En kende stresset i øjeblikket, ineffektiv og måske endda lidt humørforladt. Kender I det? Man kommer aldrig helt op i gear og synes, at man ikke rigtig kommer nogle vegne.

Det er altid svært at sætte en finger på, hvad der får en i sådan en tilstand, men måske kan fortsatte problemer med ryggen og en hælspore i den ene fod være medvirkende, da det besværliggør mit adrenalinsparkede dope, mine næsten daglige løbeture. Det kan også være manglende rygrad til at overholde en sund madplan … men vi kæmper vel alle med sådanne små ting.

Men derfor havde jeg nu alligevel glædet mig til endnu en vinaften med gutterne … god mad og fremragende vine. Men lidt småtræt efter en natlig køretur for at hente yngste mand hjem fra fest og en lang morgenløbetur, så mødte jeg dog op hos Jan, der var aftenens vært.

Steffen var heller ikke helt på toppen … også ondt i ryggen og en kende værre end hos mig, nemlig en nasty diskusprolaps, som han skulle opereres for. Paul var imidlertid – som altid – i godt humør og den mands smittende tilstedeværende er svær at holde nede.

Jan havde selv haft travlt på det seneste, men havde alligevel nået at lave en lækker menu til aftenen. Vi startede stående i køkkenet med lidt appetizers og bobler. Appetizerne har små knækbrød med rygeost og stenbiderrogn samt pumpernikkels med laks.

Boblerne skulle vi gætte – både druer og land. Det var en blid mousserende vin, men klart med hvide druer, og vi endte vist alle med at gætte på champagne på Chardonnay. Vi var på sporet med en Blanc de Blancs, men det var amerikanske bober … Schramsberg Vineyards Blanc de Blancs fra sunny California.

Menuen for aftenen så rigtig spændende ud:

• Forret; Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner, fennikelsalt & citronskal
• Hovedret; Shakshuka
• Dessert; Ostebord

Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner & fennikelsalt

Sikke en lækker ret og den bedste suppe, som jeg har fået i mands minde. Det ser måske ikke ud af så meget, men kombinationen af grønkålen med bid, smagen af både øl, – weissbier – æbler samt et tvist fra citronskallen fungerede bare superfint sammen.

Samtidig lidt blødt og krydret at bide i med rugbrødscroutonerne. Jeg synes, at det var en stjernelækker forret, men også en pæn portion, som lagde en god bund. Nam.

Til retten serverede Jan næste vin – selvfølgelig også blindt, hvilket var en Riesling med tonsvis af både benzin og petroleum i næsen, så jeg var 100% sikker på, at det var en tysker.

Der var ingen Mosel sødme i vinen, så jeg satte endda trumf på, ved at påstå, at det måtte være enten Rheingau eller Rheinhessen ud fra tørheden og en syleskarp syre. Men det var så en 10 år gammel australsk Riesling fra Peter Lehmann … men han kommer vel oprindeligt også fra Tyskland? Flot vin.

Shakshuka

Hovedretten var den israelske ret shakshuka, der normalt serveres som morgenmad i Israel, men ofte også kan findes til frokost eller aftensmad. Det er en ret med nordafrikansk inspiration og der anvendes også masser af østlige krydderier.

Det er vel grundlæggende æg kogt i tomatsauce, men tilsat masser af krydderier som fx koriander, spidskommen, gurkemeje, paprika, chili eller cayennepeber, kommen samt hvidløg, røde peberfrugter og her i Jans udgave også med både feta og chorizopølser.

Det er virkelig comfortfood … og jeg havde ikke tidligere smagt shakshuka, men den skal jeg da vist forsøge selv at lave en dag, for det smager virkelig godt. Spicy, varm og lækker.

Vi drak masser af god rødvin til retten, for efter forretten, så gik vi i gang med blindsmagningen … de 8 vine, som vi samlet havde taget med til dette rendezvous. Det betød, at aftenens vinprogram så sådan her ud:

• 2014 Schramsberg Vineyards, Blanc de Blancs, Californien, USA – Jan
• 2010 Peter Lehmann, Wigan Riesling, Eden Valley, Australien – Jan
• 2016 G.D. Vajra, Barbera D’Alba, Piemonte, Italien – Steffen
• 2017 Lismore Estate Vineyards, Pinot Noir, Western Cape, Sydafrika – Ulrik
• 2012 Chat Sauvage, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir, Rheingau, Tyskland – Jan
• 2013 Staete Landt, Paladin Pinot Noir, Marlborough, New Zealand – Paul
• 2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien – Steffen
• 2011 Fuligni, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – Paul
• 2014 Mas Gabinèle, Rarissime, Languedoc, Frankrig – Ulrik
• 2009 Roagna, Barbaresco Pajè, Piemonte, Italien – Jan

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Jeg havde specielt en fest med den australske Riesling, den uventede lækre sydafrikanske Pinot Noir fra Lismore, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir fra Chat Sauvage, en top-Brunello fra Fuligni samt en tonstung og elegant GSM fra Mas Gabinèle.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi sluttede aftenen med et ostebord, men det fik jeg ikke taget fotos af. I det hele taget glemte jeg midt i alle de dejlige vine at taget nogle billeder … alene et enkelt snapshot fra aftenen, hvor Paul er fanget med hans mobil. Fotoet er måske ikke helt retvisende … det ligner nærmest en aften i Bror Kalles kapel, men det er vel nærmest et intermezzo mellem aftenens mange grin, tåbelige latteranfald, dårlige historier og mandlige tøsefnis.

