Sidder her og skriver, mens alkoholen og tømmermændene i synkron tempo langsomt opløses i min ellers solide krop, som dog pt. føles en smule ramt. I går var jeg vært for endnu et byggemøde. Og meget symbolsk blev det afholdt netop under den overdækkede terrasse, som for nogle år tilbage egentlig startede byggemøderne.

Vi skulle drøfte, hvordan den overdækkede terrasse skulle laves, men endte med alene at drikke vin. Og det blev en lille tradition. At holde såkaldte byggemøder, hvor vi blot drikker vin og spiser god mad. Og jeg måtte selv bygge min terrasse … uden hjælp fra “byggesjakket”. Men i går sad vi så under selvsamme terrasse til en aften, som jeg havde planlagt skulle være med temaet; “en mandeaften med vin & musik”.

Byggesjakket var ikke intakt, idet Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske var arbejdsramt, men ellers kom alle løsarbejderne, sjakbejs Jesper … til dagligt kaldt paphovedet, den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”, kuli Keeper og arbejdsdrengen Flemming – ung i arbejde.

Da vi manglende Coco, så manglende vi selvfølgelig én til at svine Tånum-Kaj til, men det havde Coco løst ved at sende en SMS med teksten; To ting er uendelige; universet og Brix’s dumheder … og når det gælder universe, er jeg endda ikke helt sikker.

Jeg havde valgt 14 vine, hvilket selvfølgelig er alt for mange, men det gør heldigvis også, at der er godt med slanter til de kommende dage. Og de 14 vine skulle serveres parvis – to ad gangen – med en lille overskrift eller tema, som måske kunne være vejledende eller vildledende. Samtidig ville jeg krydre det ekstra med et stykke musik, som skulle være med til at illustrere og fortælle lidt om vinene.

Måske en kende ambitiøst, når man kender byggesjakket … men hvo intet vover, intet vinder.

Madmæssigt får I lige aftenens menukort (og de 7 vinøse overskrifter for vinene):

Brød & dyppelse

På den madmæssige front startede vi med en hjemmebagt brød … god økologisk mel, bagt i støbejerngryde i ovnen. Hertil lidt humus, tomatpesto, almindelig grøn pesto, en herlig pesto på ruccola og lidt citroner samt en olie med smag granatæbler. Det er sgu altid godt med brød, dyppelse og god vin.

Sprøde rejer i panko på hjertesalat a la Caesar

Første snack var denne fantastiske ret. Det er kæmperejer, som kommes i pankorasp, fritteres og kommes ovenpå en blad hjertesalat med lidt dressing og parmesanflager. Hvor passer disse ting bare rigtigt godt sammen. Jeg kunne ikke skaffe pankorasp, så jeg måtte lave det selv. Hvidt brød (uden kanterne), som rives og tørres i ovnen. Tror også, at de små hapsere faldt i alles smag.

Flæsk/persille/ris

En lille moderne udgave af den traditionelle flæsk med kartofler og persillesovs. Her blev det en lille forret med bacon bagt med ahornsirup og chili, en udgave med mørdej samt en lille risotto med persille. Jeg fik lavet en super risotto … men glemte i farten af komme persille i. Men sig det ikke til nogen, for byggesjakket var tilfredse med retten.

Musling/bacon/citron

Næste ret var kammuslinger på spyd, og så ellers bacon viklet omkring. Så blev de grillet sammen med nogle halve citroner. Saften fra de grillede citroner blev derefter presset over grillspyddene. Nemt … og hvor klæder kammuslinger, bacon og citron dog hinanden. Jeg har desværre ingen foto af denne ret.

Løgtærte med parmaskinke

Endnu ikke lille snack, en løgtærte med lidt god parmaskinke ovenpå. Nemt, og smager ret godt.

Ribbensandwich

Til en rigtig mandeaften hører mandemad … og en god ribbensandwich med hjemmelavede boller, god rødkål og hjemmesyltede agurker falder i den kategori.

Pizza

Jeg er efterhånden blev ganske ferm til at lave pizzaer på weberen … hvis jeg selv skal sige det. Det skulle byggesjakket selvfølgelig mærke, så jeg lavede 3 forskellige pizzaer, en pizza bianca med tynde kartofler og rosmarin, en med oksekød og artiskok samt en pepperoni med jalapeños. Sidstnævnte var en anelse for stræk for Tånum-drengen. Billedet er taget, da pizzaerne var kolde … sorry.

Currywurst

Sidste hovedret hører vist også til i mandekategorien, nemlig currywurst. Den tyske klassiker. For helvede … der findes endda i Berlin et museum for currywurst.

Ostelagkage

Vi sluttede med lidt sødt … en ostelagkage, hvor opskriften stammer fra Gl, Skovridergaard i Silkeborg. Lidt af en klassiker der.

