Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg smager … en himmelsk kvartet langt udover det sædvanlige

Der er mange kvartetter, der historisk var været dømt til storhed … kan fx i flæng nævne kvartetter som The Beatles, Led Zeppelin, U2 og jeg kan blive ved … nu har jeg fået en kvartet af vine med samme potentiale og det er fra Aux Mages projektet.

Det er Emil Skytte Pedersen samt vennerne i Aux mages projektets nyeste 4 vine i årgang 2023, som jeres flittige vinblogger Houlberg har fået sendt fra importøren Bichel Vine og nu skal smage … dirty job, men nogle skal jo gøre det 🙂

Men inden jeg med fråde om munden kaster mig over vinene, så lad os lige igen se nærmere på Aux Mages og hele historien om den lille ælling, der er blevet til en stor, forpjusket og fortsat vild svane.

Aux Mages projektet

Historien om Aux Mages startede egentlig hos Emil Skytte Pedersen, der ikke startede i vinens verden, men på et kinesisk studie på Aarhus Universitet og har mest interesse for te og smage forskellige typer te, bl.a. rejste han rundt i Kina og smagte te.

Han havde dog samtidig en brændende interesse for vin, der også fik ham sideløbende med Kina studiet til at tage et WSET Advanced Certificate som sommelier for at få det teoretiske på plads og få mulighed for at smage forskellige vine på en struktureret måde.

Det førte til småjobs i den aarhusianske vinhandel, men på en tur til Italien fik Emil pludselig mulighed for at arbejde hos nogle af de bedste i Barolo og så tog tingene fart.

Han kom til at arbejde hos Pete Gygax på Cascina Ebreo, hos Mauro Veglia samt hos Silvia Altare på Elio Altare. Det førte ham videre til den dybt spirituelle og biodynamiske Elisabeta Foradori … hende der kaldes dronningen af Teroldego og vi her op vinbloggen også har smagt mange fremragende vine fra.

Samtidig med Emil puslede med vin i Italien, så fik han mulighed for selv af lave vin  i Santa Ynez Valley i Californien, hvor han indledte et samarbejde med naturvinsproducenten Ryan Roark på Roark Wine Company i Buelton.

Ryan Roark blev lidt en læremester for Emil … og det var også Ryan, der fandt den ret utilgængelige og vindblæste vinmark, hvorfra Emil købte og høstede Grenache druer til sin første vin … og det var vinen Ætheria, som han første gang lavede i årgang 2016.

Da den ellers ret stille og meget fåmælte Ryan Roark smagte vinen, så udbrød han bare; Holy Shit og da vinen i 2008 ramte markedet i  Danmark, så lagde den også alle vinanmeldere ned – herunder Yours Trully – og er siden næsten blevet uopdrivelig samtidig med, at prisen bare er steget år efter år.

Siden er er vennerne Lars Blom Ellegaard samt Joakim Bugge Raarup kommet med i projektet og man har ledt efter andre marker og lavet flere vine … de har udvidet sortimentet med vine på druerne Pinot Noir, Chardonnay samt Mourvèdre udover Grenache.

Aux Mages ejer ikke selv vinmarker, så druerne findes ved, at Emil finder nogle spændende marker, som de også selv høster. Det er en mikro produktion, som trækker på erfaringer fra de passionerede mennesker, som Emil har mødt i vinens verden.

For dem alle er vin mere end et nydelsesmiddel – det er en måde at udtrykke sig på, en måde at formidle naturen og en fortolkning af det sted, der har leveret druerne. De elsker at eksperimentere, lave vine spontant efter deres humør og lyster.

Druerne til de forskellige vine kommer primært fra marker i Santa Ynez Valley og Santa Rita Hills i Santa Barbara County nord for Los Angeles. Det er et køligt område, der også giver kølige vine.

Santa Ynez området er beriget med den største tværgående dal, der løber fra vest mod øst og skærer sig igennem bjergkæden, som ellers løber i nordlig retning. Dalen er et geografisk unikum og den eneste af sin slags på den vestlige halvkugle.

Det er et område med stor diversitet, da klimaet ændrer sig drastisk igennem hele dalen. Gennemsnitstemperaturen svinger ti grader fra det nord til syd og dette har stor indvirkning for dette afgrænsede område.

Aux Mages tilgang til produktionen af vinene er helt Lars von Trier dogmeagtig … de kommer druerne i et stort trækar og er så trampet med de bare fødder og så lavet med spontangæring. De forsøger at lave deres vine lyse og lette med så lidt ekstraktion som overhovedet muligt og der svovles absolut minimalt.

I det seneste år har Aux Mages også lavet 2 sommervine under navnet Faux Pas … lette, lyse vine og det er Suncrusher på Grenache og Mourvèdre og Kaihua på Gamay … dem har jeg tidligere anmeldt.

Faktisk har jeg anmeldt en hel del af Aux Mages vinene igennem årene, siden Emil lavede den første Ætheria.

I dag laves vine ikke længere hos Ryan Roark på Roark Wine Company i Buelton, da der efterhånden var for lidt plads. I stedet laves vinene længere ud på landet i Santa Ynez Valley, hvor de også kan overnatte og med bedre faciliteter til at producere vinene.

Vinene

I årgang 2022 lavede Aux Mages de 4 vine Ætheria, Parallax, Diaspora og Aurora, men nu er årgang 2023 landet … igen 4 vine, hvor Ætheria naturligvis fortsat er i sortimentet, men ellers ser line-up’et sådan her ud:

Dermed er det vine … 1 på Chardonnay, 2 på Pinot Noir og 1 på  Grenache og jeg smager dem nu også i den rækkefølge. Emil og hans vinøse crew laver ikke samme vine hver år, for de laver kun de vine, som de selv føler for og passer til deres humør … så måske laver de også helt andre vine næste år.

Konklusion

Der er sgu en monstrøs kvartet … og på de kendte vine, som Aux Mages har lavet før, der står Abscirrus absolut stærkest, imedens klassikeren Ætheria – som er lavet hvert år – fortsat er ret lækker, men ikke bedste årgang af vinen. Vil dog hjertens gerne drikke den til enhver lejlighed 🙂 Abscirrus har dog et ekstra gear … et bjerg-gear, der får den til at kravle op på øverste utilgængelig plads.

For de 2 nye i klassen Kumulu og Vemod, så er begge meget imødekommende af at være Aux Mages vine og jeg faldt for begge …. med en svag fordel til Kumulu, der har noget særligt, mens Vemod får noget kendt frem og får mig til at tænke på lidt lækkertysk Spätburgunder, men måske er det bare fadpræget.

Men Houlberg er fortsat imponeret over, at vi i Danmark har sådan et hold dedikerede vinelskere, der i Californien formår at lave sådan lækker vin … så tak Emil Skytte og tak Bichel Vine for at sende vinene til anmeldelse 🙂

Andre smagninger

Houlberg smager … en piemontesisk sixpack fra Giovanni Manzone

Foran mig står der nu 6 flasker vin fra det piemontesiske Barolo vinhus Azienda Agricola Giovanni Manzone … et vinhus, som jeg før har smagt vine fra og laver fabelagtige Barolo vine.

Det er 3 velkendte Barolo – Gramolere, Castelletto og Bricat – vine, som jeg har smagt flere gange før, men også en hvidvin på den mere ukendte drue Rossese Bianco og så en Dolcetto og en Barbera … med andre ord et udsnit af typiske Piemonte vine.

Azienda Agricola Giovanni Manzone er da også et klassisk Barolo vinhus og tilgangen er også overvejende traditionel … men inden jeg lige kaster mig over vinene, så lad os lige se lidt nærmere på vinhuset.

Giovanni Manzone

Manzone ligger ved Monforte d’Alba, med berømte Poderi Aldo Conterno blandt de nærmeste naboer og vinhuset blev etableret i 1925, hvor Stefano Manzone købte Monforte d’Alba ejendommen Ciabot del Preve, som såmænd tidligere havde været residens for sognekontoret i den nærliggende by Castelletto.

Det var dog først i 1965, at Giovanni Manzone, far til den nuværende ejer Mauro, aftappede de første vine og i løbet af de kommende år også opkøbte parceller på Castelletto og Gramolere, der er to af de bedste marker i Monforte d’Alba.

