Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dens tarme bagefter, sagde den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger – spillet af Ole Thestrup – i filmen De grønne slagtere, da en ældre dame skulle købe lidt pølser.

Og pølsen var netop temaet for seneste byggemøde, som jeg skulle være vært for. Jeg havde besluttet at udsætte sjakket for en lille overraskelse … et lille pølsemagerkursus hos min svoger, den gode Slagter Primby … kødpusheren fra Assentoft. Hver skulle lave deres egen grillpølse, som i løbet af aftenen skulle konkurrere indbyrdes om titlen som sjakkets bedste pølse.

Men alt dette vidste det gæve byggesjak intet om, da jeg – med støtte fra fruen – hentede dem på deres hjemadresser. De havde blot fået at vide, at de ville blive hentet mellem 13.30 og 13.45, at de skulle tage en ekstra skiftetrøje med samt at aftenen ville indeholde lidt bobler, biovin og måske lidt Petrus.

Alle havde vist været lidt nervøse for, hvad jeg mon havde arrangeret og måske endda svedt lidt over det som Svend Sved, for alle havde næsten kontaktet mig om formiddagen for at høre, om der måske var mere information at hente. Det var der ikke.

Men omkring kl. 14.10 trillede vi op foran slagterbutikken og sjakket fortalt, at de nu skulle være pølsemagere. Hver skulle – selvfølgelig under kyndig vejledning fra slagteren – lave en ordentlig omgang pølser … samlet omkring 3 kg., som de kunne få med hjem.

Primby havde hakket en grundfars og så var det bare med at gå i gang med krydre og tilsætte ingredienser til farsen. Jeg havde medbragt en ordentlig portion af forskellige ting til at krydre farsen, bl.a. en flaske Amaron, mørke øl, feta, soltørrede tomater, friske urter, krydderier, æbler, parmesan, worcestersauce, hvidløg, honning, sirup og meget andet.

Og så blev der æltet fars til den store guldmedalje … ivrigt og intensivt. Nogle kom øl i farsen, nogle vin og andre vand og snart var der kø ved stopperen, hvor farsen skulle stoppes i lammetarme. Keeper var første mand med en pind stoppede pølser og snart fulgte vi andre efter med Coco som rosinen i pølseenden … so to speak.

Undervejs servicerede jeg gutterne med lidt vin … som de selvfølgelig skulle gætte. Vi startede med lidt champagne, hvor udfordringen var at gætte, om det var Blanc de Blancs, altså ren Chardonnay, Blanc de Noirs – ren Pinot Noir – eller en champagne lavet på et blend.

Samlet smagte vi 5 vine i baglokalet til slagterbutikken, mens vi ventede på, at pølserne blev færdige i røgeovnen og nød lidt af Primbys tørrede chorizo pølse samt lidt hjemmelavet flæskesvær og bacon. De 5 vine var:

• N.V. Gabriel-Pagin Fils, Carte d’Or Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, Frankrig
• N.V. Louis Nicaise, Noir Blanc de Noirs Premier Cru, Champagne, Frankrig
• 2015 Latium Morini, Soave Campo le Calle, Veneto, Italien
• 2013 Weingut Petra Unger, Pinot Noir Gottschelle, Niederösterreich, Østrig
• 2013 Weingut Rosi Schuster, Reserve, Burgenland, Østrig

Jeg havde i min SMS til drengene ugen forinden svagt indikeret, at vi også skulle smage Petrus, mest fordi det helt sikkert ville falde i Brix’ – aka wannabee Brixtofte ekstravagante smag.

Så efter vi havde smagt de to champagner, så fortalte jeg, at nu skulle vi smage Petrus, uden blindsmagning og således helt udenfor konkurrencen. Brixtofte Wannabee voksede hurtigt 30 centimeter og nåede dermed årets alltime high på 1,40 meter med blinkende BING lys i øjnene og logrende hale.

Da han fandt ud af, at Petrus dækkede over 7 flasker belgisk Petrus Dubbel Bruin mørke øl, så vendte udtrykket, således han igen lignede Lyngvild en dag, hvor han ikke – som lovet – havde fået 17 timers eftersidning i mandefængslet blandt 73 veludrustede domsanbragte. Men til stor morskab for alle os andre. Fedt stunt fra jeres flittige vinblogger … hvis jeg selv skal sige det.

Efter 1 time og 40 minutter i røgeovnen var pølserne færdige … 7 forskellige slags … én fra hver af de 6 gutter i byggesjakket og en lavet af resterne fra stopperen … vel nærmest en fællespølse, et godt mix af forskellige smage og retninger.

Og hold nu kæft nogle lækre pølser, som vi havde fået lavet. Helt perfekte, selvom de nu i længde varierede en del. Men slagteren brækkede et par smagsprøver … og de smagte fandeme lige så godt, som de så ud. Uddannelse til pølsemager well done, tjek!

Tak til Primby for en fantastisk eftermiddag … virkelig guf for et bundt gourmetdrenge.

Derefter gik turen til det houlbergske palæ, hvor de næste 9 vine ventede sammen med en 10-retters menu, hvor de flotte grillpølser var én af retterne. Brixtofte var også allerede begyndt at klage over, at han var sulten. Sådan er effekten af Petrus åbenbart.

Menuen stod i det nye nordiske køkkens tegn og så sådan her ud:

Jeg havde snydt en smule og bestilt maden hos Kevin fra Nor’event, men sjovt nok opdagede drengene ikke, at maden ikke var hjemmelavet. Det tager jeg sgu som en kompliment, da jeg jo ellers synes, at det var meget tydeligt, for Kevin laver sgu ganske imponerende mad og smukt præsenteret.

Jeg havde smagt retterne først på ugen til en lille champagne smagning med Champaniac – den skal jeg nok vende tilbage til – og var ganske imponeret, og da eftermiddagen jo skulle tilbringes med pølsefremstilling og jeg samtidig var lidt ophængt, så valgte jeg at få maden fra Nor’event.

Og min bedste anbefaling af Nor’event … Kevin laver lækker, lækker mad og lige i min ånd. Samtidig er det til ganske fornuftige priser, så har du brug for at kræse om lidt gæster, så kontakt Nor’event.

I får lige her fotos af retterne:

Saltet torsk m/ramsløg, syltede bøgehatte og nye skud

Laks m/rygeostcreme, agurk & fennikel

Rørt tatar m/kapers af ramsløg & sprøde chips

Kylling m/røg, mandler & karse

Skagenskinke m/ostecreme

Kalveinderlår m/trøffelmayo, kapers & vesterhavsost

Pølsekonkurrence – hvem har bedste pølse

Her et foto af de 7 forskellige pølser, som byggesjakket fik fabrikeret hos Primby. Her hygger de sig på Weber’en. Vi smagte pølserne – som med vinene – blindt og kårede de 3 bedste ud fra en simpel pointscore.

Vinderen blev Keeper med jeres flittige vinblogger på 2. pladsen og det uægte barn, bastarden, fællespølsen på 3. pladsen. Men det skal retfærdigvis siges, at alle pølserne imponerede, så det var faktisk svært at kåre en vinder.

Danske oste fra Arla Unika m/knækbrød

Rødbede-is m/rugbrødsdrys & skovsyre

Denne ret var ikke fra Nor’event, men en rest rødbede-is fra sidste vinaften med de andre vingutter … og så var en gentagelse overfor byggesjakket jo nemt og lige til højrebenet.

