Byggemøde 27. februar 2021 … med 5 negative og 1 positiv

Selvom COVID-19 fortsat holder verdenen i et fast greb, så besluttede byggesjakket alligevel at mødes til endnu en vinaften, men det var med coronatest forinden for alle mand … ex Houlberg, der fortsat var indenfor 12 ugers grænsen fra smitten, men hvor befriende igen at mødes til en hyggeaften.

Det var også lang tid siden vort sidste byggemøde … faktisk havde vi ikke være samlet siden oktober sidste år, svarende til 133 dage eller 3.193 timer, hvilket også svarer til 11.494.800 sekunder. Dermed var der også god grund til, at vi alle havde glædet os.

Det var Coco aka Mikkel aka Danmarks grimme sygeplejerske, som stod for tur som aftenens vært. Han var denne gang totalt klar til vor besøg, selvom Brix forsøgte at forpurre dette med et nøglestunt og Keeper aka slowhand kom fashionable 15 minutter for sent som en vaskeægte rockstjerne … på den måde var alt ved det normale.

Altså lige bortset fra, at det var 5 negative byggesjak medlemmer, som den positive Houlberg skulle være sammen med. Men de var nu ikke så negative, da de først fik smidt lidt vinos i kæften.

Persongalleriet

Med så lang tid siden sidste samling, så havde vi næsten helt glemt vores forskellige roller og øgenavne i byggesjakket, så måske er det på sin plads lige at gentage den del.

Maden

Coco havde på den madmæssige front – som ved sidste byggemøde hos Keeper – allieret sig med Betina fra Mad Med Smag, der også har leveret mad til flere af byggemøderne de seneste år.

Det var et kæmpestort tapasbord med alle mulige retter. Jeg kan vist ikke huske alle retterne, men nullermanden – nu også med det nye alias 0’er manden – havde sit døje med de krydrede retter, som var lidt for stærke til hans sarte gane … men det kan jo ikke være flødehavarti det hele!

I får her lige en billedkollage med retterne:

Vinene

På den vinmæssige front blev det et sjovt blend … ikke et Bordeaux blend, men et blend af oversøiske og europæiske vine og de fleste fra de gode folk hos Jysk Vin … hvis man lige fraregner starten med den billige supermarkedsvin, som Coco kækt og autonomt lagde ud med.

Mine favoritter denne aften var klart de europæiske anført af Brunello di Montalcino Poggiarelli, som jeg også tidligere har smagt blot i anden årgang. Men samlet så feltet sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. En enkelt havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til min tidligere anmeldelse.

Konkurrencen

Nogle af vinene var svære at gætte … og flere gange kom vi til kort, som fx med en argentinsk Tempranillo. Dét er vist første gang, at jeg har smagt en sådan. Alligevel lykkedes det at spotte både drue samt land for en del af vinene og da vi gjorde pointene op, så havde jeg trukket det længste strå.

Coco havde lavet et skema, hvor vi skulle skrive vore bud og så var det planen, at vinene først skulle afsløres til sidst, men det ændrede han undervejs, således vinene løbende blev afsløret … men efter vi havde skrevet vor bud ned. Det er vist en meget fair måde.

Den løbende afsløring giver bare lidt mere snak om de enkelte vine, for dels drøftes de før vores bud og derefter også, når vinen først er blevet afsløret. Optimalt.

Tak for god aften til vært Mikkel Coco !!!