Houlberg i Lugana … Lugana Armonie Senza Tempo vinfestival

Efterårssolen skinnede smukt henover de gamle,. hvælvede gange på det smukke videnskabs- og teknologimuseum Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci, som netop denne eftermiddag skulle danne rammen om Lugana Armonie Senza Tempo.

Det var 3. gang, at Consorzio Tutela Lugana DOC havde arrangeret Lugana vinfestival Lugana Armonie Senza Tempo i Milano, hvor over 50 Lugana vinproducenter ville vise nogle af deres vine frem overfor et publikum af vininteresserede … herunder altså vort sekskløver af vinjournalister fra Lugana International Press Tour.

Museo Nazionale Scienza e Tecnologia Leonardo da Vinci ligger i San Vittore al Corpo, der oprindelig har været både kloster samt kirke og er opført af Olivetan-ordenen i begyndelsen af ​​det 16. århundrede.

San Vittore al Corpohar dog en langt længere historie, da der på dette sted engang lå et romersk kejsermausoleum af Maximian fra det fjerde århundrede og muligvis også har været benyttet til begravelserne af kejserne Gratian og Valentinian II.

Men denne eftermiddag var det en virkelig flot og idyllisk ramme for de over 50 Lugana vinproducenter, der stod på de 4 gange rundt om en central plads, hvor man netop kunne se resterne fra den gamle, romerske bygning.

Efter ankomsten blev vi bare sluppet fri. Vi havde vel 1-2 timer til at gå rundt og snakke med producenterne og selvfølgelig smage deres vine … så sæt i gang.

Det var umuligt at nå alle, så derfor måtte alle blot udvælge … og jeg nåede 9 forskellige producenter, hvoraf en var en genganger fra vor tur rundt de foregående dage. Det var Luca Formentini fra Selva Capuzza, som lige stod tæt ved udgangen et par minutter før lukketid … hans vine er bare så gode.

Vinene

Det betød, at jeg samlet kom til at smage disse 19 vine:

Et sjovt og vildt kaos … undervejs stødte os vinjournalister ind i hinanden, smagte vine sammen, alene og lidt på kryds og tværs. Jeg fik undervejs skrevet noter på alle vinene og var da også lettere forpustet, da vi skulle mødes på det aftalte tidspunkt.

Vi mødte bl.a. også Michele Gatti, som vi jo havde mødt dagen før på Cà Maiol og fik også lige en kort snak med ham.

Jeg har selvfølgelig ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Lugana Armonie Senza Tempo blev et fint lille punktum for vores rundrejse i vinene fra Lugana og vor Lugana International Press Tour 2021 … og endte vi sluttelig aftenen på den berømte pizzarestaurant Gino Sorbillo Olia a  Crudo … kåret for verdens bedste pizzaer.