Det med vinene og musikken gik egentlig ganske fornuftigt. Her får i lige det samlede overblik over temaerne, vinene og de valgte sange.

For tekniknødderne … effekten af melolaktisk gæring

• 2010 Cannonball Wines, Sonoma County Chardonnay, Californien, USA
• 2014 Clos de Fous, Chardonney Locura 1, Cachapoal Valley, Chile
  One – U2 / Johnny Cash

Hvad var mere oplagt end at starte med nummer 1 … One. To versioner af sangen, først med U2, hvor lydbilledet er fyldigt, smukt, stort, helstøbt og moderne. Og så med Johnny Cash, bare guitar og klaver, helt nøgen, mere rå, usleben og skarp. Dette skulle illustrere forskellen i de to vine, begge på Chardonnay, hvor den første har fået malolaktisk gæring og den næste er lavet uden melolaktisk gæring.

Godfathers enke og en lastbilchauffør

• 2012 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben Trocken, Baden, Tyskland
• 2010 Andrea Oberto, Barolo Albarella, Piemonte, Italien
  Across the Universe – Fiona Apple / Beatles

Et lidt kryptisk tema, hvor godfathers enke referencer til, at Benhard Huber jo blev kaldt godfather af Kaiserstuhl, men desværre døde i 2014, hvorfor vinhuset i dag drives af hans hustru og børn. Lastbilchaufføren refererer til Andrea Oberto, som jo netop var lastbilchauffør inden han blev vinproducent.

Og igen musisk med samme nummer Across the Universe, hvor udgaven med Fiona Apple er klassisk, moderne, smuk, enkel og elegant. Tempoet er sat lidt ned og signalerer tydeligt, at dette her kan jeg sgu. Lidt ligesom Hubers Spätburgundere. Og selvfølgelig Beatles … mere klassisk kan det næppe blive. Ægte, autentisk … og 38 år ældre end Fiona Apples udgave. Det er bare godt.

Den gamle stamfader fra skyggen … i forskellige afskygninger

• 2008 Domaine Guion, Bourgueil Cuvée Prestige, Loire, Frankrig
• 2014 Ampeleia, Cabernet Franc, Toscana, Italien
  Mack the Knife – Lou Donaldson / Ben Webster

Cabernet Franc i 2 afskygninger, og formentlig fra de to områder, hvor ren Cabernet Franc vine laves allerbedst, nemlig Loire (selvfølgelig) og Toscana. Og til at følge vinene på vej, så havde jeg valgte det gamle jazznummer Mack the Knife, først i udgave fra 1959, hvor den 33-årige Lou Donaldson viser hans dygtighed i bedste blues/jazz/soul vis. Og så i en udgave fra 1965, hvor den 56-årige Ben Webster spiller nummeret tilbagelænet, luftigt … hvor var han dog eminent.

Det minder jo om

• 2010 Bodegas Puiggròs, Signes, Cataluña, Spanien
• 2012 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, Italien
  Smells Like Teen Spirit – Tori Amos / Nirvana

Næste tema, hvor de to valgte vine måske minder om noget andet, den spanske minder lidt om en italiensk Nebbiolo og den italienske minder måske om en Bordeaux. Og igen musikalsk fulgt til døren af det vel efterhånden klassiske grunge-nummer Smells Like Teen Spirit, først i en skrøbelig og sart udgave med Tori Amos. Hun gør nummeret til sit eget … man kan høre, at man har hørt det før … men hvilket nummer er det egentligt. På den måde bestemt nogle ligheder med vinen Signes fra Bodegas Puiggròs.

Og med Nirvana kommer der selvfølgelig mere kraft på … lidt på samme måde, som Do Ut Des IGT egentlig i starten virker lidt stram og grøn … men med lidt luft bliver kraftig og volumiøs. Det er powerblend på 1/3-del af druerne Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Der sætter vi grænsen

• 2013 Weingut Rosi Schuster, Blaufränkisch, Burgenland, Østrig
• 2010 Weingut Juris, Syrah Juris Villa, Badacsony, Ungarn
  Black Wings / Russian Dance – Tom Waits

To vine på hver siden af grænsen … grænsen mellem Østrig og Ungarn. Og hvem kan bedre fortolke det end gode, gamle Tom Waits, som jeg næsekuld har beundret siden jeg var en ung knøs. Med nummeret Black Wings bliver det skummelt, skævt, krydret, lidt drævende … men smukt underneden. Sådan lidt som en Blaufränkisch, mens han går fuldstændig grassat på nummeret Russian Dance, underlidt, mærkelig som en kosakdans, men alligevel bekendt og vidunderligt. Sådan er vinen Syrah Juris Villa fra Weingut Juris.

