Vi sluttede også Weingut Römerhofs Necto smagning med en årgang 2015. Men nu med langt mere sødme, for det var nemlig deres Necto III Riesling Edelsüß.
Vinen er lavet som de foregående, men her er sukkerindholdet blot langt højere med hele 88,5 gram restsüße aka restsukker pr. liter, men det betyder også, at alkoholprocenten er nede på 8%.
Allerede i duften mærker du det øgede sødmeindhold … en virkelig nektaragtig aroma med kandiseret abrikos, ristede nødder, tørrede blomster, honning og lidt krydderier.
Smagsmæssigt er vinen læskende og sød, igen med abrikos og modne æbler, lidt sød æblejuice, let mineralske elemeter, men mest af alt masser af en smuk sødme, som kan gøre alle bløde i knæene, hvis man har en sød tand … og sådan én har jeg også.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.