Under webinaret med Giulia smagte jeg denne 2012 Barolo La Vetta, som kommer fra en del af MGA marken Serradenari i 530 meters højde.
Som nævnt laver Negri ikke længere denne vin, men den skulle være lavet som de øvrige af hendes vine, altså med gæring i store kegleformede egekar og en lang maceration, hvor hun så ofte omstikker og lader en tynd cap blive tilbage, så ekstraktion forbliver begrænset. Perioden for macerationen varierer fra år til år afhængig af druernes kvalitet. I gode årgange med godt skind bliver macerationen længere.
Efter endt fermentering er vinen lagret på store 60 hektoliter egefade i 30 måneder, hvorefter den så aftappes på flaske og så lagrer yderligere inden endelig frigivelse.
I glasset er La Vetta virkelig fin transparent teglfarvet med lysebrune nuancer … og man bliver øjeblikkeligt glad i låget, hvilket kun forøges, når du stikker trynen ned i glasset. Op strømmer nemlig den mest lækre Nebbiolo aroma med lys og moden frugt, violer, røde rosenblade, sæbe, tør jord, granatæbler, ribs, lyse kirsebær, tørt træ, balsamisk noter og svagt vulkansk sten samt vanilje.
Smagsmæssigt tyngder alderen på ingen måde … tværtimod, så er der masser af spændstig, ung, tør og småkantet syre, vilde tanniner, som Gnags sang engang … arghh det var vist vilde kaniner. Med masser af luft i kæften sætter tanninerne sig syrligt og småbittert i munden, hvor de masserer gummerne og dominerende nærmest ætser tænderne. Man kan smage blomster suppleret med lys, frisk frugt, den lidt rustikke og massive tørre syre. Det er sgu fin afstraffelse på smukkeste facon og La Vetta leverer varen.
Denne La Vetta laves ikke mere, men alle vinene fra Giulia forhandles af Distinto, så denne vin har jeg ikke en pris på i dagens marked.
