Som det tydeligt fremgår af billedet ovenfor, så er en torsdag aften hos Paul ikke kedelig på nogle måder. Det skyldes bl.a. Pauls altid smittende humør … læg dertil en portion vanvittige vinnørder – 7 af slagsen – 5 deciliter vandede vittigheder og 11 herlige vine.

Det skulle egentlig blot være en lille easygoing og hyggelig vin-kom-sammen, men Paul havde været hos Bistrotekets nye afkom, Bistrobiksen og hentet lidt tapas slash pølsebord.

Han havde derudover også været hos Jysk Vin og allieret sig med Hans Peter, der havde fundet fundet et tema med 10 vine, som vi selvfølgelig skulle smage blindt og sige noget begavet om. Lidt af en svær opgave for en flok rødder, der sjældent siger noget klogt i forvejen.

Inden blindsmagningen skulle vi dog lige bydes behørigt velkommen og det skete rundt om køkkenbordet akkompagneret af en fransk Pinot Gris fra Domaine Bott Geyl, som Paul havde besøgt sidste sommer. Det er et lille spændende vinhus, som i dag drives fuldstændig biodynamisk.

Vi bringer selvfølgelig først et par fotos af maden fra Bistrobiksen. Paul havde suppleret Bistrobiksens tapasudvalg med en hjemmelavet anderilette samt lidt paté. Herlig mad … og mere skal der sgu ikke til. Det kan varmt anbefales.

Vinprogrammet for aftenen var ganske spændende og efter et par vine blev det også afsløret, at det var rent italiensk. Vi smagte således samlet disse vine:

• 2012 Domaine Bott Geyl, Pinot Gris Les Éléments, Alsace, Frankrig
• 2015 Elio Grasso, Dolcetto d’Alba dei Grassi, Piemonte, Italien
• 2012 Bosco Agostino, Barbera d’Alba Vulupta, Piemonte, Italien
• 2011 Cantina Zaccagnini, San San Clemente Montepulciano d’Abruzzo Terre di Casauria Riserva, Abruzzo, Italien
• 2013 Massimo Rivetti, Langhe Garasin, Piemonte, Italien
• 2009 Castello di Ama, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien
• 2012 Poggio Bonelli, Poggiassai IGT, Toscana, Italien
• 2010 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino Collenottolo, Umbrien, Italien
• 2009 Gulfi, Reseca, Sicilien, Italien
• 2011 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien
• 2013 Massimo Rivetti, Barbaresco Froi, Piemonte, Italien

Vi skulle gætte landet på de første 2 rødvine og jeg fik mig sporet ind på, at det var italiensk. Derefter skulle vi gætte vinområdet i Italien og der blev det straks en smule sværere. Vinen fra Abruzzo havde jeg tippet til en Sagrantino fra Umbrien, men ramte ikke plet. Piemonte ramte vi dog alle pivskarpt.

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Et tak til Paul for en hyggelig, sjov og vinøs torsdag aften.

Det var tilbage i oktober, at Jysk Vin sidst afholdte vinfestival … og jeg er vel efterhånden trofast deltager. Dels er der lejlighed til at smage mange spændende vine, dels render man ind i masser af venner/bekendte og så er der også lejlighed til at snakke med vinmagere og repræsentanter fra forskellige vinhuse rundt om i verdenen. Det synes jeg er ganske sjovt og interessant.

Denne gang havde jeg dog begrænset tid … alene to timer, så derfor smagte jeg alene et par vine fra hvert vinhus. Og samlet var der 7 vinhuse repræsenteret, så der kunne smages 66 forskellige vine. Så der var – for de tørstige – rigeligt at gå i krig med. Jeg nøjedes med små prøver fra vel samlet 19-20 vine, men egoistisk nok fra den bedre ende, selvom jeg dybest set går ind for, at man smager alle vinene i en vingård produktion … og ikke kun de dyreste.

Som det plejer, så var det et flot arrangement fra Jysk Vins side. Udover vinene var der smagsprøver på øl, ost og lidt brød til.  Og specielt ostemanden havde godt travlt  … bl.a. med et super slagtilbud og med at præsentere nogle udvalgte oste.

Jeg har ikke taget smagsnoter af de smagte vine. Dertil er der for mange vine, for mange mennesker, for megen uro. Det vil ikke yde vinene retfærdighed. Vinene skal nydes, hvor der er tid til fordybelse, men på sådan en vinfestival får man alligevel et godt indtryk af, hvilke vine man senere skal ha’ kigget nærmere på. Og der var rigtig mange spændende vine.