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, og alle var faktisk godt med i at spotte druer og land, men Steffen endte med at løbe med flest point og dermed præmien … en god flaske gin og nogle tonnic’er, som jeg havde medbragt.

Jan tog sidstepladsen, men havde jo også serveret et par vine mere end os andre, så der var han allerede bagud med et par point. Med samlet endnu en fornøjelig aften i den gode vins tjeneste … så tak til Jan for et godt setup og lækker mad.

Jeg er enten foran med at drikke eller bagud med at skrive mine blogindlæg eller måske er det en kombination af begge dele. I hvert fald er det vist på tide, at jeg får skrevet om den seneste vinaften med vingutterne sidst i november … en vinaften med mig som vært, gæstgiver, traktør og beværter.

Aftenen havde været svær at sætte i kalenderen, og den 24. november var eneste possible mulighed … men denne aften skulle fruen sørme også ha’ sine gamle veninder fra skoletiden på besøg. Men når rådne dyr er gode … øh gode råd dyre, så endte vi med idéen om alligevel at holde de to middage samtidigt. Om jeg laver mad til 4 eller 8 personer er jo reelt totalt lige meget.

Således endte det med, at vinaftenen blev et vinøst Kinderæg aka Kinder Surprise med hele 3 ting, altså fruens fnisende kvindetamtam i tilstødende lokale i det houlbergske palæ, drengenes traditionelle blindsmagning med god mad og sluttelig smed jeg også en test af Weingut Teschs Riesling Vineyard Box ind som et yderligere forstyrrende tredje element.

Det tredje element passede imidlertid fruerne ganske vel, da de så kunne nyde de 6 Riesling vine efter vi ganske kort, som indledning på vinaftenen, havde smagt os igennem kassen. Min anmeldelse af Riesling Vineyard Box fra Weingut Tesch kan du i øvrigt læse i blogindlægget.

Aftenens to mandskaber arriverede med snorlige punktlighed kl. 18.00 … men efter lidt forvirring over de mange mennesker i jeres flittige vinbloggers gamle 70’er samtalekøkken, så fik jeg stanget et glas mousserende vin i drengenes glas, mens hustruen havde besluttet, at fruentimmerne skulle starte med en Hugo.

Mens vi derefter testede de 6 x Rieslinger, så serverede jeg lidt fattigmands foie gras aka kyllingepaté med cornichoner på bruschetta, valnødde- tapenade på bruschette samt nogle bacon/butterdejs twisters … halvdelen til drengene i havestuen og den anden halvdel til pigerne i stuen.

Udover de små starters, så havde jeg forberedt en lille 3-retters middag, som så sådan her ud:

• Forret; Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven
• Hovedret; Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær
• Dessert; Peberrod – is – hindbær – fløde

Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven

Lidt godt røget vildlaks serveret i en sauce af kærnemælk med dildolie i, lidt syltede agurker, skiver af friske radiser og så lidt hjemmelavet gurkemeje mayo, krydret græsk yoghurt og så en smule dild på toppen.

Retten skulle ha’ været drysset med nogle sorte oliven, som jeg i løbet af dagen havde tørret i ovnen og knust i små stykker … men midt i alle serveringerne, så glemt jeg sgu at drysse oliven henover retten … pokkers, men sådan kan det gå.

Det er jo også lige før, at retten ser ganske smuk ud … og vinmæssigt serverede jeg til drengene lidt virkelig lækker og eksklusiv Albillo Viñas Vejas fra vinhuset Dominio del Aguila.

Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær

Hovedretten bestod af oksemørbrad rullet i kakao. Dertil lidt pastinak creme, hjemmelavet ristet mysli med bl.a. tranebær samt masser af nødder og så en indkogt sauce af rødvin og kirsebær.

Peberrod – is – hindbær – fløde

Til dessert havde jeg lavet lidt hjemmelavet peberrodsis, hvilket faktisk giver en ganske specielt og lækker smag med lidt bid. Jeg serverede det ovenpå knuste hindbær og dryssede retten med hindbærpulver … nemt, men egentlig ganske elegant.

Inden den 6-dobbelte Riesling test, så skulle vingutterne dog igennem aftenens første blindsmagning, nemlig den mousserende Grüner Veltlinger fra Weingut Zuschmann Schöfmann, som jeg nok tænkte ville volde dem en del kvaler … og jeg fik ret.

Efter Riesling testen gik den ordinære blindsmagning i gang med vinene fra hver af os. Det betød, at der for aftenen blev et udvalgt sortiment med følgende vi

• 2009 Fratelli Muratori, Villa Crespia Millè Franciacorta Brut, Lombardiet, Italien – Ulrik
• 2015 Weingut Zuschmann Schöfmann, Grüner Veltliner Brut Nature, Niederösterreich, Østrig – Ulrik
• 2014 Dominio del Águila, Albillo Viñas Vejas, Ribera del Duero, Spanien – Ulrik
• 2011 Weingut Wachter-Wiesler, Blaufränkisch Alte Reben Eisenberg, Burgenland, Østrig – Jan
• 2013 Familia Zuccardi, Tito Paraje Altamira, Mendoza, Argentina – Steffen
• 2016 Domaine Didier Charavin, Rasteau les Parpaïouns, Rhône, Frankrig – Paul
• 2012 Weingut Berhard Huber, Malterdinger Bienenberg Spätburgunder R GG, Baden, Tyskland – Ulrik
• 2015 The Humble Winemaker, Château Arrogant Frog, Languedoc, Frankrig – Paul
• 2015 Domaine Aureto, Alouette, Rhône, Frankrig – Steffen
• 2016 Bodegas Morca, Tourán Garnacha, Aragon, Spanien – Ulrik
• 2014 Comando G, Rozas 1er Cru, Madrid, Spanien – Jan

