Med 2015’eren af Cobues Monte Lupo vin blev det sgu nu meget interessant og klokkeklar bevisførelse for, at Lugana vine absolut kan ældes med ynde.
Vinen er jo lavet som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer og alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
Duftmæssigt er der nu kommet deller på skellettet, god fylde og den dufter næsten som om, at den har været lagret på den eg. Det har den ikke, for Gilberto Castoldi hader eg. Men duftmæssigt er vinen bare så blød, rund, soft og indbydende … WAUW.
Smagen er også langt bedre end de yngre siblinge … langt mere smeltende i munden med lidt dåsepærer, salte mineraler samt en smule sødme … virkelig super og venlig. Flot, flot vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.