Vi startede vores rundtur i Tyskland, nemlig hos Weingut Josef Rosch, som driver en lille 8,5 hektar vingård i byen Leiwen i Mosel.

Weingut Josef Rosch

Og vinhuset har repræsenteret af ejerne selv, nemlig Werner Rosch samt hustruen Renate. På billedet ser vi netop Werner, som fortæller lidt om hans sprøde hvidvine. Jeg smagte alene to vine fra huset, nemlig deres Riesling J.R. Junior samt deres Leiwener Riesling Feinherb. Specielt sidstnævnte imponerede med god syre, balance og uden så megen sødme, som man ellers kunne frygte af en Feinherb.

Weingut Robert Weil

Et kendt hus, som jeg ofte har smagt vine fra. Og det er altså bare herlige vine. Jeg snakkede med husets eksportchef Nicolas Pfaff, som fortalte lidt om huset og deres vine. Han fortalte, at de tidligere har lavet røde Spätburgundere, men da deres kompetence primært ligger på de hvide vine, så har de rykket alle rødvinsstokke op og plantet Riesling.

Vi smagte husets topvin, Kiedricher Gräfenberg Riesling Erstes Gewächs i både årgang 2011 og 2012, hvor 2011’eren havde den lækreste næse, mens 2012’eren nok er mere frugtrig og ligefrem. Derudover smagte vi en 2007 Riesling Spätlese Halbtrocken, hvor der også var godt med herlig petroleum i næsen. Hmmm, lækre vine.

Domaine de Poulvarel

Fra Tyskland til Frankrig, nemlig til Domaine de Poulvarel, hvorfra jeg mødte ægteparret Pascal og Elisabeth Glas. Vinhuset ligger i byen Sernhac i Costières de Nimes appellationen, og Pascal overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004. Pascal Glas havde på dette tidspunkt arbejdet i kældre hos forskellige Sydfranske vinproducenter gennem 25 år.

Et par rigtig søde mennesker, og fra huset smagte jeg Les Perrottes og Les Agapans, fine Rhône vine. De havde godt humør, og jokede med, at Pascal lavede vinene og Elisabeth drak dem. De virkede nu til at være meget arbejdssomme begge to.

Poggio Bonelli

Fra det italienske … og mere præcist det toscanske vinhus Poggio Bonelli mødte vi den søde Francesca Elia. Hun arbejder med salget hos Bonelli og er derudover sommelier. Vinhuset ligger i byen Castelnuovo – lige i hjertet af Chianti. Vi smagte da også husets Chianti Classico Riserva samt deres IGT vin Poggiassai Toscana, begge fremragende vine, som jeg vist skal udforske mere. Nogle af de vinøse højdepunkter denne eftermiddag.

Bosco Agostino

Bosco Agostino ligger i La Morra, og på billedet ser vi ejeren og vinmageren Andrea Bosco, en charmerende og vidende vinmager, som fortalte om vinene og deres vingård. Bosco har sine marker to steder, nemlig marken Neirane i det nordligste del af Piemonte og marken La Serra lidt længere mod syd. Og med forskellig terrior, hvor Barolo’erne fra Neiranne er mere bløde og runde pga. jordbunden med løs sand … og Barolo’erne fra La Serra mere rå og kantede pga. jordbunden med ler og kalk.

Vi fik en lang snak om vinene, terrior og forskellene … og jeg endte med at smage alle de fem vine, som Andrea skænkede.

Stefano Accordini

Fra Veneto vinhuset Stefano Accordini mødte vi Paolo Accordini. Azienda Agricola Accordini Stefano er et lille familieforetagende, som laver nogle fremragende vine. Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse.

På billedet får vinbuddy Jesper en fortælling om vinene fra Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Vi drillede ham lidt med husets topvin Amarone Classico Vigneto il Fornetto, hvor etiketten har “lånt” inspiration fra Amaronerne fra Dal Forno og Quintarelli … og måske Ernesto Ruffo. En lidt håndlavet etikette, men indholdet fejler heller ikke noget …. hold da op, Amarone i top, topklasse.

Jeg smagte Accordinis Paxxo Rosso del Veneto, hans Amarone Classico Acinatico samt topvinen Amarone Classico Vigneto il Fornetto.

