Kategoriarkiv: Besøg hos vinproducenter

Besøg hos vinproducenter

Houlberg sluttede med … Gourmet Streetfood hos Baron Knyphausen

Vores roadtrip til Rheingau skulle lørdag aften gerne slutte hos en vinproducent og endda helst med lidt aftensmad … og helt tilfældigt var jeg faldet over et sjovt arrangement med overskriften Gourmet Streetfood … streetfood kombinert mit Rheingauer Wein.

Streetfood arrangementet skulle afholdes hos Gutsrestaurant & Weinbar 1818 hos Weingut Baron Knyphausen på Erbacher Straße i Eltville et pænt stykke fra vor hotel, men det tænkte jeg lige kunne være noget for os … selvom vi intet vidste om hverken arrangement eller vinhus.

Det krævede dog køb af billetter til 68€ pr. mand … så derfor fik jeg lagt 8 billetter i indkøbskurven, men den virkede tilsyneladende kun for tyskere, så jeg tog derfor via e-mail kontakt til Weingut Baron Knyphausen for at høre, om vi ikke kunne deltage alligevel?

Jeg fik hurtigt et pænt svar fra Stefan Zwerschke … det var selvfølgelig muligt og så fik jeg bare lige overført beløbet som en SEPA overførsel.

Men vi anede intet om, hvad der ventede os … hvad betød Gourmet Streetfood, havde vi i det i det hele taget billetter og hvad var Weingut Baron Knyphausen for en størrelse?

At vi ingen billetter havde, bekymrede teamet en anelse, så vi var alle lidt spændte, da vi lørdag aften tog en taxa til Eltville og blev sat af udenfor en stor og smuk have, der omfatter den gamle ejendom Draiser Hof, der er hjemsted  for Weingut Baron Knyphausen og et stort Gutshotel Baron Knyphausen med 14 gæsteværelser og en stor ferielejlighed.

Men derudover har vinhuset også i haven en topmoderne vinbutik kaldet knypHAUS og dertil også en Gutsrestaurant & Weinbar 1818 og længere nede i haven også en cool Weinlounge 1141.

Men vi fik nu slet ikke tid til at se haven … for Gutsrestaurant & Weinbar 1818 ligger lige ved indgangen til den gamle have og ved ankomsten blev vi taget godt imod, da værten allerede, da vi kom slentrende, havde spottet, at vi var danskerne, så vi fik hurtigt et glas kølig tysk Sekt stukket i hånden og satte os udenfor vinbaren.

I den smukke have kunne vi nyde de sene sommervejr lige overfor Draiser Hof og længere oppe i haven ved Gutshotellet var der en hel flok mennesker og det så ud som om, at man der var i gang med at fejre et bryllup.

Vi koncentrerede os dog om en lille Sekt, der var lavet på Riesling, men jeg fik hverken foto af vinen eller skrevet smagsnoter på den og inden længe blev vi budt indenfor … tid til Gourmet Streetfood, men der var alene plads til 40 deltagere og alle billetter revet væk.

Men inden vi nu kommer til maden og vinen, så lad os lige indledningsvis kigge nærmere på dette ukendte, men spændende vinhus.

Weingut Baron Knyphausen

Weingut Baron Knyphausen blev grundlagt tilbage i 1818, hvor familien overtog ejendommen Draiser Hof, som tidligere har været en del af de 12 klostre og gårde, som eksisterede i Rheingau efter Kloster Eberbach blev etableret tilbage i 1135 af Bernhard von Clairvaux.

Klosteret var dengang en magtfaktor, så det voksede hurtigt og ejede 12 gårde og klostre. Et af dem var Draiser Hof, der blev opført af cisterciensermunkene i et sumpet område ved bredden af ​​Rhinen mellem Eltville og Erbach, efter ærkebiskop Markolf af Mainz havde skænket dette område til munkene.

På Draiser Hof blev den primære drift produktion af vin fra vinmarkerne og frugt fra deres frugtplantager, således munkene kunne forsørge sig selv.

En tilsvarende ejendom Draiser Aue på modsatte bred af Rhinen supplerede produktionen på Draiser Hof og gjorde området meget frugtbart og beliggenheden ved Rhinen betød også, at produktionen kunne fragtes derfra og derfor blev stedet et knudepunkt.

Den nuværende Draiser Hof er dog ikke helt så gammel, men er bygget i 1727, men har været ejet af den østfrisisk adelsfamilie Baron Knyphausen lige siden 1818, der også regnes som året for grundlæggelsen af det gamle vinhus.

Foran Drauiser Hof står der i øvrigt en gammel totempæl … en træsølje, hvor de forskellige arbejdsopgaver på en vingård gennem et helt vinår er skåret ind i pælen.

Og på hele væggen i Gutsrestaurant & Weinbar 1818 kan man i endda læse hele historien om stedet  … helt fra de gamle vinelskende munke til fx 1972, hvor huset blev medlem af VDP eller 2015, hvor driften af vinhuset blev overtaget af Frederik Baron Knyphausen, der er 8. generation af Baron Knyphausen familien på stedet.

Frederik er dog ikke selv uddannet vinmager, for efter en erhvervsuddannelse, så arbejdede han først i en bank i Frankfurt og derefter for en industrikoncern i Hamborg. Det var først i 2015, at han vendte tilbage til Rheingau og overtog vingården fra sin far.

Han får dog fortsat hjælp til driften fra sin far Gerko Baron Knyphausen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmager Arne Wilken, mens Marius Tepel står for besøg, hele gastronomien og alle arrangementer på Draiser Hof.

Vinhuset har sammenlagt 16,7 hektar vinmarker og den bedste mark anses for at være Erbacher Marcobrunn. På markerne dyrker familien 80% Riesling, 10% Spätburgunder, 5% Roter Riesling samt 5% andre sorter … og siden 2021 er driften økologisk certificeret.

Familien Baron Knyphausen har siden 2016 også lavet vin i Chile, idet man i dette år købte den tidligere vingård i Santa Teresa de Llay-Llay i Valparaíso regionen i Aconcagua dalen og den drives fra den tyske adelsfamilie af Edzard zu Knyphausen.

Vingården er over 200 år gammel, har sammenlagt 5 hektar vinmarker og havde tidligere tilhørt den berømte chilenske forfatter Don Jenaro Prieto. I dag drives gården 100% økologisk og udvikler rødvine på druer som Carménère og Syrah.

Gourmet Streetfood – mad & vin

Den rare fyr, som havde stukket os det kølige glas mousserende Sekt i hånden, var aftenens vært og han fortalte løbende alle deltagerne om de forskellige retter, om e serverede vine og samtidig også om vinhuset Weingut Baron Knyphausen … først på tysk til alle og så engelsk til vor lille danske team,

Hjemmefra havde jeg læst, at middagen på den vinmæssige side omfattede en Begrüßungssekt – altså et glas mousserende vin, som vi fik ved ankomst – og så ellers 3 glas med 0,1 liter vin til aftenens 3 serveringer – hvilket vi måske syntes, var lidt beskedent, men forhåbentlig kunne vi købe mere.

Det skulle vise sig slet ikke at være nødvendigt … vi fik store glas af hver vin, så ingen omkring bordet tørstede det mindste. For hver ret præsenterede vor vært maden og den tilhørende vin … og for alle 3 serveringer startede det med en lille smagsprøve af, hvad vi næst skulle smage.

Vi skulle igennem 3 serveringer … en appetizer, en main course aka hovedret og selvfølgelig en dessert. Og lad mig allerede nu afsløre, at det blev fantastisk mad … klart mere gourmet end streetfood,

Lad lige se lidt på maden og vinene.

Appetizer

  • Shrimp wrap with wasabi cream and seaweed salad
  • Pinsa with herb crème fraîche, chantarelle and moutain cheese
  • Köfte with saffron rice and yogurt-tahini sauce

Appetizeren aka forretningen blev et absolut smukt Kinderæg med hele 3 forskellige ting, der alle smagte himmelsk. Det var måske den fine wrap med rejer, wasabicreme og tangsalat, som smagte bedst.

Men også den lille pinsa med urtecreme fraîche, kantarel og bjergost var ret lækker. Pinsa er jo et gammelt romersk, specielt ovalformet brød, som er sprød udenpå og blød indeni.

Köfte er en slags krydret oksefrikadelle af tyrkisk oprindelse og den hotte kødbolle fik vi sammen med safranris og yoghurt-tahinisauce, hvilket også var en lille godbid.

