2018 Rocca di Castagnoli, Chianti Classico, Toscana, Italien

2018 Rocca di Castagnoli, Chianti Classico, Toscana, ItalienRocca di Castagnoli har jeg stødt på et par gange tidligere i år, bl.a. med deres 2013 Pratola Merlot  og vinen Hyspa fra Calì familiens vinhus Graffetta  på den sydlige spids af Sicilien. Men her smager jeg deres flotte 2018 Chianti Classico, som jeg sidst har smagt i årgang 2017.

Denne Chianti Classico lavet på 90% Sangiovese samt 10% Canaiolo og Colorino fra marker i 420 til 500 meters højde. Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke ved 28 grader over omkring 10-12 dage med en efterfølgende malolaktisk gæring i tankene.

Vinen er så lagret i 12 måneder på egefade, så 3 måneder i ståltankene og endelig 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 350.000 flasker af denne vin.

Sikke en landlig aroma … klart sved, kostald og mødding, gummi, bildæk, der så suppleres med tobak, svampe, blomsterpollen, tør jord, syltede kirsebær, lyse blommer, en lys balsamisk syre, røg, mælkechokolade, balsamisk syre … en virkelig betagende duft.

I munden er det en tør, balsamisk og bitter vin … her en bitter tørhed, kirsebær, hindbær og en fisk og let fornemmelse. Den når smagsmæssigt lige knap 2017’eren, for den har lidt mere kant og skarphed, men for pokker hvor er det en tør, frisk, ren og frugtrig Chianti Classico. Klart mellem 4,5 og 5 houlbergske fingre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7