Familia Zuccardi

Sidst vinhus var Familia Zuccardi, som ligger i Menzoda i Agentina, ja helt præcis i Valle de Uco. Fra firmaet mødte vi husets eksportmanager Luis J. Suriani, som fortalte om vinhuset og det at lave vine i Mendoza. Vi fik bl.a. en lang snak om terrior, hvor Mendoza området er meget forskelligt og blot indenfor 5 kilometers afstand kan have helt forskellig undergrund.

Vi snakkede om tilførsel af vand fra Andesbjergene via omfattende vandingskanaler og Luis fortalte også om de specielle – nærmest koniske – betontønder, som vinhuset anvender i produktionen af vinene. Luis fortalte også, at vinhuset har over 800 hektar vinmarker og er Argentinas 3. største vinproducent efter Peñaflor, som vi kender fra Trapiche vinene, samt Catena. Ja, vi fik i det hele taget en god snak om vin.

Vi smagte også et par vine fra huset, bl.a. deres Q på henholdsvis Malbec samt Cabernet Sauvignon, deres Tito Zuccardi og Zeta Zuccardi.

Sammenlagt blev det et par særdeles hyggelige timer for mig. En tilbagevendende begivenhed … og jeg kommer helt sikkert tilbage igen.

Så var det igen tid … nemlig til Jysk Vins store årlige vinfestival, hvor man for den beskedne sum af 150 kr. får adgang til en stor, flot vinsmagning og kan møde producenter fra forskellige vingårde rundt om i verdenen. Denne gang var 9 vinhuse repræsenteret, og The A-Team, aka Paul, Gert & Merete samt Yours Truely, havde for længst tilmeldt os, så det var et forventningsfuldt firkløver, som mødte op til denne vineftermiddag.

Og som vanligt – fristes jeg næsten til at sige – et flot arrangement fra Jysk Vins side. Udover vinene var der smagsprøver på øl, ost og derudover var der brød og forskellige pølser. Og specielt ostemanden havde godt travlt  … bl.a. med et super slagtilbud og med at præsentere nogle udvalgte oste.

Vi fik som vanligt smagt næsten alle vinene, hvilket i sig selv er en bedrift, for denne dag kunne du smage ikke mindre end 57 vine. Jeg sprang enkelte over, primært dem jeg havde smagt tidligere, og hældte denne gang også lidt ud, så jeg kunne holde både hjerne og smagsløg intakte.

Jeg har dog ikke taget smagsnoter på en eneste vin, men noterede et par spændende vine, som måske skal tjekkes ud senere. Ellers skal man bare nyde sådan en dag. Nyde den gode stemning, snakke med producenterne … hvoraf mange selv er vinmagerne, slynge glassene, nyde vinene, diskutere vinene og ellers snakke med de mange bekendte, som møder op til sådan en dag. Det er både folk fra vores vinlaugh, arbejdskolleger og andre bekendte.

Vi startede med hos Domaine Roux Père & Fils … tænkte at de nok havde de letteste vine, og så forsøgte vi ellers en rækkefølge, hvor vinene blev kraftigere og kraftigere … eller hvor der lige var mest plads. Det betød, at vi i rækkefølge smagte disse huse:

Domaine Roux Père & Fils

Fra vinhuset i Saint-Aubin i Bourgogne mødte vi én af ejerne, nemlig Sébastian Roux, en lidt stille, men meget venlig og imødekommende mand. Vi startede i den hvide afdeling og smagte 3 hvide og 4 røde. Specielt husets 2010 Chambolle Musigny gjorde indtryk, og var blandt dagens highlights for mig.

Domaine du Gros Noré

Så røg vi videre til Provence … nemlig Domaine du Gros Noré. Måske et ikke naturligt valg, men der var plads, og de havde en rosé. Fra det sydfranske hus mødte vi Pascale Parodi. Vil gætte på, at hun er hustru til ejeren og vinmageren Alain Parodi. Vi smagte selvfølgelig husets rosé samt deres to rødvine i 3 forskellige årgange. Her kunne man virkelig få en fornemmelse af, hvad både årgangen og alder har af betydning for vinene.

Husets topvin Bandol Cuvee Antoniette smagte vi i årgang 2008, 2009 og 2011, hvor specielt den nyeste årgang 2011 gjorde mest indtryk, selvom den endnu har meget tydelige tanniner og helt sikkert vil blive bedre med lidt alder. Generelt nogle meget flotte og indbydende vine, som de laver hos Domaine du Gros Noré.