Et tilbud, du ikke kan afslå … og en kvindelig komiker

• 2011 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien
• 2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien
  Space Oddity – Exitmusic / David Bowie

For at lede byggesjakket lidt på vej havde jeg valgt ordsproget fra filmen Godfather … I’m going to make you an offer, you can’t refuse. Tænkte at det måske kunne lede dem mod mafiaens højborg Sicilien. Referencen til vulkanen Etna på Sicilien via komikeren Dane Edna var nok et resultat af en brist i min hjerne og mere way out … men hvad, det var musikken også.

Space Oddity i to udgaver … først en moderne udgave med Exitmusic og så med Bowie himself. Svævende og fyldt med energi, kraft forener elegance, fylder og dominerer.

Arvingerne … og hvorfor arv betyder noget?

• 2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, Frankrig
• 2007 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig
  Poor Edvard / Fish and Bird – Tom Waits

Hvordan kan man slutte bedre end to gamle vingårde. Musisk kan det kun ledsages af poesi, så der havde jeg igen valgt Tom Waits til at fortolke det. Først med sangen Poor Edvard, som har et kvindelig ansigt på hans baghoved. Det kan ikke opperes væk, holder ham vågen om natten med historier fra helvede. Det ender med, at den stakkels Edvard må hænge sig … og hende.

Fish and Bird er en rigtig sømandsvise, som handler om en lille fugl, som forelsker sig i en hval. Et umage par kan man vist roligt sige, men kærligheden overvinder – som bekendt – jo alt. Synes ikke, at jeg kunne beskrive de to sidste vine på anden måde … eller det blev i hvert fald den måde, som jeg gjorde det.

Det er selvfølgelig link til beskrivelse og vurdering af vinene.

Med 14 vine, hvor der skulle gættes hoveddrue og land, så var der hele 28 point at løbe efter. Der blev to vindere, nemlig kuli Keeper og Lyngvild, som begge endte på 4 point, mens Flemming skrabede 2 point og Falk 1 point sammen.

Det var ikke kønt, men det blev en rigtig hyggelig aften. Jeg havde egentlig gjort klar til, at vi – i løbet af aftenen – kunne fortsætte indendørs, men den hyggelige stemning under den overdækkede terrasse var god, så med lidt hjælp af ild i bålstedet, deraf følgende godt med røg og et par varme tæpper, så var der ingen, som hellere ville ind.

Som et lille minde havde jeg lavet en CD til drengene med aftenens sange. Coveret selvfølgelig med stemningsfotos fra nogle af vore minderige aftener.

Så var det igen tid til El Classico a.k.a. byggemøde. Som tiden dog går hurtigt … men okay, det var selvfølgelig også kun 76 dage siden sidste byggemøde. Ja … tid er en sjov størrelse. Egentlig burde det være, som da Louis Armstrong i 1969 sang titelsangen til James Bond filmen On Her Majesty’s Secret Service … We Have all The Time in the World!

Men med 14 højkompetente vine klar og en fraktion af byggelauget, som helt sikkert havde nattelivet i midtbyen som kurslagt destination omkring midnatstid, så havde vi præcis ikke alverdens tid, men alene lidt over 25 minutter pr. vin. Og på disse 25 minutter skulle hver vin smages, diskuteres, vurderes samt druesorter og oprindelsesland gættes.

Derudover havde aftenens vært Flemming selvfølgelig også lige en lækker 3-retters menu, som skulle nydes og samtidig skulle der selvfølgelig også være tid til at moppe både wannabe Lyngvild og resten af det gustne, smågrimme byggesjak, som denne højhellige lørdag heller ikke ville kunne dupere en halvfuld, 87-årig bankodronning med lilla hårnet, nikotingule fingre og en nyvundet svinekam i tasken.

Med andre ord … var alt, som det plejer, og tid – gode vittigheder samt kloge ord – en sparsom kilde.

Sjakbejs Jesper og jeg arriverede som punktlig præcision, nemlig da mit apparat til tidsmåling viste 17.30, mens Danmarks grimmeste sygeplejerske Coco samt områdefordeler Keeper var fasionable sent på den. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende forstadsfrue og sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be var selvfølgelig allerede kommet … formentlig i et forsøg på at lure, hvilke vine vi skulle smage … men han havde alligevel overskud til at råbe det sædvanlige ”Hej banksvin”.

Dermed var årets første byggemøde skudt i gang og minutterne begyndte af tikke. Vi startede med lidt snacks … diverse nødder samt 3 forskellige blinis med tun og laks. Herligt, specielt sammen med aftenens første vin, selvfølgelig en hvid … as usual.

