Kategoriarkiv: Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Jean-Christophe Bott fra Domaine Bott-Geyl

Mit næstsidste Millésimes Alsace DigiTasting® one-on-one onlinemøde var med et af de vinhuse, som jeg virkelig havde set frem til at møde, nemlig Domaine Bott-Geyl. Og derfra var det selvfølgelig ingen ringere end Jean-Christophe Bott himself.

For Jean-Christophe har virkelig fået vinhuset op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og huset beskrives i dag som et af de mest innovative og Jean-Christophe har en entusiastisk holdning til kvalitet og vine præget af det lokale terroir … men mere om det lige om lidt.

Domaine Bott-Geyl

Domaine Bott Geyl holder til i Beblenheim – viticulteur à Beblenheim – og drives af Jean-Christophe Bott, som har arvet vingården, hvis historie går helt tilbage til 1795, hvor hans forfader Jean-Martin Geyl grundlagde vinhuset.

Jean-Christophe Bott har selv været ansvarlig for Domaine Bott Geyl siden 1993, og han konverterede alle gårdens vinmarker til økologisk drift i 2000 og derefter biodynamisk drift i 2002.

Siden Bott-Geyl i 1993 blev overtaget af den dengang 20-årige Jean-Christophe Bott og hans kone Valerie, har huset høstet stor anerkendelse som en af de unge vilde. Kvaliteten har været konstant stigende og Jean-Cristophe har fx oplevet at få hele 98 point hos Robert Parker!

Vingården har i dag 14 hektar vinmarker, heraf 6 Grands Cru parker og 4 Lieux-dits. Markerne er spredit på ikke mindre end 75 parceller, spredt ud over 7 kommuner fra Ribeauvillé til Kientzheim.

I vinmarkerne koncentrerer Jean-Christophe sig om lavt udbytte og i kældrene forsøger han med vinfremstilling på den mest naturlige og minimalistisk måde.

Jean-Cristophes erklærede mentor var Léonard Humbrecht fra Alsaces vel nok bedste domæne Zind-Humbrecht. Han blev i øvrigt kaldt Kongen af Gewurz og er selvfølgelig Olivier Humbrechts far. Men inspirationen fra Léonard betyder terroir tro vine med fedme, fylde og ikke mindst balance!

Jean-Christophe er uddannet ønolog og har arbejdet hos vinproducenter i Frankrig, i Tyskland og i den nye verden. Han søger meget efter den det autentiske og følger ikke moden.

Jean-Cristophe er en cowboy i marken og høster senere end de fleste. Alt høstes manuelt og der afstilkes ikke. Terroiret fra de enkelte vinmarker understreges også, idet der kun gæres med druernes naturlige gærstammer.

Jean-Cristophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Bott-Geyl var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Jeg har tidligere både smagt Riesling Grand Cru Schlossberg og Pinot Noir Les Galets Oligocène … men blot i ældre årgange, så jeg vidste godt, at der var noget at glæde sig til.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Og mit møde med Jean-Christophe bekræftede, at han er en meget entusiastisk vinproducent. Vi fik en rigtig god snak på de afsatte 15 minutter … og lidt til, for Jean-Christophe ville meget gerne snakke om vinproduktion, TDN, klimaændringer og meget mere.

Han har en klar holdning til de fleste ting og mener, at TDN bl.a, skyldes den phenoliske modning i drueskindet, som fx på grund af øget varme skabes via sult hos vinstokke i markerne. Efterhånden som druen modner, stiger antallet af phenoler i skindet samtidig med, at deres kemiske sammensætning ændrer sig.

Udfordringen er at opnå en perfekt balance mellem mængden af sukker og phenolernes modning, så alkoholen forbliver moderat, samtidig med at den giver vinen en tilstrækkelig fylde, mens vinen samtidig opnår den optimale kompleksitet.

Jean-Christophe arbejder altid med hele klaser i pressen uden afstilkning og derudover mener han også, at den biodynamiske tilgang hjælper i processen.

Vi fik også en snak med hans mentor, som hjalp ham, da han som ung overtog driften af Domaine Bott-Geyl. Jeg havde opfattet, at det var Olivier Humbrecht, men Jean-Christophe fortalte, at det var hans far Léonard, som havde rådgivet ham, når der var brug for hjælp.

Jeg fik også Jean-Christophe til at sende mig et par fotos fra vingården, så igen blev det endnu et fantastisk møde, som blot bekræftede den store imødekommenhed og venlighed hos de alsaciske vinbønder. Tak.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Sophie Barmès fra Domaine Barmès-Buecher

På mine noter fra dagens 8 Millésimes Alsace DigiTasting® one-on-one onlinemøde skrev jeg blandt andet … så sød. Og det er jo Sophie Barmès fra Domaine Barmès-Buecher jeg mener, for hun er virkelig så rar, blid, venlig og imødekommende.

Derfor blev dette møde – som de foregående – også en rigtig god oplevelse og det gælder også deres vine, hvor specielt de to vine på Riesling var intet mindre end fremragende … men det vender jeg jo tilbage til i mine anmeldelser. Lad os først se nærmere på dette vinhus i Wettolsheim blot et par kilometer sydvest for Colmar.

Domaine Barmès-Buecher

Vinhuset er grundlagt i 1985 af Geneviève Barmès – født Buecher – og hendes mand François Barmès. Da de blev gift, så blev familiernes to små vingårde i Wettolsheim lagt sammen. Begge familier havde været vinbønder i byen siden det 17. århundrede.

Samlet blev det så 17 hektar vinmarker, som er spredt over en række parceller på markerne Rosenberg, Leimental, Clos Sand, Herrenweg og de 3 Grand Cru marker Hengst, Pfersigberg og Steingrubler.

På markerne dyrker familien Pinot Noir, Riesling, Sylvaner, Gewurztraminer, Muscat Ottonel, Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Auxerrois aka Auxerrois Blanc. Allerede i 1995 omlagde François til økologisk drift og konverterede i 1998 til biodynamisk drift og de har siden 2001 også været certificeret biodynamisk.

Desværre døde François tragisk og pludseligt i 2011, da han på cykel blev ramt af en bil. Derfor måtte François og Genevièves to børn så tage del i driften sammen med moderen.

Sønnen Maxime overtog produktion og vinfremstilling, mens søsteren Sophie – nu Sophie Barmès-Blanquart – måtte hjælp med salg, markarbejde og administration. I dag er det Maxine og Sophie, der driver vinhuset og høster anerkendelsen fra den franske og internationale presse samt en loyal kundekreds.

Den biodynamiske drift er vigtig for Domaine Barmès-Buecher, for de ønsker at lav vine, som afspejler balancen, harmonien og det reneste naturlige udtryk for terroir, årgang og druesort.

