Tag-arkiv: Italien

2019 Tenute Neirano, Nizza, Piemonte, Italien

2019 Tenute Neirano, Nizza, Piemonte, ItalienI sommers – som føles så langt væk – smagte jeg en Barolo i en årgang 2017 fra Tenute Neirano og nu har atter en vin i glasset fra vinhuset. Denne gang er det vinen Nizza, der er lavet på ren Barbera.

Barbera druerne er selekteret fra nogle kuperede topmarker omkring Nizza Monferrato i det sydligste Asti Piemonte.

Faktisk er Nizza DOCG et underområde af den mere kendte appellation DOCG Barbera d’Asti i Piemonte.

Vinen har gæret og macereret på ståltanke med løbende battonage og efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter aftapning på flaske har vinen så lagret yderligere 3-6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt har Nizza en stor, fyldig og småfed næse … godt med fadpræg af våde fade, vanilje, kanel, chokolade samt en svulstig frugt med søde kirsebær, kirsebærsten, lakrids, kaffe og violer. Den virker total saftig og meget imødekommende.

I munden er vinen også imødekommende, venlig, sødlig med en fed frugt, men den bæres af en fin og frisk syre, men byder ellers på lidt stærk peber, stærke krydderier. Det er dog på en saftig, bamset og letbitter facon, hvor fagnoterne næsten også kan smages.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 La Ca’ Növa, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2019 La Ca’ Növa, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienNår vi nu er i gang med vin fra La Ca’ Növa, som kan vi da bare nuppe endnu en vin fra 2019 årgangen, som nu fx deres Barbera d’Alba.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke, der er 100% temperaturstyrede. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på store egefade og så yderligere 6 måneder på flaske.

I glasset er vinen lysere end forventet … eller rettere, så burde jeg havde forventet det, for det var også tilfældet med både 2017’eren og 2018’eren, men altså lysere end Barbera d’Alba generelt. Duften er totalt lækker … mørk, tør med mælkede noter, yoghurt og cultura, våde fade med vanilje og kanel. sort peber og tørrede rosenblade samt en frugt med brombær, kirsebær og blommer.

Smagsmæssigt er det en rigtig saftig vin med masser af styrke, en kontrollerende fin syre, pænt med krydderier, blommer, kirsebær og meget elegant og endda næsten slank Barbera. Det smager voldsom godt og Houlberg bliver glad.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 102 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2019 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDet piemontiske vinhus La Ca’ Növa er et af de huse, der måske giver allermest value-for-money for deres vine. Til kun 108 kr. er denne 2019 Langhe Nebbiolo en fin bevisførelse herfor.

Sidst jeg smagte denne vin i årgang 2018, da skrev jeg også lidt om vinhuset. Det skal jeg nu nok undlade og blot se lidt mere på vinen.

La Ca’ Növas Langhe Nebbiolo er lavet på druer fra omkring 20 år gamle stokke  i kalkholdig jord og sand fra en ung vinmark. Efter høsten så sker der spontan gæring og maceration i store ståltanke med pump-over 3-4 gange dagligt. Efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på store 3.000 liter egefade. Der laves årligt 4.000 flasker af vinen.

2019’eren minder rigtigt meget om 2018’eren … lys, transparent Langhe Nebbiolo med samme lidt mælkede noter, jordbæryoghurt, en lys frugt med hindbær, jordbær og lyse kirsebær, meget frugtrig og frugten virker meget direkte og ren supplere med violer, læder, blomster og småsøde fadpræg med vanilje, svag kanel og røg.

Som sidst er smagen præget af frisk, tør og direkte frugt, kirsebær, rabarber, hindbær og måske lidt brombær med en fin, kølig elegance, tonsvis af tørre tanniner, som giver vinen et tørt og frisk bid, mens syren er ung, men igen let og meget direkte. Man får bare så meget Nebbiolo vin for pengene.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 108 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Tunella, Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Tunella, Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, ItalienVi smagte endnu en hvidvin på Brasserie Mathisen og det var denne Pinot Grigio 2020 fra et vinhus kaldet Tunella.