Rabarber m/vanilje & hvid chokolade

Det blev på alle måder en fin eftermiddag og aften. Jeg havde ingen stress og kunne nyde aftenen i fulde drag. Trods samlet 14 vine, så var vi forholdsvis sobre … masser af snak, vittigheder og sædvanlig indbyrdes voksenmobning.

I vores vinøse blindsmagning havde jeg indført et simpelt seddelsystem, hvor hver enkelt skulle skrive land og drue, når de havde et bud på vinen. Sedlen skulle afleveres til mig og det gjorde det selvfølgelig sværere at sidde på baghjul.

Til de mange retter havde jeg udvalgt disse vine:

• 2007 Weingut Dr. Heger, Achkarrer Schlossberg Riesling GG, Baden, Tyskland
• 2015 Perticaia, Delposto Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien
• 2013 Fattorie Romeo del Castello, Vigo, Sicilien, Italien
• 2012 Foradori, Teroldego Sgarzon, Alto Adige, Italien
• 2014 Vincenzo Bossotti, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien
• 2011 Tenuta Castelbuono, Carapace Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien
• 2013 Alain Verset, Cornas, Rhône, Frankrig
• 2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien
• 2009 Bodega Sommos, Premium, Aragon, Spanien

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Og uha … der var mange højdepunkter for mig, specielt de to hvidvine måtte jeg give topkarakteren 7 Thumbs Up. Hegers 2007 GG Riesling var formidabel og Perticaias Delposto Trebbiano Spoletino gav jeg allerede 7 Thumbs Up i Umbrien og det blev kun bekræftet denne aften.

Line-up af dagens 14 vine

Konkurrencemæssigt gik det mere beskedent. Ud af 29 mulige point endte Keeper og Jesper på en delt førsteplads med 9 point, men da Keeper hentede 3 point fra sin superpølse, så mente han, at den vinøse førsteplads skulle tildeles Jesper.

Monsieur sjok blev Brix med 6 point. Måske den megen Petrus havde gjort ham ør i hovedet.  Flemming endte med 8 point og Coco med 7 point, så det var faktisk et ganske tæt løb.

Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra en minderig dag:

Holberg var om nogen ordets mand … samfundssatiriker og ironisk moralist. Og mange af den danske litteraturfaders teaterkomedier startede altid med en præsentation af persongalleriet … af de elskelige, skæve eksistenser, som var centrale i forestillingen, som fx Jeppe i komedien Jeppe på bjerget.

Nu er jeg ikke Holberg … er blot et afgørende u foran poeten og således mere præcis Houlberg , en ubetydelig vinskribent og jeg vogter ikke over nogen moral, men kan til tider kan måske ha’ en satirisk og lettere ironisk tilgang til den væske, som store og kommercielle industriforetagender betegner som vin og nogle gange uforvarende havner i mit vinglas.

Men – med nogen inspiration fra gamle Ludvig – vil jeg dog starte lørdagens folkekomedie – blandt byggesjakket kaldt et byggemøde – med netop at præsentere det farverige persongalleri.

Og måske er Jeppe på bjerget ikke en så fjern sammenligning, for et byggemøde er på mange måder en teatralsk folkesamling af bedste skuffe og ofte i fem akter med både BUH tilråb, latter og et plot, som selv Erasmus Montanus ville være misundelig på og forvirret over. Og så må I selv bestemme, hvem er der Jeppe, hvem der er Montanus og hvem der er bjerget.

Så vi sætter dermed lige scenen til seneste byggemøde, som blev spillet lørdag den 25. marts i det herrens år 2017. Og alle byggesjakkets medlemmer havde kl.17.00 indfundet sig på scenen. Nu betegnes et sjak jo som værende en lille gruppe håndværkere eller andre arbejdere, typisk temmelig autonom, mens deres formand – mere eller mindre formaliseret – er deres sjakbajs.

Nu kan dette sjak ikke meget med hænderne, så at kalde dem håndværkere vil nok være lidt af en tilsnigelse. De eneste håndværkere – som rammer disse gutter – er de tømmermænd, som normalvis opleves efter et byggemøde.

Men lad os da endelig tage et nærmere kig på sjakket.

Persongalleriet

Kønne er de ikke, men egentlig opdraget ganske pænt. Det er bare i løbet af årene, at de har udviklet alle de mærkelige og mystiske sider af deres personlighed. Det er bare noget ved dem, som ikke er helt rigtigt. Citat gamle Tom Waits ;o)

Det var kuli og arbejdsdreng Flemming, der med millimeterpræcis akkuratesse – som en politisk kandestøber og aftenens vært – havde sat scenen for aftenens teater. Og ikke overraskende for de øvrige 5 på rollelisten – stykkets persongalleri – stod der såmænd en smækker gastronomisk vaudeville af Heibergske dimensioner på programmet.

Og vaudevillen indeholdt lækker mad og derudover havde kulien også 15 vine på rekvisitlisten ventende i kuliens kulisse. Og inden tæppet var gået fra, så var første vin allerede skænket i vores glas … selvfølgelig serveret blindt som alle aftenens øvrige vine. Lad endelig første akt begynde.

Den var nem … tysk Riesling. Spot on og så satte vi os ellers til bords, hvor aftenens 3-retters menu bestod af:

• Forret; Fiskeroulade
• Hovedret; Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.
• Dessert; Ostelagkage

Vi bringer – som vi plejer – fluks et par billeder af maden:

Fiskeroulade

Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.

Ostelagkage

Stående applaus til Flemming for maden. Virkelig lækre retter og det kan mærkes, at arbejdsdrengen er en vaskeægte foodie, gourmand, connaisseur, slikmund og feinschmecker.

Og fra kulissen kørte den madelskende kuli også den ene fine vin frem efter den anden … akkompagneret således de langsomt steg i takt, tempo og intensitet, en perfekt instruktion fra start til tæppefald. Fra pianissimo til fortissimo … en serenade di grazioso. Samlet blev det til disse 15 vine:

• 2014 Weingut Franz-Josef Eifel, Trittenheimer Apotheke Riesling Alte Reben Trocken, Mosel, Tyskland
• 2014 Domaine Lafouge, Mersault Les Meix-Chavaux, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Domaine Lafouge, Auxey-Duresses 1er Cru Les Duresses, Bourgogne, Frankrig
• 2011 Domaine Pierre Amiot et Fils, Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Combottes, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Cristom, Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée, Oregon, USA
• 2014 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien
• 2008 Grasso Fratelli, Barbaresco Vallegrande Riserva, Piemonte, Italien
• 2007 Cascina del Monastero, Barolo Bricco Riund Riserva, Piemonte, Italien
• 2012 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien
• 2011 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig
• 2008 Yalumba, The Signature, Barossa Valley, Australien
• 2002 Yalumba, The Octavius, Barossa Valley, Australien
• 2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien
• 2006 Yalumba, Single Site Grenache, Barossa Valley, Australien
• 2010 Torbreck Vintners, The Struie, Barossa Valley, Australien

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.  Det var et fremragende felt, lutter cabaret og igen respekt til Flemming. Lidt af en mundfuld med 15 vine, men vi er jo et byggesjak, så vi klarede selvfølgelig hele stykket uden pauseservering.