Jeg tror vi alle på det tidspunkt, var godt overraskede … var dette streetfood? … sikke da et højt niveau.

Vinen til den skønne tallerken af appetizers blev en rosévin, nemlig en 2022 Spätburgunder Rosé Trocken, der jo selvfølgelig kom fra det besøgte sted Weingut Baron Knyphausen.

Det var en rosévin med masser af farve, en blød syre og alligevel masser af friskhed. Jeg er normalt ikke til rosévine, men denne her smagte ret godt.

Main course

  • Knyphausen Steak Sandwich
  • Entrecôte with caramelized onions, jalapeños and wild herbs on toasted stone oven baguette
  • Amazing Fries with truffle mayonnaise

Hovedretten var jo reelt én ret … men bestående af 3 dele, for det var en slags bistroburger aka Steak Sandwich, men indeni bollen var der ingen kedelig, flad oksebøf, men i stedet en dejlig bloddryppende og saftig entrecôte og så karamelliserede løg.

For at spice tingene lidt op, så var der lidt alapeños og vilde urter, mens der til pommes fritterne var en smagfuld trøffelmayonnaise, så dermed blev det er rigtigt herremåltid … bistroburger løftet op til gourmetniveau.

Det var mad, som krævede en kraftig vin, men det havde Baron Knyphausen allerede et potent svar på, for familien ejer nemlig også en vingård i Chile og derfra fik vi så en chilensk Carménère … en  2019 Carménère Gran Reserva.

Dessert

  • Popcorn Dream with raspberry sauce and salted caramel ice cream

Selvom vi ikke længere var specielt sultne, så kunne vi selvfølgelig presse en lille dessert ned og denne var yummy rigtig lækker med en flødebolleagtig skum med smag af popcorn, lidt karamelis og noget hindbærsauce … flot afslutning

Til den lækre, søde dessert, så servede Knyphausen en herlig 2009  Erbacher Steinmorgen Riesling Auslese Edelsüß Special Edition, som var en særlig udgave, der ikke helt var så sød som en traditionel auslese vin og med lavere restsukkerniveau.

Den var endda nok den bedste vin denne aften … og dermed en værdig afslutning på en aften, der overraskede alle i gruppen og vel blev den afslutning, som vi havde håbet på.

Efter maden bestilte vi lidt kaffe … og med det varme sene sommervejr, så drak vi den udenfor, hvor temperaturen fortsat var meget behagelig til shorts og t-shirt.

Sådan sad vi bare lige stille og roligt og nød vor sidste aften, mens vi kunne tænke tilbage på en fin tur … et dejligt roadtrip med god besøg hos en håndfuld gode vinproducenter.

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Spreitzer … flink & afmålt i det moderne vinothek

Efter besøget hos Weingut Solveigs samt en lille frokost midt i Geisenheim, så gik turen derefter til Weingut Spreitzer eller mere korrekt Weingut Josef Spreitzer i Oestrich-Winkel.

Det blev nu lidt et antiklimaks … for nu var den charmerende og beskidte kælder skiftet ud med et moderne og stilrent vinothek og i stedet for en begejstret Gaby Heinemeyer, så mødte vi en sød, flink og smuk ansat, som dog ikke fortalte meget om huset eller vinene .. mere sådan med afmålt kølig eller genert distance.

Nu var vi jo også 8 tørstige vinnørder, så vi var måske heller ikke verdens nemmeste publikum, men vi var nu oprigtigt interesserede i vinene og kom da også igennem 7-8 forskellige af slagsen.

Selvom vor smagning allerede hjemmefra var aftalt med Mareike Spreitzer, så var Weingut Spreitzer ikke klar på vores besøg … faktisk virkede det flotte vinothek lidt lukket, men vi fandt dog indenfor, fik os bænket og vor værtinde fandt lidt glas frem og spurgte, hvad vi ville smage?

Det bekræftede også blot, at de ikke virkede særlige klar til vores besøg og smagning … totalt anderledes end vor netop gennemførte besøg. Vi fik heller ikke så hverken vinkælder eller vingården i det hele taget, selvom vi have skrevet om det på mail op til besøget.

Weingut Josef Spreitzer

Weingut Spreitzer … eller Weingut Josef Spreitzer holder til på Rheingaustraße i byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim.

Familien Spreitzer har været vinbønder siden 1641 og husets gamle vinkælder med hvælvet loft er da også bygget helt tilbage i 1743 og er ideel for opbevaring af husets vine. Siden 1997 har det været brødrene Andreas og Bernd Spreitzer, som driver vinhuset.

Weingut Spreitzer har samlet 21 hektar vinmarker og producerer næsten udelukkende vine på Riesling.

De bedste marker er Oestricher Jesuitengarten, Oestricher Wisselbrunnen samt Oestricher Doosberg. Derudover har man også parceller på Eiserberg, Eiserweg, Hölle, Pfaffenpfad, Rosengarten og St. Nikolaus.

Omkring 97% af produktionen er således klassisk Riesling og de sidste 3% er Spätburgunder. Vinene laves i dag i store rustfrie ståltanke, men lagrer enten på store egetræsfade eller i ståltanke, og ved gæring anvendes alene druernes naturlige gær.

Som ægte VDP medlem er vinene opdelt i  Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Grosse Lage.

Vinsmagningen

Da vi fortalte, at vi gerne ville smage lidt forskelligt af deres Riesling vine, så kom vor søde værtinde med vinene … sådan en efter en, men hun fortalte ikke så meget om vinene.

Vi kom dog igennem et felt, som endte med at se sådan her ud:

Vi smagte derudover faktisk også en rød Pinot Noir aka Spätburgunder, men jeg fik ikke taget foto af vinen og den var heller ikke noget af skrive hjem om … lidt for overmoden og sød, så den har jeg ikke lavet anmeldelse på.

Alle de andre Riesling vine har jeg selvfølgelig lavet beskrivelser og anmeldelser på og linket til ovenover.

Som skrevet tidligere, så fik vi ikke set vinkælderen … så besøget sluttede lige så hurtigt, som det startede.

Vi fik dog efter smagningen købt lidt vine og slæbte dem med videre sammen med de vine, som vi også havde købt hos Solveigs.

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Solveigs … vinsmagning i den 7 meter dybe kælder

Næste hele dag i Rheingau vinland og egentlig med et hul i kalenderen kl. 10.00. Men jeg havde dagen forinden fået accept af et besøg hos Weingut Solveigs. Det var både heldigt og tilfældigt, da de ellers ved vores planlægning af turen ellers havde meldt fra til et besøg, da de var på rejse i norden.

Men en ændring i planerne betød, at de var hjemme i Rheingau og alligevel – da jeg skrev igen – havde plads i kalenderen til et besøg om formiddagen kl. 10.00 … en tid som vi trods henvendelser til flere andre spændende producenter som fx Weingut Wohlfahrt-Franke og Weingut Prinz ikke havde lykkes at besætte.

Det var sgu heldigt og specielt fordi, at netop besøget hos Weingut Solveigs skulle vise sig, at blive en af de bedste vinsmagninger på vor lille roadtrip til Rheingau … helt eksklusivt dybt nede i den gamle vinkælder 7 meter under jorden.

Da Weingut Solveigs ligger kun 2-3 kilometer fra vores hotel i Rüdesheim – og da solen skinnede smukt fra morgenstunden – så valgte vi at spadsere turen langs Rhinen hen til Weingut Solveigs på adressen Rheinstraße i Geisenheim.

Uden GPS problemer nåede vi frem, hvor vi blev mødt af Jens’ hustru Gaby, som skulle stå for vinsmagningen, da Jens Heinemeyer havde været nødsaget til at tage i markerne … men hun fortalte, at han håbede at nå retur til at hilse på os.

Weingut Solveigs ligger i lejede lokaler og der er ikke megen plads i lokalerne indenfor porten, hvor der alene er lager og pakkeri, så vi begrav os derfor de 7 meter ned af en stejl gammel smal trappe … spændt på, hvad der ventede os.

Weingut Solveigs

Vinhuset har som nævnt deres vinkælder på Rheinstraße i Geisenheim, mens Jens og Gaby Heinemeyer selv bor længere mod syd på Ippesheimer Straße i Bieblesheim, hvilket jo reelt er i Rheinhessen på den anden side af Rhinen.

Weingut Solveigs er ganske usædvanligt udelukkende en rødvinsproducent, som kun laver vine på Pinot Noir midt i – det som vel nærmest må kaldes – en af de legendariske bastioner for Riesling.