Murphy-Goode Winery, Carmel Road Winery og Edmeades

Ved næste bord var der 3 amerikanske huse repræsenteret, og dette stod Donal Black for. Ved ikke helt, om han kom fra ét af de 3 vinhuse, eller måske er en slags salgsmand for amerikanske vine.

Vi smagte lidt Pinot … dufter godt, men lidt i den søde afdeling rent smagsmæssigt, og ellers smagte vi lidt Merlot og Zinfandel fra Murphy Goode Winery og en Zinfandel fra Edmeades Vineyards. På billedet får vinbuddy Gert lidt tiltrængt væske og vi var vist begge enige om, at Merlot’en fra Murphy Goode var overraskende god.

La Bastide Saint-Dominique

Et af de virkelig spændende og gode vinhuse var La Bastide Saint-Dominique, hvorfra vi mødte ejeren og vinmageren Eric Bonnet. Han er en lidt genert, men absolut charmerende og vidende franskmand. Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. Det er virkelig rigtig skønne Rhônevine, og specielt husets Côtes du Rhône Jules Rochebonne overraskede mig særdeles positivt.

Vi havde en rigtig god snak med Eric Bonnet, og jeg lagde også frejdigt ud ved at bede om at smage den nævnte Côtes du Rhône Jules Rochebonne med billedet af en sur, gammel mand på etiketten.

Eric fortalte, at det altså var hans oldefar … og så var snakken ellers i gang. Herudover smagte vi også 2 af husets Châteauneuf-du-Pape, den “almindelige” samt enkeltmarksvinen Châteauneuf-du-Pape Hesperides. Sidstnævnte er ganske fantastisk, og sammen med Côtes du Rhône Jules Rochebonne nogle af eftermiddagens highlights.

Eric Bonnet fortalte, at Hesperides er fra den græske mytologi, og vel nærmest kan oversættes til noget i retning af; haven med den perfekte beliggenhed. Og godt var det bestemt også. Disse vine bør du tjekke ud.

Det italienske bord

Næste stop var ved den italienske bord. Ingen vinmager på besøg her, men vi smagte en række fine vine, bl.a. fra Velenosi. Topvinene – efter min smag – var dog de to toscanske vine, en 2009 Vino Nobile di Montepulciano fra Podere Il Macchione og en 2009 Podere Ritorti Bolgheri Superiore fra I Luoghi. Jeg tog et foto af hylden, hvor disse vine ligger.

Domaine de Saumarez

Ét af dagens højdepunkter var mødet med den friske Robin Williamson fra Domaine de Saumarez, som er beliggende ved byen Murviel-lès-Montpellier i Languedoc. Ja, og så ikke mindst at smage de charmerende vine fra huset, fremragende kvalitet til fornuftige penge.

Specielt husets hvide Coteaux du Languedoc Blanc og topvinen Coteaux du Languedoc Aalenien imponerede. Men generelt … fine vine hele vejen rundt  … værd at stifte yderligere bekendtskab med. Jeg skal i hvert fald ha’ købt nogle.

Vi fik en rigtig god og sjov snak med Robin, som lystigt fortalte om vingården og vinene. Robin or brite, hustruen fra New Zealand, men kærlighed til vin gjorde, at de tog springet til vinbønder i Frankrig. Sådan. Robin havde selv tidligere været bankmand … måske så der alligevel er håb for mig endnu?

Bodegas Altanza

Vi sluttede eftermiddagen i det spanske, hvor vi smagte lidt af Bodegas Altanzas Crianza, Reserva, Gran Reserva, Club Lealtanza Reserva og Reserva Especial. Vinene blev præsenteret af Elena Sanchez. Generelt ganske spændende vine, som har fået pæne anmeldelser. De spanske vine var dog ikke højdepunktet for mig, og gjorde ikke samme indtryk, som fx Bodegas Arzuaga tidligere har gjort.

Men samlet set en rigtig fin eftermiddag, hvor specielt mødet med husene La Bastide Saint-Dominique og Domaine de Saumarez virkelig overraskede særdeles positivt.

Blot lige et stemningsfoto fra onsdagens tapas. Og ganske kort var det en Ajo Bianco, en Pissaladiére (før der kom ansjoser på og før den blev grillet), lidt spanske pølser, pølser i Chili, tunsalat med kapers og friske krydderier, Aioli og Pesto Genovese, en Pizza Bianco med kartofler og rosmarin (også inden grillen), rissalat med rejer, dadler med blåskimmelost og seranoskinke samt mozarellaruller med krydderier og parmaskinke.