Og samtidig var vi rigtig gode til at gætte land og druerne på vinene. Jeg holdt ikke styr på pointene, men det gjorde Flemming … men vi fik spottet rigtig mange helt præcist. Vi er efterhånden blevet ganske habile, så ingen sceneskræk der. Sjakbajs Jesper løb fortjent med sejren, mens jeg fulgt tæt på.

Tak til Flemming for forrygende aften … og vi slutter sgu lige med aftenens selfie af de gæve winedudes.

Ka’ man gå blank i en Blanc de Blancs eller en Blanc de Noirs? Eller ender det i et Brixit? Et par relevante spørgsmål, som byggesjakket fik svar på til det første byggemøde i 2017.

Det lille energibundt Brix, som vi – godmodigt i byggesjakket – kalder wanna-bee Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner samt nullermanden var vært for byggemødet og skulle således stå for både vine, mad og høflig værtsskab, en opgave han som vanligt påtog sig med ubekymret frygtløshed.

Byggesjakket i havestuen

Som altid hos Brix startede vi selvfølgelig med champagne i havestuen og denne gang to af slagsen i en blindsmagning. Altid en hyggelig start med stearinlys, ild i pejsen og sjove drillerier.

Men måske havde restsukkeret i vinen gået wanna-bee Lyngvild til hovedet, for han påstod, at første champagne – en Mailly Grand Cru Brut Réserve – var på ren Chardonnay … en Blanc de Blancs. Det var nu ikke tilfældet, da den var på 75% Pinot Noir og alene 25% Chardonnay.

Sjovt nok, så findes der faktisk en skala, som angiver indholdet af sukker i en vandopløsning og den hedder Brix-skalaen. Den anvendes faktisk også i vinfremstilling, hvor den angiver sukkerindholdet i vinen. Brix-skalaen måler i grader Brix (oBx) som har definitionen 1 oBx = 1 gram pr. 100 gram væske.

Her lå Brix lavt … tænker små 2 oBx, for helt sød er han sgu ikke.

Men på den vinøse og madmæssige front havde Brix lavet et fremragende benarbejde. Han havde forberedt en flot 3-retters middag og udvalgt en lang række af flotte vine, men dem vender jeg selvfølgelig tilbage til senere.

Lad os først kigge nærmere på den herlige 3-retters middag, som bestod af:

• Forret; Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips
• Hovedret; Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær
• Dessert; Hindbærtærte med vaniljecreme

Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips

Fin og fyldig forret … og hertil serverede Brix aftenens eneste hvidvin, en Riesling Federspiel Urgestein Terrassen fra Weingut F. X. Pichler i Østrig

Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær

Gammelsdags oksesteg, som vor mormor lavede den. Der var sgu ikke et øje tørt. Og endda med glaserede løg, asier og waldorfsalat. Mørt, lækkert … smagte himmelsk og alle var virkelig mætte efter 2 store omgange. Sådan.

Hindbærtærte med vaniljecreme

Vi gemte desserten til noget senere … en virkelig god hindbærtærte med vaniljecreme. Også her blev der spist op.

Drengene har sat sig til bords

Også på den vinøse front havde Brix fundet et sandt arsenal af flotte vine frem. Som vanligt var der – som næsten traditionsmæssigt hos Brix – flere vine med alder … 2 Bordeauxer fra henholdsvis 1980’erne og 1990’erne.

Sammenlagt så feltet sådan her ud:

• N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Brut Réserve, Champagne, Frankrig
• N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Blanc de Noirs, Champagne, Frankrig
• 2014 Weingut F. X. Pichler, Riesling Federspiel Urgestein Terrassen, Wachau, Østrig
• 1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig
• 2005 Bruno Rocca, Barbaresco Rabajà, Piemonte, Italien
• 2008 Domaine Guion, Bourgueil Cuvée Prestige, Loire, Frankrig
• 2011 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien
• 1997 Château La Fleur-Pétrus, Pomerol, Bordeaux, Frankrig
• 2006 Silvano Bolmida, Barolo Bussia, Piemonte, Italien
• 2007 Domaine Roux Père & Fils, Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru, Bourgogne, Frankrig
• 2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien
• 2007 Tenuta Sant’ Antonio, Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva, Veneto, Italien
• 1972 Warre’s Port, Colheita Single Harvest Jubileum Port, Portugal
• 2011 Anthonij Rupert, Optima, Western Cape, Sydafrika
• 2010 Clarendon Hills Vineyards, Domaine Clarendon Syrah, McLaren Vale, Australien

Og hold nu op, hvor var der mange højdepunkter. Første champagne var virkelig flot og lækker… men specielt mindeværdigt var både Bruno Roccas Barbaresco Rabajà, Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt den monstrøse Lilium Est Amarone della Valpolicella fra Tenuta Sant’ Antonio … men det kan du læse om i mine beskrivelser af vinene.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere … der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser.

To af vinene blev smagt samtidig … men hvor vi alle blev spredt rundt i forskellige værelser, således vi kunne fordybe os i smagsnoterne uden forstyrrelser. Virkelig god idé … thumbs up for det initiativ. De to vine, som vi smagte i ensomhed var i øvrigt Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt Barolo’en fra Silvano Bolmida.

Godt med humør

Alle vinene blev selvfølgelig serveret blindt, således byggesjakket skulle gætte land og hoveddrue. Det gik faktisk rigtigt godt denne gang og Jesper løb med sejren med flotte 15 point efterfulgt af Keeper med 14 point, Mikkel og undertegnede med 12 point og Flemming med 11 point.

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de mange vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Tak til Brix for dejlig aften.

Brix i køkkenet

Afslapning

Byggesjakket

En gangster er en betegnelse for en forbryder, som er tilknyttet en kriminel organisation, der deltager i organiseret kriminalitet. Ordet er lånt fra engelsk og stammer fra ordet gang, der kan oversættes til bande eller gruppe. Og det var netop “the gang” a.k.a. byggesjakket, som lørdag den 29. oktober atter havde sat hinanden stævne.

Men gangster var derudover det tema, som sjakbajs Falk – aftenens vært – havde bygget hele aftenen op over … ikke blot en vinsmagning, men derimod en vinsmagning og musikquiz. Og altså med gangster som det gennemgående tema.

Vores distræte Coco, kendt under det borgerlige navn Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske havde meldt forfald, da han – selvfølgelig fejlagtigt – mente, at arbejdet kom i første række. Da Falken med det store vingefang imidlertid havde planlagt vinsmagningen og musikquiz’en som en holdkonkurrence, så havde han denne lørdag inviteret et par gæster med … Henrik og Ib.

Det betød, at 3 hold skulle dyste om æren, titlen og respekten denne aften. Hold 1 havde arbejdsformand Keeper som ankermand, suppleret med gæst Henrik, mens arbejdsdrengen Flemming som ankermand på hold 2 måtte trækkes med wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”. Jeg dannede sammen med Ib – min gamle oldboysbuddy – det sidste, men skræmmende hold 3.

Til hvert hold havde den udspekulerede vært lavet et hæfte med menuen på forsiden, plads til at gætte land og drue for aftenens 12 vine og derudover plads til svar på 24 musikspørgsmål, som skulle serveres løbende i takt med, at vinene kom i glasset … 2 spørgsmål pr. vin … sådan cirka, men nogle gange lidt flere. Og denne gang ville vinene – modsat normalen – først blive afsløret efter smagningen.