På samme vis som fx det burgundiske inspirerede vinhus Chat Sauvage, så har Heinemeyer også de fleste af sine marker i området ved Assmannshausen og op imod Lorch … et område, hvor Pinot Noir virkelig stortrives.

Det er lige dér, hvor Rhinen står et 90 grader sving inden man kommer til Rüdesheim am Rhein. Der finder man store Pinot Noir marker som fx Assmannshäuser Höllenberg, Hinterkirch og Frankenthal, mens man længere mod nord finder Lorcher Kapellenberg og Schlossberg.

Jens Heinemeyer er – selvfølgelig – selv uddannet ønolog fra Geisenheim og er 4.  generation fra en familie af vinavlere, så efter endt uddannelse videreførte han i 1987 familiens vingård under navnet Jens Heinemeyer Weine & Sekt.

I 1995 dannede Heinemeyer et lille projekt med Dieter Schufried og Markus Haas, som de kaldte Weingut Johanninger. Det var en lille sammenslutning af deres 3 vingårde i henholdsvis Nahe, Rheingau og Rheinhessen med samlet 21 hektar vinmarker og med Jens Heinemeyer som fællesskabets vinmager.

Imidlertid trådte Heinemeyer i 2012 ud af samarbejdet, og har i stedet helliget sig sine egne vine i sit eget lille projekt, som han har kaldt Weingut Solveigs efter navnet på sin datter. Her ville han koncentrere sig om at lave naturlige, enkle, ufiltrerede og ubehandlede vine alene på Pinot Noir.

Han havde nemlig gennem årene udviklet en særlig kærlighed for Pinot Noir med en produktion uden brug af tilsætningsstoffer, økologisk tilgang, ingen indgriben i naturens gang og et had til brugen af nye egefade ved lagringen. Han var til gengæld stor tilhænger af en lang og tålmodig modning af vinene.

Han havde allerede i flere år arbejdet efter samme metoder og havde også et lager af producerede vine på både flasker og fade, således projektet var kørende allerede fra første fløjt.

Weingut Solveigs er et ganske lille vinhus, hvor Heinemeyer har omkring beskedne 2 hektar vinmarker, som ligger på det, som kaldes Assmannshauser Steil … en fælles betegnelse for de stejle marker, der ligger ved Assmannhaus.

Allerede i 1300 tallet dyrkede man Pinot Noir på markerne ved Assmannhaus. Vinstokkene var medbragt fra Beaune i Bourgogne af munkene som kom til Kloster Eberbach. Derfor har markerne også deres helt egen klon af Pinot Noir … med en historie tilbage til munkene fra Bourgogne.

Heinemeyer har markerne Presenteberg, Mickelberg og Koloss, der alle ligger mellem byerne Assmannshausen og Lorch, hvor der er en undergrund kendt for et særligt højt indhold af en særlig rosafarvet skifer, som lokalt kaldes Phyllit og er med til at give vinene en særlig mineralsk lethed.

Selvom Jens selv bor i Bieblesheim – der jo ligger i Rheinhessen – så laves vinene i den gammel kælder i Geisenheim. Den gamle kælder med hvælvede lofter stammer fra det 19. århundrede og er helt perfekt for vinificering og lagring af vinene.

Kælderen bruges også til afholdelse af smagninger, som vores denne lørdag formiddag, så hvis du besøger Rheingau, så giv Heinemeyer et kald … måske kan du bli’ inviteret i kælderen.

Nu skrev jeg, at Jens Heinemeyer alene laver vine på Pinot Noir, men det er dog ikke helt korrekt, idet han skam også laver nogle vine på søsterdruen Pinot Noir Précoce … eller Frühburgunder, som vi nok mest kender druen under.

I kælderen laver Jens samlet 5 rødvine, hvor de 4 er på Pinot Noir, nemlig Phyllit, Steil, Micke og Present. Derudover laver Weingut Solveigs også vinen Koloss på Frühburgunder samt en rosé på Pinot Noir og såmænd også 2 forskellige Trockenbeerenauslese … én på Pinot Noir og én på Pinot Noir Précoce. Derudover laves der også en brændevin, der kaldes Marc vom Steil.

Produktionstilgangen kalder Jens doven vinificering eller kontrolleret inaktivitet, hvilket principielt betyder, at vinen fremstilles med så lidt indgriben som overhovedet muligt. Vinene er derfor udelukkende resultat af naturen og i udtalt grad super terroir-drevne.

Generelt sker produktionen ved, at druerne høstes, når de er fuldt modne ved omkring 103° Oechsle, hvorefter de afstilkes inden fermenteringen, som sker i åbne gæringskar.

Processen starter med 14 dages maceration og vinificering sker separat for hver enkelt mark. Efter macerationen presses druerne og gæringen fortsættes i rustfrie ståltanke, hvor vinene også hviler en periode efter fermentering og inden lagring i 18 måneder på brugte egefade. To år efter høsten flaskes vinene normalt og lagrer yderligere 2 år på flaske inden frigivelse … med andre ord lang lagring.

Solveigs er egentlig økologisk certificeret, men det skiltes der ikke med på etiketterne, men reelt er det ren naturvin, for Heinemeyer tilsætter slet ikke noget skidt – ingen kemi – ved produktionen, kun en anelse svovl ved macerationen.

Jens Heinemeyer har en speciel kærlig for Danmark, og det skyldes hans sideløbende konsulentvirksomhed kaldet Grapeworker Wine Consulting. Her rådgiver han vinproducenter og blandt hans kunder er bl.a. hjemlige Frederiksdal Kirsebærvin, Ørnberg Vin samt Vejrhøj Vingaard samt Waalem på øen Før i Sydslesvig.

Vinsmagningen i kælderen

Det gamle kælder er – WAUW – totalt fabelagtig og det vildeste sted at holde en vinsmagning. Det minder lidt om en kulisse til en gammel horrorfilm, men alt er autentisk med spindelvæv, støv i mange, mange lag … virkelig charmerende.

Når man kommer ned af den stejle trappe, træder man ned i den store og lange fadkælder, hvor der for enden findes nogle store og gamle fade, der ikke længere er i brug … men ned mod smagelokalet ligger alle de nyere barriques fyldt med de nye vine.

Der stoppede vi, mens Gaby lige fortalte kort om kælderen. Men derefter gik vi ind i smagelokalet … et gammelt og helt fantastisk rum, hvor Gaby også havde dækket op til os.

Vi fik os bænket og klar til dagens første smagning, hvor vi samlet skulle igennem, 7 vine, hvilket bestod af disse:

Gaby Heinemeyer fortalte om både vinhuset, den gamle vinkælder og naturligvis om de enkelte vine, efterhånden som vi smagte dem i den nævnte rækkefølge.

Ser vi nærmere på vine, så er Phyllit – der er opkaldt efter den rosafarvede skifer – entry level vinen … altså den billigste og er lavet fra de yngste vinstokke, som typisk er under 15 år gamle og fra forskellige marker.

Steil er næste i rækken og kommer fra de stejle marker omkring Assmannshausen … men i modsat til Phyllit, så er den lavet med druer fra vinstokke, der minimum er over 15 år gamle.

Både Present, Micke og Koloss er enkeltmarksvine, som er fra vinmarkerne Presenteberg, Mickelberg og Koloss, der ligger mellem byerne Assmannshausen og Lorch. Druerne er minimum 25 år gamle. Det er Jens’ topvine og de ligger også rent prismæssigt nogenlunde ens.

Fælles for alle de 4 Pinot Noir vine er imidlertid, at de er lavet fuldstændig ens, så forskellene i vinene vil alene være et udtryk for druernes alder, årgang og/eller terroir fra de forskellige marker.

Jeg skal nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene i de kommende indlæg.

Jeg har før smagt vinene fra Weingut Solveigs til en smagning, som importøren Distinto holdte på Restaurant Domestic i Aarhus … det var faktisk en vertikalsmagning af Solveigs Pinot Noir vine tilbage fra 1995 … hvor bedste vin – efter min vurdering – var 1997 Steil.

Hvis du vil læse om den smagning, så kan du finde den i mit blogindlæg; Weingut Solveigs … vertikalsmagning af tysk Pinot Noir helt fra 1995.

Dengang mødte jeg også den rare Jens Heinemeyer, men ham nåede vi desværre ikke at hilse på denne gang. Men det skal siges, at Gaby gjorde det rigtigt godt … og vi endte – som også de forrige steder – med at købe lidt vine med hjem.

