Azienda Agricola Monteraponi ligger i den gamle og smukke by Monteraponi, der stammer helt tilbage fra år 978. Men derfra smager vin nu topvinen Chianti Classico Riserva Baron’ Ugo i årgang 2011.
Oprindeligt tilhørte den gamle middelalderlandsby Baron Ugo, der var greve og guvernør for det meste Toscana.
Senere donerede han byen til klosteret Poggibonsi Alto, som i mange år drev stedet og i dag er det meste af byen ganske velbevaret. De drev også en vingård og havde over 200 hektar marker, men dog alene 12 hektar vinmarker.
I 1974 blev vingården overtaget af Braganti familien, men det var først i 1997 – hvor Michele Braganti overtog vingården efter sin far – at der blev gjort noget seriøst ved vinmarkerne, der en beliggenhed i 420-560 meters højde ligger som nogle af de højeste i hele Chianti.
Micheles 12 hektar vinmarker dyrkes økologisk og vinene er alle lavet med spontangæring på cementtanke og det er selvfølgelig med druernes egne gærceller. Også den malolaktiske gæring finder sted spontant på cementtanke.
Denne Chianti Classico Riserva Baron’ Ugo er selvfølgelig opkaldt efter byens gamle ejer og er i denne årgang 2011 lavet på 90% Sangiovese, 8% Canaiolo samt 2% Colorino.
Inden spontangæringen i cementtankene, så er alle druerne først kommet i en de-stemmer, hvor de afstilkes og så undergår en blød presning for at holde skindet så hele som muligt.
Efter den alkoholske gæring over 35 dage samt den malolaktiske gæring er vinen lagret i 36 måneder, de første 12 måneder på fade af slavonsk eg og de sidste 24 måneder på barriques fra Bourgogne
Duftmæssigt har vinen faktisk også en forholdsvis let, animalsk, mælket duft med baconfedt, flæskesvær og samtidig så klar og frisk med krydderurter, estragon, roser, modne kirsebær, granatæbler og tobak, peber samt pænt med egefade, mælkechokolade, vanilje samt kanel og læder.
Smagen er frisk og alligevel har vinen godt med syre, salt og peber, masser af frisk frugt, kirsebær … virkelig frisk og mineralsk med en god let tone, lysere end Chianti normalt og så samtidig med et vel nærmest animalsk bid. Der er noget svævende og overjordisk over vinen, har et 7. gear med tørhed og lys kraft.
Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 625 kr.