Flemming kan sgu dét med mad og havde forberedt en lækker middag, som bestod af;

• Forret; Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme
• Hovedret; Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce
• Dessert; Chokoladetærte m/is

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, dog undtagen desserten, som jeg ikke fik taget billeder af … præcist som sidste gang, så på den måde er det så en lille tradition, om end ikke af den imponerende slags. Til gengæld kan jeg love, at der er foto og godt med smagsnoter på alle vinene … så på den måde er prioriteterne helt på plads.

Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme

Herlig – og meget visuel flot – forret, selvom Flemming beklagede, at den ikke lignede billedet fra kogebogen. Men dejlig let og lækker forret med små artiskokhjerter, som var meget faste i strukturen og mindede lidt om vandkastanjer. Fin med cremen, de sprøde chips og hasselnødder, som gav lidt bid i retten.

Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce

Lækker mør bøf … godt tilbehør = rigtig mandemad, og vi fik 2 portioner. Den runde kugle kan jeg sgu ikke huske, hvad bestod af, men smagte også ganske fremragende. Generelt er kartoffel i lag rigtig godt, og her helt perfekt med sprød skorpe under. Mums.

På den vinøse front havde Flemming heller ikke sparet … og det blev er felt af virkelig flotte vine, alle købt hos SuperVin i Hjørring i øvrigt. Lidt sjovt, da jeg netop for omkring 3 uger siden besøgte forretningen og fik en god vinsnak samt rundvisning. Her er vinene fra aftenen:

• 2012 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo Viura, Rueda, Spanien
• 2013 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo, Rueda, Spanien
• 2014 Bodegas Martín Códax, Marieta Albariño, Rias Baixas, Spanien
• 2014 Bodegas Martín Códax, Albariño, Rias Baixas, Spanien
• 2010 Sacred Hill Vineyards, Prospektor Pinot Noir, Central Otago, New Zealand
• 2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig
• 2011 Château Léoville Poyferré, Saint Julien, Bordeaux, Frankrig
• 2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig
• 2007 Casanova di Neri, Pietradonice IGT, Toscana, Italien
• 2009 Newton Vineyards, The Puzzle, Californien, USA
• 2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien
• 2012 Bodegas Aalto, PS, Ribera del Duero, Spanien
• 2010 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien
• 2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, Italien

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne og anmeldelser af vinene. To af vinene havde jeg smagt tidligere. Højdepunkterne var klart Weingut Markowitsch flotte, ranke og sprøde Pinot Noir Reserve, supertoscaneren Pietradonice IGT fra Casanova di Neri, PS’eren fra Aalto samt Amaronen … men det kan I snart læse mere om i anmeldelserne.

Med rask tempo kæmpede vi os igennem de 14 vine … dirty job, but someone has to do it. Jeg blev igen mobbet med, at jeg ikke kunne gætte en Pinot Noir … min alltime favorite drue, men det skal retfærdigvis siges, at vinen … en Prospektor Pinot Noir fra Sacred Hill Vineyards var lidt af en bulderbasse.

Jeg tror også, at de klart misforstå mit gæt på Grenache … mener bestemt, at vinmageren på Sacred Hill hedder Kurt Grenache. Nå, men ingen undskyldninger, ikke at gætte en Pinot Noir … hmmmm, ikke godt.

Og miraklernes tid er åbenbart heller ikke forbi, for både stod Coco a.k.a. Danmarks grimmeste sygeplejerske fortsat op efter vores smagning … men derudover – mine damer og herrer – så fik han også en ærefuld 2. plads i den lille battle om at gætte fleste druer og lande. Sådan, way to go. Områdefordeler Keeper løb med pokalen, mens Falken endte sidst, men det var en hædersfyldt sidsteplads, for de fleste af os brilierede ikke denne aften.

Måske der bare ikke var minutter nok, og selv mister slowhand Keeper var denne aften hurtig med sine bud.

Ved midnat var vi løbet tør for minutter … de vildeste af drengene ville ud i nattelivet. Jeg luskede langsomt hjem. Det var nok også bedst.

Vi bringer sluttelig et par stemningsbillederne fra aftenen.

Det seneste byggemøde blev et veritabelt – og langt fra vegitabilsk – showdown og showoff i nærmest para-olympisk blindsmagning med et felt af imponatorer, mytologiske giganter, udbrydere, funklende og falmede stjerner samt affældige has-been dirigeret af aftenens vært den altid storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix … og som urpremiere denne gang orkestreret med musik i finalen. Så fik vi også set den kattekilling med.

Med andre ord … så tog vi igen hul på endnu et byggemøde … en aften med testosteron, pral, grin, koncentreret mobning, lækker mad og masser af vin. Det sidste havde vores verbalskrydende vært taget ganske bogstaveligt. Han havde indkøbt et felt af ikke mindre end 14 vine i vanlig supermarkedsniveau … men mere om dette senere.