Kongesmagning !!! 🙂

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Dr. Corvers Kauter … og deres Gutsausschank

Vores første hele dag i Rheingau sluttede hos Weingut Dr. Corvers Kauter, hvor vi dels skulle have en smagning af nogle af deres vine og så efterfølgende spise aftensmad i deres Gutsausschank og med det gode og varme vejr selvfølgelig udenfor i deres hyggelige gårdhave.

Fra vores hotel fik vi derfor bestilt den sædvanlige 8-personers taxa og hørt til Oestrich-Winkel, hvor vi blev mødte af den søde Birgitte Kauter, der fik os bænket lige under en overdækket terrasse … men der gik ikke lang tid, førend Mathias Corvers himself kom forbi og hilste på hele vor lille 8-mands flok.

Birgitte og Mathias er bare så flinke, søde og gæstfrie.

Weingut Dr. Corvers Kauter

Vinhuset ligger på Rheingaustrasse i Oestrich-Winkel og blev grundlagt for 30 år, hvor Birgitte Kauter fra Winkel og Herr Dr. Mathias Corvers fra Geisenheim giftede sig og lagde deres respektive familiers 2 små vinbrug sammen.

Begge vinfamilier havde inden sammenlægningen til Weingut Corvers Kauter over 250 års vinfremstillingstradition, men i dag er det parrets søn Phillip, som med fuld fart driver vingården.

Phillip overtog driften i 2013 og har siden ikke set sig tilbage. Han har bl.a. opkøbt flere marker, således vinhuset i dag har 31 hektar vinmarker, bl.a. parceller på velkendte marker som Rüdesheimer Berg, Winkeler Hasensprung, Oestricher Doosberg og Assmannshäuser Höllenberg.

Vinhuset er økologisk certificeret, arbejder biodynamisk og ekstremt præcist, samt med enormt fokus på de enkelte terriors og forskellige jordbunde. De har en smittende stolthed og glæde over deres vine, som også afspejles i det endelige produkt.

Udover vinproduktionen, så driver familien en lille Gutsausschank aka restaurant … en Innengastronomie og Außengastronomie, altså indendørs- og udendørsrestaurant, der styres med hård hånd af mor Birgitte.

Deres Gutsausschank er – som hos mange andre vinproducenter – kun åben i sommerhalvåret og det er typisk fra midt i april og frem til udgangen af oktober.

Vinsmagningen

I Corvers Kauters Vinothek für weinprobe mødte vi Phillip, som skulle guide os igennem smagningen … og vi startede hurtigt med en lille mousserende sekt, som jeg dog hverken fik foto af eller noter til anmeldelse … men derefter så programmet sådan her ud:c

Jeg har– som vanligt – skrevet om og anmeldt hver vin … links finder du ovenover. Men det var et bredt udsnit, som vi fik smagt, hvor specielt de to røde Pinot Noir topvine var i særklasse.

Da nogle fra vores lille gruppe før havde besøgt vinhuset og da klokken også var mange, så fik vi ikke set deres vinkælder samt deres produktion.

I stedet fik vi en plads i haven og bestilt lidt mad …. og sikke lækker mad, hvor jeg til forret fik en lækker servering med noget Duroc gris og til hovedet en fin kylling … og det blev selvfølgelig skyllet ned med noget top Pinot Noir fra Weingut Dr. Corvers Kauter,

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Kaufmann … schweizisk vinbonde i Eltville

Efter vor store vinsmagning hos Sophie, så spadserede vi hen til deres nabo på Rheinallee i Eltville og naboen er Weingut Kaufmann, hvor et stort rødt K ved et moderne vinothek markerede, at vi var kommet frem. Knaldrødt, Kool og Kanon !

Den røde farve var et gennemgående tema hos Weingut Kaufmann og det skyldes, at ejeren Urban Kaufmann egentlig er fra Schweiz og dermed anvender rød overalt … på logoet, etiketterne til vinene samt næsten alle steder. Det var jo helt hjemmeligt med de rød og hvide farver.

Vi gik indenfor i det tjekkede vinothek, hvor der allerede var dækket op til vores smagning og derhjemmefra havde medejeren Eva Raps fra vinhuset allerede på forkant spurgt, om vi var interesseret i lidt skinke og ost til smagningen, hvilket vi selvfølgelig havde takket pænt ja til.

Det var også frokosttid … så det passede perfekt, så vi fik sat os ved bordet og klar til en vinsmagning. Vi blev modtaget af en ung og sød værtinde, som først spurgte, hvad vi ville smage og vi lod det være op til hende, men fortalte også, at vi mest var til de tørre vine.

Weingut Kaufmann laver ellers både sekt, tørre hvidvine og endda også pænt mange Pinot Noir vine. Derudover selvfølgelig også både feinherb og edelsüss vine … men faktisk laver de også specialiteter som vermouth og Gin.

Derudover sælger de også vine fra et par samarbejdspartnere i form af Azienda Agrocola Vigna Rutz i Italien og Sea Horse Winery i Israel.

Weingut Kaufmann

Vingården er oprindelig grundlagt i 1953 af Johann Josef Lang og hed oprindelig Weingut Hans Lang. Men vingården blev i 2013 købt af den schweiziske Urban Kaufmann, der tidligere var ejer af det lille ostemejeri Appenzell, samt hans partner Eva Raps, der tidligere var administrerende direktør for VDP aka Verband Deutscher Prädikatsweingüter.

Det er Urban, der står for produktionen af vinene, mens Eva Raps er ansvarlig for markedsføring og salg. Urban siger selv, at han forsøger at lave Rheingau vine med schweizisk præcision.

Urban og Eva har sammenlagt 20 hektar vinmarker, bl.a. har parret parceller på både Grosse Lage vinmarkerne Hattenheimer Hassel og Wisselbrunnen samt Erste Lage marken Schützenhaus, der også ligger ved Hattenheim.

På markerne er 80% plantet med Riesling og derudover har man Weissburgunder, Grauburgunder,  Chardonnay, Silvaner, men også den røde Pinot Noir.

Alt drives 100% økologisk og biodynamisk, for Urban og Eva tager sig de friheder, de mener er nødvendige for at skabe verdensklasse vine. De bruger naturens eget værn, når der skal gødes, herunder planteekstrakt og urtete.

Siden 2017 er de certificeret biodynamisk gennem Demeter Association, så nu har de papir på deres biodynamiske tilgang til vin. Når deres vine har det godt, så har de det godt. Der skal være styr på de små detaljer, så helheden er komplet.

De bruger solens energi og månens kræfter og tænker biodynamisk, når de tager sig af jorden, gødningen, beskyttelse af afgrøderne og de lytter til vinstokkene, også selv om de ikke forstår dem. Det giver de bedste vine, mener de.

Vinhuset er selvfølgelig medlem af VDP, men Eva var jo også i mere end 10 år Geschäftsführerin for Verband Deutscher Prädikatsweingüter.

Vinsmagningen

Det blev en virkelig lækker smagning, hvor vi samlet set kom til at smage 12 vine og i modsætning til Egert, så har Kaufmann også et pænt udvalg af vine på Pinot Noir. Samlet kom vores program til at se sådan her ud:

Jeg har – som vanligt – ovenover linket til mine sædvanlige beskrivelser og  anmeldelser af alle vinene, som vi smagte.

Vi fik også allerede fra start serveret lidt pølse, skinke og ost med tilhørende brød … sødt dekoreret med det schweiziske flag og disse små hapsere fik hurtigt ben at gå på.

Alle ved bordet blev hurtigt enige om, at kvaliteten hos Weingut Kaufmann var meget høj … specielt deres vine på Riesling, men også deres bedste på Pinot Noir var enestående flotte.

Brugen af de røde og hvide farver var gennemført … selv husets servietter var stablet i skiftevis røde og hvide farver og undervejs i vor smagning satte vor værtinde også lige en hoptimist i de danske – og schweiziske – farver på vort bord.

Hoptimisten er jo også en dansk opfindelse, for den blev skabt af den danske møbelsnedker Hans Gustav Ehrenreich fra Aarhus.

Samlet blev til en rigtig fin smagning … og til slut kom Urban Kaufmann selv ind i smagelokalet, hvor der også løbende kom en række kunder for at købe vin.

