Houlberg smager … Juravine fra Domaine Pierre Richard

En lille smagning forleden bød på 8 vine fra Domaine Pierre Richard, der er en lille familieejet producent beliggende midt i den lille by Le Vernois omkring 40 kilometer svag sydvest for Arbois i Jura.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1919 af Xavier Richard, som startede med lidt vinproduktion, selvom vindruer kun var én af afgrøderne, idet man havde polykultur, herunder var salg af honning en af husets vigtige indtægtskilder. Xavier havde købt den gamle ejendom fra det 18. århundrede i Le Vernois fra Bon familien.

Efter den anden verdenskrig overtog Jean Richard – en af Xaviers sønner – driften og han opgav de mange afgrøder og satsede alene på vinproduktion. Allerede i 1937 var Côtes de Jura blevet landets første AOC aka Appellation d’Origine Contrôlée, hvilket havde gjort vinene fra Jura meget kendte.

Men det var imidlertid hans søn Pierre Richard, som gjorde huset kendt for deres kvalitet, efter han i 1976 overtog ejerskabet fra far Jean. Han besluttede sig også for at købe en yderligere  ejendom, som ligger i den nærliggende kommune Mantry med marker på velkendte bakkeskråninger.

I dag er det Pierres søn Vincent Richard, der driver familiens 12 hektar vinmarker sammen med sin hustru Emmanuelle. Vincent er uddannet i vinavl og ønologi fra vinskolen i Beaune efterfulgt af  arbejde hos producenter i Saint-Emilion og Côtes de Provence.

Vincent har siden 2009 arbejdet sammen med far Pierre og har efterfølgende også langsomt overtaget ansvaret. Han startede i 2018 med at omlægge gården til økologisk drift og siden også biodynamisk under Ecocert certificering.

Vinene

Under vor smagning smagte vi et bredt udvalg af vinene fra Domaine Pierre Richard og de 5 druesorter, som er udbredt i Jura … altså Savagnin, Chardonnay, Poulsard, Trousseau og Pinot Noir.

Vi smagte også de specielle vine på Savagnin, som Jura mest er kendt for, herunder også den lokale specialitet Vin Jaune, der er fremstillet på samme måde som sherry. Vinen har  en karakteristisk duft af nødder.

Druerne høstes når de er så modne som muligt, hvorefter de ligger på tanke i mere end 6 år. I takt med at vinen fordamper, oxiderer den også og skaber et lag af gær. Når den er færdiglagret hældes den på karakteristiske 62 centiliter flasker.

Samlet smagte vi disse 8 vine fra Domaine Pierre Richard:

Jeg har selvfølgelig ovenover linket til mine anmeldelser.

Konklusion

Men allerede nu kan jeg godt afsløre, at vinene fra Domaine Pierre Richard holder et virkelig flot niveau og det var sjovt at smage hele 8 vine fra samme producent … det gør man sjældent med vine fra Jura.

Som altid deler vinene på Savagnin og specielt Vin Jaune vandene, for mange er slet ikke til den oxyderede duft. Det er også en duft, jeg ikke selv er vild med … men på én eller anden møde passer det bare til Jura og både Savagnin 54 samt Vin Jaune fra Domaine Pierre Richard har en flot og skarp syre, men er ret fantastisk.

Ludovic Riautè, som præsenterede vine fortalte, at Vin Jaune kan være ret fantastisk i madmæssig sammenhæng. Han havde tidligere  serveret den sammen med Comté ost med tøffel og det havde været et match made in heaven.

På den røde side var jeg selv imponeret over Poulsard og Trousseau vinene, som jeg også før har været svært begejstret for og Domaine Pierre Richards Poulsard var let og legende, men deres Trousseau var mørkere og mere bondsk.

Men alt det kan du jo læse om i mine anmeldelser … lige om lidt.