Byggemøde 6. april 2013

Lørdag den 6. april var “byggesjakket” igen samlet, denne gang hos Jesper, som havde sørget for ikke mindre end 14 vine samt rigtig dejlig mad til at følge vinene på vej.

Udover grundholdet havde Jesper udstedt et wildcard til naboen Lasse, som endda som indgangsbillet havde medbragt én af de 14 vine, som vi denne aften skulle nyde.

Nu siger jeg nyde, men det nøjes vi jo ingenlunde med, næ nej, for alle vinene serveres blindt, og så skal vi gætte både druer og land … lidt af en opgave, som vi dog påtog os uden vrøvl … vi er vel rigtige mænd.

Jesper havde lavet en menu, som så sådan her ud:

  • Blinis med rejer og rogn
  • Tarteletter med forloren skildpadde (den gode fra Jaka)
  • Grillet lammekølle m/saltbagte kartofler og salat
  • En morderisk indbydende chokoladekage
  • Oste

Jeg glemte imidlertid at ta’ foto af alle retter, så I må nøjes med et enkelt foto af de første blinis.

Blinis med rejer og rogn

Lad os også kigge på de mange vine, som vi denne aften smagte, bedømte, drøftede og gættede om:

Alt i alt endnu et hyggelig byggemøde. Der var dømt spilleliste på Spotify … men der kom også lidt forskellige hænder indover iPad’en, så på den måde var alt som det plejer … og det er jo egentlig ikke så ringe.

Skriv et svar