Igen var den første vin en mousserende. Hos Le Morette var det deres Non Vintage Cèpage Spumante Brut.
Den er selvfølgelig lavet på Turbiana høstet med et pænt stort udbytte. Vinen er først lavet ved presning af druerne efterfulgt af gæring ved 16-18 grader i rustfrie ståltanke.
Andengæring er ikke sket i flaske, men efter den billigere charmat metode på tanke, hvor den under tryk har lagret sur lie i omkring 5 måneder. Først derefter er vinen flasket og har lagret yderligere 4 måneder inden frigivelse.
Duftmæssigt er det en frisk og frugtrig vin … ikke vildt givende og således lidt til den neutrale side. Der fanges lidt melon, pærer samt en smule nødder. I munden har den fin syre, en sødkrydret tørhed, et forholdsvis blidt brus med lidt lemon og noget, som kan minde om Jolly Time … for dem, som kan huske den.
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 12,50€ på vingården … svarende til 93 kr.