Med næste vin røg vi et niveau op … nemlig med vinen Mayschoss Pinot Noir fra Josten & Klein. Og det højere niveau kan med det samme smages … og dette er altså godt.
Logoet på denne Mayschoss Pinot Noir er sølvfarvet. Det indikerer, at denne vin er én af husets Ortsweine, hvorimod logoet er grønt på Gutsweine … og selvfølgelig guldfarvet på Lagenweine, som kommer fra VDP certificerede Grosses Gewächs marker. Det giver meget god mening.
Denne Mayschoss Pinot Noir er lavet med druer fra området Mayschoss, ja helt præcist fra markerne Burgberg og Mönchberg. Dermed bliver det en Mayschoss Pinot Noir … ja, tidligere hed den Mayschosser Spätburgunder, men drengene bruger i dag den mere internationale betegnelse på druen … nok for imødekomme det internationale publikum … og det er også i orden.
I næsen en dejlig kølig stil, rustik, stald, kirsebær, lyse blommer, skovbund, svage grannåle … hold da op, hvor man får mere end hos den almindelige Pinot Noir. Smagen er hindbær, jordbær, mineraler, jern og generelt virker vinen frisk, rank … men tanninerne og syren bøjet en smule, og det gør den samlede oplevelse ganske fantastisk.
Forhandles af WineFLY, pris 140 kr.
Rating 5/7