Vort vært – som i øvrigt internt i den landlige luksusvilla – går under navnet “nullermanden”, bød os velkommen og så gik der ellers ikke lang tid inden første glas var stukket i vore kolde og klamme hænder. Med Deja-vu fra sidst selvfølgelig et glas Dom Pérignon og her i seneste 2005 udgave af den mytologiske væske … og så blev vi ellers jaget ud i havestuen … starten var dermed gået. Sæt i gang.

Champagnen skulle vi ikke gætte, men herfra skulle alle vinene smages blindt. Og vi skulle så bare gætte land samt den primære drue i hver af vinene. Easy … bring them on. Klogelig havde Lyngvild-attrappen hældt champagnen op i et hvidvinsglas, hvilket frigiver langt flere aromaer end i helt tynde champagneglas. På det punkt kunne alle blive enige … så vi nikkede indforstået. Vi er jo mænd.

Vi havde en lille present med til værten … som altid gode flasker vin, bl.a. lidt Arzuaga Navarro og en Flor de Pingus. Jeg havde også taget en speciel værtindegave med … et sødt lille forklæde, grønt med nuttede jordbær-lommer. Brix sprang selvfølgelig fluks i og snak om et match made in heaven. Men som Coco havde sagt i bilen på vej til byggemødet; “Man kan sige meget om Brix … men det er normalt ikke nok”.

Efter lidt snack var det tid til at gå til bords. Menuen var denne aften:

• Forret: Røget laks, rejer, fennikel m/creme
• Hovedret: Tapasbord
• Dessert: Créme brülée samt Bailey-is

Vi bringer da også fluks et par billeder fra bordet:

Røget laks, rejer, fennikel m/creme

Brix havde fået lidt laks røget .. ganske fint. Det er jo altid godt. Og fisk giver jo også en god undskyldning for at drikke lidt godt hvidvin.

Tapasbord

Godt med mad til 5 personer … og tapas er altid hyggelig spise. Her var der mad i overflod, og selv da vi var stopmætte, så kunne man næsten ikke se, at vi havde taget af fadene.

Ja, det ser sgu godt ud.

Her disikerer Jesper en stor og meget lækker lufttørret, italiensk parmaskinke. Den var i topklasse, selvom Mikkel på et tidspunkt sagde, at hvis det var hestekød, så havde han fået sadlen. Den var nu på ingen måder sej … men smagte bare godt. Respekt for svinet. Også for skinken.

Ja, desserten fik jeg ikke taget billeder af … så den må I tænke jer til. Sådan går det nogle gange.

Lad os i stedet springe til det imponerende felt af vine, som forstadsfruen havde indkøbt til aftenen. Han havde fundet de gamle, mølædte spendérbukser frem fra det gamle skab med hans normale udklædningskostumer, oppustelige dyr, sexlegetøj og arbejdskitler og købt ganske dyre vine … også en kende over det normale. Men det kunne vi så bare nyde.

Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Lyngvild havde valgt til os

• 2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig
• 2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig
• 2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateau, Alsace, Frankrig
• 1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig
• 1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig
• 2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien
• 2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA
• 2007 Castello Banfi, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
• 2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USA
• 2006 Bodegas Faustino, Faustino de Autor Reserva Especial, Rioja, Spanien
• 1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig
• 2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA
• 1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien
• 2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne af vinene. Højdepunkterne var klart den lidt ældre Pauillac de Latour, 3. vinen fra 1. Cru slottet Latour, Pio Cesare (selvfølgelig), Guigal samt Bertani. Men det kan de læse mere end i det enkelte blogindlæg for hver af vinene.

Vort byggesjak var denne gang ikke komplet … vi manglede arbejdsformand Keeper. Det betød selvfølgelig omvendt, at de lange og inspirerende pauser mellem vinene – hvor vores arbejdsformand normalt grubler, slumrer, beder og mediterer – var decimeret. Dermed kom vi igennem feltet på nogenlunde anstændig tid.

Ja, det er måske en sandhed med modifikationer, idet Coco aka Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske bed smagningen over i etaper … so to speak. Første break havde han efter 8. vin … hvor hans smagsnoter ramte banan, bambus og en smule bræk. Men ellers var han i hopla resten af aftenen. Vi forstod dog efterfølgende intet af, hvad han sagde, men vininfluenza på stemmebåndet kan jo ramme alle. Snort snik.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer, for som de siger i filmen Highlander; “There can be only one”. Og her er Connor MacLeod = Houlberg. Mesteren aka Danmarks flittigste vinblogger løb med sejren. Pointhøsten blev 11 point, efterfulgt af Jesper og Flemming med hver 6 point og Coco i slæbesporet med 5 point. Keeper fik 0 point og gik glip af gode vine samt eminent selskab … so ist der Leben.

