Kylling soufflé med hjertesalat og biodynamiske tomater fra Drastrup
  • Udvalgte oste med stikkelsbærkompot og knækbrød
  • Jordbærkompot med hybenroser, crumble af hasselnødder og syrnet fløde

Har taget fotos af nogle af retterne … Norvent kan varmt anbefales.

Vinene havde vi jo selv med, og det var alene den første rosé, som ikke indgik i blindsmagningen, hvor vi – as usual – skulle gætte drue eller hoveddrue samt land. Alt ved det gamle. Mit eget valg af vine havde selv været lidt panikagtig og i sidste øjeblik … lidt Julia Bertram – det er jo altid godt – samt en australsk testvin.

Det endte således med følgende vine:

Og sikke en flot felt, hvor rigtigt mange vine imponerede … fx fik jeg atter en bekræftelse på, at Sydafrika faktisk kan lave imponerende Pinot Noir vine med europæisk elegance. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover.

I vores blindsmagning endte Steffen og jeg på første pladsen med samme score, men omkampen tog Steffen og fik dermed den fra Jan medbragte præmie. Paul endte denne gang sjok, men får chancen igen i november, for næste dato er fastsat … totalt proaktivt.