Vinene var som sagt:

• 2012 Weingut Neumeister, Sauvignon Blanc Steirische Klassik, Südoststeiermark, Østrig
• 2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, Tyskland
• 2006 Renato Ratti, Barolo Marcenasco DOCG, Piemonte, Italien (tidligere blogindlæg)
• 2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, Italien
• 2012 Bodegas Ego, Gorú, Jumilla, Spanien
• 2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig
• 2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig
• 2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USA
• 2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

Tak for hyggelig aften drenge.

Vi jyder er ofte misundelig på københavnerne … ikke på den sprogmæssige side … forstås … men derimod i antallet af vinforretninger og dermed adgangen til hyppige og spændende vinsmagninger. Men måske er det godt det samme i relation til ens levertal.

Men lørdag den 9. november var en klar undtagelse, for her afholdte Jysk Vin deres årlige jubilæumssmagning. Med andre ord en god dag for os vinglade østjyder … for Jysk Vin havde hentet vinmagere og repræsentanter fra 7 europæiske vinhuse til Danmark for at præsentere, skænke og snakke om deres vine med ikke mindre end omkring 270 fremmødte, glade gæster.

Og der blev skænket, drukket og drøftet vin til den store guldmedalje. Det var et superflot arrangement fra Jysk Vins side … som vanligt fristes man til at sige, for disse jubilæumssmagninger er også et stort tilløbsstykke med nødvendig hurtig tilmelding, begrænset deltagerantal og deraf følgende ventelister.

Udover drikkevarerne, så serverede den Århus baserede osteforretning Grand Fromage også lidt spændende oste til at følge de dejlige vine på vej. Torben fra osteforretningen, og tidligere ejer af Slotskroen i Randers, serverede med sit sædvanlige gode humør små ostehapsere og fristede med gode tilbud på ost.

De 7 vinhuse var opstillet i en naturlig rækkefølge, hvor vi startede med tyske hvidvine og sluttede med kraftige rødvine fra Portugal. Den rækkefølge var vi friske på, så vi startede med et glas Riesling Brut Sekt fra Weingut Kirsten i Mosel.

Weingut Kirsten, Mosel

Fra vinhuset var det fruen, nemlig Inge von Geldern som driver gården sammen med Bernhard Kirsten i den lille by Klüsserath i Bernkastel området. Inge havde medbragt et udvalg af husets Riesling vine, lige fra en rigtig dejlig Sekt til deres almindelige Riesling Trocken, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen og samtidig et udvalg af Riesling Spätlese og Alte Reben. På billedet ovenfor ses Inge von Geldern.

Elio Grasso, Piemonte

Efter en god start på de hvide vine fra Tyskland gik turen fluks til Italien, hvor vi snakkede med vinmageren Gianluca Grasso fra det fantastiske vinhus Elio Grasso i Monforte d’Alba i Barolo distriktet. Det er jo en vinhus, som vi tidligere har smagt mange vine fra, søg blot her på bloggen på “Grasso”. Vi fik en rigtig god snak med Gianluca om Barolo’er, forskelle på årgange, lagringstider i kælder m.v.

Gianluca er en rigtig flink og charmerende italiener, som virkelig kan sit kram. Vi smagte lidt forskellige vine fra huset, bl.a. hans Barbera og 3 forskellige Barolo’er, nemlig en 2009 Barolo Ginestra Casa Maté, en 2008 Barolo Gavarini Vigna Chiniera og en 2004 Barolo Ginestra Casa Maté. Vi fik også en snak om Barolo som brand, om nogle af hans naboer i M0nforte. På billedet ovenfor ses han sammen med mine vinvenner Jan og Steffen.

Gulfi, Sicilien

Èn af de store oplevelser og overraskelser var vinene fra Gulfi, en økologisk/organisk producent, som råder over 70 hektar jord i de bedste dele af det østlige Sicilien. Huset var repræsenteret af vinmageren Salvo Foti, en stille og venlig mand, som i samarbejdet med gårdens ejer Vito Catania laver nogle rigtig spændende vine. Overraskelse er måske også et forkert ord, for husets 2008 NeroMaccarj havde netop scoret topkarakteren 6 stjerner i madmagasinet Gastro … og tro mig … det er også en helt fantastisk vin. Mellem os, så smagte jeg den hele 3 gange den eftermiddag.