I dag drives vingården af Mauro Manzone som 4. generation, dog fortsat med hjælp fra sin far. Unge Mauros vej var allerede kortlagt fra fødslen, da hans mor, som var højgravid ved Nebbiolo-høsten i 1985, pludselig gik i fødsel.

Høsten blev stoppet med det samme, Mauro blev derefter født sund og 14 dage senere blev høsten fortsat med succes. Denne Barolo-årgang var i øvrigt fremragende og vil altid blive husket med glæde af familien.

Det var også midt i 1980’erne, at hektararealet af vinmarker – og efterspørgslen på Barolo vine – var vokset så meget, at Giovanni Manzone kunne leve af at producere vine i eget navn.

I 2005 sluttede Mauro Manzone sig til virksomheden efter at have afsluttet sine studier som ønolog på den berømte Scuola enologica di Alba ønologiskole i Alba og og i 2012 fulgte Mauros ene søster Mirella trop.

Manzone familie har samlet 13,5 hektar jord, hvor 8,5 hektar er vinmarker, som ligger i 450 meters højde. Det er nogle ekstrem stejle og højtliggende topmarker med meget gamle vinstokke, der giver naturligt lave høstudbytter af ekstraordinær høj kvalitet.

I markarbejdet hylder Manzone familien bæredygtige og naturlige principper … der fokuseres udelukkende på topkvalitet med bl.a. et pænt lavt høstudbytte og samtidig arbejdes der udelukkende efter økologiske principper i markerne.

Det betyder, at der ikke bruges pesticider eller kunstgødning og i kælderen tappes alle vinene uden klaring eller filtrering, ligesom der udelukkende tilsættes kun et minimum af svovl. Produktionen er beskeden og udgør årligt 50.000 flasker vin, der alene er lavet af druer fra egne marker.

Resultatet er nogle af de mest koncentrerede og gemmeværdige af alle Barolo vine. Samlet producerer Manzone 9 forskellige vine, en hvid, en Dolcetto, 2 forskellige Barbera vine, 1 enkelt Langhe Nebbiolo og så 4 forskellige Barolo’er, hvilket en Gramolere og en Gramolere Riserva fra deres bedste mark, som klart er Gramolere. Riservaen laves kun i de bedste år og anvender alene den allerbedste frugt. S

å er der Barolo Bricat, som også er lavet med druer fra Gramolere marken, blot fra nogle af de ældste vinstokke på den øverste del af marken. Endelig er der Barolo Castelletto fra deres 1 hektar store parcel på Castelletto marken.

Barolo vinene fra Giovanni Manzone har igennem tiden fået et utal af 3 glas fra Gambero Rosso og flotte scores fra både Decanter, Wine Spectator og Robert Parker’s Wine Advocate.

De smagte vine

Samlet var feltet – som jeg skrev indledningsvis – et bredt udsnit på 6 vine fra Manzones samlede udvalg af 9 forskellige vine. Det betyder, at jeg smager dette fine felt sendt fra Supervin:

Som vanligt har jeg ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Konklusion

Manzone laver fremragende Barolo og det viste denne smagning også. Årgang 2020 af Barolo vinene er for mig klart mere runde og mere varme i stilen … mere klar til at drikke nu.

Barolo vinene i årgang 2020 har også mindre tanninbid, men 2020 var også præget af en varm vækstsæson og også usædvanlig varm i forhold til tidligere, hvilket giver fine vine … men uden de bidende, skarpe og mundspidsende tanniner.

Det kan – vil jeg vurdere – også påvirke evne til at gemme vinene i kælderen i lang tid i negativ retning, men så er det jo bare med at drikke dem nu og det kan du med fornøjelse gøre med Manzones Barolo’er.

Til gengæld er de smagte 2022’er vine på Dolcetto og Barbera helt i den anden boldgade, for der fandt jeg masser af syre … og også langt mere end jeg havde forventet af vine på de to druer.  Det kan jeg dog rigtigt godt li‛ … men 2022 var en tør sæson … og så må vi jo vente og se, hvordan Barolo vinene for 2022 bliver.

Restauranter & vinbarer

Houlberg sluttede 2024 … med et fint nytårsgalla & ophold på Molskroen

Vi havde besluttet os for en anderledes nytårsaften og havde i nogle år snakket om et nytårsophold. Pludselig var der ikke langt fra tanke til handling og så havde jeg booket plads på Molskroen, der jo ligger smukt ved Femmøller Strand tæt ved Ebeltoft med udsigt til havet og Nationalpark Mols Bjerge i ryggen.

Jeg havde booket Molskroens Nytårsgalla inkl. overnatning, nytårsbrunch og festfyrværkeri og der var planlagt et program, der startede kl. 17.30, hvor Molskroen bød velkommen i restauranten med champagne, østers og elegante hors d’oeuvres til Kongens Nytårstale.

Programmet omfattede en 5 retters middag med matchende vinmenu, velkomstchampagne, snacks, kaffe og petit fours samt overnatning. Vi skulle også ved midnat fejre nytåret med champagne og hjemmebagt kransekage sammen med flot festfyrværkeri fra terrassen udover Femmøller Strand.

Med andre ord et miniophold med ren forkælelse, hvor vi ikke skulle løfte en finger, men blot sætte os til bord … der var sørget for alt.

Maden

Det blev en rigtig fin aften … og skal jeg komme med en konklusion, så er Molskroen et skønt sted … virkelig smukke omgivelser, alt var vel planlagt og udført.

Vinmenuen – der jo tit skuffer – var langt over forventningen og faktisk rigtigt spændende med gode valg, mens maden dog skuffede og ikke levede op til mine – nok også høje – forventninger. Jeg har altid hørt, at Molskroen var sublim … måske også efter Michel Michauds tid som køkkenchef på stedet.

I dag er det Rasmus Broholm, som er køkkenchef på Molskroen og han havde også sørget for god mad … men maden var imidlertid ikke fremragende og der var også et par skuffelser undervejs, som fx at man ikke kunne smage, at der var trøffel i de to retter, hvor der var trøffel i.

Hovedretten med stegt oksemørbrad var også lidt ordinær, mens desserten, der bestod af chokolademousse og caviar, var lidt kvalm og vinen dertil et decideret dårligt match.

Samlet kom menuen samlet for aftenen til at se sådan ud:

  • Østers og hors d’oeuvres
  • Stegt pighvar med löjrom, og cremet muslingesauce
  • Hummer, brunouise af grønt og hummerbisque
  • Stegt oksemørbrad, løg, trøffel, pommes kroket og bordelaise
  • Modnet comté med honning, trøffel og hjemmebagt brioche
  • Molskroens chokolademousse med vaniljeis, olivenolie og caviar

Las lige se lidt nærmere på de forskellige retter:

Østers og hors d’oeuvres

Vi startede aftenen i en stor sal, hvor der var sat stort fjernsyn op, således alle 58 gæster kunne se Kongens Nytårstale. Mens vi alle ventede på Kongen, så nød vi lidt champagne og dertil østers samt nogle små fine hors d’oeuvres, som jeg dog ikke fik taget foto af.

Det var dels nogle små maltpuder med noget fiskecreme i, nogle krustader med rogn og der var både rå øster samt nogle lune, bagte østers, hvor de sidste klart var de bedste.

Champagnen var en Blanc de Blancs Brut uden årgang fra champagnehuset Henriot og den blev skænket fra store jéroboam flasker, men Molskroen endte faktisk med at løbe tør inden Kongen havde startet din første nytårstale … det klarede han dog ret bedre end Molskroens lagerbeholdning 🙂

Derefter gik vi ind i restauranten og satte os til bords.

Der gik lidt tid inden vi fik aftenens første servicering i aftenens 5-retters middag, så derfor satte vi – som alle de andre gæster – vores tænder i de små brød, som stod på bordet. Det var et mørkt og lidt olieret, fedtet  brød, der smagte forfærdelig dejligt. Mums.

Stegt pighvar med löjrom, og cremet muslingesauce

Så gik bussen … første servering blev sat foran os og det var måske endda aftenens bedste ret … steget pighvar med löjrom, og cremet muslingesauce … og der var klart lidt porrer i retten også.

Löjrom er der måske mange, som ikke kender, men det er en  svensk specialitet og stammer fra fisken heltling eller siklöj, som den hedder på svensk. Löjrom er en forholdsvis dyr rogn, ofte dyrere end den danske stenbiderrogn.