Rundvisning og mødet med Urban

Vi fik hilst på Urban og spurgte ham, om vi ikke måtte se vinkælderen … og det måtte vi selvfølgelig, så dermed sluttede den fine smagning også med en lille kælder-rundfart. Klasse.

Undervejs fortalte Urban også lidt om vinhuset, historien og produktionen af sine vine.

Vi fik set pakkeri, lager og de store ståltanke til gæringen af vinene …

… men så også de store game fade … flaskelinjen …

… og de mindre fade til lagringen af Pinot Noir vinene.

Super besøg og kæmpe tak til Weingut Kaufmann !!!

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Egert … dansk vinsmagning hos den sødeste familie

Rise and shine. Første hele dag i Rheingau og forude ventede 3 besøg hos vinproducenter, både kl. 10.00, kl. 13.00 og senere på aften kl. 18.00 … og det første besøg var hos Weingut Egert, som flere i teamet havde besøgt før.

Jeg smagte første gang en vin fra Weingut Egert tilbage i 2020 og blev imponeret. Så da nogle fra byggesjakket for nogle år siden så besøgte Rheingau, foreslog jeg, at de måske også skulle kigge forbi Weingut Egert … og det hus har de forståeligt blevet vilde med lige siden.

Det er også et rigtigt dejligt vinhus at besøge … selvfølgelig primært på grund af vinene, men også på grund af det danske islæt, da huset har en dansk forbindelse … Manfred Egert er nemlig gift med danske Bettina, der også har sørget for, at deres børn også snakker dansk, hvorved vinsmagninger skete på dansk … midt i det tyske land.

Vi ankom derfor nærmest på klokkeslaget 10.00 til Weingut Egert og blev gladelig modtaget af Bettina, som bød os velkommen og fik os gelejdet ind i smagelokalet i den smukke bygning.

Vi bænkede os og  der gik ikke lang tid, førend datteren Sophie dukkede op … det var hende, som skulle lede os gennem dagens første vinsmagning.

Weingut Egert

Vinhuset ligger på Erbacher Landstraße  i Hattenheim lige ned til Rhinen … lige tæt ved den naturbeskyttede ø Mariannenaue midt i den store flod og ikke ret langt fra det fine Balthasar Ress hus og nærmest nabo til Weingut Kaufmann, som vi besøgte lige efter Egert.

Vinhuset blev i 1997 overtaget af Manfred Egert fra hans forældre Hans og Maria Egert og i dag driver han vinhuset sammen med sin søde danske hustru Bettina og deres børn Max aka Maximilian samt Sophie.

Det er Sophie, der som 7. generation efterhånden har overtaget ansvaret med at producere vinene og dermed var det også Sophie, der præsenterede vinene for os i selve vinsmagningen.

Manfred stammer fra en familie af vinavlere, der går helt tilbage til 1800-tallet og reelt er han reelt 6. generation, som har grebet faklen og nu fortsat laver vin. Det sker sammen med hans danske hustru Bettina  og – som tidligere skrevet – Sophie og Max.

Både Max og Sophie har taget uddannelser indenfor vinproduktion og Bettina har fra start insisteret på, at både Max og Sophie lærte at tale dansk fra barnsben.

Samlet har Egert 9 hektar vinmarker, som strækker sig langs Rhinen fra Erbach via Hattenheim og Oestrich til Mittelheim. Vinmarkerne er så fordelt på Erbacher Siegelsberg og Steinbergen, Hattenheimer Wisselbrunnen, Nussbrunnen og Hassel samt Oestricher Lenchen samt endelig Mittelheimer St. Nikolaus.

Hele 85% af markerne er certificeret som Erste Lage marker med 8 Große Lagen og 3 Erste Lagen parceller og de dyrker jo – selvfølgelig for Rheingau – mest Riesling, som udgør 90% og det suppleres med 7% Spätburgunder samt 3% Weißburgunder.

Udover vinproduktionen, så driver familien også lidt udlejning af et par ferielejligheder … hele 2 for at være helt præcis; ferienwohnung Riesling og ferienwohnung Spätburgunder.

Rundvisningen

Vi startede med at smage en række af husets vine, så vi fik ikke set hele vinhuset med vinkælder og produktionslokaler … måske også fordi, at flere allerede havde besøgt vinhuset før.

Men efter smagningen fik vi lige lejlighed til at stikke hovedet ind i nogle af produktionslokalerne, bl.a. fordi Egert lige havde investeret i en ny og hundedyr maskine til at forbedre produktionen.

Vinsmagningen

Der var allerede ved ankomst dækket op til os … og ellers var det Sophie, der valgte de vine, som vi skulle smage. Hun præsenterede et stort udvalg for os og samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Vi smagte faktisk også et par nyere udgaver af den mousserende Oestricher Doosberg Riesling Sekt … én lavet på Sophies egen måde og en efter bedstefarens gamle metoder … hver meget forskellig, men begge meget lovende.

En enkelt af vinene havde jeg smagt før … deres 2020 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling RGG, der har jeg bare linket til mine tidligere beskrivelse og anmeldelse.

På de andre har jeg – som vanligt – skrevet om de enkelte vine og lavet mine sædvanlige anmeldelser.

Konklusion

Hvor er de søde hos Weingut Egert. Både Bettina og Sophie havde begge en bagkant, men det lod de sig ikke stresse det mindste af. De præsenterede masser af vine … og som Bettina sagde til mig, som ville vi nok gøre det samme, hvis vi var dansker i udlandet og der kom besøg hjemmefra.

Men læg dertil, at Weingut Egert laver fremragende vine, så der blev også købt godt med vine af os alle 8. Med tanke på pladsen i hver bil, der udover 4 personer også skulle have vine med hjem og dette kun var vores andet besøg, så tilbød Bettina at sende vinene hjem til Danmark ♥

Tak … sikke en service og langt udover, hvad man normalt ville kunne forvente.

Kæmpe tak og knus til Bettina og Sophie !!!

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut J. Neus … sikke gæstfrit værtskab og lækker vinsmagning

Trods Falkens virusinficerede GPS, så ramte vi torsdag middag Bahnhofstraße i Ingelheim am Rhein ved middagstid og godt før vor aftalte mødetid kl. 13.00.

Vi ramte vitterlig et fabelagtig efterårsvejr med 29 grader, så dem i lange bukser fik tid til at trække i korte rør på parkeringspladsen, inden vi gik hen til selve vinhuset.

Da vi kom over en halv time for tidligt, så havde vinmageren Tony Frank kunder, så vi slentrede blot rundt i stedets flotte gamle have … lykkelige for at være ude af bilen efter lidt over 10 timers kørsel.

Solen var nådesløs, men alligevel satte vi os til sidst lige udenfor vinhuset og meget gæstfrit sørgede Tony Frank for, at af en stedets unge medarbejdere kom ud til os med en kasse med kolde flasker vand. Særklasse.

Der gik dog ikke lang tid, så kom Tony Frank himself ud og bød os velkommen. Derefter tog vi først en rundtur i vinhuset inklusiv den store og meget gamle vinkælder. Undervejs fortalte Tony også historien om vinhuset.

Weingut J. Neus

Vinhuset Weingut J. Neus ligger som nok allerede beskrevet i det nordlige Rheinhessen i byen Ingelheim og det er jo næsten lige på grænsen til Rheingau tæt på det som kaldes das Rhein-Knie … Rhinens knæ … stykket fra Assmannshausen mod vest og Wiesbaden mod øst.

Weingut J. Neus blev grundlagt i 1881 af Josef Neus Senior, der besluttede sig for at lave vin i det smukke, gamle by Ingelheim, der også passende kaldes for der Rotweinstadt … rødvinsbyen.

Josef Neus Senior kom selv fra Mosel, hvor han også havde produceret vin, men ønskede at lave rødvine og hvad var så mere oplagt end i Ingelheim, der allerede var kendt for sine rødvine? Så der slog han sig ned og stod for opførelsen af den smukke ejendom i det, som dengang var noget af det førende indenfor arkitekturen.

Han byggede også en rum til at presse vinene, et smagerum og så selvfølgelig en stor hvælvet kælder, hvor han kunne placere nogle af de gamle egefade, som han medbragte fra Mosel. De havde dengang de største egefade i hele Rheinhessen.

Og Neus fik succes med sit forehavende … vinhuset blev kendt for sine røde vine over hele verdenen. Det skyldes bl.a. en speciel Pinot Noir klon, som fortsat i dag kendes som Neus klonen. Efter Selection Massale systemet, hvor han løbende tog stiklinger fra de planter, som performede bedst, så fremavlere han sin egen klon med de egenskaber, som han efterspurgte.

