Vi lukkede den interessante vinsmagning med Domaine Pierre Richard vinene med en 2022 Chouette Pinot Noir.
Denne er huset top Pinot Noir og er også lavet med gæringen og maceration i ståltanke over 15 dage.
Efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder i ståltanke, men også på nogle amfora lerkrukker.
Vinen har næsten samme duft som foregående Arbois Pinot Noir, men klart mere tæt og koncentreret. Der er mere tyk blæk, grafit og mere animalsk og landlig. Der er jordbær, hindbær, salte mineraler … men virker imidlertid også mere lukket og har samlet benene.
I smagen er vinen dog ikke helt så lukket … har power og kraft, klart flere tanniner, som virker strammere, men også mere både salt og peber, som river lidt sammen med frugt af blommer og jordbær på en rimelig rustik facon. 92 point.
Forhandles af La Cave, hvor en flaske koster 399 kr.