Vinmæssigt blev retten understøttet perfekt af noget cremet Chardonnay og var en 2019 VGW Very Good White Chardonnay fra Oregon og vinhuset, hedder 00 Wines  … også kaldt Double Zero Wines. Et flot og moderne valg, så Thumbs Up.

Hummer, brunouise af grønt og hummerbisque

Ret nummer 2 var også freaking lækker … en hummerbisque med små hummerstykker og brunouisen aka de små grøntsagstern var bl.a. fennikel, gulerødder og andre ting, som gav en noget sprødhed i retten … som dog i høj grad savnede noget brød til …. men det havde de fleste jo spist inden første ret.

På den vinøse side var Houlberg på hjemmebane, for det var en Spätburgunder … en 2019 Hohen-Sülzen Spätburgunder Alte Reben 1G fra Weingut Battenfeld-Spanier. Den blev præsenteret som en enkeltmarksvin, men er reelt en Ortswein fra Erste Lage vinmarker ved vinhuset i byen Hohen-Sülzen. Men godt smagte den.

Stegt oksemørbrad, løg, trøffel, pommes kroket og bordelaise

Hovedretten bestod af en lækker oksemørbrad … dertil lidt syltede sennepskorn, et kvart kandiseret løg og et par små pommes kroket og så lidt bordelaisesauce.

Det var en lille ret … men i en 5-retters middag er det måske okay, men jeg kunne ikke smage, at der også skulle være trøffel i retten, så det må ha‛ været i meget begrænset omfang.

Til gengæld var vinvalget ret godt … en vin, som jeg har smagt før blot i årgang 2014 og det var en nyere supertoscaner Guidalberto i årgang 2022 fra Tenuta San Guido … lillesøsteren til Sassicaia.

Modnet comté med honning, trøffel og hjemmebagt brioche

Næste ret var også lækker … simpel og lækker, men det skyldes mest, at denne Comte ost bare smagte vildt godt og fik følgeskab af lidt hasselnødder, honning og igen nærmest minimalt påvirkning af trøfler … men til gengæld fulgte der også et drønlækkert briochebrød med.

Vinmæssigt havde kroen eller deres sommelier valgt champagne og endda en ældre af slagsen, for det var en 2012 Cuvee d`un Lys Gravé Brut fra et champagnehus kaldet Lheureux Plékhoff. Det var også et modigt og spændende valg.

Molskroens chokolademousse med vaniljeis, olivenolie og caviar

Vi sluttede med en lidt sjov dessert, som bestod af en hvid chokolademousse, vaniljeis med olivenolie og caviar. Det var en lidt blød og kvalmende ret … mindede mig mest om en fløderand uden meget smag og så olivenolien samt caviaren, som imidlertid ikke gjorde det store for retten. Fruen kunne ikke spise retten, mens Houlberg selvfølgelig gennemførte.

Vinen til retten var en spændende 2023 Brauneberger Juffer Riesling Kabinett fra det innovative Mosel hus Weingut Unterlind og den kom i en sød buttet flaske, men manglende noget sødme til den ret bløde og søde ret … virkede en kende for syrlig, så jeg synes ikke, at matchet var særlig åbenlys og i stedet lidt way-off.

Vi var færdige med desserten ved 23.30 tiden … og havde dermed spist i 5 timer … ganske lang tid, men det betød også, at der kun var kort til nytåret, som blev fejret i salen, hvor vi startede aftenen. Det skete med kransekage samt mer‛ champagne, men jeg fik dog ikke noteret smagsnoter på boblerne eller taget fotos.

Men samlet en fin aften med opture og nedture … men dejligt bare at kunne læne sig tilbage og nyde året sidste aften, så dermed var vi så både trætte og mætte efter aftenen, så efter at have set lidt nytårsfyrværkeri, så gik vi til køjs.

Opholdet omfattede også en stor nytårsbrunch dagen efter … hvorefter turen gik hjem … klar til et nyt år.

Vinene

Samlet set var jeg ganske imponeret over vinmenuen … den var moderne, modig, progressiv og imponerende. Samtidig var kroen ikke fedtet med vinene, hvor der blev skænket mere, hvis der var behov for det. Dermed smagte jeg disse 6 vine:

Jeg har selvfølgelig nok – som vanligt – ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. Der var kun 1 af vinene, som jeg havde smagt før, nemlig Guidalberto fra Tenuta San Guido, men det var dog i en tidligere årgang 2014.

Konklusion

Det blev en dejlig og afslappende sidste aften i 2014 …. stedet,  beliggenheden, vinene, betjeningen og maden var super. Jeg var, som jeg skrev tidligere, meget positivt overrasket over vinene, mens maden nok ikke helt levede op til mine store forventninger.

Et par ting på den madmæssige side trækker ned … det har jeg været inde på, men det var nok mest små skønhedsfejl, men med en pris pr. person på 4.595 kr. pr. person, så forventer man også noget udover det sædvanlige … og der kneb det nok noget,

Det blev givet god tid til at nyde maden og vinene …. de unge tjenere var alle søde og hjælpsomme, så dermed blev det også en rigtig god oplevelse … og en fin måde at sige farvel til det forgangne år.

Samlet anmeldelse 5,5/7
Andre smagninger

Houlberg til smagning på Jysk Vinbar med Weingut Jakob Schneider fra Nahe

Min fridag i Aarhus torsdag 3. oktober sluttede på Jysk Vinbar i Vestergade, hvor jeg deltog i en producentsmagning af vinene fra Weingut Jakob Schneider fra Nahe og de blev præsenteret af Laura Schneider, der besøgte Danmark i forbindelse med Jysk Vins store vinfestival.

Efter både den store Thistledown Wine smagning på Pinot Bar og mit besøg på S’vinbar blev Schneider smagningen således tredje og sidste i denne dags Kinder Æg af vinøse oplevelser.

Laura er Ehefrau til – altså gift med – Jakob Schneider Junior og hun er på vingården ansvarlig for markedsføring, handel og eksport. Hun er selv oprindelig fra Pflaz, har læst vinøkonomi og skulle denne aften på Jysk Vins flotte vinbar i Aarhus guide os igennem et udvalg af de vine, som deres laves på vingården i Nahe.

Weingut Jakob Schneider

Weingut Jakob Schneider bor helt passende på adressen Winzerstraße i den lille vinby Niederhausen lige op til floden Nahe og en af dens mange sluser. Det er omkring 80 kilometer sydvest for Frankfurt i netop Nahe området.

Vingården er grundlagt tilbage i 1575 af familien Schneider, og har siden 1901 produceret og solgt vinene fra vingården i den lille by Niederhausen.

I dag drives vingården fortsat af Schneider … nu i seneste og 9. generation i form af den unge Jakob Schneider Junior med hjælp fra hustruen Laura, faderen Jakob Senior, mutti Monika samt oma – bedstemor – Liesel.

Familien har samlet 24 hektar vinmarker, som ligger langs Nahe floden. Det er parceller på markerne Niederhäuser Hermannshöhle, Niederhäuser Klamm, Niederhäuser Rosenheck, Niederhäuser Felsensteyer samt Norheimer Dellchen.

Markerne på de stejle skråninger byder på et ganske unik terroir med mange forskellige typer sten. Således har Weingut Jakob Schneider ikke mindre end 52 forskellige typer sten på sine marker samt en kæmpe biodiversitet. Det er faderen Jakob Senior, som primært plejer markerne.

Der dyrkes primært Riesling på markerne … faktisk udgør Riesling 85% af den samlede produktion, men der er 10% med burgundiske druer Spät-, Weiß- og Grauburgunder, mens de resterende 5% er mange andre sorter, herunder Dornfelder.

Det gennemsnitlige udbytte ligger på 60 hektoliter pr. hektar og det betyder en samlet produktion på Weingut Jakob Schneider på omkring 180-200.000 flasker vin årligt.

De seneste år er der sket stor udvikling på vingården, hvilket især kan tilskrives den unge Jakob Schneider, som efter sine studier på Geisenheim i Rheingau samt et par ophold hos både Schloss Vollrad i Rheingau og hos fantastisk dygtige Emmerich Knoll i Wachau, har bragt nye idéer i produktionen.

