Og vi slutter champagne ræset af med denne Rosé … atter en champagne fra Boizels The Essential serie.
Evelyne Boizel og Christophe Roque har lavet champagnen primært på Pinot Noir, som udgør 50% af druerne.
Og endda er 8% af Pinot Noir druerne vinificeret som en rødvin, med druer fra husets bedste marker for Pinot Noir, nemlig Cumières og Les Riceys, inden assemblage og 2. gæringen på flaske. De øvrige druer er 30% Pinot Meunier og 20% Chardonnay. Den har lagret 3 år sur lie og tilsat en dossage på 8 gram pr. liter.
Duftmæssigt er det meget jordbær, jordbær … let note af gær, men derudover finder jeg ikke så mange andre elementer. Umiddelbart virker den lidt kedeligere end de øvrige bobler fra smagningen.
I munden en svag bitterhed, okay friskhed med svagt agressive bobler, citrus, mineraler. Okay, men stod nok svagest i feltet mellem andre flotte champagner.
Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 319 kr.