Azienda Agricola Tunella ligger ved byen Ipplis di Premariacco i vindistriket Colli Orientali del Friul i vinregionen Friuli Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien.

Tunella er grundlagt tilbage i 1960’erne af Min Zorzettig og drives i dag af 3. generation i form af brødrene Massimo og Marco Zorzettig, men vingården fik dog først sit navn Tunella i 2002.

Brødrene får dog fortsat lidt hjælp fra deres mor Gabriella, men Massimo og Marco Zorzettig har da også samlet hele 70 hektar vinmarker, hvor de dyrker et udvalg af både internationale samt lokale druesorter.

Her smagte vi brødrenes Pinot Grigio 2020, som er lavet ved, at druerne efter høst først er afstilket inden presning. Mosten er så tilsat udvalgte gærceller, der allerede forinden er tilført en lille del, der er høstet 3-4 dage inden den primære høst.

Gæringen er så sket på rustfrie ståltanke ved 16 grader over 30-40 dage og derefter er vinen blot lagret i ståltankene et par måneder med løbende battonage.

Duftmæssigt er denne Pinot Grigio en sød vin, meget frugtrig med meloner, fersken, lidt candyfloss, sandeltræ, franskbrød, blomster og karamel. I munden er vinen rund og blid, men så blid, at den næsten bliver neutral med lidt grøntsagsfond. Det er blidt med blidt på.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Canneto, Casina di Doro Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, Italien

2015 Canneto, Casina di Doro Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, ItalienAzienda Agricola Canneto ligger lidt vest for Montepulciano ved San Biagio kirken. Deres 2015 Casina di Doro Vino Nobile di Montepulciano var sidste vin ved vor vinaften … et værdigt punktum for aftenen.

Vingården har en lang tradition for vinproduktion. Det har igennem mange generationer været ejet af Pilacci-Waldergan familien og allerede tilbage i 1933 blev vinene fra Canneto rost i bogen Typical Tuscan Wines, skrevet af V. Montanari og A. Musianis. Imidlertid blev ejendommen i 1987 købt af en gruppe schweiziske venner, som ofte havde holdt ferie nær Montepulciano og især beundret Cannetos Vino Nobile vine.

De stiftede selskabet Canneto AG med base i Zürich og har siden renoveret ejendommen, som styres af Ottorino de Angelis sammen med ønologen Carlo Ferrini. De har samlet 26 hektar vinmarker på de stejle bakker tæt ved vingården og siden 2018 har alle markerne været drevet økologisk certificeret.

Denne Casina di Doro Vino Nobile di Montepulciano er lavet på 100% Sangiovese druer, som alle kommer fra marken Casina di Doro. Efter den manuelle høst er druerne afstilket inden et blødt pres eller knusning, hvorefter vinen så gærer og macererer i stålkar ved 26 grader med udvalgt gær.

Gæring og maceration varer omkring 20 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på 500 liter franske egefade og derefter 6 måneder på store 30-40 hektoliter slavonske egetræsfade og så nogle få måneder i rustfri stålfade inden aftapning på flaske og yderligere 6 måneders lagring.

Duftmæssigt er det virkelig Toscana … mentol, kamfer, violer, urter, mørke frugt, skovsvampe, ristede svampe, ristede nødder samt en frugt med tørrede kirsebær og svesker, kaffe samt tobak.

I munden er det en tæt vin, udtørrende tanniner … vilde og næsten ustyrlige samt godt med blommer, kirsebær, læder, men meget behagelig med en fin lang eftersmag.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Petrolo, Campo Lusso Cabernet Sauvignon, Toscana, Italien

 2015 Petrolo, Campo Lusso Cabernet Sauvignon, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan taget med, og det var en meget spændende vin og ligeledes fra et anerkendt vinhus i Tosana. Det er nemlig Tenuta di Petrolo, der er en lille elite eller kultvinsproducent, der siden 90’erne har opnået utrolige resultater.

Deres ikon-vin Galatrona på ren Merlot er en af området absolut mest sjældne prestigevine og kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Men her smager vi Petrolos Campo Lusso på ren Cabernet Sauvignon.