Vi sluttede overraskende med en musisk triumf … livekoncert og sing-along. Klasse. Tak til værten for en sjov, hyggelig og vinøs aften med flotte vine, god mad og masser af historier, sang, sjov, drillerier og gas.

Vi bringer selvfølgelig til sidst endnu et par stemningsbilleder fra aftenen:

Hygge i havestuen … Dom & snacks

Mikkel forklarer, mens Flemming lytter

Mikkel i hopla … headbanger til toner fra den danske sangskat

Et byggemøde er normalt et struktureret arbejdsmøde, hvor man holder styr, drøfter, overholder tidsplaner, gør status, aftaler og justerer for at sikre gnidningsfrit samarbejde, fodslag, økonomi og sikkerhed frem mod det endelige mål. Og ofte holdes det tidligt om morgenen med en basse til.

Sådan er det ikke ved vores byggemøder aka vinaftener med byggeslænget. Trods en vis struktur hersker her kaos, hån, latter, voksenmobning og intet mål … udover, at forstandsfruen aka Tånums svar på Lyngvild gerne vil være fuld. Læg dertil lange perioder, hvor vi venter på svar fra arbejdsformand Keeper (og nogle gange kan være i tvivl om, hvorvidt der er liv i manden). Samtidig er eneste basse helt uden glasur og helt uden smag … eller i hvert fald kanelsmag. Bassen er nemlig sjakbajsen J. Falk, som netop denne lørdag sidst i september var vært ved seneste udgave af byggemødet.

Med andre ord, var alt som det plejer. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be råbte som vanligt “Hej banksvin”, da jeg trådte ind af døren. Heller ingen overraskelser dér. Og indenfor få sekunder var der også hvidvin i første glas og konkurrencen om at gætte druer og land i fuld gang.

Lyngvild var denne aften ikke til at kende … altså fysisk. (Verbalt var der selvfølgelig lige så meget sludder, som der plejer at være). Iført habitjakke var illusionen om bredde skuldre komplet, og det klædte faktisk manden. Læg dertil, at manden – som alle forstadsfruer i Hellerup og Tabernøje – kører Audi, så er han jo et rigtig godt parti for smådøve kvindefolk i det danske land … i hvert fald så lang tid, at han beholder habitjakken på.

Sjakbajsen havde gjort 13 projektiler klar, 13 vine som byggesjakket skulle gætte, 13 vine med smagsindtryk fra hele den vide verden og den var vi selvfølgelig fuldstændig klar på. Derudover havde sjakbajsen også forberedt en 3-retters middag, så på denne front var tingene faktisk også, som det plejer.

Inden vi røg til bords skulle vi gætte første vin … jeg gættede land, drue og selve vinen. Kunne smage, at det var den Golfina, som Jesper og jeg havde smagt i sommerferie i det herlige ferieland. Fabelagtig start, og derefter fortalte værten om aftenens menu, som bestod af:

• Krebsehale-cocktail
• Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat
• Panna cotta

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, hvor især hovedretten var second-to-nonne. Det møreste kød, som jeg har fået i lang, lang tid, danske kartofler, vildtsovs med et snert af bluecheese og så selvfølgelig tyttebær og waldorfsalat til. Sådan skal det bare gøres.

Krebsehale-cocktail

Dyreryg m/kartofler, sovs, tyttebær & waldorfsalat

Panna cotta

Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Jesper havde valgt til os denne aften:

• 2014 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien
• 2008 Tamellini, Le Bine de Costiola Soave Classico, Veneto, Italien
• 2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien
• 2010 Winzergemeinschaft Franken, Randersacker Ewig Leben Portugieser, Franken, Tyskland
• 2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland
• 2011 Angelo Gaja, Ca’ Marcanda di Gaja Promis, Toscana, Italien
• 2009 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien
• 2013 Viña Errazuriz, Merlot Max Reserva, Aconcagua Valley, Chile
• 2012 Clos i Terrasses, Laurel, Priorat, Spanien
• 2011 Clos des Papes, Châteauneuf du Pape, Rhône, Frankrig
• 2007 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella ClassicoVigneto Il Fornetto, Veneto, Italien
• 2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Alto, Veneto, Italien

Som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser. 3 af vinene har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, og dér linker jeg selvfølgelig bare til de “gamle” blogindlæg. Den opmærksomme læser vil sikkert allerede ha’ fanget, at der “kun” er 12 vine ovenfor, og at jeg tidligere nævnte 13 skydeklare projektiler. Og dén læser har ret … én af vinene havde desværre prop og udgik af smageprogrammet.