Jakob Schneider er også kåret som Aufsteiger des Jahres af det tyske Gault Millot i 2017.

Vinene i smagningen

I programmet var der reklameret med, at vi skulle igennem 7 vine, men vi endte nu med at smage 9 Riesling vine fra Schneider og det var samlet disse vine:

To af vinene havde jeg smagt før og der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser. De øvrige anmeldelser kommer selvfølgelig – som vanligt – i de kommende indlæg.

Samlet var det en rigtig hyggelig aften … og med masser af Riesling, masser af syre og en sød Laura Schneider, der på god, betryggende og varm måde guidede os igennem de vine, som hendes mand også får store anerkendelser fra.

Jeg har heldig efter aftenen at få et lift retur til Randers med Flemming fra Jysk Vin, da han selv bor i Randers og skulle sætte Laura af på Hotel Randers, så hun kunne være frisk til den store vinfestival … stor tak til Jysk Vin for invitationen.

Andre smagninger

Houlberg mødte … vinmageren Giles Cooke fra Thistledown Wine Company

Giles Cooke er brite, bor i Scotland, er Masters of Wine og så er han vinmager hos det australske vinhus Thistledown Wine Company og forleden var han i Danmark for at præsentere husets vine … og jeres altid flittige vinblogger var selvfølgelig på pletten.

Det var den danske importør Brdr. D’s Vinhandel, som havde lokket Giles Cooke til Aarhus, hvor der blev afholdt en fin, lille og eksklusiv smagning for en flok branchefolk. Smagningen blev afholdt på Pinot Butik & Bar på Frue Kirkeplads og jeg havde taget en fridag for at nyde en efterårsdag uden noget i kalenderen end vin.

Jeg havde allerede om formiddagen taget toget fra Randers til Aarhus og denne dag havde endda tilsmilet alle jyderne med et fint, varmt og dejligt efterårsvejr. Så fra spor 3 på Randers Station var der ikke langt til banegården i Aarhus C … og så gik den derefter på gåben ned til Pinot Butik & Bar.

Indenfor mødte jeg Tjalfe fra Brdr. D’s Vinhandel samt Giles Cooke, der stod parat til at holde smagningen. Lidt efter lidt dukkede alle de inviterede så op med René Langdahl Jørgensen som rosinen i pølseenden. Derefter var vi klar.

Thistledown Wine Company

Thistledown Wine Company ejes og drives af Giles Cooke  og Fergal Tynan. De er begge Masters of Wine og mødtes faktisk i 1998, da de lige var startet med den vildt svære vinuddannelse, som så få slipper igennem.

Men de bestod begge eksamen og kom til sidst til at arbejde sammen og endte så med i 2010 at grundlægge Thistledown Wine Company, der ganske vist ikke selv har vinmarker, men laver vine via opkøbte druer i McLaren Vale. Barossa Valley, Adelaide Hills, Riverland samt Langhorn Creek.

Deres vision var fra starten at lave lette vine på Grenache med præcision, elegance og energi … meget anderledes vine end de store og tykke frugtbomber, som Australien ellers nemt bliver synonym med. De ville bryde med disse normer.

De ville starte og drive en moderne Grenache bevægelse i Australien. Det sker under deres brand Thistledown Wine Company samt Wild & Wilder og de fleste af vinene med underlige navne som She’s Electric Old Vine Grenache, The Charming Man Old Vine Grenache, Fool on the Hill osv.

Der anvendes kun de allerbedste druer, som er håndplukket og vinene laves med vildgæring i hele klaser og helt uden industrielle tilsætninger. Det er primært Giles Cooke, der producerer vinene og han styrer benhårdt efter renhed, præcision, energisk friskhed, terroir og samtidig good old Aussie juiciness.

Thistledown Wine Company er som den eneste vingård blevet tildelt Halliday Wine Companion Grenache of the Year Award to gange og i dag er vinhuset også en klar Halliday Wine Companion 5 rød stjerne vingård og modtager konsekvent meget høje karakterer og ros fra verdens mest respekterede vinskribenter.

Giles Cooke om køb af druer

Under vores vinsmagning fortalte Giles selvfølgelig lidt om vinhuset og etableringen, men også samarbejdet med de forskellige vinavlere, som de allerede ved etableringen fik et godt og tæt samarbejde med.

I starten skulle de overtale vinavlerne til at høste tidligere, da men hos Thistledown Wine Company ønsker disse lette og rene vine. De forsøger derfor at minimere meget modne druer … også lidt imod, hvad kutyme ellers er i Australien.

Giles oplevede, at der i det hele taget var svært at finde marker med gode Grenache vinstokke, da mange vinavlere i stol stil omlægger til de mere populære Shiraz druer. Men de har fundet en række marker med gamle Grenache vinstokke … alle bush stokke, der ikke behøver kunstvanding, da rødderne går langt ned i jorden.

Hos Thistledown Wine Company er det derfor også politikken, at betale en ordentlig pris for druerne, som vinavlerne fortsætter med med at dyrke Grenache. Giles fortalte, at priserne på et tons druer normalt ligger på 4.000 australske dollars for A druer, mens prisen falder ved lavere kvalitet … omkring 2.200 AUD for B- kvalitet og 1.500 AUD for C-kvalitet og 1.200 AUD for D-kvalitet.

Thistledown Wine Company har valgt at betale god pris for alle deres druer, hvilket har været politikken fra start, da der bl.a, også er tale om gamle vinstokke. Det er dog Giles erfaring, at gamle stokke ikke giver stor koncentration … snarere tværtimod, så giver de i stedet mere finesse og bedre aftryk af terroir.

Det betyder dog også, at druerne fra de gamle vinstokke fremmer smag … og ikke blot sukker, som hos helt unge vinstokke, hvilket også er årsagen til, at man kan høste en postgang tidligere end normalt.

Det passer også tilgangen hos Thistledown Wine Company, hvor man anvender hele klaser og ellers har så meget hands-off i vineriet for at skabe lette, lidt grønne og ranke vine.

Derefter fik vi en snart omkring kloner … og både med Shiraz/Syrah og Pinot Noir ved de fleste vinavlere, hvilket typer kloner de har på deres vinmarker. Med Grenache er det meget anderledes … ingen kender rigtigt til, hvilke kloner man dyrker.

Vinene i smagningen

Vi startede med at smage de røde vine, da man havde glemt at få hvidvinene med, men de var dog undervejs og nåede frem senere i vores smagning.

Men det gav sindssyg god mening af starte med Grenache vinene, idet det jo netop er disse vine, der har størst fokus på Thistledown Wine Company og har gjort vinhuset kendt. Så samlet smagte vi så disse vine i denne rækkefølge:

Jeg må ærligt indrømme, at Grenache vinene fra Thistledown Wine Company virkelig imponerede. Jeg er en af dem, der ofte bliver træt, når jeg skal smage australske vine, der er bulder, marmelade, sol og alt for kraftige efter min smag.

Men her skiller Thistledown Wine Company vinene på Grenache sig heldigvis meget ud og er med til at vise, at Australien er andet end de gumpetunge Shiraz vine … men alt det kan I jo læse mere om i mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Tak til Tjalfe, Brdr. D’s Vinhandel og Giles Cooke for invitationen og for at åbne vore øjne for disse små perler fra Thistledown Wine Company.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg sluttede med … Gourmet Streetfood hos Baron Knyphausen

Vores roadtrip til Rheingau skulle lørdag aften gerne slutte hos en vinproducent og endda helst med lidt aftensmad … og helt tilfældigt var jeg faldet over et sjovt arrangement med overskriften Gourmet Streetfood … streetfood kombinert mit Rheingauer Wein.

Streetfood arrangementet skulle afholdes hos Gutsrestaurant & Weinbar 1818 hos Weingut Baron Knyphausen på Erbacher Straße i Eltville et pænt stykke fra vor hotel, men det tænkte jeg lige kunne være noget for os … selvom vi intet vidste om hverken arrangement eller vinhus.

Det krævede dog køb af billetter til 68€ pr. mand … så derfor fik jeg lagt 8 billetter i indkøbskurven, men den virkede tilsyneladende kun for tyskere, så jeg tog derfor via e-mail kontakt til Weingut Baron Knyphausen for at høre, om vi ikke kunne deltage alligevel?