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og bedømmelserne af vinene.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det den hvide Albillo Viñas Vejas, Huber selvfølgelig … men det var også meget specielt at smage de to sidste vine, som begge var lavet på Grenache, men som nat og dag … den ene mørk, fed, tung, intens og den anden lys, let og blomsterrig. WOAW.

De 6 x Riesling + 2 x mousserende var ekstra i forhold til vort normale program. De ekstra vine med procenter og opsamlede promiller samt fruentimmere i nærheden så ud til at påvirke de ellers sobre vingutter, for stemningen steg hurtigt i takt med aftenen skred frem.

I blindsmagningen endte jeg som nummer sjok … mens Jan og Steffen endte af point. Når det sker, så bliver de to med lige antal point jaget udenfor døren, mens vi hælder en af aftenens vine i deres glas. Så skal de såmænd blot gætte, hvilken vin de har i deres glas.

Lad os bare afsløre, at de måtte udenfor døren en del gange. I takt med, at de gensmagte den ene vin efter den anden, så synes det også at påvirke deres evner til vurdering af vinene … men efter et lang stykke tid fik vi dog kåret en vinder, og det blev Steffen.

Vi fortsatte til langt efter midnat … godt humør og gode vine, men efter fruerne var taget hjem, så ebbede festen også langsomt ud og nu glæder vi os bare til næste vinaften.

En vinaften uden Paul er nærmest som at køre en Formel 1 bil på 3 hjul … den kører ikke helt optimalt, vinder ingen mesterskaber og må humpe i pit. Så da vi vingutter ville fejre 10-året for vores første vinaften, men desværre fik afbud fra en syg Paul, så var 4-kløveret ikke intakt og manglede sgu et vigtigt hjul.

Vi havde endda for at fejre det lille, men særlige jubilæum inviteret vore fruer med. Det skulle samtidig ikke blot holdes hjemme hos én af os, men vi skulle skam til Aarhus og besøge både S’vinbar samt Restaurant Olive … sidstnævnte hvor man selv måtte medbringe vin, således vi selvfølgelig fortsat kunne dyste i blindsmagning.

Det var derfor nærmest en anskudt 3-hjulet Messerschmitt kabinescooter eller måske endda en BMW 300 Isetta, som på 3-hjul og begrænsede hestekræfter måtte tage kursen mod smilets by uden Pauls sædvanlige muntre indfald, mens vi vinmæssigt selvfølgelig havde forberedt os.

Det betød, at vi allerede i toget kunne nyde lidt bobler, som jeg havde taget med i form af en spændende flaske tysk 2016 Crémant Brut – Deutscher Sekt – fra Weingut Jülg i Pfalz. Jeg havde endda forberedt mig godt og medbragt små papkrus.

De blev dog overtruffet af Jan, som velforberedt havde medbragt 6 store vinglas i sin taske. Bingo. Togkontrolløren løftede da også lige øjenbrynet, da han passede og sagde; at man hygger nok. Den påstand – eller var det et spørgsmål – kunne vi ikke modsige ham. Vi var i gang og i horisonten ventede vinbarer og blindsmagning.

Første stop … S’vinbar

S’vinbar var første stop på aftenen. Vi havde reserveret bord, så det var bare at sætte os og finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Sabina var ikke på job til at vejlede os, så da der var stemning for lidt mer’ boblevand, så valgte Jan en totalt lækker Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut champagne var champagnehuset De Sousa.

Det var et godt valg … og til lidt oliven og flæskesvær valgte Steffen og jeg derefter en østrigsk Riesling fra Weingut Bernhard Ott, så samlet så vinene på S’vinbar ud som følgende:

• N.V. De Sousa, Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut, Champagne, Frankrig
• 2016 Weingut Bernhard Ott, Riesling Feuerbruhn, Wagram, Østrig

Som vanligt er der linket til smagsnoter og anmeldelser.

Restaurant Olive … med blindsmagning i mørket

Vi hastede efter det sidste Riesling videre, således vi kunne ramme aftenens primære destination til den aftalte tid … Restaurant Olive i Kaløgade, hvor Jan havde reserveret bord.

Restaurant Olive er et hyggeligt sted, hvor maden er franske kvalitetsretter med et tunesisk eller dansk islæt og til meget fornuftige penge. Menukortet skifter en gang imellem, og vi sprang på 4 retter, som samlet koster 350 kr. på fredage og lørdage.

Jeg valgte disse 4 retter:

• Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie
• Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod
• Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo
• 3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

Generelt blev jeg overrasket over fin kvalitet af maden … bevares med små skønhedsfejl, men samtidig en helt fantastisk, god og hyggelig betjening.

Lad os lige kort kigge på maden inkl. mine korte kommentarer til de forskellige retter.

Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie

Overraskende lækker og fint med perlebyg og ramsløgsolien til at give lidt modspil til muslingesuppen. Og så er det samtidig en pæn stor portion, som lige ligger en god bund. 

Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod

Tatar er kongespise, og denne var helt fin. Den tilhørende chilimayo klart til den stærke side, men ellers igen Thumbs Up.

Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo

Igen en ordentlig portion og et langt navn for retten. Det smagte godt, men der var for meget, så jeg kunne ikk’ spise op. Det virkede som om, at gnocchierne var forkogte og så varmet i ovnen, for de var faktisk lidt hårde og seje.

3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

På dette tidspunkt kunne jeg ikke rokke med ørerne, men fik dog klemt en smule ost ned. Det trækker klart op med lidt syltede, grønne tomater og pærekompot.

Det samlede billede af Restaurant Olive er absolut godt, så den kan jeg fint anbefale. Der er måske en kende mørkt i restauranten, men det er nok en smagssag. Nu skulle vi selvfølgelig alligevel smage vinene blindt … så det blev blindt og mørkt.

Jan og jeg havde hver 1 x hvid og 1 x rød med, mens Steffen havde 2 x rød med. Det havde vi aftalt, således vi ikke alene skulle drikke rødvine hele aftenen, da vi jo – betænksomme som vi er – ved, at de fleste af vore fruer mest er til hvidvine.

Det betød dette felt af vine på Olive til blindsmagningen:

• 2015 Monte del Frà, Bonomo Sexaginta Custoza Superiore, Veneto, Italien – Ulrik
• 2014 Paul et Marie Jacqueson, Rully 1.Cru Grésigny, Bourgogne, Frankrig – Jan
• 2013 Jeff Cohn Cellars, Hayne Vineyard Zinfandel, Californien, USA – Steffen
• 2013 Weingut Dreissigacker, Wunderwerk Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland – Ulrik
• 2007 La Rioja Alta, Gran Reserva 904, Rioja, Spanien – Steffen
• 2004 R. López de Heredia Viña Tondonia, Viña Bosconia Reserve, Rioja, Spanien – Jan

Her har jeg selvfølgelig også linket til mine smagsnoter og anmeldelser.

Blindsmagningen startede godt for mig, da jeg gættede den hvide bourgogne, som Jan havde med, men så gik det ellers ned af bakke, så vores indbyrdes dyst endte med en sejr til Jan, mens Steffen tog andenpladsen og jeg endte sjok.

Det blev en hyggeligt aften med god mad, godt selskab og igen masser af vin. Det var hyggeligt at ha’ fruerne med, selvom vi også må indrømme, at de ikke interesserer sig så meget for vinene og slet ikke kunne følge med deres charmerende mænd … hverken i tempo eller mængdeindtagelse.

Vi fik dog slet ikke tømt de 6 flasker medbragte vine, så vi satte sgu prop i de flasker, som ikke var tømte. Så var der jo lidt saft til hjemturen i toget.

Imidlertid var vi på det tidspunkt måske en anelse flade, så det blev ikke til mere vin den aften. Men … vi tager revanche og så er bilen forhåbentlig repareret, så vi kan få det sidste hjul med … hjulbenet eller ej.

Paul var i gastronomisk hopla ved seneste møde i jeres flittige vinbloggers lille uofficielle vinklub, som næste år kører på 10. årgang og selvfølgelig bare bliver bedre og bedre med alderen.

Quincy Jones Big Band blæste gennem æteren, da vi drypvis ankom en for en. Og – som en indøvet rutine – fik vi hurtigt første glas i hånden, mens Paul fortsat sine kokkerier i køkkenet.

Mens hornsektionen insisterende truttede lystigt på Happy Faces … helt i tråd – men uden sammenhæng – med vor glade ansigter, så indsnusede vi den herlige duft fra Pauls haute cuisine og gættede snart aftenen ene hvidvin, der selvfølgelig også var serveret blindt.

Riesling var alle enige om. Jeg mente, at den var tysk, mens både Jan og Steffen satsede på, at den var fra Alsace … men der kom jeg bedst fra land og scorede aftenen 2 første point.

Mens vi nød den lille Mosel Riesling, så serverede Paul nogle friterede croquetas med skinke og svampe. De var lavet med lidt svampe i en opbagt sovs med skinke, paneret og friteret. Fin appetizer, som fra start lagde en god bund.

Inden den sidste friterede bolle var fortæret havde Paul også afsløret menuen, som bestod af:

• Appetizers: Croquetas med skinke og svampe
• Forret: Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie
• Hovedret: Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips
• Dessert: Tiramisu

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Croquetas med skinke og svampe

Her de smagfulde – og mættende – croquetas, en lille spansk tapas ret. Jeg tror faktisk, at Paul havde fundet opskriften hos Prise brødrene … og det forklarer vel også, at de mætter pænt ;o)

Jordskokkesuppe med hasselnødder, bacon og trøffelolie

Jordskokker blev nærmest et tema for aftenen, og vi startede med en jordskokkesuppe til forret. Der var lidt bacon, hasselnødder og trøffelolie i suppen … og specielt trøflen udsendt de dejligste dufte, da Paul serverede forretten.

Confiteret og stegt svinebryst med jordskokkemos, råmarinerede jordskokker samt sprøde jordskokkechips

Aftenens bedste ret … virkelig smagfuld svinebryst, som Paul dagen forinden havde confiteret, lagt i pres natten over og nu sprødstegt på panden.