Det var som – som vanligt – en fornøjelig aften. Vinmæssigt blev byggesjakket trukket igennem en flot række vine, og værten drillede mig, at jeg fik et par vine helt galt, bl.a. ikke kunne gætte en Spätburgunder samt én af mine totale ynglingsvine Clos des Papes. Nu skal det jo også siges, at jeg kun har smagt Clos des Papes få gange før … men ikke at gætte en Spätburgunder … hmmmm, ikke godt.

På den anden side, så gættede jeg Golfina spot on … og gættede også blindt, at vin nr. 6 (Gajas Promis) bestod af druerne Merlot, Syrah og Sangiovese. Og der var samtidig mange herlige vinoplevelser, bl.a. synes jeg specielt godt om den hvide Coenobium fra Monastero Suore Cistercensi, de to imponerende Amaroner selvfølgelig, Clos des Papes og Promis … det siger sig selv, men også den lille Randersacker Ewig Leben Portugieser faldt bestemt i min smag.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer – og nu protesterer hele byggesjakket sikkert – med sejr til mig, mens Flemming nuppede sidstepladsen. Dermed sluttede alting – om ikke i fred og fordragelighed – så i opløftet stemning … god mætte, halv- og helfulde (på det punkt vandt Flemming vist) og fyldt med indtryk fra en herlig herreaften. Sådan skal det være.

Med en kryptisk SMS som optakt – kort, præcis og hemmelighedsfuld – blev sommerens byggemøde indledt. SMS’en sagde blot, at jeg ville blive afhentet i det houlbergske palads kl. 14.02 og at jeg skulle huske tøj og sko til markvandring. WTF? Og da det samtidig var debut for Mikkel aka. Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske som vært for byggesjakket, så steg forventningen, spekulationerne og gætterierne om missionen for denne lørdag eftermiddag?

Men Mikkel havde sgu lagt en plan i bedste Egon Olsen stil, og den omfattede både os hundehoveder, hængerøve og lusede amatører, en matrød stationcar med 321K på tælleren, en vinbonde i Skødstrup, en to-go menu fra gourmetrestauranten Østergade 1 samt en røvfuld gode vine, udvalgt af Hans Peter fra Jysk Vin. Dermed var vi vist ovre i kategorien “A Bulletproof Plan”.

Dansk vinmark hos Hedegårdens Vinavl.

Og det var lige hvad det blev. En helt fantastisk eftermiddag og aften, hvor første del bestod i et besøg på en vaskeægte dansk vingård, nemlig Hedegårdens Vinavl, som ligger i Skødstrup nord for Århus. Her mødte vi vinbonden Simon, som viste os rundt på vingården, altså både i vinmarken, i produktionslokalerne, i vinbutikken og ikke mindst i den hyggelige staldbygning, som var lavet til smagelokale.

Vejret havde op til arrangementet vist sig typisk dansk … altså ganske vådt. Ja faktisk havde der nærmest været skybrud hele formiddagen, så udsigten til en markvandring stod ikke øverst på ens mentale hylde, men overraskende nok så holdt regnen op … og der kom kun ganske let regn under vort besøg, så det blev en ganske fornøjelig tur.

Simon Hedegaard er en virkelig hyggelig fætter … underfundig, eftertænksom, sjov og god til – og det elsker jeg sgu – indskudte sætninger. Han havde købt den gamle gård fra 1830 i 2005 og tilplantet omkring 1 hektar med 3.000 vinstokke. De blå druer er primært Bolero, Lion Millot, Regent og Rondo, mens de grønne druesorter er Solaris og lidt Chardonnay.

Simon er en god historiefortæller, og udover at fortælle en masse om vinene, arbejdet i marken, økologi eller ikke økologi, så havde han en masse sjove historier, løgnhistorier, vinhistorier og små anekdoter. Han siger selv, at han både er vinbonde, ønolog, kældermester og historiefortæller.

Den humoristiske vinkel kan man også fornemme på vingårdens hjemmeside, hvor Simon bl.a. fortæller, at da der har været optræk til skærmysler i hverdagen mellem vinbonden, ønologen, kældermesteren og historiefortælleren, har vi været nødt til at indføre ”værdibaseret ledelse” på vingården. På en temadag, hvor de alle deltog, enedes vi om, at den bærende værdi skulle være ”det skal være sjovt!”.

Udover en række vine, så laver Simon også lidt frugtvin og kryddersnapse, hvilket måske er ganske fint. Dels fordi, at den smagte Æbleisvin smagte ganske fortræffeligt, og dels fordi høsten af druer i år ser ganske katastrofal ud. Ja, faktisk ser det ud til, at der slet ikke bliver nogen høst, og dermed ingen dansk vin anno 2015 … udover fra de få vinstokke, som Simon har i et par drivhuse.