En af eftermiddagens bedste oplevelser. Jeg skal nok senere vende tilbage til huset, da jeg bestilte lidt vin derfra. På fotoet ses Salvo Foti i fuld gang med at åbne endnu en af de fantastiske vine. Måske lidt stor forskel på vinene, men alle lidt specielle og med lidt kant … og det kan vi bestemt godt lide.

Clos du Mont-Olivet, Châteneuf-du-Pape

Herefter fulgte 3 franske producenter, og den første var det store og kendte vinhus i Châteneuf-du-Pape, Clos du Mont-Olivet … et hus jeg vist også har skrevet om her på bloggen tidligere. Men ret fantastisk at få lov om møde én af producenterne “face to face” i form af David Sabon, som sammen med broderen Thierry i dag er ansvarlig for produktion på dette hæderkronede hus. Og en familie med stolte traditioner i Châteneuf-du-Pape … læs fx mine tidligere blogindlæg, 2009 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape eller 2004 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape, Cuvée Papet.

Her fik vi også smagt både den almindelig neuf, Cuvée Papet i både årgang 2006 og 2009 … men ikke mindst husets flotte Côtes du Rhône, som vi fik i både årgang 2010 og 2011. Vi fik en drøftelse af forskellene på 2010 og 2011 med David Sabon, og 2011 virker bestemt lige nu en tand varmere og nemmere tilgængelig end 2010’eren, selvom forskellene nok ikke er så kæmpestore endda. Jeg fik bestilt et par 2011’ere. En vin, som virkelig kan anbefales til menneskepenge. På fotoet ovenfor er min ven Falk klar til at få skænket de dejlige dråber.

Domaine La Colliere, Rhône

Fra huset La Colliere mødte vi ejeren Georges Perrot … ham i midten af billedet … samt hans hjælper Guillaume Richarz. Et skønt lille vinhus med 25 hektar vinmarker i Rasteau og omegn. Vi smagte hans Rasteau Côtes du Rhône og Rasteau Côtes du Rhône Villages og begge i de to årgange 2010 og 2011. Lidt sjovt, nu vi også havde smagt forskellene på de to årgange hos Clos Mont-Olivet. Vi smagte også en lille sjov dessertvin, en Vin Doux Naturel, som er lavet på ren Grenache, og hvor gæringen standses ved at tilsætte vinsprit, så man opnår en sødlig  rødvin med et alkoholindhold på typisk 17-18%. Meget skøn … og en god anbefaling til den kommende sæson med ris a la mande.

Domaine la Bouïssiere, Rhône

Videre til næste franske producent, hvor vi fik en lang og god snak med Thierry Faravel, som ejer vingården Domaine la Bouïssiere sammen med broderen Gilles. Igen en meget snakkesalig og rar mand. Vi fik en god snak … fik smagt hans vine … igen i årgang 2010 og 2011, først deres Vacqueyras og derefter deres Gigondas. Jeg har tidligere smagt vine fra domænet, men aldrig skrevet om domænet eller vinene her på bloggen. Det skal vi vist ha’ lavet om på i fremtiden.

På fotoet her ser vi Thierry Faravel sammen med min ven Kenneth K. Igen en fantastisk oplevelse af snakke med Thierry … og han var endda lidt nysgerrig, da jeg fortalte om min lille vinblog. Jeg lovede at sende ham et link … så det må jeg lige få gjort. Måske lidt svært med en blog på dansk for en franskmand … med med Google Translate kommer man jo langt … det ved jeg, om nogen.

Quinta do Vale Meão

Eftermiddagens sidste producent var Quinta do Vale Meão, hvorfra vi fik en kort snak med Pedro Calheiros Lobo, som er sælger hos vingården. Vi smagte deres flotte vine, bl.a. deres topvin Quinta do Vale Meão Tinto. Den havde de i hele fire årgange, nemlig 2008, 2009, 2010 og 2011. Vi smagte alene to årgange, og smagte desværre heller ikke de to portvine, som der også var med fra huset. Depoterne var vist ved at være fyldt godt op … og indtrykkene fra en super dejlig eftermiddag.

Læg dertil, at man møder rigtigt mange bekendte til smagningen, et række festivaltilbud på de smagte vine … endnu en succes for Jysk Vin. En stor tak for et rigtigt flot arrangement, hvor folk bare hyggede sig, snakkede, smagte … og forhåbentligt også købte lidt vin.