I markerne anvender familien også dyr … får til at græsse mellem vinstokkene og hesten Ursus til at hjælpe med at pløje i de bedste af markerne. I kælderen arbejder Maxime også så naturligt som muligt, bl.a. kan vinen løbe via tyngdekraft uden pumper og der anvendes alene spontangæring på druernes naturlige gærceller.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Barmès-Buecher var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Sjovt nok, så var alle vinene fra årgang 2018 … og et lille udsnit blandt husets vine. I får selvfølgelig mine anmeldelser af vinene ovenover … så læs dem for beskrivelser og smagsnoter.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Naturligvis fik jeg en lang snak om biodynamisk drift med den søde Sophie Barmès, som helt sikkert mener, at denne driftsform giver et meget støre liv i vinene.

Sophie fortalte også, at biodynamik ikke blot er noget, som man lærer på en skole. Det er en følelse. Du skal lytte til dine vinstokke og du skal være åben over for nutiden. At være her.

Man kender aldrig helt svaret og hun fortalt, at når man smager en biodynamisk vin, så kan den være helt lukket og ikke sige dig noget og den næste dag være helt anderledes.

Jeg spurgte lidt om TDN begrebet, men det var ikke så kendt … men hun tror også på, at den biodynamiske drift er medvirkende til, at det egentlig ikke er et problem hos Domaine Barmès-Buecher.

Men 15 minutter med Sophie Barmès går hurtigt, så snart var vort onlinemøde slut og igen spurgte jeg om fremsendelse af lidt fotos og det var Sophie også behjælpelig med. Tak for godt møde Sophie.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Céline Meyer fra Domaine Josmeyer

Præcis kl. 11.00 dukkede den søde og smilende Céline Meyers blide ansigt op på skærmen til mit næste Millésimes Alsace DigiTasting® one-on-one møde. Hallo’ … bonjour.

Det var mit 7. møde denne formiddag, så der havde været travlt fra første møde tre timer tidligere. Alligevel var det en sand fornøjelse at møde endnu en imødekommende og venlig alsacisk vinbonde og Céline er én af slagsen, for hun driver Domaine Josmeyer sammen med sin søster Isabelle Meyer.

Som ved flere af dagens møder, så var kvaliteten af billedet ved onlinesmagningen ikke optimal. Det var faktisk meget forskelligt, idet nogle gik rigtigt godt igennem, mens andres forbindelser var grynene, utydelige og pixelerede … som her.

Domaine Josmeyer

Domaine Josmeyer ligger midt i byen Wintzenheim omkring 5 kilometer vest for Colmar i Alsace. Det er grundlagt i 1854, da restauratøren og storgourmeten Aloyse Meyer besluttede sig for at udvide sin far vinhandel ved at blive negociantproducent … bl.a. med vine fra de bedste lokale marker Brand og Hengst, som i dag er anerkendt som nogle af de bedste Grand Cru marker.

Det var dog hans barnebarn Hubert Meyer, der reelt startede med at sælge vinene under Josmeyer navnet, da han i 1963 besluttede at tilføje de første bogstaver i sin fars Joseph navn til domainets navn og det blev således til Josmeyer.

Allerede i 1966 overtog Huberts søn Jean dog driften og han var manden bag husets succes, bl.a. med fokus på en modernisering og eksport af vinene til nye markeder. Jean var også idémand til husets brug af kunstnere til at lave etiketterne til vinene og stod også bag omlægningen til både økologisk og biodynamisk drift i 2000.

Jean Meyer løftede simpelthen Domaine Josmeyer ind i eliten af vinproducenter i Alsace, men døde desværre i 2016. Så i dag er det hans to døtre Céline og Isabelle Meyer, som driver vinhuset. Det er Isabelle som står for produktionen, mens Céline er CEO og står for salg, ledelse og markedsføring.

Isabelle er storesøsteren og hun har faktisk deltaget i produktionen siden 1994 og altså i rigtigt mange år sammen med Jean. De 2 søstre har sammenlagt 287 hektar vinmarker, hvor de dyrker både Riesling, Pinot Blanc, Auxerrois Blanc, Pinot Gris, Gewurztraminer, Sylvaner, Muscat og Pinot Noir.

De bedste marker er Drachenloch, Herrenweg, Rotenberg samt selvfølgelig de to Grand Cru marker Brand og Hengst. Den samlede produktion ligger årligt omkring 150.000 flasker.

Og vinene laves normalt ved, at vinificeringen af vinene starter i termoregulerede tanke med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Derefter fortsætter denne gæring for det meste i op til 100 år gamle træfade på mellem 1.000 og 6.000 liter.

De gamle fade er virkelig lidt af perlen hos Josmeyer … og som du kan se på billederne, så er søstrene gode til at udsmykke de gamle egefade med både kridttegninger og information om vinene. Det er meget kunstnerisk og passer perfekt i husets ånd, hvor også flaskerne har kunstneriske etiketter.

Således har en lang række kunstnere udsmykket flaskerne gennem tiden og i 2014-2015 var det faktisk Isabelle Meyer selv, som påtog sig denne opgave, idet hun udover sin uddannelse som vinmager har gået på kunstskole og er inspireret af malere som Modigliani, Matisse og Egon Schiele.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Josmeyer var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Som det tydeligt fremgår, så er to af vinene fra den serie af vine, som Josmeyer kalder La série Artiste.

Desværre var Josmeyer vinene blandt dem, hvor der måske kunne være fejl i mini-flaskerne tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige. For inden smagningen havde jeg fået en mail fra CIVA, at der i deres kvalitetskontrol var fundet visse organoleptiske afvigelser i  nogle af smagekasser … and the Domaine Josmeyer estate boxes are part of the potentially affected lots.

Selvom CIVA opfordrede – not to not consider these samples – så havde jeg alligevel inden mødet med Céline Meyer smagt alle vinene, og fandt faktisk slet ingen problemer med vinene. Ovenover har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Céline Meyer er et rigtigt livstykke … utrolig smilende og venlig, så det blev et rigtigt positivt møde, hvor vi snakkede lidt om vinhuset, deres marker, biodynamisk drift og lidt om klimaændringerne.

Hun fortalte, at deres 28 hektar vinmarker er fordelt på ikke 90 forskellige plots. De arbejder fuldstændigt biodynamisk og følger også månekalenderen … hvilket også kan ses på illustrationerne på de gamle fade i kælderen.

De fornemmer også, at klimaændringer har gjort vinene en smule varmere, så det giver problemer med syren i vinene. Derfor høster Josmeyer i dag også tidligere end normalt. Omkring TDN – som jo netop forstærkes af varmen – så var det ikke et emne, som Céline umiddelbart vidste vildt meget om, men i løbet af vinificeringen smager de ofte vinene, således de får det ønskede udtryk.