Jeg fik hurtigt et pænt svar fra Stefan Zwerschke … det var selvfølgelig muligt og så fik jeg bare lige overført beløbet som en SEPA overførsel.

Men vi anede intet om, hvad der ventede os … hvad betød Gourmet Streetfood, havde vi i det i det hele taget billetter og hvad var Weingut Baron Knyphausen for en størrelse?

At vi ingen billetter havde, bekymrede teamet en anelse, så vi var alle lidt spændte, da vi lørdag aften tog en taxa til Eltville og blev sat af udenfor en stor og smuk have, der omfatter den gamle ejendom Draiser Hof, der er hjemsted  for Weingut Baron Knyphausen og et stort Gutshotel Baron Knyphausen med 14 gæsteværelser og en stor ferielejlighed.

Men derudover har vinhuset også i haven en topmoderne vinbutik kaldet knypHAUS og dertil også en Gutsrestaurant & Weinbar 1818 og længere nede i haven også en cool Weinlounge 1141.

Men vi fik nu slet ikke tid til at se haven … for Gutsrestaurant & Weinbar 1818 ligger lige ved indgangen til den gamle have og ved ankomsten blev vi taget godt imod, da værten allerede, da vi kom slentrende, havde spottet, at vi var danskerne, så vi fik hurtigt et glas kølig tysk Sekt stukket i hånden og satte os udenfor vinbaren.

I den smukke have kunne vi nyde de sene sommervejr lige overfor Draiser Hof og længere oppe i haven ved Gutshotellet var der en hel flok mennesker og det så ud som om, at man der var i gang med at fejre et bryllup.

Vi koncentrerede os dog om en lille Sekt, der var lavet på Riesling, men jeg fik hverken foto af vinen eller skrevet smagsnoter på den og inden længe blev vi budt indenfor … tid til Gourmet Streetfood, men der var alene plads til 40 deltagere og alle billetter revet væk.

Men inden vi nu kommer til maden og vinen, så lad os lige indledningsvis kigge nærmere på dette ukendte, men spændende vinhus.

Weingut Baron Knyphausen

Weingut Baron Knyphausen blev grundlagt tilbage i 1818, hvor familien overtog ejendommen Draiser Hof, som tidligere har været en del af de 12 klostre og gårde, som eksisterede i Rheingau efter Kloster Eberbach blev etableret tilbage i 1135 af Bernhard von Clairvaux.

Klosteret var dengang en magtfaktor, så det voksede hurtigt og ejede 12 gårde og klostre. Et af dem var Draiser Hof, der blev opført af cisterciensermunkene i et sumpet område ved bredden af ​​Rhinen mellem Eltville og Erbach, efter ærkebiskop Markolf af Mainz havde skænket dette område til munkene.

På Draiser Hof blev den primære drift produktion af vin fra vinmarkerne og frugt fra deres frugtplantager, således munkene kunne forsørge sig selv.

En tilsvarende ejendom Draiser Aue på modsatte bred af Rhinen supplerede produktionen på Draiser Hof og gjorde området meget frugtbart og beliggenheden ved Rhinen betød også, at produktionen kunne fragtes derfra og derfor blev stedet et knudepunkt.

Den nuværende Draiser Hof er dog ikke helt så gammel, men er bygget i 1727, men har været ejet af den østfrisisk adelsfamilie Baron Knyphausen lige siden 1818, der også regnes som året for grundlæggelsen af det gamle vinhus.

Foran Drauiser Hof står der i øvrigt en gammel totempæl … en træsølje, hvor de forskellige arbejdsopgaver på en vingård gennem et helt vinår er skåret ind i pælen.

Og på hele væggen i Gutsrestaurant & Weinbar 1818 kan man i endda læse hele historien om stedet  … helt fra de gamle vinelskende munke til fx 1972, hvor huset blev medlem af VDP eller 2015, hvor driften af vinhuset blev overtaget af Frederik Baron Knyphausen, der er 8. generation af Baron Knyphausen familien på stedet.

Frederik er dog ikke selv uddannet vinmager, for efter en erhvervsuddannelse, så arbejdede han først i en bank i Frankfurt og derefter for en industrikoncern i Hamborg. Det var først i 2015, at han vendte tilbage til Rheingau og overtog vingården fra sin far.

Han får dog fortsat hjælp til driften fra sin far Gerko Baron Knyphausen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmager Arne Wilken, mens Marius Tepel står for besøg, hele gastronomien og alle arrangementer på Draiser Hof.

Vinhuset har sammenlagt 16,7 hektar vinmarker og den bedste mark anses for at være Erbacher Marcobrunn. På markerne dyrker familien 80% Riesling, 10% Spätburgunder, 5% Roter Riesling samt 5% andre sorter … og siden 2021 er driften økologisk certificeret.

Familien Baron Knyphausen har siden 2016 også lavet vin i Chile, idet man i dette år købte den tidligere vingård i Santa Teresa de Llay-Llay i Valparaíso regionen i Aconcagua dalen og den drives fra den tyske adelsfamilie af Edzard zu Knyphausen.

Vingården er over 200 år gammel, har sammenlagt 5 hektar vinmarker og havde tidligere tilhørt den berømte chilenske forfatter Don Jenaro Prieto. I dag drives gården 100% økologisk og udvikler rødvine på druer som Carménère og Syrah.

Gourmet Streetfood – mad & vin

Den rare fyr, som havde stukket os det kølige glas mousserende Sekt i hånden, var aftenens vært og han fortalte løbende alle deltagerne om de forskellige retter, om e serverede vine og samtidig også om vinhuset Weingut Baron Knyphausen … først på tysk til alle og så engelsk til vor lille danske team,

Hjemmefra havde jeg læst, at middagen på den vinmæssige side omfattede en Begrüßungssekt – altså et glas mousserende vin, som vi fik ved ankomst – og så ellers 3 glas med 0,1 liter vin til aftenens 3 serveringer – hvilket vi måske syntes, var lidt beskedent, men forhåbentlig kunne vi købe mere.

Det skulle vise sig slet ikke at være nødvendigt … vi fik store glas af hver vin, så ingen omkring bordet tørstede det mindste. For hver ret præsenterede vor vært maden og den tilhørende vin … og for alle 3 serveringer startede det med en lille smagsprøve af, hvad vi næst skulle smage.

Vi skulle igennem 3 serveringer … en appetizer, en main course aka hovedret og selvfølgelig en dessert. Og lad mig allerede nu afsløre, at det blev fantastisk mad … klart mere gourmet end streetfood,

Lad lige se lidt på maden og vinene.

Appetizer

  • Shrimp wrap with wasabi cream and seaweed salad
  • Pinsa with herb crème fraîche, chantarelle and moutain cheese
  • Köfte with saffron rice and yogurt-tahini sauce

Appetizeren aka forretningen blev et absolut smukt Kinderæg med hele 3 forskellige ting, der alle smagte himmelsk. Det var måske den fine wrap med rejer, wasabicreme og tangsalat, som smagte bedst.

Men også den lille pinsa med urtecreme fraîche, kantarel og bjergost var ret lækker. Pinsa er jo et gammelt romersk, specielt ovalformet brød, som er sprød udenpå og blød indeni.

Köfte er en slags krydret oksefrikadelle af tyrkisk oprindelse og den hotte kødbolle fik vi sammen med safranris og yoghurt-tahinisauce, hvilket også var en lille godbid.

Jeg tror vi alle på det tidspunkt, var godt overraskede … var dette streetfood? … sikke da et højt niveau.

Vinen til den skønne tallerken af appetizers blev en rosévin, nemlig en 2022 Spätburgunder Rosé Trocken, der jo selvfølgelig kom fra det besøgte sted Weingut Baron Knyphausen.

Det var en rosévin med masser af farve, en blød syre og alligevel masser af friskhed. Jeg er normalt ikke til rosévine, men denne her smagte ret godt.

Main course

  • Knyphausen Steak Sandwich
  • Entrecôte with caramelized onions, jalapeños and wild herbs on toasted stone oven baguette
  • Amazing Fries with truffle mayonnaise

Hovedretten var jo reelt én ret … men bestående af 3 dele, for det var en slags bistroburger aka Steak Sandwich, men indeni bollen var der ingen kedelig, flad oksebøf, men i stedet en dejlig bloddryppende og saftig entrecôte og så karamelliserede løg.