Og lad os da endelig starte med forsiden af hæftet, for aftenen menu bestod af:

• Kartoffel/porresuppe m/bacon
• Dyrekølle m/kartofler, rødvinssauce & rodfrugter
• Gammeldags æblekage

Kartoffel/porresuppe m/bacon

Både en smuk og velsmagende ret … men til værtens store overraskelse blev den overskydende bacon – som man kunne supplere med – ikke spist.

Dyrekølle m/kartofler, rødvinssauce & rodfrugter

Vildt smager sgu bare godt, når det er veltillavet … og det var det her. Og endda med rodfrugter, som Falken ikke selv er tilhænger af. Med saucen havde han sprunget over gæret og anvendt Arlas … dog fornuftigt løftet et par niveauer med lidt bluecheese. Hmmmm.

Gammeldags æblekage

En ret man ikke går galt i byen med. En stor portion … men alle mænd spiser jo op. Jeg gjorde i hvert fald.

På den vinøse front tog Falken … den amerikanske solformørkelse sgu røven på os alle. Vi gættede løs på forskellige druer og forskellige lande … lagde ansigterne i de rigtige folder, rynkede panden, tænkte os godt om, kløede os på hagen, så vise ud og kom med kvalificerede bud.

Men, men, men … alle vinene var amerikanske og endda fra samme vinhus, nemlig fra californiske Francis Ford Coppola Winery, som jo er ejet af den oscarbelønnede amerikanske filminstruktør, manuskriptforfatter og filmproducent, som jo netop står bag Godfather-filmene. Hva’ fanden er det for gangster metoder … vin fra samme vinhus hele aftenen? Føj Jesper.

Det betyder, at vinprogrammet så sådan her ud:

• 2012 Francis Ford Coppola, Sofia Riesling
• 2014 Francis Ford Coppola, Chardonnay Diamond Collection
• 2013 Francis Ford Coppola, Pinot Noir Diamond Collection
• 2012 Francis Ford Coppola, Merlot Diamond Collection
• 2014 Francis Ford Coppola, Pinot Noir Director’s Cut
• 2013 Francis Ford Coppola, Zinfandel Diamond Collection
• 2013 Francis Ford Coppola, Zinfandel Director’s Cut
• 2013 Francis Ford Coppola, Cabernet Sauvignon Diamond Collection
• 2014 Francis Ford Coppola, Claret Diamond Collection
• 2013 Francis Ford Coppola, Cabernet Sauvignon Director’s Cut
• 2013 Francis Ford Coppola, Syrah Diamond Collection
• 2014 Francis Ford Coppola, Red Blend Diamond Collection
• 2012 Marion, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien (ekstra)
• N.V. Seppeltsfield Wines, Para Grand Tawny, South Australia, Australien (dessertvinen)

Vi sluttede dog efter de 12 amerikanske gunslinger projektiler med en Valpolicella, ligesom aftenen også bød på en dessertvin, som kom fra Australien. Den skulle vi dog ikke gætte.

Musikspørgsmålene … vi startede som død og helvede. Hvem havde spillet hovedrollen som den tyske oberst Heinecken i den danske Shubidua film Den Røde Tråd fra 1989? Fuck … har sgu aldrig set filmen. Det blev dog senere en smule lettere, men Jesper – der er sgu ikke meget gangster i Stock Aitken Waterman … men sjovt var det sgu. Respekt for god forberedelse til mr. quizmaster.

Og lige en vigtig regel … snød man ved brug af mobil, så skulle man indtage et glas shot med Chili Klaus ubehagelige Chili Skud vindstyrke 12. Den havde jeg prøvet dagen før … og gør det aldrig mere. Så ingen snyd der.

Den samlede quiz – vi snakker både vin og musik – endte med en delt 1. plads til hold 1 og hold 3. Vi siger intet om, hvem der gættede flest vine, for så bliver Lyngvild sgu så cocky. Hold 1 og 3 endte med 30 point og hold 2 med 25 point.

Tak for endnu et hyggeligt byggemøde!

Knap havde tømmermændene fra sidste byggemøde lagt sig førend det igen var tid til endnu et byggemøde. Der var ikke engang gået en måned … men grundet besværlig kalendergymnastik, så faldt flere af efterårets vinøse aftenen for byggesjakket nærmest ovenpå hinanden.

Mikkel aka Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske – som ikke deltog sidst, hvor han var arbejdsramt – var aftenens vært og havde tilsagt os til kl. 17.00 … hvor vi selvfølgelig pligtskyldige mødte op. Mikkel var selvfølgelig ikke klart … men et par naboer var i gang med at anrette lidt mad til os … og havde endda også sørget for, at der stod lidt vin klar.

Det var lidt sødt Riesling … selvfølgelig serveret blindt, men den gættede de fleste af os vist. Vinen var en Klostergarten Riesling Kabinett fra Weingut Josef Rosch i byen Leiwen ved Mosel. Og lige som vi næsten havde tømt vort glas, så arriverede aftenens hovedperson fra de private gemakker med samme punktlighed som en tunet og småliderlig Puch Maxi i løbetid, som netop har en Velo Solex med rød saddel. Vola.

Coco var som vanlig skarp … og derudover bevidst om egne evner i det vinøse og gastonomiske, så aftenens valg af vine var lagt i hænderne på Jysk Vin, mens maden var indkøbt fra henholdsvis Tanjas Tapasbar og Det Gamle Apothek.

Det madmæssigt tema var tapas, mens vi selv skulle gætte eller finde en rød tråd på det vinmæssige område. Men inden … så satte vi os udenfor for at nyde efterårssolens sidste skråler.

Byggesjakket en sen septemberdag

Flemming var i hopla … og havde en kommentar til de fleste af Brix aka den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisners altid tåbelige og selviscenesættende kommentarer og allerede på terassen var der skudt med skarpt.

Lyngvild udbrød veltilfreds, at solen sådan en efterårsaften kun skinner på stjernerne … hvortil Flemming tørt bemærkede … “og på månerne” med reference til Lyngvilds skinnende kalot.

Her lige et par fotos af maden:

Tapastallerken nr. 1 – små hapsere fra Tanja Tapasbar

Tapastallerken nr. 2 – små hapsere fra Det Gamle Apothek

Vinmæssigt så aftenens samlet sådan her ud:

• 2014 Weingut Josef Rosch, Klostergarten Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland
• 2013 Frank Family Vineyards, Carneros Chardonnay, Californien, USA
• 2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark
• 2013 Frank Family Vineyards, Carneros Pinot Noir, Californien. USA
• 2012 McPrice Myers Wines, Head Honcho, Californien, USA
• 2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, Argentina
• 2011 Schubert Wines, Con Brio, Wairarapa, New Zealand
• 2012 Frank Family Vineyards, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA
• 2010 Fort Ross Vineyard & Winery, Pinotage, Californien, USA
• 2012 Murphy-Goode Winery, Liar’s Dice Zinfandel, Californien, USA
• 2010 Familia Zuccardi, Zuccardi Zeta, Mendoza, Argentina
• 2009 Spier Wines, Frans K Smit, Stellenbosch, Sydafrika

Der er som vanligt links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Temaet var selvfølgelig oversøiske vine, hvilket dog vist sent gik op for os. Vi kæmpede en del … selvfølgelig undtagen Brix, som vistnok også havde været alene i huset i løbet af dagen, men selvfølgelig ikke havde løftet sølvpapiret på nogle af flaskerne. På den måde er Lyngvild en ren engel og uskylden selv.