Derudover arbejder Josmeyer også med langsom pres af druerne, hvilket ofte er over 8 timer. Derudover lagrer alle vinene i de gamle træfade … og det er mindst i 1-2 måneder. Og til sidst lovede Céline også at sende mig et par billeder fra vinhuset … heldigvis, for de gamle fade med illustrationerne er da helt fantastiske.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Sébastien Mann fra Domaine Mann

Med næste vinhus blev vi i den smukke by Eguisheim, for mit næste onlinemøde var nemlig med vinmager Sébastien Mann fra Domaine Mann – Vignobles des 3 Terres, som er et lille biodynamisk vinbrug.

Det var et vinhus, som jeg valgte ud fra, at Mann netop er en af de mange alsaciske biodynamiske producenter, selvom jeg faktisk ikke tidligere havde smagt nogle vine fra dem.

Domaine Mann – Vignobles des 3 Terres

Som skrevet indledningsvis, så ligger vinhuset i Eguisheim. Det drives af ægteparret Jean-Louis & Fabienne Mann samt deres søn Sébastien, som jeg havde mit 15 minutters møde med.

Familien har været vinbønder i mange, mange år, men indtil 1982 havde de blot solgt deres druer til det lokale kooperativ i Eguisheim. Da Jean-Louis i 1982 overtog driften fra sin far Henri Mann, så var han besluttet på, at det skulle ændres.

Så i perioden frem til 1998 udviklede Jean-Louis langsomt deres vingård, indførte nye dyrkningsmetoder og derefter grundlagde han så Domaine Jean-Louis & Fabienne Mann med produktion og salg af familiens vine. I starten havde Mann’erne kun 5 hektar vinmarker, men i dag er vingården samlet på 12 hektar.

De 12 hektar omfatter bl.a. parceller på marker som Altengarten, Rosenberg,  Ortel, Steinweg og Letzenberg samt de to Grand Cru marker Pfersigsberg og Eichberg. Den samlede produktion er cirka 45.000 flasker årligt fordelt på 35 forskellige vine.

Siden 2004 har driften været økologisk – og certificeret i 2008 – og efter sønnen Sébastien kom med i driften, så er der også indført nye biodynamiske metoder, selvom de ikke er certificeret biodynamisk.

Sébastien er den eneste af Jean-Louis & Fabiennes 3 børn, som er blevet vinmager. Jérôme og François er gået andre veje, så Sébastien har gået på vinskole, taget en uddannelse som vinmager og rejst ud og har erfaringer fra berømte vinregioner som Champagne og Côtes Rôties, men også længere væk fra Østrig og Australien.

Hos Domaine arbejder Sébastien med lang gæring og lagrer også vinene sur lie – altså med bærmen – og forsøger at være så tro mod naturen som muligt.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Mann var der disse 4;

Kassen fra Domaine Mann var således et skønt mix af nogle af deres mange vine … både basisvine samt vine fra Grand Cru marker.

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene og nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Snakken med Sébastien Mann var meget koncentreret omkring produktionen hos vinhuset og de fremsendte vine fra smagekassen, bl.a. fortalte han, at de gærer vinen meget lang tid, mens lagringen er sur lie og lang i takt med månens faser.

Fx har hans Riesling Altengarten lagret 2 år sur lie. De har også på de bedste marker smerteligt lavt udbytte … på Grand Cru Pfersigberg marken er de nede på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Jeg forsøgte at høre lidt til styring af TDN, altså dæmpning af duften af petroleum i unge Riesling vine, men det vidste Sébastien vist ikke noget om. Til gengæld ved han sgu, hvordan en Pinot Noir vin skal skrues sammen og jeg måtte rose ham for hans 2018 Pinot Noir Steinweg, som bare er fin, ultralys og let. Smuk vin.

Jeg spurgte til sidst i mødet – som ved de foregående – om han ville fremsende lidt fotos til brug for denne artikel. Ingen problemer … og allerede senere på dagen sendte Lena Rudler fra vinhuset en række fine fotos … sådan.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Mathieu Ginglinger fra Domaine Ginglinger

Mit 5. møde til Millésimes Alsace DigiTasting® kl. 10.00 var med Mathieu Ginglinger fra vinhuset Domaine Ginglinger Pierre-Henri, eller nu egentlig blot kaldt Domaine Ginglinger. Der var fart på mine møder og det føltes lidt som speed dating … eller i hvert fald noget i den retning, selvom jeg aldrig har prøvet det.

Igen blev jeg bekræftet det, som jeg havde oplevet i de foregående møder, nemlig at vinbønderne i Alsace bare er SÅ rare, hvilket også var tilfældet med Mathieu Ginglinger.

Vinhuset var – som forrige Domaine Boehler – et af de vinhuse, som jeg random havde fået medsendt som de 2 overraskelseskasser ud af samlet 10 kasser. Jeg havde ganske vist før smagt vin fra Paul Ginglinger, men ikke fra dette vinhus.

Domaine Ginglinger

Vinhuset Domaine Ginglinger Pierre-Henri ligger helt inde i den gamle, smukke by Eguisheim og har til huse i en gammel vingård, der stammer fra 1684 … faktisk kan man fortsat se en sten med årstallet indgraveret i bygningen over indgangsdøren.

Familien Ginglinger har været vinbønder i Eguisheim helt siden 1610 og drives i dag af 12. generation i form af Mathieu Ginglinger og hustruen Stéphanie. Mathieau overtog driften i 2001 fra sin far Pierre-Henri, der selv havde overtaget driften i 1976 fra sin far Henri, de igen havde overtaget driften i 1946.

Da Henri Ginglinger i 1946 drev vingården, så havde man alene 1,3 hektar vinmarker, men i dag har vingården samlet 16 hektar spredt ved de 3 byer Eguisheim, Herrlisheim og Wuenheim. De bedste af deres marker er klart deres 4,3 hektar på Grand Cru markerne Eichberg, Pfersigberg og Ollwiller,

Det er samme marker, som vinhuset Paul Ginglinger har deres bedste marker på, men de 2 Ginglinger er da også i familie, som jo startede med at lave vi i 1610. På marker dyrker familien Riesling, Muscat, Pinot Blanc, Sylvaner, Pinot Gris og Gewurztraminer. Alle marker drives økologisk certificeret.

Vingården laver ifølge Mathieu Ginglinger omkring 120.000 flasker vin … og udover driften, så har de også et lille B&B, hvor de udlejer 5 værelser.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Ginglinger var der disse 4;

Kassen fra Ginglinger startede hårdt ud med 2 Riesling Grand Cru vine efterfulgt af 2 basisvine på henholdsvis Riesling og Pinot Gris … alle ganske fornuftige med Grand Cru Ollwiller vinen som dem klart bedste efter min vurdering.

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mit møde med Mathieu Ginglinger var også super … han fortalte først lidt om vinhuset, deres historie og lidt om produktionen. Cirka 1/3-del markerne er med Riesling, mens Pinot Noir omvendt kun er tilplantet på 10% af markerne.