Under vort besøg smagte vi følgende vine:

• 2013 Hedegårdens Vinavl, Æbleisvin
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Bolero & Rondo
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Regent
• 2013 Hedegårdens Vinavl, Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent

Og hvorfor ikke forsøge at lave anmeldelser af disse vine? Jeg fik i hvert fald noteret en række smagsnoter, og har nu smidt dem op på bloggen. Generelt var alle dog overraskede over kvaliteten af vinene, og Simon fik velfortjente roser for sin produktion. Vi smagte slutteligt også en bjesk … men den skal jeg nok holde mig fra at skrive om.

Vinbonden Simon fortæller om at dyrke vin i Danmark.

Lineup af nogle af de danske vine fra Hedegårdens Vinavl.

Den gamle stald er ombygget til smagelokale.

Efter gårdbesøget gik turen retur til Randers, hvor Mikkel klarede madlavningen på et splitsekund via et pitstop hos Østergade 1. Om det var evnerne i køkkenet eller den manglende tid sammesteds pga. gårdbesøget skal jeg være udsagt, men vi fik en herlig middag. Og da det jo ikke er et afsnit af “til middag hos … eller Masterchef”, så trækker det skam heller ikke ned.

Mikkel kunne dog ikke huske, hvad har havde bestilt … hmmmmmm …. men det var vistnok noget i retning af:

• Forret; Charcuteri
• Hovedret; Kalvemørbrad m/bagte rodfrugter, kartofelrösti & tomatsalat
• Dessert; Franske oste & oliven

Lad os da lige dvæle bare et øjeblik ved middagen.

Charcuteri

Lidt charcuteri er altid godt, her lidt – og nu gætter jeg bare – serano, lomo & chorizo … fin start.

Kalvemørbrad m/bagte rodfrugter, kartofelrösti & tomatsalat

Lækker mør kalvemørbrad og hertil lidt bagte rodfrugter, en kartoffelpandekage eller -rösti og en virkelig lækker tomatsalat med alle typer tomater. I skal ikke lade jer snyde af billedet, hvor kødet ser lidt kedeligt/tørt ud … det var ikke tilfældet.

Franske oste & oliven

Ser måske lidt rodet ud, men det var fint potionsanrettet på et fad … og led altså blot et anretningsmæssigt knæk under rejsen til min tallerken. Men fandme godt med ost til de gode rødvine.

Og på den vinøse front havde Mikkel også investeret i et overdådig felt af flotte vine, nemlig

• 2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Schubert Wines, Pinot Noir Block B, Wairarapa, New Zealand
• 2012 Château Rouget, Pomerol, Bordeaux, Frankrig
• 2011 Graceland Vineyards, Three Graces, Stellenbosch, Sydafrika
• 2008 I Luoghi, Campo Al Fico, Toscana, Italien
• 2010 Stonestreet Wines, Monument Ridge Cabernet Sauvignon, Californien, USA
• 2007 Elio Grasso, Barolo Rüncot Riserva, Piemonte, Italien
• 2007 Domaine de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape Chaupin, Rhône, Frankrig
• 2008 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Duero, Portugal
• 2009 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene har jeg smagt og skrevet om tidligere her på bloggen, så der har jeg blot linket til tidligere indlæg.

Ellers var alt ved det vante … eller næsten. Vi startede med en hvidvin, hvor vi skulle gætte land og drue … og vi gættede alle drue … mens Flemming missede landet. I øvrigt en helt fantastisk hvid Bourgogne … men det kan I læse om i kommende anmeldelse.

Men derfra havde Mikkel ændret reglerne lidt, således vi fik oplyst alle vinene, men ikke rækkefølgen, og så skulle vi ”bare” gætte rækkefølgen. Det er unægtelig noget nemmere end at gætte druer og land helt fra scratch … og jeg var da også ret sikker på, at jeg havde alle rigtige. Det havde jeg sgu ikke … havde byttet rundt på to vine … men ellers var det spot on. Keeper var lige så dygtig. Dermed endte Keeper og jeg a point som aftenens vindere.

Taberen blev som vanligt Lyngvild aka. Tånum-Kaj aka. Brix … men da han ikke deltog i hele konkurrencen er han denne gang en smule undskyldt … men også kun en smule. Her gælder myndighedslovens §64 stk. 2 fortsat; thi han ikke vide, hvad han gøre! Fra vort faste byggesjak måtte Flemming derfor i stedet påtage sig rollen som taberen, den besejrede … sidstemanden, boldhenteren.

Og vi slutter med et par fotos fra dagens besøg hos Hedegårdens Vinavl … og med en stor tak til Monsieur Coco for flot arrangement.

Svag sol over den danske vinmark anno 2015.

De ydmyge produktionslokaler og vin-/gårdbutik.

Et kig ind i gårdbutikken.

Vinbonden Simon som oplagt historiefortæller.

Produktionen fra 2014 ligger klar.