Dertil havde Paul valgt lidt jordskokkemos, sprøde jordskokkechips samt nogle råmarinerede jordskokker, der fungerede helt perfekt, som små syrlige, hård elementer. Dertil var der lidt sauce og små svampe.  Perfekt ret.

Tiramisu

Den klassiske italienske dessert … og en pæn stor portion, og dermed var jeres flittige vinblogger sgu mæt og måske nærmere mæt+

Paul fortalte, at det alene var 2. gang, at han havde lavet retten og at det var mislykkedes første gang. Men dette gang var alle enige om, at det lykkedes til UG.

På den vinøse side, ja så var der igen 9 dejlige vine. Vinene denne aften var:

• 2015 Weingut Reinhold Haart, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland – Paul
• 2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, Italien – Ulrik
• 2014 Garcia + Schwaderer, Vigno, Maule Valley, Chile – Jan
• 2014 Falesco, Falconieri, Umbrien, Italien – Steffen
• 2007 Tenuta di Argiano, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – Paul
• 2012 Marco Abella, Clos Abella, Priorat, Spanien – Ulrik
• 2012 Purple Cowboy Wines, Tenacious Red, Californien, USA – Steffen
• 2012 Terra Blanca Estate Vineyards, Signature Series Block 8 Syrah Red Mountain, Washington State, USA – Jan
• 2013 Tommasi, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien – Paul

Valget af vinene bar præg af, at vi var gået ind i den kolde tid. Således var der helt atypisk slet ingen Pinot Noir vine, men i stedet for lidt kraftigere vine.  Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Vor sædvanlige blindsmagning konkurrence endte med en sejr til jeres flittige vinblogger. På øverste foto ses vinbloggeren … stærkt stolt, svagt fuld, godt mæt og en smule træt.

Denne gang blev der igen omkamp om sidstepladsen, hvor Jan og Paul gik flere omgange inden der kom et endeligt udfald, hvor Paul trak det længste strå.

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

• Velkomst; aperitif med let snacks
• Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
• Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
• Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks

Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller

Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie

Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

• 2009 Nyetimber, Blanc de Blancs, England – Jan
• 2014 Seresin Estate, Chardonnay Reserve, Marlborough, New Zealand – Jan
• 2015 Weingut Rosi Schuster, Sankt Laurent, Burgenland, Østrig – Ulrik
• 2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien – Steffen
• 2013 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Spitzerberg, Carnuntum, Østrig – Jan
• 2014 Cape Founders, Pinot Noir Reserve, Western Cape, Sydafrika – Paul
• 2006 E. Pira & Figli Chiara Boschis, Barolo Via Nuova, Piemonte, Italien – Jan
• 2012 Rodney Strong, Russian River Valley Pinot Noir, Californien, USA – Paul
• 2014 Zorzal Wines, Malbec Terroir Único, Mendoza, Argentina – Steffen
• 2011 Bodega Noemia de Patagonia, Noemia Malbec, Patagonien, Argentina – Ulrik

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

En rødbede er – udover at være ganske rød – en herlig knold, som er i familie aka slægt med både sukkerroen og sølvbeden. Den er samtidig sprængfyldt med god energi og fremmende for restitution efter store præstationer, da den indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit og dermed påvirker blodårene, så der strømmer mere ilt til musklerne.

Det siges endda, at der kan laves rødbedevin af den røde og aflange knold. Under krigen blev ristede rødbeder sågar anvendt som kaffeerstatning. Så kan man da snakke om rød Gevalia ;o)

Og en vinaften omfatter såmænd – meget lig rødbeden – også en flok knolde aka vingutterne, masser af suk, god energi, røde ører og næser samt godt med røde vine. En sådan aften kræver bestemt også store kraftanstrengelser, som kan nødvendiggøre restitution dagen derpå.

Så hvad var mere naturligt et par dage før 1. maj – de røde faners arbejderdag – at vælge den røde knold som tema for seneste udgave af netop sådan en vinaften. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg elsker nemlig rødbeder.

Og jeg – jeres flittige vinblogger – var værten, som med røde fingre havde forberedt en rød blok af en menu med overskriften “De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne”. Og ja … rødbeder sviner sgu i et køkken, når de massakreres.

Og vi skulle ha’ den farvede grønsag på forskellige måder … bagt som chips, som presset saft, kogt, rå samt frossen. Og selvfølgelig også som suppe i en afart af den russiske klassiker borsjtj. Den danske klassiker sildesalat havde jeg dog sprunget over.

Det betød med andre ord en menu, som denne aften så sådan her ud:

Rødderne ankom til det houlbergske palæ med omhyggelig akkuratesse kl. 18.00 … det indstævnede tidspunkt, og så startede vi som altid hos mig i havestuen. Jeg havde forberedt en start med lidt hjemmelavede rødbedechips og en rødbedeshot … sådan bare lige for at komme i gang.

Chipsene havde dog været lidt besværlige at lave, da de både skulle ha’ lang tid i ovnen og samtidig skrumpede ind til næsten ingenting. Undervejs måtte jeg derfor forbi grønsagspusheren for at supplere forrådet med flere rødbeder. Enkelte chips ville heller ikke blive sprøde, men det lykkedes dog at få produceret en anstændig skål med de runkne, små, men sprøde rødbedechips.

Jeg havde fra gemmerne også fundeten mousserende vin fra Piemonte, lavet på ren Nebbiolo, som vi kunne nyde inden maden. Da den selvfølgelig var svær at gætte, så havde jeg ladet den indgå i vores blindtest konkurrence og kun Paul gættede landet i et totalt vildskud. Og så var han omgående i spidsen af konkurrencen.