Mathieu fortalte også, at han netop har ændret navnet fra Domaine Ginglinger Pierre-Henri til blot Domaine Ginglinger, så man ikke for hver ejer skifter navn. Dermed vil vinhuset hedde det samme, hvis hans søn også vil drive det videre.

Det har også betydet, at de har fået designet nye etiketter og på billedet ovenover kan  I se, at Mathieu stolt viser en Crémant frem med den nye etiket.

Vi kom også omkring Covid-19 epidemien, som har ramt vinhuset rigtigt hårdt, da de sælger omkring 40% af produktionen til turister, som besøger vingården og 20% til restauranter … og begge dele har faktisk været lukket ned i en periode.

Som som de foregående sluttede jeg snakken med at spørge, om jeg kunne få tilsendt et par fotos fra vingården … og igen var det kun sød imødekommenhed, så jeg har modtaget masser af billeder fra den lille vingård i Alsace. Thanks Mathieu.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Julien Boehler fra Domaine Boehler

Næste møde under Millésimes Alsace DigiTasting® vinmessen var fyldt med energi, for det var nemlig med den energiske og utroligt rare Julien Boehler, som i dag driver Domaine Boehler sammen med sine forældre René og Josiane Boehler.

Domaine Boehler

Boehler er vigneron i byen Molsheim og drives i dag af den unge Julien Boehler. Vingården er dog grundlagt i 1970’erne af Juliens bedsteforældre Marie og Paul Boehler, der som nygift besluttede at begynde at producere og flaske vine fra familiens små 3 hektar vinmarker.

Familien har dog deres rødder i Molsheim siden 1650 og har tidligere i 5 generationer drevet et garveri, men også tidligere produceret vin og haft langt flere vinmarker end de 3 hektar, som Domaine Boehler startede med i 1970’erne.

De 3 hektar var da også blot en del af de jorder, som Marie og Paul Boehler drev deres landbrug på og de omfattede bl.a. marker på den i dag berømte Grand Cru mark Bruderthal samt en smule på marken Holderhurst … men fortsat med den almindelig planteavl som det vigtigste.

Sådan fortsatte parrets yngste søn René også, da han i 1992 selv overtog driften af gården sammen med sin hustru Josiane, som han havde mødt under et praktikophold i sin uddannelse til vinmager, for René vil nemlig satse mere på produktion af vin.

Der udvidede han også efter overtagelsen med tilkøb af yderligere vinmarker, bl.a. parceller på markene Pfann, Leimen og Hahnenberg, alle på bjergskråninger, der har det bedste kvalitetspotentiale.

I dag er deres søn Julien så kommet med i driften, mens René og Josians to andre børn Aurélie og Laëtitias har valgt andre karrierer. Julien har dog været meget målbevidst i sit valg med uddannelse til vinmager i Dijon samt en Master of Wine. Julien har også arbejdet hos andre producenter i Frankrig samt i udlandet inden han i 2016 vendte hjem for at deltage i driften.

Samlet har Domaine Boehler i dag 8 hektar vinmarker, som siden 2018 har været drevet økologisk med certificering i år. De har i dag parceller på markerne Hahnenberg, Seiler, Leimen, Schaefferstein,, Holderhurst, Thomen og Grand Cru marken Bruderthal … og alle markerne er fordelt på 40 forskellige parceller.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Boehler var der disse 4 vine;

Det var med andre næste helt nye vine og alle fra marker om omlægning til økologisk drift med en forventet certificering i det indeværende år.

Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mødet med Julien var både sjovt og lærerigt … Julien er en fyr med masser af grin og sjov, men han er også meget bevidst om, hvilke vine de ønsker at lave på vingården.

Han startede med at fortælle lidt om vingården og historien, lidt om deres omlægning til økologisk drift og derudover fik vi også en snak om TDN, som jeg var interesseret i at høre mere om.

Julien fortalte, at de forsøger at undgå TDN, men at det er svært at undgå. Han elsker selv, at druerne bliver godt modne, hvilket jo reelt kan gøre risikoen mindre. Han nævnte også, at græsset mellem alle vinstokkene har en betydning sammen med gæringstemperaturen.

I kælderen arbejder Julien uden brug af købt gær … alene med druerne naturlige gærceller. Julien fortalte, at det sker med en lille forgæring af en høst, som foretages en uge før den egentlige høst, altså det som på fransk hedder Pied de Cuve og hos Boehler tager omkring en uge. Han tror også, at det måske kan mindske forekomsten af TDN.

Igen gik de 15 minutter sindssygt hurtigt, så jeg endte med at spørge, om jeg kunne få tilsendt et par fotos fra vingården og det var Julien hurtig til at hjælpe med. Spændende lille vinhus.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Olivier Humbrecht fra Domaine Zind-Humbrecht

Mit første møde ved Millésimes Alsace DigiTasting® vinmessen klokken 8.00 præcis var med ingen ringere end Olivier Humbrecht fra det legendariske vinhus Domaine Zind-Humbrecht.

Det er – som de fleste vinnørder måske ved – et vinhus, som har meget stolte traditioner og tidligere er rost som værende det bedste domæne for hvidvin i verden af den gode Parker og det er også sagt, at Zind-Humbrecht har revolutioneret Alsace.

Domaine Zind-Humbrecht

Humbrecht familien har været vinbønder oprindelig med base i Gueberschwihr i Alsace siden 1620, men familien begyndte først at sælge deres vine i 1927.

Domaine Zind-Humbrecht blev grundlagt i 1959, da Léonard Humbrecht giftede sig med Geneviève Zind, hvis familien også var vinbønder i Alsace og havde deres vingård i Wintzenheim. De to små ejendomme blev lagt sammen … og det blev til Zind-Humbrecht, som i dag har deres vingård i Turckheim.

Det er i dag Olivier og hustruen Margaret Humbrecht, som driver vinhuset. De overtog driften i 1989 efter Oliviers forældre Léonard og Geneviève … og er dermed 12. generation i rækken af Humbrecht vinavlere.

Vinhuset har samlet 41 hektar vinmarker, som ligger ved byerne Thann, Hunawihr, Gueberschwihr, Wintzenheim, Turckheim og Niedermorschwihr.

De bedste marker er Grand Cru markerne Brand i Turckheim, Hengst i Wintzenheim, Goldert i Gueberschwihr, Rangen de Thann i Thann samt Sommerberg i Niedermorschwihr.

Den største perle er helt klart Grand Cru marken Rangen de Thann og særligt parcellen Clos Saint Urbain på marken … i øvrigt opkaldt efter et gammelt kapel fra 1400-tallet.

Kapellet ligger smukt midt i vinmarkerne. Clos Saint Urbain har mere klipper i jorden end på resten af Rangen de Thann og ligger højere, hvilket giver en senere modning af druerne og langt mere kølighed i vinene.

I dag drives vingården fuldstændig biodynamisk … ud er smidt alt mulig kunstigt skidt, filtrering, chaptalisering, kunstgødning samt insektgifte og de blev certificeret økologiske i 1998 af Ecocert og certificeret biodynamiske i 2002 af Biodyvin/Ecocert.

