Derefter skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basisvin hos Le Morette og den kalder de Lugana Mandolara. Vi smagte den først i årgang 2020.
Den er lavet helt simpelt på Turbiana druer, som er høstet i anden halvdel af september og så vinificeret i ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.
Duftmæssigt virker vinen tør og sødkrydret med modne æbler, pærer, melon og egentlig meget aromatisk. Det er sådan lidt ligeud suppleret med mandler og igen Jolly Time.
Smagen er lidt i samme boldgade … frisk, rund med melon, fersken, en medium syre og har samtidig en lettere saltet note..
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.