Således opløftet, så gik vi til bords – alle bevæbnet med 2 medbragte flasker vin, selvfølgelig behørigt indpakket i sølvpapir, mens Paul havde flottet sig og indpakket hans 2 flasker i harlekinmønstret gavepapir. Jo, ingen grund til beskedenhed der.

Forinden havde jeg dog hældt lidt hvidvin i glasset, og så gik vores traditionelle vinaften ellers i gang. Lad os inden vi kommer til vinene lige tage et kig på de forskellige knaldrøde retter.

Rødbedeshots & rødbedechips

Chips – tjek … glas sat frem – tjek

Pizza med rødbede

Pizza på Weber’en er jeg efterhånden blevet ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Hvorfor så ikke forsøge sig med en pizza med rødbede? Her er den rødbeder samt stegte, kandiserede rødløg og en langtidshævet dej af helt almindelig mel …

… selvfølgelig serveret totalt Bistro-moderne med grønt på toppen i bedste nutidig næsten-sund stil.

Rødbedesuppe med creme fraiche & friskrevet peberrod

En forenklet udgave af russisk borsjtj … her med oksekødsuppe, løg, hvidløg, en bagekartoffel og tonsvis af rødbeder, godt blendet og serveret med fed creme fraiche og friskrevet peberrod.

Rørt oksetatar med rødbedecrudité

Rørt oksetatar – selv skrabet – efter bedste opskrift fra Michel Michaud havde vi aldrig smagt i vores lille vinklub, så det havde jeg valgt og selvfølgelig serveret med rødbeder til … god supplement. Det blev en rødbedecrudité – rå, revne rødbeder med bl.a. løg, kapers, ansjoser, worcestersauce og meget andet godt. FÅK jeg elsker tatar.

Onde ben med rødbedemash og saltbagt selleri

Onde ben, som egentlig ikke var særlig onde. Den er svineskank eller rettere spoleben, som jeg marinerede i bl.a. porter, soya og krydderier og efter et døgn i køleskabet røg i stegesoen et par timer inden endelig grill, hvor de blev penslet med en glace indkogt på marinaden.

Og her på tallerkenen med en saltbagt selleri samt rødbedmash, som er blendede, kogte rødbeder med lidt balsamico. Ovenpå sellerien timian, revet citronskal og hakket, bredbladet persille. Det fungerede sgu da vist meget godt.

Rødbedeis med chokorug-drys

Vi sluttede menuen med søde rødbeder, nemlig en rødbedeis lavet på rødbedesaft, kondenseret mælk og græsk yoghurt … alene 2%, således den slanke linje kan holdes. De blev serveret ovenpå lidt grov rugbrød revet i småstykker og vendt i mørk, smeltet chokolade. Fin kombo.

På den vinmæssigt front blev retterne fint suppleret med forskellige vine. Efter den mousserende vin, så serverede jeg en hvidvin fra Slovenien … en herlig aromatisk vin, hvor Paul – formentlig igen i et vildt vildskud – gættede druen, som var Sauvignon Blanc.

Men så gik vi over til de 8 rødvine, altså de 2 medbragte vine fra hver af os. Og Steffen lagde omgående ud. Samlet så feltet sådan her ud – både i billede og tekst:

• 2009 Erpacrife, Nebbiolo Brut Zero, Piemonte, Italien – Ulrik
• 2014 Movia, Sauvignon, Goriška Brda, Slovenien – Ulrik
• 2015 Weingut Laible, Durbacher Plauelrain Spätburgunder, Baden, Tyskland – Steffen
• 2013 Weingut Moric, Blaufränkisch Reserve, Burgenland, Østrig – Ulrik
• 2009 Louis Jadot, Nuits-Saint-Georges, Bourgogne, Frankrig – Jan
• 2013 Rui Roboredo Madeira, Beyra Superiore, Douro, Portugal – Paul
• 2009 Pelissero, Langhe Long Now, Piemonte, Italien – Steffen
• 2006 Antonelli San Marco, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien – Ulrik
• 2013 Jeff Cohen Cellars, #Pure Yum, Californien, USA – Jan
• N.V. Xavier Vignon, SM Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig – Paul

Som vanligt følger beskrivelser og anmeldelser selvfølgelig i den kommende tid. Kun en enkelt vin havde jeg smagt før … og den havde jeg selv taget med, nemlig Sagrantino’en fra Antonelli. Selvfølgelig skulle drengene ha’ en smagsprøve fra nogle af de hjembragte souvenirs fra min tur til Umbrien.

Igen et herligt og broget felt af vine … bl.a. med en Spätburgunder, som vi slet ikke gættede (helligbrøde) samt en virkelig lækker Blaufränkisch, som jeg var meget imponeret af. Der var lidt for alle smagssanser … lette vine samt fede og kraftfulde banditter, som kunne spille op til rødbederne.

Der var dagen efter lidt leftovers … sjatter i flaskerne, om du vil … så jeg fik derfor lige lov at smage nogle af dem igen. Smagsnoterne fra aftenen var dog ganske præcise, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til i anmeldelserne.

Der diskuteres og overvejes … hvilken drue og hvilket land?

I blindsmagningen havde vi fortsat den praksis, som vi endte sidst, altså med at vi både skulle identificere druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og lad os afsløre vinderen med det samme.