De høster samtidig med meget lave udbytter … i gennemsnit omkring 33 hektoliter pr. hektar, hvilket er langt under de tilladte grænser på 100 hektoliter for hele Alsace og den normale grænse på 70 hektoliter for Grand Cru marker i Alsace,

Der laves gennemsnitlig knap 200.000 flasker vin årligt, hvilket sker fra husets vingård i Turckheim, hvor produktionsfaciliteterne er i 3 etager, hvilket giver mulighed for at flytte vinen via tyngdekraften uden brug af pumper.

Vinene gærer i egefade, dog med temperaturkontrol, men længden af gæringen bestemmes af vinen, så ofte gærer vinene mere end et år. De lagrer selvfølgelig sur lie inden tapning uden hverken klaring eller filtrering.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Zind-Humbrecht var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Desværre var Zind-Humbrecht vine blandt dem, hvor der måske kunne være fejl i de små  3 cl. mini-flasker tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige. For inden smagningen havde jeg fået en mail fra CIVA, at der i deres kvalitetskontrol var fundet visse organoleptiske afvigelser i  nogle af smagekasser … and the Zind-Humbrecht estate boxes are part of the potentially affected lots.

Selvom CIVA opfordrede – not to not consider these samples – så havde jeg alligevel inden mødet med Olivier smagt alle vinene, og fandt godt nok, at Pinot Gris Rotenberg var helt skæv … mens de andre vine absolut var uden problemer.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mødet med OIivier Humbrecht var fantastisk. Vi snakkede ikke så meget om de fremsendte vine … udover lidt om, hvorvidt de var ramt af disse organoleptiske afvigelser eller ej, hvor jeg selvfølgelig fortalte om mine oplevelser.

Men derudover snakkede vi en helt masse om både klimaforandringer og så særligt TDN. Olivier er ekstremt vidende om emnet og forklarer, at klimaforandringer og TDN i noget grad hænger sammen. Ser man på gennemsnitstemperaturen i Alsace, så er den steget med 1,4 grad i sommerperioden hver 10. år, så derfor ser vi også, at druerne får mere sol og varme … og vinstokkene kan ikke lidt tørhed, mens manglende

Hos Zind-Humbrecht gør man flere ting … bl.a. ønsker man græs mellem vinstokkene til at give nitrat til stokkene, men omvendt vil man heller ikke have, at græsset tager for meget vand. Det er hele tiden en kamp for at skabe en balance, som giver tilstrækkelig med vand og nitrogen aka kvælstof til vinstokkene. Og manglende nitrogen vil give større risiko for høje niveaer af TDN.

Derudover hjælper den biodynamiske tilgang formentlig også, bl.a. anvender huset også hesten Nikita med at pløje mellem stokkene på gammeldags vis.

Vi snakkede lidt om topvinen Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru, hvor Olivier selv stræber efter en vin, hvor syren ikke bliver for syrlig, men klart får et aftryk af marken med både røg og flint … og det var selv nogle af de indtryk, som jeg selv havde noteret mig, da jeg smagte vinen.

Olivier Humbrecht er utrolig rar … og sikke et godt, behagelig møde med en vinmager, der virkelig ved, hvad han snakker om. Han går op i klima og er stor fortaler for biodynamisk produktion. Han har bl.a. også selv været præsident for SIVCBD aka Biodyvin siden 2002.

Jeg spurgte til sidst i mødet, om han ville fremsende lidt fotos til brug for denne artikel. Ingen problemer … og allerede 10 minutter efter havde Olivier via WeTransfer sendt mig billederne.

Dagen efter vort møde fik jeg også en sød mail fra Olivier, hvor han skrev, at det havde været en fornøjelse at snakke med mig og at han ville sørge for, at der blev sendt en flaske til mig, af den Pinot Gris Rotenberg, som havde fejl. Den er modtaget og selvfølgelig også anmeldt som de øvrige.

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … et møde med Alsaces bedste vinproducenter

Jeg fik tilbage i marts via Ehrenberg Sørensen Kommunikation en invitation til Millésimes Alsace DigiTasting® … en digitale vinmesse, som er lavet efter en model, som ikke er set før … altså en slags fysisk-digital vinmesse, som skulle finde sted fra den 7. til 9. juni i år … og selvfølgelig skulle jeres flittige vinblogger med og tilmeldte sig fluks.

Det var brancheorganisationen Vins d’Alsace – også kendt som CIVA … Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace – der stod bag invitationen til Millésimes Alsace DigiTasting® og selvfølgelig formidlet via deres danske PR-bureau, som jeg tidligere har arbejdet sammen med om masser af anmeldelser af vine fra netop Alsace.

Efter tilmeldingen blev jeg hurtigt akkrediteret og fik adgang til arrangementets online site, hvor første opgave var at vælge, hvilke producenter, som jeg ville smage vine fra ud fra et samlet felt på 100 alsaciske producenter … men mere om det lige om lidt.

Millésimes Alsace DigiTasting® 2021

Vinmessen Millésimes Alsace blev første gang afholdt i 2012 og er en kæmpe showcase med de bedste vinproducenter i hele Alsace arrangeret af brancheorganisationen Vins d’Alsace aka CIVA.

Vinmessen har siden været afholdt hvert 2. år i Congrès de Colmar … kongrescenteret i Colmar og været et sandt tilløbsstykke for branchefolk, som på de forskellige stande på messen kunne smage vine fra forskellige producenter i Alsace … store, kendte og nye stjerner og selvfølgelig få en snak om deres vinhus og vinene.

Den 5. Millésimes Alsace skulle være afholdt i 2020, men grundet Covid-19 pandemien blev den aflyst. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, så derfor har CIVA i stedet lanceret en ny digital afløser, nemlig den innovative Millésimes Alsace DigiTasting® … en ny form for messe, der forener den fysiske og den digitale verden.

Millésimes Alsace DigiTasting® er således verdens første virtuelle vinmesse, hvor akkrediterede besøgende kan besøge vinproducenter med smagninger i realtime samt deltage i konferencer og workshops. Med andre ord næsten som en rigtig vinmesse … blot fra kontorstolen eller sofaen derhjemme.

Samtidig er det en ny måde at komme tæt på vinene fra Alsace … ved at kombinere rigtige smagsprøver med virtuelle møder, så er denne event designet til en international skala og er således en enestående premiere – både for Frankrigs vinindustri, men også på verdensplan. En imponerende debut, hvor Houlberg havde lusket sig ind på bagerste række.

Hver akkrediteret deltager skulle så forinden – blandt de 100 producenter – vælge op til otte smagekasser med fire vine pr. kasse fra dem, som de ville smage vine fra og måske også besøge virtuelt. Som på en rigtig messe vil vinbønder og besøgende derfor være i stand til at diskutere domænets stil, druesorter og terroir, mens de smager på vinen sammen.