Brix endte med 21 point, Falk med 16, Keeper med 14, men Flemming og jeg delte sidstepladsen med 13 point. Selve pointsystemet var dog også en smule forvirrende, idet nogle vine talte dobbeltpoint.

Lyngvild og Falk

Keeper closeup

Nullermanden … på et foto, hvor månen ikke ses

Sjovt nok ligger et af årets byggemøder lige præcist i Randersugen … og sjovt nok ender byggesjakket ofte nede i byen, hvor vi – i kulturens ånd naturligvis – støtter den lokale byfest med vores tilstedeværelse, vid, dårlige vittigheder og usikre ben.

Og sådan gik det såmænd også ved seneste udgave af sensommerens byggemøde, som denne gang blev afholdt hos Keeper a.k.a. sjakkets arbejdsformand/kuli. Han havde gavmildt taget værtsrollen, da Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske var ramt af andet og tilsyneladende vigtigere gøremål … forstå det, hvem der kan.

Dermed var byggesjakket en mand short … og bestod således denne lørdag af sjakbejs Jesper, den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”, arbejdsdrengen Flemming – ung i arbejde, værten Keeper og selvfølgelig undertegnede, som vel nærmest kan betegnes som en tilsynsførende til de kække knægte i sjakket.

Jeg havde fået “der hausfrau” til at befragte Jesper og undertegnede til byggemødet, og vi havde også medbragt den obligatoriske og vinøse gave til værten … en blomsterbuket, som denne gang bestod af Barolo vine.

Da alle mand var samlet fik vi stukket aftenens første vin i hånden, og så gik startskuddet til – for at sige det med værtens egne ord – nogle fornøjelige timer med masser af vin, mad og en bunke historier, som får lattermusklerne til at gå i krampe.

Og det var jo en god indgangsvinkel til en flot aften, hvor arbejdsformanden havde forberedt en herlig 3 retters menu, som bestod af:

• Suppe på jomfruhummer
• Poussiner med saltbagte kartofler og bagte grøntsager
• Chokoladekager med vaniljeis

Vi bringer da også fluks fotos af maden.

Suppe på jomfruhummer

Smuk og klassisk start … god kraft i suppen og samtidig med bid i via stykker af jomfruhummeren. Jeg elsker simpelthen bare hummersuppe … og den blev godt suppleret af lidt Verdelho, som dog ikke var spansk – men australsk – samt lidt portugisisk på lokale druer.

Poussiner med saltbagte kartofler og bagte grøntsager

Grillede poussiner … hvor er de dog flotte på en tallerken, som de ligger der og stritter med benene i vejret. Her blev de suppleret med klassisk saltbagte kartofler og bagte grønsager. Hmmmm.

Chokoladekager med vaniljeis

Virkelig en ret for de søde tand … og godt med choko i de kager. Smagte for godt, men jeg måtte sgu levne en af kager … der var sgu udsolgt.

Men det er jo vinene, som har hovedrollen på vore byggemøder, og denne aften bestod feltet af følgende vine:

• 2015 Mollydooker, The Violinist Verdelho, McLaren Vale, Australien
• 2014 Herdade do Rocim, Mariana Branca, Alentejo, Portugal
• 2012 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland
• 2012 Walter Hansel Winery, Pinot Noir Cuvée Estate, Californien, USA
• 2012 Francis Ford Coppola Winery, Director’s Cut Zinfandel, Californien, USA
• 2009 Collemattoni, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
• 2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien
• 2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien
• 2013 Bodegas Arzuaga Navarro, Crianza, Ribera del Duero, Spanien
• 2008 Viñedos y Bodegas de la Marquesa, Valserrano Reserva, Rioja, Spanien
• 2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, Frankrig

Der er selvfølgelig links til beskrivelser af alle vinene. Jeg havde tidligere smagt 3 af vinene, så der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser.

Her overvejer Flemming nøje, hvad han har i glasset …

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de 11 vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Vores sædvanlige konkurrence om at spotte vinlande og druer endte med 16 point til Houlberg, 12 til Flemming, 11 til Jesper, men den kække Brix måtte stå udenfor podiet med 10 point.

Derefter gik der sprut, øl og hornmusik i festen … og derefter til byfest i Randersugen.

Filtrering af vin med korkstykker i … Brix med filter. Så mangler vi bare en volumenknap på manden.

Jesper overvejer også situationen

Sidder her og skriver, mens alkoholen og tømmermændene i synkron tempo langsomt opløses i min ellers solide krop, som dog pt. føles en smule ramt. I går var jeg vært for endnu et byggemøde. Og meget symbolsk blev det afholdt netop under den overdækkede terrasse, som for nogle år tilbage egentlig startede byggemøderne.

Vi skulle drøfte, hvordan den overdækkede terrasse skulle laves, men endte med alene at drikke vin. Og det blev en lille tradition. At holde såkaldte byggemøder, hvor vi blot drikker vin og spiser god mad. Og jeg måtte selv bygge min terrasse … uden hjælp fra “byggesjakket”. Men i går sad vi så under selvsamme terrasse til en aften, som jeg havde planlagt skulle være med temaet; “en mandeaften med vin & musik”.

Byggesjakket var ikke intakt, idet Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske var arbejdsramt, men ellers kom alle løsarbejderne, sjakbejs Jesper … til dagligt kaldt paphovedet, den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”, kuli Keeper og arbejdsdrengen Flemming – ung i arbejde.

Da vi manglende Coco, så manglende vi selvfølgelig én til at svine Tånum-Kaj til, men det havde Coco løst ved at sende en SMS med teksten; To ting er uendelige; universet og Brix’s dumheder … og når det gælder universe, er jeg endda ikke helt sikker.

Jeg havde valgt 14 vine, hvilket selvfølgelig er alt for mange, men det gør heldigvis også, at der er godt med slanter til de kommende dage. Og de 14 vine skulle serveres parvis – to ad gangen – med en lille overskrift eller tema, som måske kunne være vejledende eller vildledende. Samtidig ville jeg krydre det ekstra med et stykke musik, som skulle være med til at illustrere og fortælle lidt om vinene.

Måske en kende ambitiøst, når man kender byggesjakket … men hvo intet vover, intet vinder.

Madmæssigt får I lige aftenens menukort (og de 7 vinøse overskrifter for vinene):

Brød & dyppelse

På den madmæssige front startede vi med en hjemmebagt brød … god økologisk mel, bagt i støbejerngryde i ovnen. Hertil lidt humus, tomatpesto, almindelig grøn pesto, en herlig pesto på ruccola og lidt citroner samt en olie med smag granatæbler. Det er sgu altid godt med brød, dyppelse og god vin.