Det blev Paul på en suveræn 1. plads … godt skudt i gang med et forspring på den mousserende og den hvide. Det forspring holdt han hele battlen igennem. Hva’ skal vi sige? Efter Paul holdt op med trofast at gætte på Sydafrika, så er det sgu kun gået fremad.

Her er jeres flittige vinblogger foreviget i selfie med aftenens vinder i blindsmagningskonkurrencen.

Jan havde derimod en offdag på den vinøse front og måtte nøjes med sidstepladsen. Måske var det bekymringer om et forestående skarpt hjørne, som rumsterede i baghovedet ;o)

Skål på endnu en vinaften med vingutterne.

Ifølge Wikipedia kommer ordet lørdag fra det ældre danske ord løverdag og på oldnordiske laugardagr, altså sammensat af laug “bad” og dagr “dag”. Ugedagen betød altså oprindeligt vaskedag. For 4 gæve vingutter betød lørdag den 4. juni imidlertid i stedet væskedag … en dag med vinsmagning … et lille drikkegilde, basseralle og måske endda vinorgie.

Denne væskedag, lørdag den 4. juni, var det var Jan, som skulle være vært for vores vinaften. Han havde fastsat starttidspunktet og et par timer inden fremsendt menuen, så jeg fik hurtigt pakket og gjort klar til adgang.

Imidlertid var min let bedagede Pantani jernhest af mærket Bianchi (selvfølgelig i den rigtige celeste farve … også kaldet Bianchi Green) ukampdygtig.  Egerne var begyndt at blive en kende løse og flere var faldet helt af. Dækkene – også i den originale celeste farve naturligvis – var samtidig også efterhånden ganske møre, så jeg lånte pænt – uden at spørge – sønnikes mere moderne Trek Mountainbike.

For det er vel nærmest en tradition, at jeg cykler til sommerens vinaften, så bevæbnet med mine omhyggeligt udvalgte 2 flasker vin i tasken, stampede jeg adstadigt i pedalerne og nåede efter lidt over en halv times tour-lignende kørsel la Casa di Jan. Jeg arriverede som gæst Nummero Uno, men hurtigt fulgt både Paul og Steffen … sidstnævnte også på cykel, men på en noget mere fancy og formentligt også langt dyrere biciclette udgave. Det skal siges, at Steffen er cykelnørd og tramper sindssygt mange kilometer, mens jeg nøjes med den årlige tur 2 x 10 kilometer til vinaftenen hver sommer.

De danske vejrguder havde begunstiget os med et helt fantastisk sommervejr, så Jan har gjort klar til en aften udendørs … satans god idé. Sol, terrasse og vin. Han havde været i tidsproblemer, så middagen var bestilt udefra. Helt fair i situationen … bedre end ingen mad. Den var leveret fra Madexpressen og bestod af

• Velkomst: Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød
• Forret: Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr
• Hovedret 1: Braiseret kylling i æblesky med bacon
• Hovedret 2: Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater
• Dessert: Kartoffelkage med chokoladetop og frugtcreme

I får lige et par fotos af de første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af desserten.

Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød

Dejlig og flot lille appetizer med et superdejligt brød.

Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr

Fiskesymfonien bestod af et stort fad med bl.a. torsk, laks, rejer, kæmperejer og masser af grønt. Her lige min tallerken.

Braiseret kylling i æblesky med bacon

Virkelig mør kylling med kartoffeltårn og æblesky med bacon. Står faktisk rigtigt godt sammen med lette vine som Pinot Noir, så på den måde passede retten fint til aftenens vine.

Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater

Bøffen blev tilberedt på grillen. Her på billedet er der ingen salat … var vist ved at være godt mæt på det tidspunkt.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine med en overvægt at lette vine. Således var hele 5 vine på Pinot Noir … jeg havde også selv 2 af dem med. Samlet så feltet sådan her ud:

• 2013 Cold Hand Winery, Crispa Boblende Stikkelsbær, Jylland, Danmark (Jan)
• 2014 Bodegas Mengoba, Mengoba las Tinajas, Bierzo, Spanien (Jan)
• 2014 Zorzal Wines, Pinot Noir, Mendoza, Argentina (Steffen)
• 2011 Stark-Condé Wines, Pepin Condé Rowey Vineyards Pinot Noir, Elgin, Sydafrika (Ulrik)
• 2010 Villa Giada, Nizza Dedicato Barbera d’Asti Superiore, Piemonte, Italien (Paul)
• 2012 Domaine Eden, Pinot Noir, Californien, USA (Jan)
• 2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, Tyskland (Ulrik)
• 2012 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien (Steffen)
• 2009 Ca’ La Bionda, Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella, Veneto, Italien (Jan)
• 2011 Josten & Klein, Spätburgunder Mayschosser Mönchberg, Ahr, Tyskland (Paul)

Der er selvfølgelig links til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

På den konkurrencemæssige front kæmpede vi, grublede, svedte og skød oftest forkert … så det holdt hårdt. Paul sat til sidst med 3 point og vandt dermed præmien. Vi andre endte alle med 1 sølle point, så jeg meldte mig til at finde præmien til næste vinaften. Undervejs var jeg dog selv tæt på flere gange … bl.a. spurgte jeg Steffen ved smagningen af vinen Eremo San Quirico, om han kendte Nativ … men valgte at sige, at det måske nærmere var noget amerikansk og ikke Nativ. Hmmmm, den kunne jeg ha’ ramt lige i solar pleksus.