For at spice tingene lidt op, så var der lidt alapeños og vilde urter, mens der til pommes fritterne var en smagfuld trøffelmayonnaise, så dermed blev det er rigtigt herremåltid … bistroburger løftet op til gourmetniveau.

Det var mad, som krævede en kraftig vin, men det havde Baron Knyphausen allerede et potent svar på, for familien ejer nemlig også en vingård i Chile og derfra fik vi så en chilensk Carménère … en  2019 Carménère Gran Reserva.

Dessert

  • Popcorn Dream with raspberry sauce and salted caramel ice cream

Selvom vi ikke længere var specielt sultne, så kunne vi selvfølgelig presse en lille dessert ned og denne var yummy rigtig lækker med en flødebolleagtig skum med smag af popcorn, lidt karamelis og noget hindbærsauce … flot afslutning

Til den lækre, søde dessert, så servede Knyphausen en herlig 2009  Erbacher Steinmorgen Riesling Auslese Edelsüß Special Edition, som var en særlig udgave, der ikke helt var så sød som en traditionel auslese vin og med lavere restsukkerniveau.

Den var endda nok den bedste vin denne aften … og dermed en værdig afslutning på en aften, der overraskede alle i gruppen og vel blev den afslutning, som vi havde håbet på.

Efter maden bestilte vi lidt kaffe … og med det varme sene sommervejr, så drak vi den udenfor, hvor temperaturen fortsat var meget behagelig til shorts og t-shirt.

Sådan sad vi bare lige stille og roligt og nød vor sidste aften, mens vi kunne tænke tilbage på en fin tur … et dejligt roadtrip med god besøg hos en håndfuld gode vinproducenter.

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Spreitzer … flink & afmålt i det moderne vinothek

Efter besøget hos Weingut Solveigs samt en lille frokost midt i Geisenheim, så gik turen derefter til Weingut Spreitzer eller mere korrekt Weingut Josef Spreitzer i Oestrich-Winkel.

Det blev nu lidt et antiklimaks … for nu var den charmerende og beskidte kælder skiftet ud med et moderne og stilrent vinothek og i stedet for en begejstret Gaby Heinemeyer, så mødte vi en sød, flink og smuk ansat, som dog ikke fortalte meget om huset eller vinene .. mere sådan med afmålt kølig eller genert distance.

Nu var vi jo også 8 tørstige vinnørder, så vi var måske heller ikke verdens nemmeste publikum, men vi var nu oprigtigt interesserede i vinene og kom da også igennem 7-8 forskellige af slagsen.

Selvom vor smagning allerede hjemmefra var aftalt med Mareike Spreitzer, så var Weingut Spreitzer ikke klar på vores besøg … faktisk virkede det flotte vinothek lidt lukket, men vi fandt dog indenfor, fik os bænket og vor værtinde fandt lidt glas frem og spurgte, hvad vi ville smage?

Det bekræftede også blot, at de ikke virkede særlige klar til vores besøg og smagning … totalt anderledes end vor netop gennemførte besøg. Vi fik heller ikke så hverken vinkælder eller vingården i det hele taget, selvom vi have skrevet om det på mail op til besøget.

Weingut Josef Spreitzer

Weingut Spreitzer … eller Weingut Josef Spreitzer holder til på Rheingaustraße i byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim.

Familien Spreitzer har været vinbønder siden 1641 og husets gamle vinkælder med hvælvet loft er da også bygget helt tilbage i 1743 og er ideel for opbevaring af husets vine. Siden 1997 har det været brødrene Andreas og Bernd Spreitzer, som driver vinhuset.

Weingut Spreitzer har samlet 21 hektar vinmarker og producerer næsten udelukkende vine på Riesling.

De bedste marker er Oestricher Jesuitengarten, Oestricher Wisselbrunnen samt Oestricher Doosberg. Derudover har man også parceller på Eiserberg, Eiserweg, Hölle, Pfaffenpfad, Rosengarten og St. Nikolaus.

Omkring 97% af produktionen er således klassisk Riesling og de sidste 3% er Spätburgunder. Vinene laves i dag i store rustfrie ståltanke, men lagrer enten på store egetræsfade eller i ståltanke, og ved gæring anvendes alene druernes naturlige gær.

Som ægte VDP medlem er vinene opdelt i  Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Grosse Lage.

Vinsmagningen

Da vi fortalte, at vi gerne ville smage lidt forskelligt af deres Riesling vine, så kom vor søde værtinde med vinene … sådan en efter en, men hun fortalte ikke så meget om vinene.

Vi kom dog igennem et felt, som endte med at se sådan her ud:

Vi smagte derudover faktisk også en rød Pinot Noir aka Spätburgunder, men jeg fik ikke taget foto af vinen og den var heller ikke noget af skrive hjem om … lidt for overmoden og sød, så den har jeg ikke lavet anmeldelse på.

Alle de andre Riesling vine har jeg selvfølgelig lavet beskrivelser og anmeldelser på og linket til ovenover.

Som skrevet tidligere, så fik vi ikke set vinkælderen … så besøget sluttede lige så hurtigt, som det startede.

Vi fik dog efter smagningen købt lidt vine og slæbte dem med videre sammen med de vine, som vi også havde købt hos Solveigs.

Andre smagninger

Houlberg laver lille spansk battle … med 18 Ribera del Duero vine

Jeg har før skrevet om min første vinøse forelskelse i vinene fra Ribera del Duero og også før lavet en battle med test af flere vine fra dette dejlige område. Jeg elsker fortsat vinene fra Ribera del Duero selvom der også er kommet mange andre områder på min liste over vinøse hotspots i verdenen.

Jeg har i lang tid igen skulle lave en lille smagning eller battle med en stor håndfuld Ribera del Duero vine, som jeg for et stykke tid siden fik sendt fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation – der varetager markedsføring af Ribera del Duero herhjemme. Tak ♥

Et par planlagte aftener til denne battle blev ikke til noget, så derfor er smagningen et par gange blevet udskudt … men nu har jeg holdt den på mit job for en flok kolleger og vintosser … med et lille foredrag om Ribera del Duero som indledning.

Samlet blev vi 12 deltagere … og jeg smed et par ekstra Ribera del Duero vine ind i feltet, som dermed endte på hele 18 forskellige vine fra Ribera del Duero … og som en lille og totalt uofficiel konkurrence, hvor vi skulle kåre den bedste Ribera del Duero vin blandt vinene.

Dermed samme koncept som den battle, som jeg lavede tilbage i november 2022. Den kan du i øvrigt læse om i indlægget; Houlberg deltager i uofficiel minitest af 15 Ribera del Duero vine.

Det blev en hyggelig og sjov aften med masser af vinsnak … og jeg serverede også lidt små tapasretter, lidt oste, pølser og skinke til at følge vinene undervejs.

Det var sammen med lidt hjemmebagt brød, men da vi på mit job alene har et ganske lille te-køkken og ingen ovn. så blev det varmet på en brødrister … men en overfølsom røgalarm blev udløst, så vi fik pludselig også besøg af brandvæsenet.

Vinene i konkurrencen

De 18 Ribera del Duero vine blev – selvom de fleste omkring bordet nok ikke kendte de forskellige vinhuse og vinene – alle serveret helt blindt med sølvpapirer om. Dermed var ingen forudindtagede og måske kunne have en mening om nogle af husene.

Det var en lidt uretfærdig kamp, da feltet bestod af vine i helt forskellige prisklasser, så der var således lige fra Cosecha vine til Crianza, Reserva og Gran Reserva vine.

En 2018 Reserva fra Bodegas de Bardos skulle have været med i feltet, men den havde desværre fæl prop og måtte derfor udgå og erstattet med en anden.

Dermed så feltet sådan her ud og vinene kom i denne rækkefølge og bagefter har jeg også skrevet scoren for hver vin … min egen, men så bagefter også den gennemsnitsscore, som smagepanelet denne aften gav vinene:

Det betyder med andre ord, at vinderne blev

Det var noget anderledes end mine egne anmeldelser, hvor jeg ubetinget havde 2009 Bodegas Valdeviñas, Mirat Gran Reserva og 2020 Dominio del Aguila, Reserva som de bedste vine. Men smag og behag er jo heldigvis forskellig.

Nogle af vinene havde jeg smagt før … der har jeg blot linket til mine gamle beskrivelser og anmeldelser, men ellers har jeg nu linket til egne beskrivelser og anmeldelser.

