Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.