Sprøde rejer i panko på hjertesalat a la Caesar

Første snack var denne fantastiske ret. Det er kæmperejer, som kommes i pankorasp, fritteres og kommes ovenpå en blad hjertesalat med lidt dressing og parmesanflager. Hvor passer disse ting bare rigtigt godt sammen. Jeg kunne ikke skaffe pankorasp, så jeg måtte lave det selv. Hvidt brød (uden kanterne), som rives og tørres i ovnen. Tror også, at de små hapsere faldt i alles smag.

Flæsk/persille/ris

En lille moderne udgave af den traditionelle flæsk med kartofler og persillesovs. Her blev det en lille forret med bacon bagt med ahornsirup og chili, en udgave med mørdej samt en lille risotto med persille. Jeg fik lavet en super risotto … men glemte i farten af komme persille i. Men sig det ikke til nogen, for byggesjakket var tilfredse med retten.

Musling/bacon/citron

Næste ret var kammuslinger på spyd, og så ellers bacon viklet omkring. Så blev de grillet sammen med nogle halve citroner. Saften fra de grillede citroner blev derefter presset over grillspyddene. Nemt … og hvor klæder kammuslinger, bacon og citron dog hinanden. Jeg har desværre ingen foto af denne ret.

Løgtærte med parmaskinke

Endnu ikke lille snack, en løgtærte med lidt god parmaskinke ovenpå. Nemt, og smager ret godt.

Ribbensandwich

Til en rigtig mandeaften hører mandemad … og en god ribbensandwich med hjemmelavede boller, god rødkål og hjemmesyltede agurker falder i den kategori.

Pizza

Jeg er efterhånden blev ganske ferm til at lave pizzaer på weberen … hvis jeg selv skal sige det. Det skulle byggesjakket selvfølgelig mærke, så jeg lavede 3 forskellige pizzaer, en pizza bianca med tynde kartofler og rosmarin, en med oksekød og artiskok samt en pepperoni med jalapeños. Sidstnævnte var en anelse for stræk for Tånum-drengen. Billedet er taget, da pizzaerne var kolde … sorry.

Currywurst

Sidste hovedret hører vist også til i mandekategorien, nemlig currywurst. Den tyske klassiker. For helvede … der findes endda i Berlin et museum for currywurst.

Ostelagkage

Vi sluttede med lidt sødt … en ostelagkage, hvor opskriften stammer fra Gl, Skovridergaard i Silkeborg. Lidt af en klassiker der.

Det med vinene og musikken gik egentlig ganske fornuftigt. Her får i lige det samlede overblik over temaerne, vinene og de valgte sange.

For tekniknødderne … effekten af melolaktisk gæring

• 2010 Cannonball Wines, Sonoma County Chardonnay, Californien, USA
• 2014 Clos de Fous, Chardonney Locura 1, Cachapoal Valley, Chile
  One – U2 / Johnny Cash

Hvad var mere oplagt end at starte med nummer 1 … One. To versioner af sangen, først med U2, hvor lydbilledet er fyldigt, smukt, stort, helstøbt og moderne. Og så med Johnny Cash, bare guitar og klaver, helt nøgen, mere rå, usleben og skarp. Dette skulle illustrere forskellen i de to vine, begge på Chardonnay, hvor den første har fået malolaktisk gæring og den næste er lavet uden melolaktisk gæring.

Godfathers enke og en lastbilchauffør

• 2012 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben Trocken, Baden, Tyskland
• 2010 Andrea Oberto, Barolo Albarella, Piemonte, Italien
  Across the Universe – Fiona Apple / Beatles

Et lidt kryptisk tema, hvor godfathers enke referencer til, at Benhard Huber jo blev kaldt godfather af Kaiserstuhl, men desværre døde i 2014, hvorfor vinhuset i dag drives af hans hustru og børn. Lastbilchaufføren refererer til Andrea Oberto, som jo netop var lastbilchauffør inden han blev vinproducent.

Og igen musisk med samme nummer Across the Universe, hvor udgaven med Fiona Apple er klassisk, moderne, smuk, enkel og elegant. Tempoet er sat lidt ned og signalerer tydeligt, at dette her kan jeg sgu. Lidt ligesom Hubers Spätburgundere. Og selvfølgelig Beatles … mere klassisk kan det næppe blive. Ægte, autentisk … og 38 år ældre end Fiona Apples udgave. Det er bare godt.

Den gamle stamfader fra skyggen … i forskellige afskygninger

• 2008 Domaine Guion, Bourgueil Cuvée Prestige, Loire, Frankrig
• 2014 Ampeleia, Cabernet Franc, Toscana, Italien
  Mack the Knife – Lou Donaldson / Ben Webster

Cabernet Franc i 2 afskygninger, og formentlig fra de to områder, hvor ren Cabernet Franc vine laves allerbedst, nemlig Loire (selvfølgelig) og Toscana. Og til at følge vinene på vej, så havde jeg valgte det gamle jazznummer Mack the Knife, først i udgave fra 1959, hvor den 33-årige Lou Donaldson viser hans dygtighed i bedste blues/jazz/soul vis. Og så i en udgave fra 1965, hvor den 56-årige Ben Webster spiller nummeret tilbagelænet, luftigt … hvor var han dog eminent.

Det minder jo om

• 2010 Bodegas Puiggròs, Signes, Cataluña, Spanien
• 2012 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, Italien
  Smells Like Teen Spirit – Tori Amos / Nirvana

Næste tema, hvor de to valgte vine måske minder om noget andet, den spanske minder lidt om en italiensk Nebbiolo og den italienske minder måske om en Bordeaux. Og igen musikalsk fulgt til døren af det vel efterhånden klassiske grunge-nummer Smells Like Teen Spirit, først i en skrøbelig og sart udgave med Tori Amos. Hun gør nummeret til sit eget … man kan høre, at man har hørt det før … men hvilket nummer er det egentligt. På den måde bestemt nogle ligheder med vinen Signes fra Bodegas Puiggròs.

Og med Nirvana kommer der selvfølgelig mere kraft på … lidt på samme måde, som Do Ut Des IGT egentlig i starten virker lidt stram og grøn … men med lidt luft bliver kraftig og volumiøs. Det er powerblend på 1/3-del af druerne Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Der sætter vi grænsen

• 2013 Weingut Rosi Schuster, Blaufränkisch, Burgenland, Østrig
• 2010 Weingut Juris, Syrah Juris Villa, Badacsony, Ungarn
  Black Wings / Russian Dance – Tom Waits

To vine på hver siden af grænsen … grænsen mellem Østrig og Ungarn. Og hvem kan bedre fortolke det end gode, gamle Tom Waits, som jeg næsekuld har beundret siden jeg var en ung knøs. Med nummeret Black Wings bliver det skummelt, skævt, krydret, lidt drævende … men smukt underneden. Sådan lidt som en Blaufränkisch, mens han går fuldstændig grassat på nummeret Russian Dance, underlidt, mærkelig som en kosakdans, men alligevel bekendt og vidunderligt. Sådan er vinen Syrah Juris Villa fra Weingut Juris.

Et tilbud, du ikke kan afslå … og en kvindelig komiker

• 2011 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien
• 2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien
  Space Oddity – Exitmusic / David Bowie

For at lede byggesjakket lidt på vej havde jeg valgt ordsproget fra filmen Godfather … I’m going to make you an offer, you can’t refuse. Tænkte at det måske kunne lede dem mod mafiaens højborg Sicilien. Referencen til vulkanen Etna på Sicilien via komikeren Dane Edna var nok et resultat af en brist i min hjerne og mere way out … men hvad, det var musikken også.