Men igen imponerede stort set alle vine … så smagepanelet var tilpas og nød vist alle vinene.

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Solveigs … vinsmagning i den 7 meter dybe kælder

Næste hele dag i Rheingau vinland og egentlig med et hul i kalenderen kl. 10.00. Men jeg havde dagen forinden fået accept af et besøg hos Weingut Solveigs. Det var både heldigt og tilfældigt, da de ellers ved vores planlægning af turen ellers havde meldt fra til et besøg, da de var på rejse i norden.

Men en ændring i planerne betød, at de var hjemme i Rheingau og alligevel – da jeg skrev igen – havde plads i kalenderen til et besøg om formiddagen kl. 10.00 … en tid som vi trods henvendelser til flere andre spændende producenter som fx Weingut Wohlfahrt-Franke og Weingut Prinz ikke havde lykkes at besætte.

Det var sgu heldigt og specielt fordi, at netop besøget hos Weingut Solveigs skulle vise sig, at blive en af de bedste vinsmagninger på vor lille roadtrip til Rheingau … helt eksklusivt dybt nede i den gamle vinkælder 7 meter under jorden.

Da Weingut Solveigs ligger kun 2-3 kilometer fra vores hotel i Rüdesheim – og da solen skinnede smukt fra morgenstunden – så valgte vi at spadsere turen langs Rhinen hen til Weingut Solveigs på adressen Rheinstraße i Geisenheim.

Uden GPS problemer nåede vi frem, hvor vi blev mødt af Jens’ hustru Gaby, som skulle stå for vinsmagningen, da Jens Heinemeyer havde været nødsaget til at tage i markerne … men hun fortalte, at han håbede at nå retur til at hilse på os.

Weingut Solveigs ligger i lejede lokaler og der er ikke megen plads i lokalerne indenfor porten, hvor der alene er lager og pakkeri, så vi begrav os derfor de 7 meter ned af en stejl gammel smal trappe … spændt på, hvad der ventede os.

Weingut Solveigs

Vinhuset har som nævnt deres vinkælder på Rheinstraße i Geisenheim, mens Jens og Gaby Heinemeyer selv bor længere mod syd på Ippesheimer Straße i Bieblesheim, hvilket jo reelt er i Rheinhessen på den anden side af Rhinen.

Weingut Solveigs er ganske usædvanligt udelukkende en rødvinsproducent, som kun laver vine på Pinot Noir midt i – det som vel nærmest må kaldes – en af de legendariske bastioner for Riesling.

På samme vis som fx det burgundiske inspirerede vinhus Chat Sauvage, så har Heinemeyer også de fleste af sine marker i området ved Assmannshausen og op imod Lorch … et område, hvor Pinot Noir virkelig stortrives.

Det er lige dér, hvor Rhinen står et 90 grader sving inden man kommer til Rüdesheim am Rhein. Der finder man store Pinot Noir marker som fx Assmannshäuser Höllenberg, Hinterkirch og Frankenthal, mens man længere mod nord finder Lorcher Kapellenberg og Schlossberg.

Jens Heinemeyer er – selvfølgelig – selv uddannet ønolog fra Geisenheim og er 4.  generation fra en familie af vinavlere, så efter endt uddannelse videreførte han i 1987 familiens vingård under navnet Jens Heinemeyer Weine & Sekt.

I 1995 dannede Heinemeyer et lille projekt med Dieter Schufried og Markus Haas, som de kaldte Weingut Johanninger. Det var en lille sammenslutning af deres 3 vingårde i henholdsvis Nahe, Rheingau og Rheinhessen med samlet 21 hektar vinmarker og med Jens Heinemeyer som fællesskabets vinmager.

Imidlertid trådte Heinemeyer i 2012 ud af samarbejdet, og har i stedet helliget sig sine egne vine i sit eget lille projekt, som han har kaldt Weingut Solveigs efter navnet på sin datter. Her ville han koncentrere sig om at lave naturlige, enkle, ufiltrerede og ubehandlede vine alene på Pinot Noir.

Han havde nemlig gennem årene udviklet en særlig kærlighed for Pinot Noir med en produktion uden brug af tilsætningsstoffer, økologisk tilgang, ingen indgriben i naturens gang og et had til brugen af nye egefade ved lagringen. Han var til gengæld stor tilhænger af en lang og tålmodig modning af vinene.

Han havde allerede i flere år arbejdet efter samme metoder og havde også et lager af producerede vine på både flasker og fade, således projektet var kørende allerede fra første fløjt.

Weingut Solveigs er et ganske lille vinhus, hvor Heinemeyer har omkring beskedne 2 hektar vinmarker, som ligger på det, som kaldes Assmannshauser Steil … en fælles betegnelse for de stejle marker, der ligger ved Assmannhaus.

Allerede i 1300 tallet dyrkede man Pinot Noir på markerne ved Assmannhaus. Vinstokkene var medbragt fra Beaune i Bourgogne af munkene som kom til Kloster Eberbach. Derfor har markerne også deres helt egen klon af Pinot Noir … med en historie tilbage til munkene fra Bourgogne.

Heinemeyer har markerne Presenteberg, Mickelberg og Koloss, der alle ligger mellem byerne Assmannshausen og Lorch, hvor der er en undergrund kendt for et særligt højt indhold af en særlig rosafarvet skifer, som lokalt kaldes Phyllit og er med til at give vinene en særlig mineralsk lethed.

Selvom Jens selv bor i Bieblesheim – der jo ligger i Rheinhessen – så laves vinene i den gammel kælder i Geisenheim. Den gamle kælder med hvælvede lofter stammer fra det 19. århundrede og er helt perfekt for vinificering og lagring af vinene.

Kælderen bruges også til afholdelse af smagninger, som vores denne lørdag formiddag, så hvis du besøger Rheingau, så giv Heinemeyer et kald … måske kan du bli’ inviteret i kælderen.

Nu skrev jeg, at Jens Heinemeyer alene laver vine på Pinot Noir, men det er dog ikke helt korrekt, idet han skam også laver nogle vine på søsterdruen Pinot Noir Précoce … eller Frühburgunder, som vi nok mest kender druen under.

I kælderen laver Jens samlet 5 rødvine, hvor de 4 er på Pinot Noir, nemlig Phyllit, Steil, Micke og Present. Derudover laver Weingut Solveigs også vinen Koloss på Frühburgunder samt en rosé på Pinot Noir og såmænd også 2 forskellige Trockenbeerenauslese … én på Pinot Noir og én på Pinot Noir Précoce. Derudover laves der også en brændevin, der kaldes Marc vom Steil.

Produktionstilgangen kalder Jens doven vinificering eller kontrolleret inaktivitet, hvilket principielt betyder, at vinen fremstilles med så lidt indgriben som overhovedet muligt. Vinene er derfor udelukkende resultat af naturen og i udtalt grad super terroir-drevne.

Generelt sker produktionen ved, at druerne høstes, når de er fuldt modne ved omkring 103° Oechsle, hvorefter de afstilkes inden fermenteringen, som sker i åbne gæringskar.

Processen starter med 14 dages maceration og vinificering sker separat for hver enkelt mark. Efter macerationen presses druerne og gæringen fortsættes i rustfrie ståltanke, hvor vinene også hviler en periode efter fermentering og inden lagring i 18 måneder på brugte egefade. To år efter høsten flaskes vinene normalt og lagrer yderligere 2 år på flaske inden frigivelse … med andre ord lang lagring.

Solveigs er egentlig økologisk certificeret, men det skiltes der ikke med på etiketterne, men reelt er det ren naturvin, for Heinemeyer tilsætter slet ikke noget skidt – ingen kemi – ved produktionen, kun en anelse svovl ved macerationen.

Jens Heinemeyer har en speciel kærlig for Danmark, og det skyldes hans sideløbende konsulentvirksomhed kaldet Grapeworker Wine Consulting. Her rådgiver han vinproducenter og blandt hans kunder er bl.a. hjemlige Frederiksdal Kirsebærvin, Ørnberg Vin samt Vejrhøj Vingaard samt Waalem på øen Før i Sydslesvig.