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine.

Jan havde samtidig sørget for et mix af god musik på anlægget med den nye Volbeat, Tom Waits, John Scofield, Pat Metheny og meget andet godt. Da kulden og mørket begyndte at indfinde sig, så blev der sat en terrassevarmer på bordet. Det forlængede aftenen, mens indholdet i flaskerne omvendt svagt langsomt men sikkert.

Knap så sikker var min jernhest, da den i mørket let slingrende satte kursen hjem … godt tilfreds med en hyggelig, rolig aften med de gode gutter.

Min – lidt stressende – 50 vins uge omfattede udover bestyrelsesmøde i vinlaughet, det røde Cabernet Franc orgie samt den eksklusive vinsmagning med Vinpusheren også årets første vinaften. At jeg skulle være vært gjorde ikke stressniveauet mindre, så menuen til aftenen kom først på plads dagen før … meget atypisk mig.

Men da min 3 gæve vingutter arriverede, så havde jeg alligevel rimeligt styr på tingene og havde endda haft overskud til at løbe en halvmaraton fra morgenstunden, indkøbe lidt råvarer til aftenens middag, lavet de indledende øvelser i køkkenet, dækket pænt op og også fundet de vine, som mine gæster skulle smage. Mine bidrag. Med andre ord … total overskudsagtig.

Menuen var denne gang dog uden en rød tråd … blot valgt lidt tilfældigt, men så sådan her ud på det interimistiske menukort, som nøjsomt, langsommeligt og eftertrykkeligt – med mine to bedste fingre – var hamret på papir med hjælp fra min oldgamle, sorte og gammeldags Mercedes farvebånd skivemaskine:

Og skal vi ikke med det samme lige bringe et par billeder af de forskellige retter … på godt og ondt.

Snacks; agurk med rugbrødsknas & rygeost + æble/spinatdrik

Vi startede med lidt snacks sammen med et hjemmebagt grydebrød, lidt pesto og artiskokcreme. Mine snacks bestod af udskårne og udhulede agurkestykker, rullet i ristet og knus rugbrød samt rygeostfyld. For at give lidt bid var rygeosten blandet med lidt agurkerelish og chili. Dertil en lille sund totalgrøn opfrisker … æblemost med saft af masser af friske spinatblade … samt lidt vodka. Det er jo ikke en afholdsforening!

Forret; tærte med rødbede, gedeostcreme & chips af rodfrugt

Med forretten fortsatte vi i det sunde univers … nemlig med kogte rodbeder, marineret i timian/olie/vineddike ovenpå butterdejstærte og så med en gedeostcreme ovenpå og kunstnerisk drysset med lidt chips af rodfrugt. Gedeosten var rørt op med lidt Skyr … lidt moderne er man vel? En meget let ret … og den var bedre, end jeg selv forventede.

Hovedret; andebryst, jordskokke-philly-puré samt salat af æbler og nødder

Jeg havde ikke selv haft mange idéer til hovedretten, men fandt en opskrift på andebryst med lidt puré af rodfrugter, her primært jordskokker sammen med kartofler og en smule pastinak. Dertil lavede jeg en simpel salat af æbler i tern blandet med hakket persille, citron og hakkede hasselnødder brunet på panden med honning. Det var vist okay.

Dessert; trifli med sveskekompot

Desserten blev en helt traditionel trifli med sveskekompot. Det ser sgu ikke ud af meget på billedet, men jeg havde fået den fikse idé, at servere triflien i min afdøde moders gamle, brunblomstrede 70’er kaffekopper placeret på en skiferplade. Den idé lød bedre i hovedet end in real life. So ist der Leben. Men alle blev mætte.

På den vinøse front blev det igen et felt af lækre vine med over halvdelen fra Italien. Her lige listen:

• 2014 Casa Rojo, La Marimorena Albariño, Rias Baixas, Spanien (Ulrik)
• 2007 Domaine Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, Frankrig (Ulrik)
• 2010 Fèlsina, Berardenga Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien (Jan)
• 2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, Chile (Steffen)
• 2011 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella Classico Acinatico, Veneto, Italien (Paul)
• 2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, Italien (Ulrik)
• 2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, Spanien (Steffen)
• 2009 San Giusto a Rentennano, La Ricolma Merlot di Toscana IGT, Toscana, Italien (Jan)
• 2011 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien (Paul)

Jeg har som vanligt linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. Et lidt blandet felt, hvor den totale nedtur var min Bourgogne fra 2007 … som jeg ellers havde glædet mig til  … specielt da jeg et par dage forinden havde smagt den fabelagtige 2005’er Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret, men her var vi ikke engang tæt på. Hvor kan der dog være stor forskel på Bourgogne.

Højdepunktet blev, at jeg gættede én af vinene … spot on, nemlig at det var Ernesto Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore. Dermed vandt jeg med et mulehår vores indbyrdes konkurrence med cifrene 3-2-2-2. Vi gad ikke finde en taber, så Jan påtog sig at tage præmien med til næste vinaften.

Efter maden indtog vi – som vanligt – havestuen, hvor vi kunne vende vinene, verdenssituationen og andre alvorlige samt mindre alvorlige emner. Vi fik drukket de fleste slanter … inden selskabet brød op i de sene nattetimer. En stor tak til mine gæve vinbuddies for en god mandeaften.