Petrolo ligger mellem de to landsbyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er selv ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet. Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Jan har tidligere haft en Petrolo med til vores vinaften. Det var tilbage i marts måned, hvor vi smagte selve topvinen Galatrona Merlot i en årgang 2013. Denne gang er det dog en 2015 Campo Lusso Cabernet Sauvignon, som der årligt laves 1.800 flasker af.

Vinen er første gang lavet i 2004. Vinmarken Vigna Campo Lusso med Cabernet Sauvignon blev plantet i 2001 og er en af de højestbeliggende på Tenuta di Petrolo, meget tæt på det gamle forsvarstårn Galatrona, som troner over hele dalen og ejendommen. Marken er beliggende beskyttet fra vind i et naturligt mikroklima, omgivet af høje træer.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller i egefade og efter endt fermentering og maceration, så er vinen lagret 20-22 måneder på nye franske barriques med løbende batonnage de første 6 måneder. Denne årgang 2015 er fortsat med den gamle etiket … den ændrede vinhuset i 2018.

I næsen byder vinen på nogle ristede og brændte noter suppleret med klare fadnoter af kanel, vanilje, kaffe og chokolade, sødme og smørfedme, solbær og brombær, solvarm, men har også gazebind, ribs, violer og lige et notch alkohol.

Smagsmæssigt er det en elegant kraftbasse … en tør basse med solbær og brombær, en frisk og bitter syre, mens tanninerne stikker helt af, tørre og muskuløse. De bider, kratter og snerrer og suppleres med tobak, skovbund, stærk syrlighed, peber og samlet giver det en frisk og elegant mørk vin.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 834,95 kr., mens prisen er 695 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, Italien

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, ItalienJeg elsker vinene fra Azienda Agricola Suavia … både dem på Garganega og Trebbiano di Soave.

Før jeg besøgte Suavia i juli 2019 vidste jeg faktisk ikke, at Suavia også laver mousserende vin.

Men det gør de … nemlig denne Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero og dette er en årgang 2018.

Det søstredrevne vinhus i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave skrev jeg om efter mit besøg, men det kan du jo – sammen med informationer om vinhuset – læse mere om i mit blogindlæg Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari.

Denne boblevin er lavet på ren Trebbiano di Soave høstet med et udbytte på 5 tons pr. hektar. Efter høst er de hele klaser presset og mosten så gæret spontant med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke. Fermenteringen er sket over 15 dage, hvorefter vinen er flasket uden malolaktisk gæring.

Derefter er andengæringen sket på flaske over 20 måneder inden degorgering og helt uden tilsætning af dosage … som Dosaggio Zero også rigtigt fortæller. Der laves årligt beskedne 2.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt meget champagneagtig … der er mandler, pærer, æbler, abrikos, toast, gær, rugbrød og rød. Den virker måske i næsen en lille smule mostet og ikke så tør som dens forbillede.

I munden bruser vinen godt i starten, hvor moussen er sådan medium og fader hurtigt. Der er til gengæld god skrald på syren, for i munden er der masser af æbler, æblesaft med sure æbler, en gæret æblemost med let grape og så ellers masser af lemon.

Forhandles hos Otto Suenson, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Foradori, Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2016 Foradori, Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienEfter de mange biodynamiske vine, natur- og orangevin, så trængte drengene til en mere klassisk vin. Jeg anbefalede fra vinkortet denne 2016 Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra den legendariske og dygtige Foradori. Den ramte bulls-eye og blev aftenens bedste glas.

Som jeg skrev sidste gang, at jeg smagte vinen, så bliver jeg bare en smule mere forelsket, hver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori. Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomi er også en virkelig lækker vin, som jeg har smagt før og også skrevet en del om Elisabetta og hele vinhuset.

Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti er jo lavet på Teroldego fra Sgarzon marken, som er en stenet mark. Den er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Som tidligere har vinen en mørk og lidt mælket aroma med  lidt funky landlighed, men virkelig indbydende. Der er mejeri, sorte og grønne oliven, let flæsket med lidt bacon og baconfedt, dyb med engelsk lakrids, rå marcipan, blomster, violer, blåbær, kirsebær, våde fade, vanilje samt mælkechokolade, støvet tør jord, mineraler og en klar italiensk syre. Udover de våde og fugtige, mørke og behagelige dufte, så er der som sidst noget grønt og røget … giver virkelig nerve og elegance.

