Den anden vin fra Tenuta J. Hofstätter blev denne Riserva Mazon Pinot Nero … en vin, som jeg også har smagt og skrevet om et par gange før i årgang 2010 og 2013, men dette er årgang 2019.
Riserva Mazon Pinot Nero er – som foregående – lavet på 75% afstilkede druer og 25% hele klaser, men alle fra marken Mazon. Vinen er lavet med maceration over 10 dage og efter fermentering lagrer vinen 12 måneder i små egetræsfade efterfulgt af yderligere 6 måneder på almindelige egetræsfade og så 12 måneder på flaske inden frigivelse.
I næsen er vinen både mere koncentreret og langt mere nuanceret, har mere dybde … der er gran, stald, saftig frugt, jordbær, kirsebær, brombær, våde fade og mere meget dybere fadpræg med lakrids, lakridskonfekt, vanilje og let mentol.
Uha … så blød, cremet, saftigt og mundsmeltende, bløde frugt, blød syre, runde og medfølende tanniner samt nogle lakridsale elementer og hvor er det smukt. 95 point.
Forhandles af Espergærde Vinhandel, hvor en flaske koster 335 kr.