Og CIVA har åbenbart ramt plet med deres set-up, for allerede ved åbningen af tilmeldinger har messen været en succes. Op til fristen blev 3.500 gæster akkrediteret, hvilket er langt over antallet af besøgende til den tidligere, fysiske udgave i 2018. Selvom der selvfølgelig er mange franske fagfolk, så har deltagerne også kommet alle steder fra i verdenen.

De internationale besøgende repræsenterede omkring 70% af de akkrediterede, som kommer fra knap 50 lande. I top-5 er de mest repræsenterede lande Storbritannien, USA, Italien, Taiwan og Canada … men altså også en undseelig vinblogger fra Danmark.

Et professionelt set-up

Men gæster til Millésimes Alsace DigiTasting® kunne også opleve et utroligt professionelt set-up, som prægede smagningen fra start til slut. For mit eget vedkommende, så blev det også en fabelagtig oplevelse, som startede allerede ved tilmeldingen.

Der gik ikke længe førend, at der skete noget … først en mail med min akkreditering samt mit log-in til det digitale univers, som bare oser af professionalisme, hvilket kun blev forstærket, da der et par dage senere dukkede en lille smagekasse med smagsprøver, 4 små tre centiliter flüte flasker … blot lige som velkomst og signal om, hvad der ventede mig.

På kassen stod der Invitation to the 1st virtuel trade show with real-life tastings, organized by Wines of Alsace. Alle flaskerne var fra uden angivelse af producent, men det var 2 Riesling vine fra Grand Cru markerne Schlossberg og Altenberg de Bergbieten samt en Gewurztraminer og en Pinot Noir.

Man må imponeres over kvaliteten … smagekasserne og alt materialet er trykt på karton med en mat og fløjlsagtig overflade. Total lækkert og eksklusivt. Og sådan blev alle de efterfølgende smagekasser også leveret.

Mine udvalgte producenter

Da jeg var akkrediteret, så fik jeg besked på, at det snart var på tide at vælge de producenter, som jeg ville smage vine fra.

Der var mulighed for at vælge enten 4 valgte kasser + 1 overraskelseskasse eller 8 valgte kasser + 2 overraskelseskasser og i hver kasse var der så 4 vine fra den enkelte producent …. Jeg valgte surprise den store pakke. Der var som nævnt 100 producenter at vælge imellem og alle muligheder for at vælge dem efter alle tænkelige kriterier … et filter, der kunne give besøgende mulighed for at vælge blandt de 100 domæner og de 400 vine, der bedst matcher de ønskede kriterier.

Man kunne søges efter vinens farve, sødmegrad, årgang, druesort og betegnelse, men også mange andre parametre som domænets distributionskanaler, miljøbeskyttelse, eksportlande og sikkert meget mere, men jeg valgte dog efter hjertet.

Jeg valgte nogle spændende, kendte legendariske og et par ukendte producenter ud og fik samtidig 2 random  … god stil i øvrigt, for på en rigtig messe, vil man også typisk rende ind i nogle, som man egentlig ikke havde planlagt, at man vil besøge. Mine tilfældigt udvalgte var Domaine Boehler og Domaine Ginglinger Pierre-Henri.

Således endte jeg med at bestille 10 smagekasser med samlet 40 vinprøver, nemlig fra vinhusene:

Derefter var det egentlig blot at booke en tid hos de enkelte producenter … et onlinemøde bare med vinmageren. Det mest oplagte var selvfølgelig at booke et møde hos dem, hvis smagesæt man havde modtaget, men der var også mulighed for at booke møder med andre producenter.

Jeg valgte den oplagte … jeg bookede simpelthen 15 minutter med hver af de producenter, som jeg havde valgt. Jeg havde taget mandag den 7. juni fri, så derfor havde jeg lagt de 10 møder ind fra morgenen, således de kom med en halv times mellemrum. Lidt et program, men jeg havde også besluttet ikke at smage vinene til mødet og så i stedet benytte chancen til blot at snakke med vinmagerne og høre om deres vineri og en række emner.

Da jeg jo lige for kort tid siden havde skrevet min artikel Hvorfor dufter min Riesling af petroleum? … og jeg vidste, at jeg bl.a. skulle snakke med Olivier Humbrecht, som har en klar mening om TDN i de unge Riesling vine, så havde jeg dette spørgsmål med.

Derudover havde jeg forberedt et række spørgsmål om spændende emner som bæredygtig, klimaændringer, men fortsat med plads til “bare” en snak om vin og hvad de ellers lige havde på hjertet.

Alle tiderne blev reserveret og i løbet af de næste dage, så begyndte producenternes bekræftelser på møderne også at tikke ind på mail … confirmation de rendez-vous … nous vous confirmons votre rendez-vous avec Domaine Zind-Humbrecht le 07-06-2021 à 08:00 (Heure de Paris GMT+2).

Retrouvez le rendez-vous ainsi que le lien vers la visio lors du salon, directement sur votre espace, Ja det var så bare at deltage på mødet via et link inde på Millésimes Alsace DigiTasting® sitet.

Inden bekræftelserne på mødet var modtaget, så var alle smagekasserne også dukket frem fra Frankrig … 10 af de eksklusive, vinøse, små madpakker med nogle af de dejligste vine fra Alsace.

Der var dog kommet lidt grus i maskineriet, for nogle af de små 3 cl. mini-flasker, som var tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige, var behæftet med fejl. For mine smagekasser drejede det sig om vinene fra både Zind-Humbrecht og Josmeyer.

Jeg var dog fast besluttet på at smage dem under alle omstændigheder … og det gjorde jeg inden Millésimes Alsace DigiTasting® fik premiere den 7. juni. Derfor var Houlberg således allerede godt i front, da jeg så på førstedagen skulle snakke med de 10 vinmagere fra Alsace.

Mission accomplished … tid til online-møderne.

DigiTasting møderne

Mine one-on-one møder med de 10 vinproducenter gik helt forrygende og alle steder var det enten ejeren selv eller vinmageren, som jeg snakkede med. Her kan I lige se, hvem der var med fra de forskellige vinhuse:

Ja … du kan se et screenshot af dem alle ovenover.

Og sikke rare og dedikerede personer … man kan godt være lidt nervøs til sådanne one-on-one møder med mennesker, som du aldrig før har snakket med – og så 10 af slagsen i streg – men det gik absolut forrygende. Søde og rare, masser energi, smil og tonsvis af snak om vin og vinproduktion i Alsace.

Jeg vil i de kommende blogindlæg fortælle lidt om hvert af mine møder suppleret med en historie om hver af de 10 vinhuse og så selvfølgelig også en anmeldelse af de 4 vine fra hvert hus.