Smagen er sgu næsten som 2014’eren og starter let og saftig – næsten læskende – med en syre, som både er fin, feminin, elegant, frisk, levende samt dansende  som en burgundisk vin, men også har struktur lig Barolo, hvor syren er meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs. Der er klare balsamiske træk, masser af blomster og en let frugt med stor kæmpe intensitet, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Klassevin.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2019 Antonio Gismondi, Fontana Vino Bianco, Campanien, Italien

2019 Antonio Gismondi, Fontana Vino Bianco, Campanien, ItalienEn ret med lidt gule beder fra JordKærGaard ved Silkeborg blev vinmæssigt matchet med denne Fontana Vino Bianco i årgang 2019 fra Antonio Gismondi.

Som med foregående champagne er der tale om et ganske lille vinhus, der ligger i Cerreto Sannita i Campanien.

Huset drives af Antonio og Annabel Gismondi, der startede deres projekt i 2015, hvor de startede med at eksperimentere med at lave deres egne vine fra deres 2 hektar store land- og vinbrug godt hjulpet af deres læremester Partida Creus.

Familien havde tidligere drevet blandet landbrug på ejendommen, hvor der både er oliventræer, vinstokke og en større produktion af  grøntsager … mest til eget brug. Men efter anbefaling fra Partida Creus begyndte de at plante flere vinstokke.

Antonio havde tidligere arbejdet i cateringbranchen gennem mange år, men havde ved siden af taget en vinmager med målet om at lave vin på familiens ejendom. Der dyrker han druesorterne Falanghina, Malvasia di Candia, Sangiovese, Merlot og Freisa.

I 2018 kunne de for første gant høste druer til en større produktion og de vinene kom på markedet for første gang i januar 2020, hvor de blev præsenteret på en messe for naturvinsproducenter i Babass i Frankrig. I dag ligger årsproduktionen på omkring 14.000 flasker.

Denne Fontana Vino Bianco er lavet på 100% Falanghina druer … en druesort, som jeg ikke er stødt på her på vinbloggen tidligere. Det er en gammel italiensk hvidvinsdrue, som angiveligt har græsk oprindelse.

Det siges, at Falanghina er druesorten bag vinen Falernian, som er den mest berømte vin fra den romerske oldtid og inspirationen til Falerno del Massico.

Falanghina har i mange år været på tilbagetog, men der er nu fornyet interesse for druesorten, der primært dyrkes i Campanien i det sydlige Italien. Vinstokkene trives i den porøse vulkanske jord omkring Vesuv og det varme middelhavsklima.

Druerne er gule og belagt med et tyndt lag beskyttende voks, mens vine på Falanghina kan have en let fyrretræsduft, men er dog mest kendt for sine aromaer af citrusblomst og især bitter appelsin.

I munden har vine på Falanghina en typisk klassisk æble- og pæresmag, afhængig af hvor den er dyrket og ofte med krydrede eller mineralske noter.

Selvom Falanghina bliver mere og mere moderne, er druen endnu ikke plantet meget uden for Campanien. Der findes lidt i Puglia og Abruzzo, men endnu ingen international produktion.

Denne Antonio Gismondi Fontana Vino Bianco lavet ved, at druerne efter høst presses og så gærer på rustfrie ståltanke. Efter gæring er vinen så blot lagret 6 måneder på ståltankene inden aftapning på flasker.

Duftmæssigt en lettere landlig aroma med lidt stald, mødding, hasselnødder, våd hund og sådan duftmæssigt næsten over i duft af lidt orangevin, meget luftig med melon, havvand, lakridskonfekt og så godt med blomstervand.

I munden er vinen sådan godt grøn og bioagtig, funky … med med en meget svag syre og virker tynd og vandet, hvorved vinen bare løber igennem halsen. Syren er vag … og udover den lidt landlige bio bio næse, den store funkyness, så bliver det lidt fladt.