I dag anvender Weingut J. Neus fortsat Neus klonen på deres vinmarker og vinstokkene med den klon er kronjuvelerne i husets markbesiddelser … specielt på topmarkerne Horn og Pares.

Imidlertid var Weingut J. Neus tæt på at ophøre i 2012, hvor enearvingen Ulrich Burchards var blevet lidt træt og ikke længere ønskede at drive vingården. Derfor blev ejendommen sat til salg og det så længe ud til,. at den skulle ende som et lejlighedskompleks med en tilhørende parkeringskælder.

Men så grueligt galt gik det dog ikke, for i sidste sekund blev Weingut J. Neus reddet, da rigmanden Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz, købte vinhuset. Han ønskede heldigvis at drive vingården videre med det formål for øje at føre vingården tilbage til sin storhedstid og igen lave Tysklands bedste rødvine.

Til at opnå det mål, så har Christian Schmitz hyret et team til at producere vinene … tidligere bl.a.Julien Meissner, som i dag laver vine med Rabea Trautman på Weingut Schloss Schönberg, senere den unge Lewis Schmitt, men i dag er det vinmageren Toni Frank, der er hyret ind for at give vinhuset sin gamle glans tilbage.

Samlet har vinhuset 12 hektar vinmarker, der ligger spredt på områdets to skråninger, nemlig Mainzer Berg og Westerberg. Det er på Mainzer Berg, at huset dyrker deres Spätburgunder Neus kloner, hvor de bedste marker jo er de to Große Lage marker Horn og Pares, men Westerberg skråningen er lidt køligere, så der har de deres hvide sorter som fx Chardonnay, Silvaner, Weißburgunder og Riesling vinstokke.

På kortene nedenunder kan du se,  hvordan markerne ligger lige øst for Ingelheim og faktisk ligger Neus’ parcel på Horn marken, der i alt er på 21 hektar, næsten helt nede ved byen, mens deres 3,5 hektar store parcel på Pares, som samlet kun er knap 9 hektar, ligger længere oppe og dermed lidt køligere end Horn.

Nedenunder kan man faktisk se Neus’ parcel helt inden ved byen … totalt pædagogisk vist med en rød pil:-)

Men inde i byen ligger der faktisk også to helt små parceller … Ingelheimer Sonnenberg, som tidligere tilhørte vinhuset, men i dag ejes af en nabo. Dem vil de gerne ha’ tilbage, men det er desværre ikke lykkes endnu.

På husets marker dyrkes primært Spätburgunder, men også lidt St. Laurent og Frühburgunder samt en smule grønne druer, fx Riesling, Silvaner, Weißburgunder  og Chardonnay. Vingården er medlem af VDP, så vinene er opdelt helt klassisk i Gutswein, Ortswein samt Große Lage. Alle marker dyrkes økologisk.

Vinene gæres spontant i vinkælderen og tappes i flere tilfælde helt uden filtrering. Hos J. Neus forsøges vinene lavet så naturligt som muligt … og de har deres helt egen stil, sit helt eget særpræg, som nok i særdelshed skal tilskrives gamle Josef Neus Senior og hans forædlingsarbejde med Neus klonen i vinmarkerne.

Ingelheim og Spätburgunder

Ingelheim am Rhein er en oldgammel by med lidt over 35.000 indbyggere. Den er formentlig grundlagt helt tilbage i den frankiske tid, hvilket vil sige i det 5. eller 6. århundrede. Men byen er nok mest kendt for kejseren Karl den Store, som ejede gigantiske landområder i perioden 768-814 og opførte et palads på stedet … Kaiserpfalz, der i dag er en turistattraktion i byen.

Karl den Stores søn Ludvig den Fromme døde også i nærheden af Ingelheim i 840 og der er skam også en forbindelse til Danmark, idet den danske konge Harald Klak i 826 blev døbt i Ingelheim, som han besøgte sammen med sin dronning og munken Ansgar, der senere blev kendt som Nordens apostel.

Ingelheimer Kaiserpfalz blev efter opførelsen udvidet flere gange siden, bl.a. med Pfalzkirche i det 10. århundrede og en ydre forsvars mur i det 12. århundrede. Ja faktisk tjente paladset som base for både kejsere og konger indtil det 11. århundrede.

Forsvarsmuren finder man levn af flere steder i dag, og den giver et meget godt billede af, at Kejserens palads med tiden udviklede sig til et helt samfund. Men hvordan passer det ind i historien om vin? Jo for den gode kejser Karl Den Store var ikke til hvidvin … han ville have rødvin.

Derfor blev fik kejseren plantet hans elskede Pinot Noir stokke rundt om paladset  … og lige siden har byen været specielt kendt for vine på netop Pinot Noir aka Spätburgunder. Selv i dårlige tider har man fastholdt produktionen med kongedruen … eller her skulle vi måske nærmere sige kejserdruen.

Men derudover skulle byen Ingelheim være et besøg værd med selvfølgelig resterne af Ingelheimer Kaiserpfalz med det tilhørende museum, men også tårnet Bismarckturm, en charmerende bymidte og selvfølgelig masser af vinproducenter … fx det gamle Schloss Westerhaus, der er grundlagt næsten på samme tid som Neus.

Rundvisningen

Vi fik dog ikke set Ingelheim bymidte, men i stedet viste Tony Frank os som indledning til vinsmagningen hele vinhuset, hvor vi startede i rummet, hvor druerne ankommer, med en forholdsvis lille presse, et lille lager, pakkeri og et gæringsrum.

Der var endnu forholdsvis tomt, da man indtil videre kun have høstet Frühburgunder druerne. Vi stoppede bl.a. ved et gæringskar, hvor Frühburgunder druerne netop var startet med at gære spontant.

Derefter gik vi ned i det gamle vinkælder, der stammer fra 1894 … ovenover døren til kælderen stod der også 1894-1921.

Sikke en fantastisk kælder … langt større end forventet og Tony Frank fortalte også, at det er en af området allerstørste og ældste vinkældre. De har brugt en del ressourcer på at renovere flere rum, hvor der tidligere blot var gemt masser af gammel skrammel … et arbejde, som de fortsat ikke er helt færdig med.

I kælderen var der både moderne ståltanke, gamle og nye egefade. I dag kan man i kælderen fortsat finde store, gamle 1.000 liter fade, som kan dateres tilbage til perioden mellem 1893 og 1897. Der var også nogle ældre flasker, men man har ikke et arkiv af huset vine … dog lå der også en række årgange af deres vine i magnum udgaver.

Vinsmagningen

Efter rundvisningen gik vi ovenpå i husets Vinothek, hvor vi fik følgeskab af Mara, der også arbejder der. Derefter gik vi i gang med at smage et lille udvalg af husets vine … samlet smagte vi disse 9 vine:

Jeg har – som vanligt – skrevet og anmeldt hver vin og links finder du ovenover.

Tony Frank fortalte, at vinene i Danmark tidligere har været forhandler via Mr Ruby, hvor jeg jo også før har smagt dem, men at de i dag forhandles via Pinot Box’en i Vejle.

Det var Tony, som i starten præsenterede og fortalte om de forskellige vine, men senere overtog Mara, da Tony skulle tage sig af nogle faste kunder. Det klarede Mara til UG med kryds og slange.

Maden til frokosten

Det var også Mara, som havde forberedt den frokost, som vi hjemmefra havde aftalt med Tony Frank. Hvad vi imidlertid ikke vidste var omfanget af frokosten … sikke et bord, som imponerede hele dansker-crew’et …. WAUW.

Der var en ostetallerken med nogle lokale specialiteter … en brie med trøffel, en Au Bouchon Am Korken … en blød ost med en lille korkprop i midten og en krydret ostecreme med små pretzels til at dyppe i cremen. Mums. Derudover forskelligt tilbehør.

Der var et meget stor med forskellige lokale pølser af enhver slags, lige fra leverpølser, blodpølser, små pølser, store pølser … charcuteri på et fabelagtigt lækkert niveau … tror alle sammen blev en smule lune på Mara, som vi takkede og roste for det lækre bord.

