Jeg skulle også smage en rødvin fra Domaine Boehler og det blev denne 2019 Pinot Noir Seiler og atter fra en af husets mange små Lieu-dits.
Her er den fra en parcel på Seiler marken, der har en jord med kalksten af Muschelkalk typen, der jo er helt perfekt til vinstokke på Pinot Noir. Igen må jeg skuffe med produktion … for jeg har ikke fundet oplysninger om det … udover at vinen har 2 gram restsukker pr. liter og at der er lavet 2.100 flasker af vinen i denne årgang 2019.
Duftmæssigt bliver det en lidt rustik Pinot Noir, krydret, har tørt træ, bitre kirsebær, lidt flæsk og bacon, blæk og grønne grene. I min mund er det en virkelig tør vin, hvor der er godt med tanniner, sort peber, kirsebær, hindbær og så igen godt med krydderier. Den er måske lidt brovten og mangler klart lidt finesse og elegance.
Ingen forhandler herhjemme og prisen kender jeg ikke.