Forhandles af Rødder & Vin, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2020 Giuseppe Rinaldi, Rosae Vino Rosso, Piemonte, Italien

2020 Giuseppe Rinaldi, Rosae Vino Rosso, Piemonte, ItalienPå Vinpusheren Social fik vi anbefalet denne Rosae Vino Rosso fra baroloproducenten Giuseppe Rinaldi. Det var vi da lydhør for og bestilte fluks en flaske.

Vinhuset Giuseppe Rinaldi ligger i Barolo by og er reelt grundlagt i 1870, hvor Rinaldi familien købte en vingård, men blot solgte deres druer til Falletti familien.

Giuseppe Rinaldi ville dog gerne selv lave vin og købte i 1920érne sine egen marker med nogle af de bedste placeringer i Barolo og så begyndte at lave vin. Rinaldis barnebarn – der også hed Giuseppe og blev kaldt Beppe – overtog i 1992 ejendommen og han fik virkelig vinhuset gjort respekteret … og deres Barolo vine koster i dag monster mange penge.

Produktionen er yderst begrænset og vinene er udsolgt straks, de bliver frigivet. Giuseppe Rinaldis Barolo vine repræsenterer nogle af de mest ærede og værdifulde vine fra Italien og har altid haft en meget stærk traditionel med vinfremstilling og det har bragt vingården i konflikt med Barolo konsortiet.

Rinaldi har altid fastholdt, at de bedste vine fra Barolo altid har været blandinger fra flere lokationer. Rinaldis mest populære vine var sammensat af henholdsvis Brunate og Le Coste og henholdsvis Cannubi og Ravera vinmarkerne og blev mærket som sådan på flasken.

Imidlertid besluttede den italienske regering i 2009, at mindst 85% af druerne skulle komme fra den navngivne vingård, men Giuseppe Rinaldi modsatte sig disse ændringer.

Samlet har vingården 6 hektar vinmarker, hvoraf de 4 hektar anvendes til Barolo vine og omfatter altså de store marker som jeg tidligere nævnte, altså Brunate, Le Coste, Cannubi og Ravera

Beppe døde desværre efter kortvarig sygdom den 2. september 2018, så nu varetages driften af hans to døtre Mart  og Carlotta, som henholdsvis er uddannet som ønolog og agronom.

Her smager vi pigernes Rosae Vino Rosso, der er lavet på druen … en gammel og næsten glemt norditaliensk sort, der i dag har sin egen lille højborg i Castagnole Monferrato midt i Piemonte.

Tidligere troede man, at Ruchè var importeret fra Bourgogne i Frankrig, men da den har vist sig beslægtet med andre lokale sorter som Nebbiolo og Freisa, regnes den i dag en piemontisk drue.

Vine på Ruchè har en meget let, lys farve og komplekse aromaer, som på mange måder kan ligne Nebbiolo med roser, læder og vilde blomsteraromaer. De to druer har mange ligheder, bl.a. kraftige tanniner og god syre.

Druen er ikke særlig udbredt, således var der i år 2000 alene omkring 50 hektar vinmarker med Ruché, men dens popularitet og udbredelse er imidlertid stigende.

Der er ikke mange oplysninger om, hvordan vinen er lavet, men det er sket med spontangæring alene med druernes naturlig gærceller og vinen er derudover aftappet fuldstændig ufiltreret.

I næsen er det dog ikke en så let vin, som jeg havde forventet. I stedet er den lidt vamset, krydret og har både blomstervand, lidt jammy blommesyltetøj, brombær, solbær, bananer, saftige og sure kirsebær og en smule lakrids. Derudover fornemmes der en stenet mineralitet, lette jernholdige noter af blod og et strejf af tørrede urter.

Smagsmæssigt er vinen dog lettere end duften allerede fra første fløjt og nu forstår man først sammenligningen af Ruché druen med Nebbiolo og Freisa. Vinen er samtidig meget tør, har druebitterhed nærmest med tranebær og sure hindbær, godt med blomster og så derudover også en svag lille sødme. 4,5 houlbergske tomler med lettere pil op.

Forhandles af Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7