Space Oddity i to udgaver … først en moderne udgave med Exitmusic og så med Bowie himself. Svævende og fyldt med energi, kraft forener elegance, fylder og dominerer.

Arvingerne … og hvorfor arv betyder noget?

• 2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, Frankrig
• 2007 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig
  Poor Edvard / Fish and Bird – Tom Waits

Hvordan kan man slutte bedre end to gamle vingårde. Musisk kan det kun ledsages af poesi, så der havde jeg igen valgt Tom Waits til at fortolke det. Først med sangen Poor Edvard, som har et kvindelig ansigt på hans baghoved. Det kan ikke opperes væk, holder ham vågen om natten med historier fra helvede. Det ender med, at den stakkels Edvard må hænge sig … og hende.

Fish and Bird er en rigtig sømandsvise, som handler om en lille fugl, som forelsker sig i en hval. Et umage par kan man vist roligt sige, men kærligheden overvinder – som bekendt – jo alt. Synes ikke, at jeg kunne beskrive de to sidste vine på anden måde … eller det blev i hvert fald den måde, som jeg gjorde det.

Det er selvfølgelig link til beskrivelse og vurdering af vinene.

Med 14 vine, hvor der skulle gættes hoveddrue og land, så var der hele 28 point at løbe efter. Der blev to vindere, nemlig kuli Keeper og Lyngvild, som begge endte på 4 point, mens Flemming skrabede 2 point og Falk 1 point sammen.

Det var ikke kønt, men det blev en rigtig hyggelig aften. Jeg havde egentlig gjort klar til, at vi – i løbet af aftenen – kunne fortsætte indendørs, men den hyggelige stemning under den overdækkede terrasse var god, så med lidt hjælp af ild i bålstedet, deraf følgende godt med røg og et par varme tæpper, så var der ingen, som hellere ville ind.

Som et lille minde havde jeg lavet en CD til drengene med aftenens sange. Coveret selvfølgelig med stemningsfotos fra nogle af vore minderige aftener.

Så var det igen tid til El Classico a.k.a. byggemøde. Som tiden dog går hurtigt … men okay, det var selvfølgelig også kun 76 dage siden sidste byggemøde. Ja … tid er en sjov størrelse. Egentlig burde det være, som da Louis Armstrong i 1969 sang titelsangen til James Bond filmen On Her Majesty’s Secret Service … We Have all The Time in the World!

Men med 14 højkompetente vine klar og en fraktion af byggelauget, som helt sikkert havde nattelivet i midtbyen som kurslagt destination omkring midnatstid, så havde vi præcis ikke alverdens tid, men alene lidt over 25 minutter pr. vin. Og på disse 25 minutter skulle hver vin smages, diskuteres, vurderes samt druesorter og oprindelsesland gættes.

Derudover havde aftenens vært Flemming selvfølgelig også lige en lækker 3-retters menu, som skulle nydes og samtidig skulle der selvfølgelig også være tid til at moppe både wannabe Lyngvild og resten af det gustne, smågrimme byggesjak, som denne højhellige lørdag heller ikke ville kunne dupere en halvfuld, 87-årig bankodronning med lilla hårnet, nikotingule fingre og en nyvundet svinekam i tasken.

Med andre ord … var alt, som det plejer, og tid – gode vittigheder samt kloge ord – en sparsom kilde.

Sjakbejs Jesper og jeg arriverede som punktlig præcision, nemlig da mit apparat til tidsmåling viste 17.30, mens Danmarks grimmeste sygeplejerske Coco samt områdefordeler Keeper var fasionable sent på den. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende forstadsfrue og sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be var selvfølgelig allerede kommet … formentlig i et forsøg på at lure, hvilke vine vi skulle smage … men han havde alligevel overskud til at råbe det sædvanlige ”Hej banksvin”.

Dermed var årets første byggemøde skudt i gang og minutterne begyndte af tikke. Vi startede med lidt snacks … diverse nødder samt 3 forskellige blinis med tun og laks. Herligt, specielt sammen med aftenens første vin, selvfølgelig en hvid … as usual.

Flemming kan sgu dét med mad og havde forberedt en lækker middag, som bestod af;

• Forret; Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme
• Hovedret; Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce
• Dessert; Chokoladetærte m/is

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, dog undtagen desserten, som jeg ikke fik taget billeder af … præcist som sidste gang, så på den måde er det så en lille tradition, om end ikke af den imponerende slags. Til gengæld kan jeg love, at der er foto og godt med smagsnoter på alle vinene … så på den måde er prioriteterne helt på plads.

Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme

Herlig – og meget visuel flot – forret, selvom Flemming beklagede, at den ikke lignede billedet fra kogebogen. Men dejlig let og lækker forret med små artiskokhjerter, som var meget faste i strukturen og mindede lidt om vandkastanjer. Fin med cremen, de sprøde chips og hasselnødder, som gav lidt bid i retten.

Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce

Lækker mør bøf … godt tilbehør = rigtig mandemad, og vi fik 2 portioner. Den runde kugle kan jeg sgu ikke huske, hvad bestod af, men smagte også ganske fremragende. Generelt er kartoffel i lag rigtig godt, og her helt perfekt med sprød skorpe under. Mums.

På den vinøse front havde Flemming heller ikke sparet … og det blev er felt af virkelig flotte vine, alle købt hos SuperVin i Hjørring i øvrigt. Lidt sjovt, da jeg netop for omkring 3 uger siden besøgte forretningen og fik en god vinsnak samt rundvisning. Her er vinene fra aftenen:

• 2012 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo Viura, Rueda, Spanien
• 2013 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo, Rueda, Spanien
• 2014 Bodegas Martín Códax, Marieta Albariño, Rias Baixas, Spanien
• 2014 Bodegas Martín Códax, Albariño, Rias Baixas, Spanien
• 2010 Sacred Hill Vineyards, Prospektor Pinot Noir, Central Otago, New Zealand
• 2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig
• 2011 Château Léoville Poyferré, Saint Julien, Bordeaux, Frankrig
• 2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig
• 2007 Casanova di Neri, Pietradonice IGT, Toscana, Italien
• 2009 Newton Vineyards, The Puzzle, Californien, USA
• 2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien
• 2012 Bodegas Aalto, PS, Ribera del Duero, Spanien
• 2010 Cantine Buglioni, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien
• 2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, Italien

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne og anmeldelser af vinene. To af vinene havde jeg smagt tidligere. Højdepunkterne var klart Weingut Markowitsch flotte, ranke og sprøde Pinot Noir Reserve, supertoscaneren Pietradonice IGT fra Casanova di Neri, PS’eren fra Aalto samt Amaronen … men det kan I snart læse mere om i anmeldelserne.

Med rask tempo kæmpede vi os igennem de 14 vine … dirty job, but someone has to do it. Jeg blev igen mobbet med, at jeg ikke kunne gætte en Pinot Noir … min alltime favorite drue, men det skal retfærdigvis siges, at vinen … en Prospektor Pinot Noir fra Sacred Hill Vineyards var lidt af en bulderbasse.