Jeg snakkede om TDN på alle møderne, men blev lidt overrasket over, at en stor del ikke vidste ret meget om begrebet og egentlig blot laver deres vine efter bedste evner … og egentlig ikke forholder sig til udfordringerne. Nogle havde klart den opfattelse, at deres biodynamiske tilgang afhjælper et for højt TDN niveau.

Enkelte som blev Olivier Humbrecht, Jean-Christophe Bott, Jean-Frédéric Hugel og Julien Boehler var langt mere bevidste om emnet og havde alle hver især deres holdninger, men havde også alle tiltag til at dæmpe TDN niveauerne via deres arbejde i markerne.

Samlet blev det en fantastisk formiddag med 10 møder … men dem kan I – som sagt – læse om i de kommende indlæg. Så derfor en stor tak til Dorte fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation for at invitationen til at deltage.

Ciderrevolutionen er over os … og Houlberg er vildt begejstret

Indrømmet … jeg er ingen specialist i cider, selvom det – som vin – egentligt blot er gæret frugt. De fleste herhjemme kender mest til cider i form af det søde sodavandssprøjt, som man køber i supermarkedet og reelt ikke har noget at gøre med vaskeægte cider.

Men i specielt Bretagne og Normandiet i Frankrig samt den sydvestlige del af England tager man sin cider seriøs … meget seriøs. Nu er Danmark også ved at vågne op og flere producenter dukker nu op, men specielt de to gæve gutter Kristoffer og Paw vil åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider. De er ciderguerillaer, som har startet Ciderrevolution med både salg af cidere og produktion af cidere.

Danmark har nemlig også alle forudsætninger for at blive et stort land for produktion af god cider, da vi traditionelt set er et æbleland. Vi har nogle af verdens bedste frugter, så basis for at lave klasse cider er absolut til stede.

Hvad er ægte cider?

Det meste cider vi kender herhjemme er lavet på æblemost tilsat vand og alkohol, men det er ikke rigtig cider og mangler både duft, krop, smag, hjerte og sjæl i forhold til rigtig cider.

Cédric fra Cidrerie du Léguer

Rigtig cider er reelt lavet ligesom champagne … altså med en første- og en andengæring, men dog med meget kortere lagring på flaske. I princippet laves der først en most af pressede æbler, hvorefter den skal gære/fermentere nogle uger.  Derefter omstikkes cideren og så sker andengæringen på flaske … akkurat som mousserende vin.

Naturen sætter selv gang i ciderprocessen – gæren spiser af sukkeret og omdanner det til alkohol, kulsyre og smagsstoffer. Normalt kan æbler og pærer gære op til 5-7% i alkohol, men hvis man vil ha’ lidt restsødme i cideren, skal man derfor bruge en gær, f.eks. en speciel cidergær, der stopper ved 5-6%.

Ciderrevolution har lavet denne fine illustration/vejledning til, hvordan man laver cider. Den kan i øvrigt også købet som en lille plakat, hvis du er total ciderlover.

Ciderrevolution siger selv, at ciderfremstilling handler om gode æbler og optimale betingelser for gæringsprocessen … altså akkurat som med fremstilling af vin på druer.

Processen er dog lidt mere avanceret, da der er mange ting, som vil påvirke den endelige cider. En cider laves normalt på æbler, pærer og nogle gange endda med tilsætning af kvæde. Æblesorterne er også en videnskab, for hvilke æbletyper skal man anvende … madæbler, spiseæbler eller deciderede cideræbler – der alene anvendes til fremstilling af cider – eller måske en kombi?

Cideræbler – der har en høj bitterhed – er særligt udbredt i England og Frankrig, men man kan dog også i andre områder være heldige at finde nogle vildæbler, der har nogle af de samme karakteristika.

Efter høsten kan æblerne så fx eftermodnes, hvilket omdanner noget af stivelsen i æblerne til sukker inden æblerne kværnes, da det optimerer udbyttet af juice inden presningen. Nogle lader også de kværnede æbler stå en dages tid i åbne kar, hvilket giver både mere oxidering, gør pulpen brunfarvet og hjælper med at udskille pektinen, som binder saften.

Hos Manoir d’Apreval

Selve den første gæring er normalt ganske kort og som med vin er det sukkerindholdet, som afgør, hvor meget alkohol der er i din cider til slut. I gæringen kan man enten tilsætte cidergær eller i stedet for lade det vildgære, hvor mosten gærer af sig selv med de naturlige gærceller. Normalt tager gæringen mellem et par timer og op til et par dage.

Efter et par omstikninger, så har man en ren most, som er klar til flaskning … og selvfølgelig helst på flasker, som kan bare et tryk på omkring 5 bar, som er det normale tryk for en cider, selvom det selvfølgelig afhænger af sukkerindholdet.

Herefter gærer mosten videre på flaskerne og efter en periode kan du enten bare åbne og drikke dem eller du kan degorgere dem. Det er normalt, at vinen modner 1-2 måneder, inden de drikkes.

Hvem er Ciderrevolution?

Ciderguerillaerne Kristoffer og Paw kender hinanden fra Rigshospitalets kollegium og fik øjnene op for rigtig cider ved studieophold i udlandet.

Paw faldt for rigtig cider i Frankrig og for Kristoffer skete det i England. Samtidig lærte de, at der går tonsvis af gode danske æbler til spilde hvert eneste år. Det fik dem til at starte Ciderrevolution, hvor de i den spæde start lånte Kristoffers forældres bil og fyldte den med cider fra Normandiet og Bretagne, men blev hurtigt drukket.

Så bestilte de to paller hjem, som fyldte ret godt på et lillebitte kollegieværelse på 14 kvadratmeter, men så måtte Kristoffers seng så blot placeret ovenpå alle ciderne … og sådan kom Ciderrevolution i gang på bedste innovative iværksættervis.

I dag importerer Ciderrevolution cider og sælger til barer og restauranter. De afholder cidersmagninger for virksomheder og private, har åbnet Danmarks første ciderbar – med det sigende navn Ciderbar – og er medarrangører i DM for amatør ciderproducenter for at skabe større fokus på, at der er rig mulighed for at bruge æblerne i haven til at lave noget fantastisk cider.

De er også selv startet med deres helt egen produktion af lækre og fyldige cidere, hvilket sker sammen med nogle af de venner, som de har fået blandt producenter i specielt Frankrig. De laver således en række cidere sammen med Cédric Le Bloas på Cidrerie de Léguer i Lannion nordøst for Brest samt Damien Lemasson på Cidrerie Lemasson lidt øst for Caen i Nordmandiet.

Damien Lemasson

Nogle af ciderne laves med franske æbler og andre med pæredanske æbler … øhhh hvorfor hedder det pæredansk, når vi er bedre til at dyrke æbler? Nevermind, men det er så typisk danske æbler som fx Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Elstar.

Test af 3 cidere & konklusion

Ciderrevolution har sendt mig 3 cidere til test … og én af disse er netop lavet i et dansk/fransk samarbejde, mens nummer to er fra en af de franske producenter, som drengene også laver cider sammen med … og den sidste er så lavet på pærer.