Samlet en konge smagning og det endte også med, at vi alle købte lidt druesaft, som vi efterfølgende fik most ind i bilerne, inden vi helt veltilfredse satte kursen mod hotellet i Rüdesheim.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Rheingau … roadtrip i der schöne weinbaugebiete II

Tilbage i 2017 besøgte jeres altid flittige vinblogger en flok vinproducenter i Rheingau. Det skete med base i alle pensionisters ynglingsby Rüdesheim. Nu har jeg igen – sammen med 7 vinvenner – været på roadtrip aka winetour til Rüdesheim og besøgt en række rigtigt spændende vinbønder.

Falken havde booket os ind på Rheinhotel Rüdesheim, der ligger centralt i byen, men let at komme til. Men vi havde nu, da vi kørte fra Randers kl. 02.00, sat GPS’en på byen Ingelheim i Rheinhessen, hvor vi have en aftale med vinmageren Tony Frank hos Weingut J. Neus, der også ville sørge for lidt frokost til os.

Falken havde som tourguide dog en limited edition GPS, som sendte os vildfaren ud på de sjoveste omveje og endda også havde inficeret hans mobiltelefon, men vi havnede ikke i hverken Grønland, Løgstør eller Berlin, men ankom til Bahnhofstraße i Ingelheim i god tid før vor aftalte tid.

Efter første smagning gik turen så direkte til hotellet i Rüdesheim med en smuk tur med færge over Rhinen ved Bingen … og helt uden flere aftaler den første dag. Planen var lidt værtshus og god tysk mad et eller andet sted i byen.

Rheingau vinområdet

Rheingau er en af Tysklands store højborge for Riesling og lige så berømt for Riesling som Mosel. Regionen er dog meget mindre end den store nabo Rheinhessen lige på den anden side af Rhinen,

I Rheingau er der 3.200 hektar vinmarker, hvoraf de 352 hektar er beliggende på over 30% stejle skråninger. Til sammenligning er der i Rheinhessen ikke mindre end 26.500 hektar vinmarker og dermed er Rheingau jo en lille region … Rheinhessen er over 8 gange større.

Vinmarkerne i Rheingau udgør faktisk kun 3% af Tysklands samlede vindyrkningsareal Alligevel er Rheingau et af landets allervigtigste vinområder både historisk samt kvalitets- og prestigemæssigt. Det producerer nogle af Tysklands bedste vine, som sagtens kan konkurrere med vinene fra Mosel.

At Rheingau er geografisk og geologisk privilegeret, er der slet ingen tvivl om. Vinmarkerne ligger på en lille 30 kilometer lang stribe nord for Rhinen på et stykke, hvor den slår et knæk og løber fra øst mod vest. Det betyder vinmarker, der stort set alle er sydvendte, hvilket sikrer perfekt eksponering for solen.

Omkring 78% af vinmarkerne er beplantet med Riesling, men ellers laves der også lidt Spätburgunder. Det er dog primært de hvide vine på Riesling, som Rheingau er velkendt for. Det er ret kraftfulde og elegante vine med godt lagringspotentiale, men der er  generelt stor forskel på kvaliteten, så producenten betyder rigtigt meget i Rheingau.

Vores planlagt besøg

Vi havde hjemmefra planlagt en række besøg under vores forholdsvis korte besøg i Rheingau … alle beliggende på stykket ved Rhinen lige mellem Geisenheim mod vest og Erbach mod øst … blot på en del af den over 30 kilometer lange strækning langs Rhinen.

Der var ikke planlagt besøg hos producenter i Rüdesheim, men vi havde faktisk planlagt vor start lidt syd for Rheingau, nemlig hos en lille god producent i Rheinhessen. Vi havde nemlig plottet det første stop ind direkte fra Danmark til at være  hos Weingut J. Neus i den lille by Ingelheim i Rheinhessen.

Så samlet set kom vort program til at se sådan her ud:

Rheinhessen

A. Weingut J. Neus i Ingelheim, Rheinhessen

Rheingau
  1. Weingut Egert i Eltville-Hattenheim
  2. Weingut Kaufmann i Eltville-Hattenheim
  3. Weingut Dr. Covers Kauter i Oestrich-Winkel
  4. Weingut Solveigs i Geisenheim
  5. Weingut Spreitzer i Oestrich-Winkel
  6. Gourmet Streetfood hos 1818 Gutsrestaurant & Weinbar hos Weingut Baron Knyphausen i Erbach

På kortet nedenunder kan I se, hvor de udvalgte vinproducenter ligger fordelt langs Rhinen.

Jeg har efterbragte bragt en række uddybende blogindlæg om disse besøg og anmeldelser af alle de smagte vine. Det blev til nogle rigtig  fremragende smagninger, hvor specielt besøgene hos Neus, Egert og Solveigs var helt i særklasse.

Vi skulle slutte vores tur af med maner, så hjemmefra havde vi købt billetter til en Gourmet Streetfood et sted hos 1818 Gutsrestaurant & Weinbar, der ligger som en del af Weingut Baron Knyphausen, der ligger ved Erbach … længst væk fra Rüdesheim … uden at vide det mindste om, hvad pokker det var og hvorvidt det var godt.

Det skulle vise sig at være eminent, men det kan du læse i det sidste indlæg fra turen.

Transport og sjov tur

Vi havde allerede hjemmefra besluttet, at vi skulle nyde turen og give den gas. Dermed skulle ingen have rolle/ansvar for at køre til eller fra vinproducenterne. Derfor bestilte vi så 8-mands taxa’er til disse ture … det gik overraskende nemt, for alle steder var de flinke til at ringe efter taxa til os.

Det med at give den gas blev også taget bogstaveligt, for flere fra vort vinhold fik også indtaget pæne mængder øl på den engelske pub og så noget ramt ud om til morgenmaden … men som altid hjælper lidt Riesling eller Spätburgunder på de værste tømmermænd … men træt kan man blive 🙂 som du kan se nedenunder.

Thanks for en fremragende tour guys !!!

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Lugana … besøg hos Bulgarini

Sidste dag på vor Lugana International Press Tour omfattede kun et enkelt vingårdbesøg, for programmet for resten af dagen fortalte, at vi bl.a. skulle vi nyde en frokost i Sirmione og så afsted til Milano til Lugana Armonie Senza Tempo vinfestivalen som sidste punktum.

Vi skulle denne morgen besøge Bulgarini … eller lidt mere præcis Azienda Agricola Bulgarini Fausto, der er beliggende lidt nordvest for Pozzolengo på Lombardiet siden. Vi skulle være der kl. 9.30, så det var vi selvfølgelig … friske til endnu en dag med vin.

Vi blev på vingården modtaget af ejeren og vinmageren Fausto Bulgarini samt Rosanna, der skulle hjælpe med at fortælle om både vinhuset og vinene på engelsk.

Bulgarini

Vinhuset er grundlagt i 1930 af Emilio Bulgarini, der plantede vinmarkerne for at producere en vin, som han så kunne dele med familie og venner. Dengang havde gården kun få vinmarker og meget få vinstokke.

Det var dog hans søn Bruno, som bagefter øgede produktionen og gjorde Bulgarini til en rentabel forretning, bl.a. ved både at satse på vinproduktion og opkøbe flere vinmarker.

I dag drives vinhuset så af 3. generation i form af Fausto Bulgarini i tæt samarbejde med fruen Virginia, mens børnene … sønnen Andrea samt døtrene Angelica og Benedetta også så småt er begyndt af hjælpe til.

Fausto har samlet omkring 50 hektar vinmarker, som giver omkring 700.000 flasker vin årligt. Da Fausto overtog driften af vingården, så var der mange marker med internationale druesorter som fx Merlot og Cabernet Sauvignon, men de er i dag klonet til Turbiana og nu udgør hvidvinene omkring 70% af produktionen.

Til at hjælpe med vinproduktionen og markarbejdet har Fausto ansat ønologen Marco Simonetti, som i øvrigt også var med til den efterfølgende vinsmagning.

De laver i øjeblikket 16 forskellige vine, herunder selvfølgelig en del Lugana vine, men også flere spændende mousserende vine samt lidt rødvine og endda tillige en Amarone. Og selvfølgelig laver Bulgarini da også lidt olivenolie og grappa.

Vinene laves i et moderne vineri, som Fausto har fået opført … ja faktisk var man, da vi besøgte stedet, endda i gang med en tilbygning for at få mere plads. Det er da også et vineri med succes og deres tappelinje har en kapacitet på 3.000 flasker i timen.

Besøget

Vi startede vor besøg med en lille tur ud i markerne lige ved vingården, hvor både Fausto og Rosanna fortalte lidt om hele starten med bedstefar Emilio og faderen Bruno, lidt om deres marker og produktion.