Jeg tror også, at de klart misforstå mit gæt på Grenache … mener bestemt, at vinmageren på Sacred Hill hedder Kurt Grenache. Nå, men ingen undskyldninger, ikke at gætte en Pinot Noir … hmmmm, ikke godt.

Og miraklernes tid er åbenbart heller ikke forbi, for både stod Coco a.k.a. Danmarks grimmeste sygeplejerske fortsat op efter vores smagning … men derudover – mine damer og herrer – så fik han også en ærefuld 2. plads i den lille battle om at gætte fleste druer og lande. Sådan, way to go. Områdefordeler Keeper løb med pokalen, mens Falken endte sidst, men det var en hædersfyldt sidsteplads, for de fleste af os brilierede ikke denne aften.

Måske der bare ikke var minutter nok, og selv mister slowhand Keeper var denne aften hurtig med sine bud.

Ved midnat var vi løbet tør for minutter … de vildeste af drengene ville ud i nattelivet. Jeg luskede langsomt hjem. Det var nok også bedst.

Vi bringer sluttelig et par stemningsbillederne fra aftenen.

Det seneste byggemøde blev et veritabelt – og langt fra vegitabilsk – showdown og showoff i nærmest para-olympisk blindsmagning med et felt af imponatorer, mytologiske giganter, udbrydere, funklende og falmede stjerner samt affældige has-been dirigeret af aftenens vært den altid storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix … og som urpremiere denne gang orkestreret med musik i finalen. Så fik vi også set den kattekilling med.

Med andre ord … så tog vi igen hul på endnu et byggemøde … en aften med testosteron, pral, grin, koncentreret mobning, lækker mad og masser af vin. Det sidste havde vores verbalskrydende vært taget ganske bogstaveligt. Han havde indkøbt et felt af ikke mindre end 14 vine i vanlig supermarkedsniveau … men mere om dette senere.

Vort vært – som i øvrigt internt i den landlige luksusvilla – går under navnet “nullermanden”, bød os velkommen og så gik der ellers ikke lang tid inden første glas var stukket i vore kolde og klamme hænder. Med Deja-vu fra sidst selvfølgelig et glas Dom Pérignon og her i seneste 2005 udgave af den mytologiske væske … og så blev vi ellers jaget ud i havestuen … starten var dermed gået. Sæt i gang.

Champagnen skulle vi ikke gætte, men herfra skulle alle vinene smages blindt. Og vi skulle så bare gætte land samt den primære drue i hver af vinene. Easy … bring them on. Klogelig havde Lyngvild-attrappen hældt champagnen op i et hvidvinsglas, hvilket frigiver langt flere aromaer end i helt tynde champagneglas. På det punkt kunne alle blive enige … så vi nikkede indforstået. Vi er jo mænd.

Vi havde en lille present med til værten … som altid gode flasker vin, bl.a. lidt Arzuaga Navarro og en Flor de Pingus. Jeg havde også taget en speciel værtindegave med … et sødt lille forklæde, grønt med nuttede jordbær-lommer. Brix sprang selvfølgelig fluks i og snak om et match made in heaven. Men som Coco havde sagt i bilen på vej til byggemødet; “Man kan sige meget om Brix … men det er normalt ikke nok”.

Efter lidt snack var det tid til at gå til bords. Menuen var denne aften:

• Forret: Røget laks, rejer, fennikel m/creme
• Hovedret: Tapasbord
• Dessert: Créme brülée samt Bailey-is

Vi bringer da også fluks et par billeder fra bordet:

Røget laks, rejer, fennikel m/creme

Brix havde fået lidt laks røget .. ganske fint. Det er jo altid godt. Og fisk giver jo også en god undskyldning for at drikke lidt godt hvidvin.

Tapasbord

Godt med mad til 5 personer … og tapas er altid hyggelig spise. Her var der mad i overflod, og selv da vi var stopmætte, så kunne man næsten ikke se, at vi havde taget af fadene.

Ja, det ser sgu godt ud.

Her disikerer Jesper en stor og meget lækker lufttørret, italiensk parmaskinke. Den var i topklasse, selvom Mikkel på et tidspunkt sagde, at hvis det var hestekød, så havde han fået sadlen. Den var nu på ingen måder sej … men smagte bare godt. Respekt for svinet. Også for skinken.

Ja, desserten fik jeg ikke taget billeder af … så den må I tænke jer til. Sådan går det nogle gange.

Lad os i stedet springe til det imponerende felt af vine, som forstadsfruen havde indkøbt til aftenen. Han havde fundet de gamle, mølædte spendérbukser frem fra det gamle skab med hans normale udklædningskostumer, oppustelige dyr, sexlegetøj og arbejdskitler og købt ganske dyre vine … også en kende over det normale. Men det kunne vi så bare nyde.

Her får I den lange, flotte, imponerende række af vine, som Lyngvild havde valgt til os

• 2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig
• 2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig
• 2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateau, Alsace, Frankrig
• 1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig
• 1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig
• 2010 Pio Cesare, Barolo, Piemonte, Italien
• 2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA
• 2007 Castello Banfi, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
• 2013 Heritage Oak Winery, Zinhead, Californien, USA
• 2006 Bodegas Faustino, Faustino de Autor Reserva Especial, Rioja, Spanien
• 1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig
• 2011 Beringer Vineyards, Knights Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA
• 1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien
• 2009 Gallica Wine, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne af vinene. Højdepunkterne var klart den lidt ældre Pauillac de Latour, 3. vinen fra 1. Cru slottet Latour, Pio Cesare (selvfølgelig), Guigal samt Bertani. Men det kan de læse mere end i det enkelte blogindlæg for hver af vinene.

Vort byggesjak var denne gang ikke komplet … vi manglede arbejdsformand Keeper. Det betød selvfølgelig omvendt, at de lange og inspirerende pauser mellem vinene – hvor vores arbejdsformand normalt grubler, slumrer, beder og mediterer – var decimeret. Dermed kom vi igennem feltet på nogenlunde anstændig tid.

Ja, det er måske en sandhed med modifikationer, idet Coco aka Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske bed smagningen over i etaper … so to speak. Første break havde han efter 8. vin … hvor hans smagsnoter ramte banan, bambus og en smule bræk. Men ellers var han i hopla resten af aftenen. Vi forstod dog efterfølgende intet af, hvad han sagde, men vininfluenza på stemmebåndet kan jo ramme alle. Snort snik.

Konkurrencen endte vel nærmest også som den plejer, for som de siger i filmen Highlander; “There can be only one”. Og her er Connor MacLeod = Houlberg. Mesteren aka Danmarks flittigste vinblogger løb med sejren. Pointhøsten blev 11 point, efterfulgt af Jesper og Flemming med hver 6 point og Coco i slæbesporet med 5 point. Keeper fik 0 point og gik glip af gode vine samt eminent selskab … so ist der Leben.

Vi sluttede overraskende med en musisk triumf … livekoncert og sing-along. Klasse. Tak til værten for en sjov, hyggelig og vinøs aften med flotte vine, god mad og masser af historier, sang, sjov, drillerier og gas.

Vi bringer selvfølgelig til sidst endnu et par stemningsbilleder fra aftenen:

Hygge i havestuen … Dom & snacks

Mikkel forklarer, mens Flemming lytter

Mikkel i hopla … headbanger til toner fra den danske sangskat