Og lad os da endelig starte i Sydfrankrig, for her finder vi Domaine de Baron’Arque.
Domaine de Baron’Arques i Languedoc blev i 1998 købt af baronesse Philippine de Rothschild. Slottet og vineriet er beliggende i Saint-Polycarpe, i Aude området i Languedoc-Rousillon-regionen. Det er en del af AOC Limoux. Vinstokkene er plantet i en højde mellem 250 og 350 meter. Jordbunden er hovedsagelig af ler og kalksten og druesorterne er de klassiske typer som Chardonnay, Merlot, Cabernet, Syrah, Grenache og Malbec.
Domaine de Baron’Arques benytter de samme teknikker, som anvendes på Rothschildernes legendariske slotte i Pauillac. Det indebærer, at alle druer håndplukkes alle druer, gæring og maceration varer mellem 2 og 4 uger, og modningen foregår i klassiske barriques i ca. 12 måneder.
Vinen her er lavet på 100% Chardonnay, men lad os nu få smagt på vinen. I glasset fin gylden vin, og duftmæssigt egetønder, citrus og en lidt cremet fedme. Smagsmæssigt meget intens, der er næsten lidt engelsk lakrids, smør, røget og fin cremet. Det smager altså bare rigtigt godt.
Fåes hos Theis Vine, og prisen ligger på 419,95 kr.