Den næste Cobue vin var en 2019’er, men dog ikke deres Monte Lupo, men i stedet en Lugana Camp 8.
Druerne til denne vin kommer fra Colline Moreniche del basso Garda og er ellers lavet som den forrige lillesøster … altså alene på ståltanke og så bare lige en længere lagring sur lie.
Duften er ren, grøn, landlig … meget rank, strunk med både grønne pærer og stikkelsbær. men først og fremmest meget grøn, men samtidig okay moden i frugten.
Men det er i smagen, at vinen viser sin styrke … virkelig blød og der kommer masser af elegance og muskler frem. Der er varme og salte mineraler, lidt eksotisk i frugten, lidt styrke og kraft og samlet set en flot, flot vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 22,40€ … svarende til 167 kr.