Det er helt præcis disse 3 cidere:

Jeg har på alle ciderne skrevet N.V. for Non Vintage, altså uden årgang, da man jo tilsyneladende ikke skriver årstal på flaskerne, men da cidere normalt ikke gemmes i mange år, så vil jeg gætte, at alle formentlig er fra høsten i 2020.

Ligeledes har jeg ikke skrevet vinområde, men i Frankrig synes produktionen at være samlet omkring Nordmandiet ud mod den engelske kanal. Det er jo også der, at man netop laver den berømte Calvados æblebrændevin, nemlig fra Calvados distriktet i Normandiet … og både Cidrerie Lemasson og Manoir d’Apreval producerer da også selv Calvados ved siden af deres cidere.

Hvordan smager de 3 cidere så? Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser i de kommende indlæg, men jeg kan allerede godt nu allerede afsløre, at jeg sidder tilbage med et stort smil, som er vanskeliggjort af, at jeg samtidig har tabt min underkæbe helt ned på jorden.

De 3 cidere har mange ligheder med vin på specielt duftene, som minder en del om biodynamiske vine eller naturvine. Virkelig med økosved, kostald, mødding og markvitaminer. Samtidig er ciderne så bløde, søde, luftige, elegante og cremede, at jeg måtte holde fast i sofaen af overraskelse. Det smager monstergodt og jeg er sgu omgående fan … BIG TIME.

Der faktisk mange fordele ved cidere … vi har selv råvarerne herhjemme og burde selv kunne blive en magtfaktor i produktion af cidere. Ellers er de åbenlyse fordele mere lavpraktiske, for dels har de lavere alkohol og så koster de også mindre end topvine. Disse tre topcidere koster alle 100 kr. for en 75 centiliter flaske og dermed kan man for få penge smage nogle af de bedste flasker.

Damien Lemasson

Min favorit af de 3 smagte cidere var klart den Cidre Fermier Lemasson Brut med den vilde, funky, landlige hippiearoma og blødrunde, søde smag efterfulgt at Ciderrevolutions egen La Revolution du Cidre Vaincra, men pærecideren fra Manoir d’Apreval måtte se sig slået af æblerne. Men det er jo bare min smag.

Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så bør cidere få et sandt boost her i Danmark. Mulighederne er næsten uendelige med vores frugthave i landet og Ciderrevolution har startet ballet … så lad os håbe, at flere følger med. Det burde kunne blive et lille H.C. Andersenagtigt eventyr … så skål i cider og tak til Ciderrevolution.

Houlberg til Mr Ruby smagningen … hvor står tysk Chardonnay?

Jacob aka Mr Ruby havde efter coronatågen var lettet bare en smule hurtigt arrangeret en realtime, real-life og total Old Fashion analog  vinsmagning i sine hyggelige lokaler.

Temaet var; Hvor står tysk Chardonnay? Her skulle en perlerække af Mr Rubys tyske vine i kamp med store Chardonnay vine, selvfølgelig først og fremmest fra Bourgogne, men også andre lande som New Zealand, USA og Argentina.

Den danske forsommer var fortsat kold, så Jacob havde rykket smagningen fra smagelokalet ovenpå til butikslokalet nedenunder, således der var plads til de 10 personer. Jeg ankom et par minutter for starten kl. 17.00 og var selv kørende denne gang og måtte således spytte … men sådan er livet jo en gang imellem.

Den rene Chardonnay smagning var en blindsmagning … dog kendte vi alle, hvilke vine, som vi skulle smage, men vi kendte imidlertid ikke rækkefølgen. Men der var samlet 12 vine … 5 tyske og 1 bourgogne fra Mr Rubys eget sortiment, en bourgogne udefra og så var en oversøiske også fundet ude i byen.

På en liste kunne vi således se, hvilke vine vi skulle igennem, men spørgsmålet var blot, hvilke vine smagte vi hvornår?

Vinene blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver og vi skulle – som vanligt afgive point til hver vin efter 100 point skalaen. Alle vinene var sirlig pakket ind i sølvpapir, blandet og for en sikkerhedsskyld gik vi alle ovenpå, mens Jacob skænkede hver sæt.

Vinsmagningen

Jacob startede med en velkomst … en lille indflyvning til aftenens smagning og lidt om reglerne. Derefter røg vi hurtigt ovenpå, men de første 3 vine blev skænket. Så var vi ligesom i gang.

Samlet smagte vi de 12 vine i denne rækkefølge:

Efter hver vi har jeg skrevet min karakter og derefter det samlede gennemsnit, som hver vin opnåede. Det betød med andre ord, at det var tyskerne, der denne aften løb med guld og sølv, da de 5 vine med de samlede højeste karakterer blev:

  1. 2017 Weingut J. Neus, Chardonnay R, Rheinhessen, Tyskland
  2. 2018 Winzerhof Stahl, Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve, Franken, Tyskland
  3. 2018 Pierre Girardin, Chassagne-Montrachet, Bourgogne, Frankrig
  4. 2017 Benjamin Leroux , Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées, Bourgogne, Frankrig
  5. 2017 Kumeu River, Hunting Hill Chardonnay,  Auckland, New Zealand

Min egen top 5 blev imidlertid de 3 bourgogner med Pierre Girardins Chassagne-Montrachet som bedste. De blev så efterfulgt af J. Neus og Bernhard Huber.

Jeg synes også, at det gik hæderligt med at gætte land … havde 8 rigtige bl.a. de 3 bourgogner, mens det dog straks blev meget mere  svært, da vi så – inden alle vinene blev afsløret – skulle forsøge at sætte producent på de enkelte vine.

Men igen må man bare konkludere, at niveauet på tysk Chardonnay er imponerende og samlet endte tyskerne også på førstepladsen, da de tyske vine i gennemsnit opnåede 94,2 point, bourgognevinene 94 point og de oversøiske 93,3 point, hvis de blev puljet sammen.

Og så har vi endda ikke snakket pris, for vinderen fra J. Neus koster 349 kr,, mens min vinder Pierre Girardin Chassagne-Montrachet så koster 799 kr. Dermed kan du få 2 flasker Neus for samme penge … og så har du endda håndører til lidt snolder 🙂

Kvikke Anne Sofie var endda så begejstret for Neus, at hun gav 100 point til vinen og min sidemand Jesper spottede med det samme, at det var Neus … men han er også inkarneret Neus fan. Men det kan man sgu også godt forstå.

Jeg har selvfølgelig linket til mine nærmere beskrivelse af hver vinhus inklusiv mine nøjagtige, sirlige, ultrapræcise, punktlige og syreskarpe smagsnoter for de enkelte vine. Et par af vinene havde jeg smagt før, så der har jeg altså blot linket til mine tidligere beskrivelser.

Vi sluttede aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Fantastisk aften med 12 top Chardonnay vine.