Imens sluttede ønologen Marco Simonetti sig til os, hvorefter vi så byggeriet, hvor vinieret skal udvides med nye kælder … lidt et større projekt, som Fausto håber står færdigt til næste sommer.

På den anden side af bygningen så vi ind til produktionen, som allerede var i fuld gang med druerne til brug til de mousserende vine, bl.a. mødte vi en af de ansatte, som netop havde været inde for at gøre rent i en af tankene … i regntøj, gummihandsker, dykkermaske samt masser af godt humør.

Derefter returnerede vi til vingårdens showroom  og butik, hvor Rosanna viste os gamle billeder, hvor man kunne se gamle Emilio ude i vinmarkerne.

Men derefter blev vi vist ovenpå til husets store og flotte smagelokale, der samtidig har en enestående udsigt udover alle vinmarkerne. Der havde Bulgarini allerede dækket op til en lille vinsmagning … totalt professionelt.

Vinsmagningen

Fausto Bulgarini havde planlagt, at vi skulle igennem 6 vine, hvor vi startede med en helt fantastisk mousserende Spumante lavet på den helt klassiske måde. Samlet kom programmet til at se sådan her ud:

Det var virkelig et flot og varieret felt, hvor højdepunktet klart var den 11 år gamle Lugana 010, men også vort mousserende velkomst Spumante gjorde størst indtryk. Deres Lugana Superiore Cà Vaibò lavet med en kort tørring af Turbiana druerne inden vinifikation synes jeg dog ikke så meget om.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

Bulgarini sluttede – på bedste italienske gæstfrie manér – af med lidt at spise, italienske salamier og oste, men ingen var specielt sultne, da vi næsten lige havde spist … og havde en light lunch på restauranten på Hotel Catullo i Sirmione. Men samlet blev det et virkelig fint besøg hos Bulgarini.

 

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Lugana … besøg hos Fraccaroli inkl. dinner med gæst

I troede måske, at jeg var færdig med mine beretninger fra min Lugana International Press Tour tilbage i september? Det er dog ikke tilfældet, for jeg har fået et par besøg – samt en række vine – som jeg mangler af fortælle om og anmelde.

Ét af dem er besøget hos Fraccaroli, der var sidste stop på vor anden hele dag med besøg hos vinproducenter i Lugana. I mit program stod der visit, winetasting and dinner at Fraccaroli, hvilket jo passede fint med, at Fraccaroli også driver et agriturismo med en tilhørende lille restaurant kaldet Sapori in Cantina, hvor kokken Vincenzo fra onsdag til søndag tilbyder lækre carte-menuer med vine fra vinhuset.

Mørket var også så småt ved at sænke sig, da vi ankom til Fraccaroli, men der var allerede ved at komme besøgende, som tilsyneladende kendte til Vincenzos tryllerier i køkkenet. De begyndte af samle sig udenfor, hvor der var dækket op til masser af gæster.

Vi startede dog vort besøg inde i vinhusets butik eller showroom, hvor vi blev modtaget af Nicola Fraccaroli og den søde Antena, som allerede har gjort klar til vor modtagelse. På disken stod der nemlig en række vinglas klar til en lille vinøs velkomst og selvfølgelig på ægte italiensk manér lidt at spise.

Vi fik lidt vin i glasset … og det blev husets 2020 Lugana Pansere, som vi nød, mens Antena bød os velkommen til Fraccaroli og kort lagde an til en fortælling om vinhuset. Vi blev dog hurtigt enige om, fortællingen kunne fortsætte under en rundvisning på vingården, så derfor sjoskede vi hurtigt videre.

Fraccaroli

Vinhuset hedder helt korrekt Societa Agricola  F.lli Fraccaroli di Fraccaroli Giuseppe Societa Semplice og holder til på adressen via Via Strada Berra 4 ved Peschiera del Garda og vi er faktiske lige på Veneto siden næsten lige op til Lombardiet.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1912 af Fraccaroli familien og drives fortsat af familien i nu 5. generation. Oprindeligt havde man kun små 5 hektar vinmarker, men i dag ejer familien samlet 50 hektar marker, hvoraf 40 hektar er med Turbiana druer til produktionen af de hvide Lugana vine.

Den gamle ejendom, som i dag omfatter, showroom, smagelokaler agriturismo og Sapori in Cantina restauranten er i dag renoveret og der er ved siden af ejendommen bygget nyt vineri lidt bagved.

Der er derfra, at huset laver lidt over 400.000 flasker vin årligt … og altså med 300.000 flasker Lugana fordelt på kun 3 forskellige vine, nemlig deres Lugana Pansere, Lugana Superiore Campo Serà og Lugana Riserva 1912.

De øvrige vine er alle rødvine, men derudover producerer familien Fraccaroli også lidt grappa samt olivenolie. Under den efterfølgende middag smagte vi faktisk et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Besøget på vingården

Der var Antena, som stod for fremvisningen af vineriet, som er topmoderne. Mens vi gik igennem bygningen, så fortalte Antena om vinhuset, produktionen og arbejdet der.

Da de ikke – modsat mange af de andre vinhuse, vi besøgte på turen – laver mousserende vine, som var de ikke allerede i gang med høsten, men de regnede med, at den skulle starte i den kommende uge.

Så kommer der omkring 50 arbejdere for at bistå med selve høsten, afstilkningen og presningen af druerne. Hos Fraccaroli arbejder de altid med afstilkning, en kold 10 timers pre-maceration og bruger udelukkende druernes naturlige gærceller i fermenteringen.

I princippet starter alle Lugana vinene ens … men senere beslutter man, hvilke tanke skal blive til Lugana, Superiore eller Riserva. Der anvendes egefade til både Superiore og Riserva vine og i kælderen har huset op til 30 år gamle barriques.

Vinsmagning og italiensk dinner

Efter rundvisning var det tid til winetasting and dinner, så vi daffede tilbage til vinhuset og Sapori in Cantina, hvor der var fyldt med folk ved bordene udenfor … ren hygge.

Vi skulle dog indenfor, og der ventede en overraskelse, for til middagen havde vi besøg af endnu en vinproducent, hvis Lugana vine vi også skulle smage til maden. Det Elisa Zordan fra Azienda Agricola Cascina Maddalena.

Hun havde 2 forskellige vine med, men den ene Lugana Capotesta havde hun med i 2 årgange. Når jeg skriver om hendes vine, så skal jeg selvfølgelig nok skrive lidt om vinhuset, som hun driver sammen med sin broder. Under middagen fortalte hun om vinene.

Vi skulle igennem en 3-retters menu, som bestod af:

Selezione di Salumi con Focaccia Rustica

Vi startede med en dejlig tallerken med italienske salamier og skinker samt en godt ristet brødklump. Der ser måske ikke ud af meget, men efter en dag med mad og vin, så blev det alligevel lidt af en mundfuld for vinbloggeren.

Tagliata di Manzo del Nostro Allevamento con Germogli di Stagione e Patate al Rosmarino

Jeg er ikke helt sikker på, om overskriften er korrekt, men det var dog en slags oksekød, virkelig lavet som slowfood, mørt og godt med smag sammen med kartofler med rosmarin. Der manglede man da bare lige et godt glas rødvin, men vi fortsatte ufortrødent med de hvide Lugana vine.

Jeg kan ikke huske i hvilken rækkefølge, som vinene kom i, men på et tidspunkt kunne Antena se, at både Václav Tichoň og jeg måske godt kunne bruge et glas rødvin. Hun ville så hente en flaske rødvin, men lige forinden tjekke med hendes boss, om det var i orden?  Det var det imidlertid ikke … så vi fortsatte blot med hvidvinene 🙂

Torta al Cioccolato Sanguinante

Vi sluttede middagen med en syndig chokoladekage, hvor midten var blødende aka flydende. Sikke en dejlig mundfuld og Fraccaroli bød også på en lille grappa … og jeg valgte et lille glas af deres Grappa di Lugana Invecchiata.

Samlet kom vi denne aften til at smage disse vine … 3 fra hver vinhus, nemlig disse 6 vine:

Jeg har selvfølgelig – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene, hvor det var Cascina Maddalenas 2018 Lugana Clay, der helt klart blev aftenens bedste vin.

Samlet en hyggelig og god afslutning på den anden hele dag på Lugana International Press Tour. Mætte, tilfredse og ganske trætte sluttede vi selskabet … og bussen satte kurs mod hotellet.