2018 Domaine Ginglinger, Riesling Grand Cru Eichberg, Alsace, Frankrig

2018 Domaine Ginglinger, Riesling Grand Cru Eichberg, Alsace, FrankrigMer’ Alsace Riesling og vi startede fra Domaine Ginglinger smagekassen med to Grand Cru vine og den første var denne 2018 Riesling Grand Cru Eichberg.

Eichberg marken ligger på grænsen mellem Husseren-les-Châteaux og Eguisheim. Den meget kalkholdige jordbund sikrer en god dræning af vandet i dybden, og den privilegerede beliggenhed – godt beskyttet mod vestenvinden af bjerget – sikrer en tidlig modning af druerne.

Eichberg, som kan oversættes til “bjerget med egetræer” har i flere århundreder været kendt for sine fremragende Gewürztraminer, Pinot Gris og Riesling vine.

Hos Ginglinger er vinen lavet alene på rustfrie ståltanke med spontangæring og efter endt fermentering er vinen lagret sur lie i 8 måneder. Vinen har 6,4 gram restsukker pr. liter og der er alene lavet 3.000 flasker af vinen i denne årgang.

God æterisk duft med både citrus, lemon og samtidig et vist sødmeniveau. Der er kvæde, modne og saftige æbler, pærer, fersken, abrikos og andre tropiske frugter samt tørrede blomster. Det virker som om, at denne Riesling er mere omgængelig end mange af de foregående, har lidt nødder, lindetræ og akaciehonning.

I munden er det en pænt sød Riesling … sådan smørfed og olieret med moden frugt, saftige æbler, koncentreret æblemost. Selvom den er sød, så har den også lidt let brændende eftersmag med en tyk, krydret syre.

Ingen forhandler herhjemme og prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7