Vinsmagningen i kælderen

Det gamle kælder er – WAUW – totalt fabelagtig og det vildeste sted at holde en vinsmagning. Det minder lidt om en kulisse til en gammel horrorfilm, men alt er autentisk med spindelvæv, støv i mange, mange lag … virkelig charmerende.

Når man kommer ned af den stejle trappe, træder man ned i den store og lange fadkælder, hvor der for enden findes nogle store og gamle fade, der ikke længere er i brug … men ned mod smagelokalet ligger alle de nyere barriques fyldt med de nye vine.

Der stoppede vi, mens Gaby lige fortalte kort om kælderen. Men derefter gik vi ind i smagelokalet … et gammelt og helt fantastisk rum, hvor Gaby også havde dækket op til os.

Vi fik os bænket og klar til dagens første smagning, hvor vi samlet skulle igennem, 7 vine, hvilket bestod af disse:

Gaby Heinemeyer fortalte om både vinhuset, den gamle vinkælder og naturligvis om de enkelte vine, efterhånden som vi smagte dem i den nævnte rækkefølge.

Ser vi nærmere på vine, så er Phyllit – der er opkaldt efter den rosafarvede skifer – entry level vinen … altså den billigste og er lavet fra de yngste vinstokke, som typisk er under 15 år gamle og fra forskellige marker.

Steil er næste i rækken og kommer fra de stejle marker omkring Assmannshausen … men i modsat til Phyllit, så er den lavet med druer fra vinstokke, der minimum er over 15 år gamle.

Både Present, Micke og Koloss er enkeltmarksvine, som er fra vinmarkerne Presenteberg, Mickelberg og Koloss, der ligger mellem byerne Assmannshausen og Lorch. Druerne er minimum 25 år gamle. Det er Jens’ topvine og de ligger også rent prismæssigt nogenlunde ens.

Fælles for alle de 4 Pinot Noir vine er imidlertid, at de er lavet fuldstændig ens, så forskellene i vinene vil alene være et udtryk for druernes alder, årgang og/eller terroir fra de forskellige marker.

Jeg skal nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene i de kommende indlæg.

Jeg har før smagt vinene fra Weingut Solveigs til en smagning, som importøren Distinto holdte på Restaurant Domestic i Aarhus … det var faktisk en vertikalsmagning af Solveigs Pinot Noir vine tilbage fra 1995 … hvor bedste vin – efter min vurdering – var 1997 Steil.

Hvis du vil læse om den smagning, så kan du finde den i mit blogindlæg; Weingut Solveigs … vertikalsmagning af tysk Pinot Noir helt fra 1995.

Dengang mødte jeg også den rare Jens Heinemeyer, men ham nåede vi desværre ikke at hilse på denne gang. Men det skal siges, at Gaby gjorde det rigtigt godt … og vi endte – som også de forrige steder – med at købe lidt vine med hjem.

Kongesmagning !!! 🙂

Andre smagninger

Masterclass med Christiaan Coetzee fra Uva Mira Mountain Vineyards i Sydafrika

Hans fra Lesedi Wines afholdte forleden en lille eksklusiv masterclass, da vinmageren Christiaan Coetzee fra Uva Mira Mountain Vineyards for første gang nogensinde var i Danmark og besøgte den danske importør Lesedi Wines i Aarhus.

Jeres altid flittige vinblogger var selvfølgelig med til denne eksklusive masterclass og det var sammen med 5 feinschmecker vinnørder, der vidste masser af vin. Vi fik en lang snak og smagte i alt 8 flotte vine fra det sydafrikanske vinhus.

Christiaan Coetzee er manden, der har gjort Uva Mira vingården berømt verden over og han startede – efter at ha’ hældt lidt Sauvignon Blanc i vores glas – med at fortælle lidt om udviklingen generelt i sydafrikansk vin, historien og derefter om selve det vinhus, som Christiaan har været vinmager for siden 2014.

Han fortalte også senere lidt om sig selv og selvfølgelig en masse om, hvordan de forskellige vine var lavet … masser af teknik omkring produktionen og plejen af vinmarkerne.

Uva Mira Mountain Vineyards

Det sydafrikanske vinhus Uva Mira ligger i 620 meters højde på skråningerne af Helderberg Mountain bjergkæden tæt ved Helderberg naturreservatet omkring 15 kilometer syd for Stellenbosch. Uva Mira betyder vidunderlige druer, da Uva er det latinske ord for drue og Mira betyder fantastisk eller vidunderlig.

Uva Mira Mountain Vineyards er reelt grundlagt i 2014, da Toby Venter købte vingården for et hulens masse penge. Han er øverste direktør for Porsche South Africa og driver en succesfuld forretning med import og salg af dyre, eksklusive biler som Porsche, Bentley og andre fede øser … og det har han tjent kassen på.

Til Uva Mira Mountain Vineyards er der 127 hektar jord, men alene 33 hektar af disse er vinmarker, som er spredt på vildt mange små parceller. Den mindste parcel er på 0,2 hektar og den største er på 0,9 hektar. De ligger dog helt  perfekt ved Helderberg i 260-620 meters højde med alene 9 kilometer til havet ved False Bay mod vest.

På markerne dyrker de 6 forskellige druesorter … selvfølgelig Sauvignon Blanc, Chardonnay, Shiraz, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, mens vinstokke med Merlot løbende er ved at blive udskiftet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Christiaan Coetzee

Til at lave vinene har Toby Venter allieret sig med vinmageren Christiaan Coetzee, mens Christo Crous er ansat som ansvarlig for markerne. Christiaan Coetzee er en erfaren vinmager, som tidligere har arbejdet i Champagne i Frankrig, i Tyskland og vinhuse som Graham Beck, Nederburg og KWV i Sydafrika.

Siden etableringen har Uva Mira Mountain Vineyards fået en række flotte priser og udmærkelser, bl.a. prisen The Best South African Winemaker of the Year og The Best Chardonnay in the World i International Wine and Spirit Competition samt The Top Ten Winemakers in the World.

Det har til gengæld også betydet, at priserne på vinhusets vine er strøget i vejret en fart som … en Bentley eller måske nærmere en Porsche og i dag er mange af vinene hundedyre.

Christiaan fortalte også lidt om sin baggrund … for han er fra en mindre by længere oppe i Sydafrika, men blev ikke født i en familie af vinproducenter … hans familie var da landmænd, så Christiaan tog en uddannelse på Elsenburg Agricultural College og det var første derefter, at han valgte at blive vinmager ud fra, at det ville være en perfekt kombination af noget landbrug og en mere kemisk og videnskabelig tilgang.

Derfor startede han sin rejse i vinbranchen hos Graham Beck og senere i Champagne, hvor han hjalp med at lave mousserende vine. Da han vende tilbage til Sydafrika så lavede han først vin hos KWV, hvor han bl.a. var ansvarlig for det prisvindende sortiment The Mentors, før han sluttede sig til Uva Mira.

Vinsmagningen

Hans havde gjort klar til smagningen … bordet var smukt dækket og med glas med små skilte om stilken på hvert glas, hvor navnet på den enkelte vin fremgik.

Vi var jo allerede gået i gang med den første vin, som Christiaan Coetzee havde serveret ved vores ankomst, men ellers så vores program for denne aften således ud:

Jeg har som vanligt linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover og jeg havde ikke før smagt nogle af vinene.

Undervejs fortalte Christiaan Coetzee en masse om produktion, plejen af markerne og teknikkerne. Han fortalte bl.a. om, hvordan de foretager grøn beskæring, som skal ske på det rigtige tidspunkt … og det skal ske forholdsvis tidligt … for sent, så risikerer druerne at få sunburn … så det er noget, man overvejer hele tiden.

Vi smagte til sidst den eksklusive og dyre topvin O.T.V … og den blev serveret med en smuk – og formentlig skrøbelig – olielampeformet vindekanter, som I kan se på billedet ovenover.

Hans havde også sørget for et par små lækre retter til vinene, hvorved det blev en rigtig lækker aften med både lækker mad og så de 8 fremragende vine. Nedenunder kan I se alle vinene.

Det blev en sjov, spændende og interessant aften og Christiaan Coetzee var også god til at gå lidt rundt og fik dermed snakket med alle omkring bordet.

Dermed stor tak til Christiaan Coetzee og særlig til Hans fra Lesedi Wines for en fremragende aften … og vi slutter med et foto af Hans og den dygtige vinmager.